*^.

^^:v.^

/^^ .

i<fh\

V- >^

'••'.■■i^,

■\*,A^; -

•-»^>c«^ -'■' '?'V '■ i-"*^^"i% '■

yAr .o^i

/<^o/^ 'i'/op

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1906

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1906

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1906

LIBRARY
NEW YORK

liOTAMCAL
(iARDEN.

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1906

. o il4

LIBRARY
NEW YORK

botanical

QARDEN.

Indhold.

Side

1. K. R y g h. En Gravplads fra Broncealderen 1 — 29

■^2. M. Foslie. Algologiske Notiser II 1—28

3. N. W i 1 1 e. Algologische Untersuchungen an der biologischen Station
in Drontheim I — VII (Hierzu Tafel I).

(Meddelelse fra Trondhjems biologiske Station No. 2) 1—38

4. O V e D a h 1. Biskop Gunnerus' Virksomhed, fornemmelig som Bota-
niker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Tilstand i Danmark og
Norge indtil hans Død. III : J o h a n E r n s t G u n n e r u s. Tillæg II :
Uddrag af Gunnerus' Brevveksling, særlig til Belysning af hans viden-
skabelige Sysler, Hefte 8 1 — ll)2

5. K. Ryg h. Videnskabsselskabets Oldsagsamling, Tilvækst i 1906 af
Sager, ældre end Reformationen 1 — 32

6. R. Ziegler og H. S a x I u n d. Indberetning til Oldsagsamiingen om
arkæologiske Undersøgelser i 1906 paa Øen Tautra i Romsdalsf jorden 1 — 9

7. K. Rygh. Nogle Bemerkninger om Gaardnavne 1 — 38

8. M. Foslie. Algologiske Notiser III , 1—34

9. O. Nordgaard. Mof jordens Naturforhold (med 1 PI. og 1 Tekstfigur) 1—40

10. 01 af B id en k ap. Fortegnelse over de i Trondhjemsf jorden hidtil
observerede Annulata polycliaiea (med 3 Plancher og 11 Tekstfigurer) 1—48

11. Aarsberetning for 1906 1—37

EN GRAVPLADS FRA
BRONCEALDEREN

AF

K. RYGH

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 1

AKTIETHYKKERIET I TRONDHJEM

1906

En samling af gravrøser af en efter norske forhold ganske
ualmindelig størrelse er efterhaanden blevet afdækket og undersøgt
i det nordligste af Sparbuen ved Beitstadfjorden, omkring gaardene
Todnes og mellem disse og Holan. I 1879 og 1880 undersøgte
jeg de røser, som ligger paa Todnes's grund. Efterat et tilfældigt
fund havde godtgjort, at omfanget af gravlægninger, tilhørende
broncealderen, var meget større, end jeg dengang antog, har jeg
dernæst i de to sidste aar, 1905 og 1906, fortsat undersøgelserne
ved udgravning af en række røser i Holans udmark, liggende
omtrent midtveis mellem denne gaard og Todnes, idet jeg ogsaa
udstrakte undersøgelserne til nogle røser længere vest i den gaarden
Langaas tilhørende mark og til en enkelt yderst paa halvøen.

Det er vistnok muligt, at der endnu kan gjøres fund fra
samme tid inden det samme omraade. Men i det væsentligste tør
dog vel undersøgelserne, forsaavidt angaar gravhauger, som kan
antages at tilhøre broncealderen, nu ansees for afsluttede. Jeg har
derfor troet, at det kunde være hensigtsmæssigt nu at give en
samlet oversigt over de udførte arbeiders resultater, da de tidligere
redegjørelser for de ældre af dem er spredte paa flere steder. De
i 1879 og 1880 udførte gravninger er beskrevne i ,,Aarsberetning
fra Foreningen til Fortidsmindesmerkers Bevaring" for de samme
aar (jfr. Chr. Vidsk, Forh. 1880 nr. 7). Med hensyn til detaillerne
ved disse undersøgelser maa jeg henvise til disse beretninger. Men
for oversigtens skyld medtager jeg dog her de væsentligste oplys-
ninger om disse tidligere udgravne røser og de i dem gjorte fund.
Jeg lader medfølge en kartskizze over hele gravfeltet, hvorpaa de
nedenfor omtalte røser er betegnede ved romertal. Det bemerkes,
at de to paa kartet manglende tal, VIII og IX, tilhører en for længe

K. RYGH.

[1906

siden forstyrret røs nordenfor østre Todnes
og en delvis forstyrret, hvis levninger blev
undersøgte i 1880, paa en lavere terrasse
af det høie skogvoksede nes (,,Lille Drake-
haugen"). Til slutning er tilføiet en liste over
de ved nivellement bestemte høider af røsernes
grundflader.

Gaardene Todnes ligger øverst i den
opdyrkede li under et høit og bredt, med tæt
granskog bevokset nes, som skyder mod nord
ud i Beitstadfjorden. Lien sænker sig mod
syd ned til en lavning, som paa det høieste
kun er 12,50 m. hævet over havfladen, og
hvor der ved grøftegravning er fundet lag af
sjøskjel. Denne lavning strækker sig tvers
over halvøen mellem Kroksvaagen, som gaar
ind mellem Sparbuen og Inderøen, i vest og
vaagen ved Lænn eller Frøsetvaagen i øst.
Størstedelen af de indtil 1880 undersøgte
røser ligger i en bue omkring gaardene Todnes
og til begge sider af dem. Desuden ligger 2
paa en isoleret høide (,,Limbuhaugen") sønden-
for lavningen. 2 har ligget oppe paa det høie
nes, idet der foruden ,, Lille Drakehaugen"
ogsaa er en aldeles udkastet, ,, Store Drake-
haugen", paa den øverste top af neset.

Jeg fik først kundskab om, at der paa
dette sted var grave fra broncealderen ved
et tilfældigt gjort fund, bestaaende af en
dolk med haandtag og en celt, som ind-
kom til oldsagsamlingen (T. 1265 f.). Fundet
blev gjort i den paa kartet med II merkede
røs nær husene paa østre Todnes, idet den
blev bortført for at skaffe plads for en gaards-
vei. Efter de senere erhvervede oplysninger
var den en svær røs paa mindst 15 m. i tverm..

Fig. 1 b. Vi

Fig. 1 a. V2

No. 1]

EN GRAVPLADS FRA BR0NCEALr3EREN.

fG

\'0\

Fig. 2 b. l/l

udelukkende dannet af sten, i

hvis midte der var en af reiste

heller dannet gravkiste med en

omtr. 1,50 m. lang dækhelle. I

:<isten fandtes endel ubrændte ben

af et menneskeligt skelet, som

har ligget med hovedet mod øst

og med dolken og celten liggende

ved den ene side. Den meget smukke dolk er afbildet

i||l i „Norske Oldsager" (R.) fig. 107 og her gjengivet som

in fig. 1. P'oruden denne store kiste skal der nærmere røsens

V kant være iagttaget flere mindre, ligeledes dannede af reiste

Fig.2a. heller, hvori der- fandtes brændte ben.

Ved min nærværelse paa gaarden i 1879 eihvervede
jeg endnu et andet fund, som var udgravet en 50 aar tidligere og
senere havde v;eret opbevaret paa gaarden. Det var gjort i en

K. RYGH.

[1906

Stor røs tæt udenfor den søndre endevæg af det nuværende vaa-
ningshus paa den østre gaard, som paa kartskizzen er betegnet
som I. Fundet bestod af et sverd af bronce (afbildet her som
fig. 2 a, b, c og d), en spænde med spiraler ved enderne, af
formen S. Muller 69, en celt og desuden en liden kniv, hvilken
sidste dog senere var gaaet tabt (T. 2204 ff.).
Om røsens indretning var der ikke længere bevaret
nogen kundskab, men ved eftergravninger i lev-
ningerne af den kunde jeg constatere, at den ved
midten havde havt en stor gravkiste med retning
øst — vest, sandsynligvis bygget af kantreiste heilei-,
som dog alle var bortførte. Dækhellen, som ligger
udenfor døren i hovedbygningen, er omtr. 2 m. lang.
Jeg giver dernæst en kort oversigt over mine
undersøgelser i 1879 og 1880. Romertallene hen-
viser til kartskizzen.

111. Grundmuren af en stor bygning var lagt
et stykke ud paa røsen, saa at kun lidt over
halvparten af den kunde undersøges. Udelukkende
dannet af sten. 17 m. i tverm., 2,5 m. høi.
Noget i sydvest for midten fandtes paa bunden
en kiste, 2,5 m. lang, 0,60 m. bred i den østre,
0,45 m. i den vestre ende, 0,25 m. høi. Alle
vægge var dannede af smaa tynde heller, lagte i
mur, med jevnt tilhugne indre kanter, saa at de
dannede glatte vægge. Bunden belagt med smaa,
regelmæssig firkantede heller, under hvilke der
først var et tyndt lag kul og derunder et lag ren
sand, som ikke fandtes i røsens bund ellers. Tyk,
delvis optæret dækhelle, over hvilken der igjen
var lagt nogle lignende. I kisten fandtes rester
af et skelet, som var bragt i uorden af jordrotter,
men dog kunde skjønnes at have ligget med hovedet mod øst.
Omtr. ved midten af den søndre langvæg, altsaa ved den begra-
vedes venstre side, laa en dolk af bronce uden haandtag
afbildet her som fig. 3) med spidsen mod vest. Nogle haands-

Fig. 3.

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 7

bredder vestenfor spidsen en celt af bronce med eggen ligeledes
vendende mod vest (T. 2207 f.)

IV. Den inderste i en gruppe af 3 store røser i udmarken i
nordvest for vestre Todnes (Juli 1880). 12—13 m. i tverm. Kun
sten med lidt grus af opløst fløsbergsten, øverst et lag af fladere
stene, lagte som i hvælv, derunder kuppelstene. Omtr. ved midten
paa bunden en kiste i retning øst— vest, 1,15 m. lang, 0,30 m. bred
i den østre, 0,21 m. i den vestre ende, 0,30 m. høi. Sidevæggene
og den østre gavlvæg var muret af tynde, smaa heller med jevn
indre kant (ligesom i III), medens den vestre gavlvæg dannedes
af en enkelt tyk sten. To dækheller, den ene ovenpaa den anden,
og bunden belagt med smaa flade heller. Rummet halv fyldt med
grus, hvori fandtes nogle smaa stumper ubrændte ben, deri-
blandt ingen tænder eller dele af kranium. Udenom kisten var til
beskyttelse mod fugtighed lagt etslags hvælv af flade stene, lagte
lidt over hverandre som tagstene. Et par m. nordenfor denne
kiste var en anden, større, med retning sydvest — nordøst, ligeledes
paa bunden, bygget paa samme maade, med sidevæggene og den
nordøstre gavlvæg muret af tynde, smaa heller med jevn indre kant
og den sydvestre gavlvæg dannet af en eneste stor sten, 2 m. lang,
noget bredere i den nordøstre ende end i den anden, dækket af
en enkelt 2,30 m. lang helle, og bunden belagt med smaa heller.
I rummet fandtes dele af et skelet, deriblandt af kraniet med
tænder, som det syntes, af et fuldvoksent, yngre individ. Udenfor
den nordøstre ende var et lidet, kvadratisk rum, dannet af 4 reiste
heller, som nu var optærede, saa at dækhellen var faldt ned.
Under den saaes et lag kulblandet jord. — 1 m. fra denne kiste,
nærmere røsens kant fandtes en liden kiste, lidt over bunden, 0,70
m. lang, 0,30 m. bred, af 4 reiste heller med dækhelle, men uden
bundheller, fyldt med grus, hvori nogle stumper brændte ben.

V. Den midterste af de 3 røser i udmarken (Juni 1879).
12 m. i tverm. Bestod af flere lag tykke heller med lag af kuppel-
stene imellem. Nær den ene kant fandtes nogle stykker kul; paa
et andet sted nogle ubrændte dyreben. Intet spor af kiste eller
anden form af gravlægning. Der var dog ikke sikre tegn til, at
der var foregaaet nogen tidligere gravning.

8 i^- RVGH. [1906

VI. Den yderste i gruppen (Juni 1879). Omtr. 9 m. i tverm.
Havde i midten et hul efter en tidligere gravning, som viste sig at
have naaet til bunden. Den bestod øverst af et lag mindre stene,
derunder et mægtigere lag af tykke fløsbergheller, som var lagt i
hvælv mod røsens midte, og under dette et lag større kuppelstene.
Omtr. ved midten en kiste med længderetning sydøst — nordvest,
1,90 m. lang, 0,65 m. bred i den sydøstlige, 0,57 m. i den nord-
vestlige ende, 0,40 m. høi, dannet af 4 t\'kke, kantreiste heller, dog
saaledes, at den sydvestre langhelle var 0,15 m. for kort, hvorfor
den her var suppleret med en mur af horizontalt lagte
tynde heller med jevn indre kant-Qfr. III og IV). En dækhelle
og en bundhelle var optærede. Den tidligere gravning var naaet
ned i den østre ende af kisten, og de der paatrufne ben syntes
da at være blevne kastede ind i den urørte del af kisten. De
rester af 2 skeletter, som fandtes, var derfor i uorden. Det syntes,
som om de var nedlagte med hovederne v^endte i modsatte ret-
ninger. Omtr. ved midten og tæt ved den nordøstre langvæg laa
en liden kniv af bronce (T. 2209, afbildet her som fig. 4). Uden-
for kistens nordvestre ende fandtes en hob ubrændte dyreben.

Fig. 4. Vi-

VII (Juli 1880). Nær husene paa ve.stre Todnes. Meget for-
styrret ved indgravning af en poteteskjelder og ved bortførsel af
sten, hvorfor det var vanskeligt at faa en oversigt over røsens
indretning. Antagelig omtr. 15 m. i tverm. Nærmere den syd-
lige kant fandtes en stor mængde brændte ben under kuppel-
stenene i en længde af 2 m. i retning øst — vest og en bredde af
0,50 m. Der var dog spor til en forstj^-ret gravkiste. Imellem
benstumperne fandtes i den vestlige ende en knap med hempe
af bronce (afb. Aarsb. 1880 fig. 5), en nedentil ufuldstændig
naal af bronce, oventil endende i en spiralsljmgning (afb. her
som fig. 5), en liden stangknap af bronce (afb. her som fig. 6),
4 stykker af bladet af en smal, tyndbladet kniv af bronce

No. 1]

EX GRAVPLADS FRA BROXCEALDEREN.

uden ornamenter og endelig et par stykker af en naal af ben
med smekker rund stamme (T. 2442 ff.)- — Omtr. 7 m. i nord
fra dette sted og ved den antagelige midte fandtes paa bunden en
kiste med retning øst — vest, 1,40 m. lang, 0,27 m. bred i den
østre, 0,23 m. i den vestre ende og 0,35 m. høi.
Endevæggene dannedes af reiste heller, ligesaa to
trediedele af langvæggene, medens den vestlige
trediedel af begge var muret af tynde,
flade heller med jevn indre kant, ligesom
i III. Den var dækket af flere ovenpaa hverandre
lagte heller, nu meget opløste. Kisten var halvfyldt
med ren fjæresand, hvori der i den vestlige halvdel
fandtes stumper af brændte ben. Ogsaa udenfor
langvæggene og ovenpaa overliggerne fandtes styk-
ker af brændte ben. — Længere mod nord saaes
en hel del heller, som syntes lagte i orden, men dog
ikke dannede nogen bestemt kiste.

VIII (Juli 1880. Ikke afsat paa kartet). Nogle
100 m. i nordøst for østre Todnes under skov-
Il kanten. Røsen var bortkjørt, men bunden traadte
p. r. \i tvdelig frem. Nær midten fandtes under en helle

rig. ^- l\- "

mellem kuppelstene, uden at der nu længere var
nogen ordentlig kiste, en større samling brændte ben. Ikke
langt fra den nordlige kant var en meget regelmæssig og smukt
b3^gget kiste, dannet af 4 reiste heller med
en dækhelle, 0,80 m. lang, 0,25 cm. bred
i den østre, 0,15 m. i den vestre ende,
vel 0,30 m. høi. Bunden belagt med
smaa kuppelstene. Halv fyldt med ren
fjæresand, hvori der, især i den bredere
ende, laa en hel del smaa brændte ben. Paa et andet sted
fandtes et ganske lidet trekantet rum, dannet af 3 smaa, fine heller,
reiste paa kant.

IX (Juli 1880. Ikke atsat paa kartet). „Lille Drakehaugen"
paa en lavere terrasse af det høie skognes, medens en forstyrret
røs oppe paa toppen kaldes ,, Store 13rakehaugen". Var engang

10 K- RYGH. [1906

for længere tid siden bleven udkastet til bunden paa flere steder;
derunder skulde der efter sagnet være fundet en liden kiste med
ganske smaa stykker ben, formodentlig brændte. Røsen har
været 15 m. i tverm. Den viste sig at bestaa af kuppelstene,
blandede med grus, men nærmest bunden dog snarere af grus,
blandet med sten. Gruset for en stor del vel dannet af opløst
fløsbergsten. Nær midten fandtes paa bunden en kiste med ret-
ning omtr. øst — vest, 2,40 m. lang, 0,55 m. bred i den østre,
0,35 m. i den vestre ende; høiden kunde ikke bestemmes. Lang-
væggene var ogsaa her murede af tynde, flade heller med jevn
indre kant, medens hver endevæg var dannet af en reist helle.
Der har været en eller flere dækheller, som var knuste og faldne
ned i rummet, som var fyldt med grus og sand. I den østre ende
af dette fandtes dele af et skelet, saaledes nogle tænder og stykker
af et kranium og af et skulderben. Ved midten fandtes flere smaa
stykker brændte ben, hvoraf et syntes at være af et kranium.
Det er dog muligt, at disse kan være komne ned i rummet ved
dækhellernes nedstyrtning.

X (Juli 1880). Den største af røserne paa Limbuhaugen, en
isoleret fjeldknat. Omtr. 17 m. i tverm. Den midterste del var
opkastet ved en tidligere gravning, der saaes at være naaet ned
til bunden. Derved har man udentvivl stødt
paa en gravkiste, som er blevet forstyrret.
2 vel bevarede kranier tilligemed nogle andre
s kelet dele, som fandtes lidt tilside under
endel stene, hidrørte vistnok fra denne grav-
ning, hvilken formodning ogsaa støttes ved
et sagn paa stedet. — Imellem midten og
den sydøstre kant fandtes en urørt kiste af
reiste heller med retning omtr. nord — syd, 2,20
Fig. 7 a & b. l/l. ^, laj^g^ 0,50 m. bred over det hele, 0,70 m. høi.
Dækhellen var gaaet istykker, hvorved kuppelstene var faldt ned i
rummet. Bunden belagt med heller og under dem saaes kul paa fjeld-
bunden. Udenom sidehellerne var lagt en støttemur af flade, tykke
stene. Der fandtes et kranium og andre skeletdele, som laa saaledes,
at liget ikke synes at kunne være nedlagt udstrakt. Ved den vestre

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 11

sidevæg og henimod den søndre ende fandtes en pincet af
bronce med tyki<e læber og stor, omtr. cirkelrund bøile (T. 2411,
afb. her som fig. 7 a og b), og 2 brudstkr. af en smalbladet
kniv af bronce (T. 2412, afb. her som fig. 8). Nær røsens vestre
kant fandtes en liden kiste med tyk overligger, som havde hvilet
paa 4 kantreiste heller, som imidlertid var trykkede til den ene
side, saa at dækhellen var falden ned. Under den fandtes et par
stumper brændte ben og paa fjeldbunden lidt kulblandet jord.

Fig. 8. Vi-

XI (Juli 1880). Anden røs paa Limbuhaugen. Omtr. 15 m.
i tverm. For en stor del sammenlagt af bergbrudt skifersten, som
for det meste var opløst til grus. Ved midten fandtes 2 kister
jevnsides og tæt sammen med retning nnø. — ssv. De havde
været dannede af reiste heller med dækheller af skifer; men det
hele var saagodtsom opløst til grus. 1 begge fandtes smaa
stykker ubrændte ben, men utilstrækkelige til nogen bestem-
melse. Udenom dem var sammenlagt flade, helleagtige stene i
større udstrækning. Den ene af disse kister syntes at have været
fortsat i samme længderetning med en lignende kiste, og oven-
paa denne fandtes en lidt bedre bevaret kiste, hvori dog ogsaa
en stor del af hellerne var opløst. Her fandtes nogle flere, men
smaa stykker af et skelet, deriblandt 3 tænder, men intet af
kraniet. Henimod midten fandtes oppe i røsen en flad sten, til-
huggen i form af et stort sigdblad, omtr. 1,50 m. lang; en lignende
sten fandtes i en af røserne i vestre Todnes's mark.

Disse undersøgelser og efterforskninger i 1879 og 1880 om-
fattede altsaa idethele 11 røser. Kun 6 af dem har givet fund af
oldsager; men det maa med sikkerhed kunne sluttes, at ogsaa de
5 øvrige tilhører den samme periode, broncealderen. Thi vistnok

12 K. RYGH. [1906

maa man være meget forsigtig med at henføre røser efter deres
ydre udseende eller noget eiendommeligt ved deres beliggenhed til
denne tid. Men for disse 5 røsers vedkommende er ikke alene
beliggenheden i række med røserne med oldsager, men endnu mere
deres indre bygning afgjørende for at henføre dem alle til samme
ht)vedperiode. Det var saaledes en efter norske forhold enestaaende
stor samlet broncealders gravplads, som hermed var afdækket paa
gaardene Todnes. Jeg antog dengang, at dette gravfelt dermed
var helt gjennemsøgt, bortseet fra, at der kunde være levninger
eller grundlag af tidligere bortførte røser, som kunde give anled-
ning til iagttagelser og mulig ogsaa til fund. Der er nemlig flere
spor til, at der har været flere røser, som dels under jorddyrkning,
dels maaske ved benyttelse af stenen er blevne afjevnede, saaledes
navnlig i mellemrummet mellem gruppen ved den østre gaard og
den enkelte røs ved den vestre, og ligeledes i nordøst for den østre
gaard, under skogkanten og langs den vei, som her gaar ned til
sjøen. Jeg var vistnok ogsaa dengang opmerksom paa, at der
søndenfor den tvertover halvøen gaaende lavning, i Holanmarken,
var endel røser, som det dog ikke i den tætte skog var saa let
at faa oversigt over og heller ikke let at skjelne fra de mange
fjeldknauser i marken. Men særlig paa grund af deres lave belig-
genhed (efter øiemaal antog jeg dem for at ligge adskilligt lavere,
end det nu ved opmaaling har vist sig at være tilfældet) formodede
jeg, at de skrev sig fra en yngre tid. Og jeg blev desuden i de
nærmest følgende aar optaget med undersøgelser i Skatval sogn i
Stjørdalen.

I eftervinteren 1905 blev en af disse røser i Holans mark
(XIII paa kartet) udkjørt af jernbaneanlægget til anvendelse af ste-
nen som puksten paa jernbanelinjen, uden at der blev sendt nogen
meddelelse derom til museet eller til foreningen for fortidsmindes-
merkers bevaring. Da jeg ud paa vaaren kom til stedet, var kun
endel af bundlaget og et stykke af røsen paa den søndre side til-
bage. Men jeg fik dog indhentet nogenlunde udførlige under-
retninger om dens bygning. Skjønt den havde seet ud til at være
meget høi, havde den dog kun ringe dybde, da den var lagt paa

No. 1]

EN GRAVPLADS FRA BRONCE ALDEREN.

13

en fjeldknaus, og der desuden tidligere syntes at være
afført den noget sten i toppen. Den havde kun bestaaet
af sten. Under bortkjørselen af stenen blottedes i røsens
midte en gravkiste, som har havt længderetning omtr.
øst — vest og været omtr. 2 m. lang og gjennemsnitlig
omtr. 0,50 m. bred, men dog noget bredere i den
østre ende end i den vestre. Langvæggene var murede
af smaa heller med jevn indre kant, endevæggene dan-
nede af reiste heller. Der var en dækhelle, som laa
næsten i dagen med luftaabninger til rumimet paa grund
af tidligere udkastning af sten fra toppen. Ogsaa hel-
lerne i gravkammeret blev af jernbaneanlægget bortført
til puksten. Af ben skal der ikke være fundet spor,
saa meget forklarligere, naar rummet længe ikke har
været tæt dækket. Men der kan ikke være tvivl om,
at kisten har indeholdt et ubrændt lig med hovedet
mod øst. Ved den søndre væg fandtes et sverd af
bronce uden haandtag med spidsen vendende mod
vest (T. 7501, afb. her som fig. 9); det maa saaledes
have ligget ved den begravedes venstre side. Grund-
eieren tog vare paa det, og det indkom til samlingen.
I nordøst for denne store kiste og henimod den nordøstre
kant fandtes en mindre, bygget helt af reiste heller med
en dækhelle, omtr. 1 m. lang og 0,40 m. bred, temmelig
fyldt med jord og grus, hvori der laa en hel del
brændte ben i smaa stykker. Senere indsendtes der
til samlingen en kniv af bronce (T. 7587, afb. her
som fig. 10), som efter et opgivende, som vistnok ikke
er sikkert paalideligt, men dog sandsynlig er rigtigt, skal
være funden i det under jernbanens arbeide tilside
kastede grus.

Paa grund af jernbaneanlægget lykkedes det mig
først i september at faa samlet et lag arbeidere til de
undersøgelser, som jeg vilde foretage i levningerne af
denne røs og i de øvrige røser i Holanmarken. Ved
den fuldstændige gjennemgravning af røs XIII bekræftedes de

r

1^

l^^ig. 9. 1/4

14 K. RYGH [1906

meddelelser, jeg havde faaet om den bortførte del. I den tilbage-
staaende sydlige del fandtes i sydvest for den store kiste en række
mindre heller, lagte jevnt sammen i et horizontalt lag, omtr. 1,50
m, langt. Under disse var dog intet aabent rum, men halvt
optærede heller af fløsberg under hverandre og mellem disse i
gruset i forskjellig dybde endel brændte ben. Jeg forklarer
forholdet saaledes, at der ogsaa her ligesom tilfældet var i nogle
røser paa Todnes, har været lagt flere tykke dækheller af skifer
ovenpaa hverandre, og at disse, eftersom de forvitrede og opløstes,
har fyldt det mindre rum, som oprindelig var under dem, idet
ogsaa de støttende vægheller opløstes. At benstumperne fandtes
i flere lag af det opløste fløsberg, har sin analogi i, at der i røs

VII paa Todnes ikke alene fandtes brændte ben i gravkammeret,
men ogsaa udenfor sidevæggene og ovenpaa dækhellen.

I større afstand i sydvest for XIII laa en gruppe af 6 røser
nær sammen i en række, først en tilsyneladende meget høi og stor
og dernæst 5 lave. Den første (XIV) blev gjennemgravet fra vest-
siden af, hvor stenmassen viste sig meget stor og dyb. Længere
inde skraanede imidlertid bunden brat op som en glat, afrundet
bergflade, og ved midten var der kun et temmelig grundt lag af
stene ovenpaa berget. Der viste sig her tegn til, at der oprindelig
maatte have været et gravsted, som imidlertid maa være blevet
aldeles forstyrret ved en tidligere gravning, hvorved stenene maa
være blevne væltede udover, navnlig til den v^estlige side, hvortil
terrainet helder. Røsen har været lagt paa en rund bergknaus
ligesom flere andre af røserne i Holanmarken. Denne tidligere
gravning maa være foregaaet for lang tid siden, da overfladen nu
var helt tiljevnet med overgroet jord, og der var vokset op gran-
trær ovenpaa stenmassen paa vestsiden.

No. 1] EX GRAVPLADS FRA BROXCEALDEREX. 15

Tæt ved denne røs ligger den før omtalte række af 5 lave
røser. De to nordøstligste af dem er adskilt fra de 3 øvrige ved
et lidet mellemrum, hvor der nu gaar en vei ; men ellers ligger de
tæt sammen. De hævede sig alle tilsyneladende kun lidet over det
omgivende jordsmon og var ovenpaa temmelig flade, saa at de
næsten saa ud som brolagte kredse; men de viste sig at være
meget dybe, indtil 1,5 — 2 meter i den midtre del. Lyngtørven og
skogbunden omkring dem maa være vokset betydeligt, siden de
blev anlagte. De maalte 6 — 7 m. i tvermaal, alle dannede ude-
lukkende af sten med et tyndt jordlag ovenpaa.

XV (September 1905). Den nordøstligste af gruppen. Omtr.
ved midten og paa bunden af røsen fandtes en gravkiste af reiste
heller. Den ene sidehelle og den ene endehelle ligesom dækhellerne
var af en art kalksten, som vel er hentet fra den fjeldknaus paa
Todnes's grund, der kaldes Limbuhaugen, og hvor saadan sten
forekommer. Disse heller var derfor vel bevarede, medens de to
andre vægheller var af den samme fløsbergart som berggrunden
under og omkring røsen og derfor for den største del var smuldret
op og havde fyldt gravrummet med grus. Dettes dimensioner
kunde derfor ikke sikkert maales. Den bevarede sidehelle var
imidlertid 2,25 m. lang og 0,60 m. høi, og kisten kan antages at
have været henimod 2 m. lang og noget over 0,40 m. bred. Gruset,
som fyldte rummet, blev meget omhyggeligt gjennemsøgt. Der
fandtes ikke spor af ben. 1 den østre halvdel fandtes lidt kul paa
bunden. Udenom hellerne var der muret en støttemur af smaa
stene og ind mod denne lagt heller paa skraa.

X\T (September 1905). Den havde samme ydre form og
størrelse. Ved midten fandtes paa bunden en kiste, b3^gget ai
leiste heller med fen svær dækhelle, som baade i længde og bredde
ragede ud over kisten. Denne var omtr. 1 ni. lang, 0,25—0,33
m. bred ; sidehellerne 0,40 m. høie. Det indre rum var aldeles
opfyldt af fliser af hellerne, som var af fløsbergsten. Ved omhyg-
gelig gjennemsøgning af dette fløs fandtes endel smaa stj'kker
brændte ben. Kisten laa meget dybt i en forsænkning i berg-
grunden, hvorfor den ikke var bleven naaet ved en tidligere grav-
ning, som kunde sees at have fundet sted i midten. Som det

16

K. RYGH.

[1906

ogsaa var naturligt efter gravrummets ringe størrelse, har denne
grav altsaa indeholdt et brændt lig.

XVII (Juni 1906). Den midterste af de 5 lave røser. Om-
ridsene noget usikre, omtr. 7 X 6 m. i tverm. Bygningsmaaden
som i de foregaaende. Omtr. ved midten blev paatruffet paa
røsens bund en gravkiste af reiste heller med længderetning
nø. — SV. ligesom røsernes række. Den var delvis faldt sammen,

hvorved kammerets indre udseende var blevet noget
uredigt. Den sydøstre sidehelle var nemlig trykket
ind og ned, hvorfor ogsaa dækhellen var faldt ned
paa denne side, idet den ene (nordøstre ende), som
bares oppe af gavlhellen, var brækket af. Kistens
indre længde var 1,60 m. og bredden i den nord-
østre ende 0,56 m., i den sydvestre 0,45 m.
Den uskadte sidehelle var 1,90 m. lang. Gavl-
hellerne var paa udsiden støttede med skraat stillede
flade stene. Dækhellen var ligesom sidehellerne af
kalksten, men synes at have været for kort og i
den sydvestre ende at være bleven skjødet med en
nu opløst helle af skiter. Kammeret var delvis opfj^ldt
af fløs af opløst skifer; bunden dækket af et lag,
formodentlig fra fjæren hentet, ren sand. Ovenpaa
denne fandtes 0,40 m fra den nordøstre ende en
meget liden dolk af bronce uden haandtag med
spidsen vendende mod sv. (T. 7822, afbildet her
som fig. 11). Uagtet den omhyggeligste undersøgelse
af hele kammerets indhold fandtes ikke noget spor

af ben. I røsens nordvestlige del saaes nogle strenge af kul paa

bunden.

XVIII (Septbr. 1905). Samme form og størrelse som de 3
foregaaende. Paa bunden fandtes tildels kul, især i den midtre del.
Nær midten var en gravkiste, .hvis sider var byggede af smaa
kuppelstene, og som havde en svær dækhelle af kalkholdig sten,
nær 2 m. lang og omtr. jevnt 0,45 m. bred, som overalt ragede
ud over kisten. Denne var knap 1,50 m. lang, omtr. 0,35 m. bred
og 0,30 m. høi. Den var fuldstændig fyldt med ren grov sand.

Fig 11. Vi-

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 17

som maa være hentet fra fjæren. Ovenpaa denne og lige under
dækhellen laa en liden tragtformet belteplade (,,tutulus") af
bronce (T. 7580, afb. her som fig. 12). I sanden, som gjennem-
søgtes omhyggelig, fandtes ikke spor af ben. Der kan dog neppe
være tvivl om, at der her har været nedlagt brændte ben, ikke
alene fordi rummet syntes vel lidet til at kunne give plads for
et ubrændt lig, men især fordi sanden ikke nu kunde have fyldt
rummet lige op til dækhellen, hvis et saadant havde været nedlagt
og var optæret, ligesom beltepladen heller ikke isaafald vilde være
fundet ovenpaa sanden. Fyldingen med sand vilde heller ikke
stemme med en ubrændt begravelse. At ogsaa brændte ben
kunde være sporløst optærede i denne sand, er let forklarligt.

XIX (Septbr. 1905). Den syd vestligste i gruppen, form og stør-
relse som de øvrige. Den viste
sig at være dybere end de øvrige
paa grund af bergbundens form.
Omtr. ved midten fandtes i dybet
tynde, delvis optærede sideheller
og endeheller af en kiste, der :
har været omtr. 1,50 m. lang-
og 0,35 m. bred. Nogen dæk- pj,^ io i/
helle saaes der ikke spor af,

men en saadan kan tænkes at være optæret. Paa udsiden var
VcCghellerne støttede ved tillagte kuppelstene. Det indvendige rum
var fyldt med sand, blandet med grus af opløste heller, som blev
omhyggelig gjennemsøgt, uden at ben eller andet af betydning
kunde opdages deri. I den øvrige del af røsen iagttoges intet af
betydning.

XII (Juli 1906). En røs, 13 — 14 m. i tverm. Der var ifjor
af en gaardeier kastet op en gang fra nord af til henimod midten.
Derved blev der paatruffet et mindre kammer af reiste heller,
hvori der fandtes brændte ben. Endel af de opkastede heller
og stumper af brændte ben etter denne gravning kunde nu sees.
Ved hel gjennemgravning fra den sydøstre side fandtes ved midten
paa bergbunden en større kiste med retning omtr. øst— vest. Den
var 1,95 m. lang indvendig; sidevæggene var buede saaledes, at

18

K. RYGH.

[1906

K"

W :*;

II-' "^

1,^

h

) "

13. Vi-

den havde sin største bredde, 0,55 m., en
halv meter fra østenden, 0.43 m. bred ved
den østlige ende, 0,32 m. ved den vestlige;
dybden 0,38. Væggene var murede saa-
ledes, at der nederst laa en meget tyk flad
sten og ovenpaa var der paa alle fire sider
muret af tynde flade heller, hvis indre kanter
dannede jevne vægflader, dog ei saa fint og
fuldstændigt jevne som f. ex. i røs III paa
Todnes. Dækket dannedes af nogle heller.
Efter fjernelsen af et tyndt lag rusk saaes
paa bunden et skelet med hovedet mod
0., issen 22 cm. fra gavlvæggen og skuldrene
paa det punkt, hvor kammeret havde sin
største bredde. Det laa i et klæbrigt, muld-
agtigt lag, som dog ikke dækkede benene
helt. Disse var kun delvis bevarede. Hele
partiet mellem hovedskallen og laarbenenes
hoveder, ogsaa bækkenbenene og ryghvirve-
lens knokler var optærede, saa at der kun
delvis var levnet en affarvning i mulden deraf.
Kraniet ufuldstændigt og knust i mange
stykker, men var fyldt med muld, saa at
det tilsyneladende havde bevaret sin form.
Bevarede var ogsaa nogenlunde arme-, laar-
og læggebenene, medens benene af hænderne
og fødderne manglede. Da imidlertid de
bevarede dele øiensynlig laa paa sin plads,
kunde de maales. Med tillæg for de mang-
lende fødder har skelettet været 1,55 m. langt.
Laarbenene var 44 cm., læggebenene 33 cm.
lange. Afstanden indvendig mellem laar-
benene var' oventil 14,5 cm., medens den 6
cm. ovenfor knæleddet var 7 cm., bredden
udvendig over laarhovederne 44 cm. Af
oldsager fandtes kun en dolk af b r o n c e

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 19

uden haandlag (T. 7823, afb. her som fig. 13), liggende nede i den
klæbrige masse ved skelettets venstre side med spidsen i høide
med knæet og saaledes, at haanden kan have omsluttet haandtaget.
— I nv. for denne kiste og omtr. 3 m. fra dens nordvestre hjørne
fandtes en liden kiste, dannet af reiste heller, hvilende paa berg-
grunden, som imidlertid var trykte ind, saa at størrelsen ikke
sikkert kunde maales; antagelig har den været 0,65 m. lang og
0.35 m. bred. Under det bergfløs, hvormed rummet var delvis
fyldt, fandtes paa bunden kul og adskillige stj/kker smaa brændte
ben. Den ovenfor nævnte, tidligere fundne kiste, som efter
hellerne at dømme har været endel større end denne, har neppe
ligget mere end 3 m. i nø. for den. Et stykke ind fra yderkanten
i øst og nordøst blev paatruffet en i en bue gaaende mur, liggende
paa bergbunden, omtr. 0,50 m. høi, regelmæssig bygget af flade
stene og støttet med lignende flade stene, der var stillet skraat
ind mod den paa udsiden; øverst var muren dækket med et lag
flade, tynde heller. Den var idethele dannet med større omhu,
end der skulde synes paakrævet, om den kun var bestemt til at
danne en støttemur for stenmassen indenfor. Denne mur var
meget tydeligt bevaret i en udstrækning af omtr. fjerdedelen af en
cirkel, men kunde delvis forfølges i omtr. den dobbelte længde.
Afstanden fra den til den store kistes nordøstre hjørne var omtr.
1,5 m. Begge de smaa kister har ligget udenfor denne miur.

XXIII (Juli 1906). Røs, omtr. 8 m. i tverm., tilsyneladende
temmelig høi, men viste sig at ligge paa en bergknaus, saa at
dybden ingensteds var over 1 m., men bunden var dog ujevn.
Der kunde sees at have været ikke mindre end 5 rum, der maa
formodes at have været gravrum, men alle i mere eller mindre
forstyrret forfatning paa grund af opløsning eller sammenfalden
af endel af de stene, hvoraf de vaie dannede. Et af disse rum
maa have været 1,70 m. langt. De murede vægge kunde tydelig
skjelnes, navnlig den sydøstre langvæg, der havde været muret af
flade stene. Rummet helt fyldt af delvis opløste skiferheller; mellem
disse og paa bunden fandtes smaa brændte ben, paa bunden
ogsaa lidt kul. — Udenfor den ene ende af denne kiste fandtes en
samling af brændte ben under en stor kuppelsten. — Jevnsides

20 K. RYGH. [1906

med denne kiste og tæt ind til den var utvivlsomme spor af en
anden, som syntes at være dannet af heller med omhyggelig til-
lagte kuppelstene rundt omkring; men alt var faldt sammen, da
alle hellerne har været af fløsberg og var opløste. — Et tredie,
tildels bevaret rum har været 0,90 m. langt, antagelig 0,40—0,35
m. bredt, med en meget tyk dækhele. Den ene langvæg og den
nordøstre gavlvæg har været muret af flade stene, de to andre
vægge dannede af reiste heller, men langvæggens var optæret og
trykket ind, hvorved ogsaa endel kuppelstene fra siden er blevne
trykket ind i rummet. Dette var for en stor del fyldt med fløs
af opløste skiferheller; paa bunden af dette lag fandtes en hel del
smaa brændte ben, hvoraf enkelte ogsaa fandtes inde mellem
de flade stene i sidemuren. — I flugt med det sidste kammer var
der tydelige spor af et rum, der har været omsat med stene.
Heri var en hel del brændte ben, som var noget større end i
kammeret. Nær den nordre kant i et rum mellem kuppelstene
med en flad sten over fandtes endelig atter en samling brændte
ben. Alle disse kister og rum laa paa berggrunden.

XXII (Juli 1906). Omtr. 9 m. i tverm. Noget søndenfor
midtlinjen ø — v., men adskillig nærmere den vestre kant traffes en
kiste (a) med dækhelle og med reiste vægge af tilhugne heller,
som idethele havde holdt sig godt, naar undtages den vestre
tvervæg, som har været at en art sandsten og nu var halvt opløst.
Navnlig den nordre langhelle var fint tilhuggen. Kisten var indvendig
1,05 m. lang, 0,45—0,35 bred oventil, men indsmalnende mod
bunden, 0,^0 m. dyb. Rummet var fyldt med grus; i den øvre
del af dette fandtes nogle stykker brændte ben. — Parallelt
med denne og saa nær ind til den, at sidehellerne i sin oprindelige"
stilling vist næsten har berørt hinanden, fandtes en anden kiste (b),
ligeledes af reiste heller. Denne naaede dog ikke saa langt frem
mod 0., men strakte sig adskillig længere mod vest., idet den var
længere end den første, indvendig 1,70 m. Bredden var vanskelig
sikkert at bestemme, da søndre sidehelle var trykket ind, men har
antagelig været omtr. 0,50 m. Rummet var helt fyldt med grus
og fjæresand. I dette fandtes nærmere den iiordre sidevæg og
omtr. 0,50 m. fra den østre endevæg en liden nip tang af

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 21

bronce (T. 781-0, afb. her som fig, 14 a og b). Der fandtes
intet spor af ben. I den vestre halvdel var der endel kul blandt
gruset. I samme linje som b, i øst for denne, med en afstand af
omtr. 2 m. mellem de nærmeste endevægge, fandtes levninger af
en tredie kiste (c). Der var en svær sidehelle mod syd, 2,10 m.
lang, omtr. 0,40 m. høi; endegavlene havde været murede af
kuppelstene. Rummet har indvendig været over 1,50 m. langt.
Dækhellerne var opløste til grus; dog fandtes et større stykke,
som var faldt ned i rummet. Af nordre sidehelle var der kun
opsmuldrede rester. I gruset, som var blandet med fjæresand
fandtes ikke spor af ben, men lidt kul og flere stykker sjøskjel. —
Nordenfor gravrummene b og c og parallelt med dem, i en afstand
fra dem af indtil 1,50 m. fandtes et tykt lag
fløsheller i en længde af omtr. 5 m. Det kunde
sammenlignes med hellemuren i røs XII, men
var dog ikke saa regelmæssigt som denne, idet
der kun delvis var stene under hellelaget. Under
det hele var et tyndt lag kul og derunder et
temmelig tykt lag fjæresand, som ogsaa dækkede
rummet mellem hellelaget og kisterne. Udenfor n-- ,. „ ^„ k i/

" ^ rig. i-f a og D /i.

hellerne fandtes hverken kul eller fjæresand.
I lagets vestlige ende, hvor der ogsaa var mere af sammenlagte
kuppelstene under hellerne, traf man paa en grube med en større
samling kul.

XX (Juni 1906). Paa gaarden Langaas's grund i nærheden
af pladsen Rundsvollen. Røsen var tilsyneladende meget høi, vid-
den var vanskelig sikkert at bestemme; tverm. vel 9 — 10 m.
Det viste sig, at bergbunden skraanede sterkt op fra kanterne, og
at røsen i virkeligheden ikke var synderlig dyb. I den midterste
del var der øiensynlig gravet tidligere, idet der her var mindre
sten og meget jord blandet imellem. 1 vest for midten blev paa-
truffet et lag af nogle mindre heller, lagte paa tvers, som nok kunde
opfattes som dækheller over et gravrum; men under dem laa et
lag kuppelstene. Under disse og paa bunden var der leragtigt grus,
utvivlsomt af opløste skiferhellcr, som kan have dannet en kiste,
og i dette grus laa endel rester af et menneskeligt skelet, der-

22 K. RYGH. [1906

iblandt nogle tænder, men intet af skallen, flere mindre stykker af
marvbenene og næsten opløste stykker af ryghvirvelen og af led-
knokler. Hovedet har ligget omtr. mod øst. Omtr. over føddernes
plads under det øvre hellelag fandtes et trekantet stykke flint,
som i to kanter viser tilknakning, medens den tredie giver indtryk
af at være afslidt. Det kan være en flintskraber. Om dennes
forekomst paa detle sted staar i forbindelse med begravelsen neden-
under, kan paa grund af de uredige forhold ved gravstedet van-
skelig afgjøres med nogenlunde sikkerhed. Heller ikke kan det
sikkert afgjøres, om denne røs, der som det sees af kartet ligger
i en udkant i forhold til det sikre broncealders gravfelt, virkelig
skriver sig fra broncealderen. Den maade, hvorpaa den var anlagt,
ligesom adskillige træk ved dens opbygning og tillige den maade,
hvorpaa liget var nedlagt, forsaavidt den lod sig opfatte, taler dog
med overveiende sandsynlighed for, at den tilhører samme hoved-
periode som de i samme linje liggende røser i Holanmarken.

Endelig blev et par røser, som laa yderligere i udkanterne,
undersøgte. XXI, lidt i vest for XX i Langaasmarken og meget
lavere liggende end denne. Den var 7 m. i tverm., men ikke høi.
I midten laa en meget svær sten af en merkelig regelmæssig form.
Den havde næsten fuldstændig form af en sneplog, kun var det
ene hjørne bagtil noget afrundet. Den var 2,45 m. lang, paa
midten 1,15 m. bred, flad paa oversiden, regelmæssigt og skarpt
tilspidset foran, saa høi, at overfladen laa omtr. i dagen, medens
undersiden hvilede paa grunden. Det er vanskeligt at tro, at den
kan have faaet denne regelmæssige form uden ialfald delvis for-
sætlig tildannelse. Til begge sider af stenen iagttoges i temmelig
vid udstrækning lidt overgrunden et kullag, blandet med sjøskjel,
mest blaaskjel, men ogsaa endel snegler. Der saaes intet tegn til
begravelse. Røsen er udentvivl fra en meget senere tid end de
ovenfor omhandlede. Dette bestyrkes ogsaa ved, at der i nær-
heden sees et par meget lange og småle, ganske lave forhøininger,
der sandsynligvis er langhauger fra Yngre Jernalder.

Paa et udstikkende nes nordøsflig paa Todneshalvøen, kaldet
Holmen efter en udenfor liggende holme blev ogsaa en stor, enligt

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 23

liggende røs undersøgt. Det viste sig, at den laa paa en skarp,
ned mod sjøen affaldende bergryg. Den var dannet af sten oven-
paa jordmuld ; det øverste lag syntes at være paaført rydningssten.
Henimod den nedre kant fandtes 3 lag af flade stene ovenpaa hver-
andre, men uden nogen opmuring eller anden støtte nedenunder.
Under dem fandtes i kulblandet jord en hel del temmelig smaa
stykker brændte ben. Omtrent ved midten fandtes en anden
lignende samling brændte ben og 3 m. længere inde en tredie, begge
liggende under mere flade stene. Der er al grund til at tro, at de
begravelser, som denne røs" indeholdt, tilhører Yngre Jernalder.

Ved disse undersøgelser i 1879— 1880 og 1905-1906 tør det
saaledes siges, at der paa dette forholdsvis meget begrændsede felt
paa gaardene Todnes og Holan er constateret mindst 2 1 gravrøser
fra b-roncealderen, og hvis man tager den noget tvivlsomme
paa Langaas's grund med, 22. Med hensyn til de ovenfor om-
talte paa Todnes og Holan (selvfølgelig med undtagelse af XXI og
af den udenfor feltet liggende paa „Holmen") kan det ansees som
ganske sikkert, at de hører til den nævnte periode. De norske
gravhauger fra broncealderen er jo sjelden rige paa oldsager, og
det kan derfor betegnes som et godt udbytte, at der paa denne
gravplads er gjort fund af oldsager i 10 røser af 21 (22). Disse
røser med fund ligger nu spredt imellem de øvrige. Der er f. ex.
gjort fund i den ene af de 3 i gruppe liggende røser i vestre
Todnes's rriark, i den ene af de to paa Limbuhaugen og i to af
de 5 i tæt række liggende røser i Holanmarken. Allerede deri lig-
ger der nu et bevis for, at de røser, som ingen oldsager indeholdt,
ogsaa hører til samme forhistoriske tidsalder. Dette bevises nu
endnu sikrere ved røsernes opbygning og indre anordning.

Alle røser i dette gravfelt bestaar udelukkende af sten, kun
tildels blandet med grus, som er dannet ved opløsning af skifrig
sten. Saadan løs skifersten eller „fløsberg" er navnlig i Holan-
marken, hvor ogsaa de mange naturlige bergknauser bestaar af
saadan stenart, for en stor del brugt ved sammenkastning af ro-
serne sammen med en overveiendc ma^ngde af kuppelstene af
haardere art. Ogsaa til dannelsen af gravkisterne er heller af saa-

24 K. RYGH. [1906

dan skifer for en stor del bleven benyttet, hvilket er grunden til,
at kisterne i mange tilfælde ikke har udholdt trykket af den om-
kring og over dem liggende stenmasse, men er trykket sammen
og bragt i uorden. Med hensyn til kisternes bygning fremtræder
fornemmelig to forskjellige methoder: Væggene er dannede af
heller, som er reiste paa kant, eller de er murede af smaa tynde
heller, som er tilhugne eller udvalgte saaledes, at deres indre kanter
danner fuldstændig jevne vægge for kisten. Rent var den sidste
fremgangsmaade gjennemført i III, hvor alle 4 vægge var dannede
paa denne maade, og hvor de ogsaa var j evnere og smukkere
formede end andensteds, samt, dog paa en lidt anden maade, i
hovedkisten i XII. Den samme form af gravkister har man oftere
truffet paa i jæderske røser fra broncealderen. Udelukkende brug
af reiste heller har man i en hel del af store kister og i alle de
smaa kister i røsernes udkanter. Men i mange kister har man
desuden forskjellige combinationer af de to bygningsmaader. I to
kister i IV var de tre vægge murede af sm.aa heller i lag og kun
den vestre gavlvæg dannet af en reist sten. I „Lille Drakehaugen"
(IX) og i XIII var begge langvægge murede af smaa heller, men
begge gavlvægge dannede af reiste heller. I den ene kiste i XXIII
var 1 sidevæg og 1 gavlvæg murede, de to andre dannede af reiste
heller. Den merkeligste combination har man i VI og i den ene
kiste i VII. I den første var kisten forøvrigt bygget af 4 reiste
heller, men en trediedel af den ene langvæg var muret af smaa
flade heller; i den anden var den vestlige trediedel af begge lang-
vægge muret af smaa heller, medens væggene forøvrigt dannedes
af reiste heller. Det kunde jo ligge nær at forklare denne frem-
gangsmaade af, at den til langvæg bestemte helle blev for kort,
hvorfor det viste sig nødvendigt at skjøde til den. Men det skulde
da synes at frembj^de sig som en naturligere og lettere udvei at
anvende en kortere reist helle til skjødning. Det kunde tænkes,
at den ene bygningsmaade er den ældre, den anden en yngre og
combinationerne overgangsformer.' Men en saadan slutning synes
mig dog usikker. Særlig kan merkes, at den store kiste i XII var
det eneste eksempel paa buede langvægge, saa at kistens bredde
var størst ved skuldrenes plads. I XVIII var kistens vægge mu-

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREX. 25

rede af smaa kuppelstene istedenfor heller, og i en af kisterne i
XXII var endevæggene murede paa denne maade. — I enkelte
kister var bunden belagt med smaa heller eller med en enkelt
bundhelle. Oftest dannedes bunden af berggrunden. I flere var
der dog ovenpaa denne et mere eller mindre tykt lag fjæresand;
i et tilfælde var hele rummet fyldt med fjæresand. Dækket over
kisterne har dels bestaaet i en enkelt helle, dels af flere, lagte
ovenpaa hverandre.

Som det sees, har de fleste af røserne indeholdt mere end 1
kiste. I hele gruppen af de tætliggende røser XV— XIX var der
dog ingen, hvori der fandtes flere kister. Først vil jeg fremhæve
det hyppige tilfælde, at der foruden en stor kiste, nogenlunde i røsens
midte, hvori der som regel har været levninger af skelet, desuden
har været en eller flere mindre nærmere udkanten. I XII og XIII
var der 2 saadanne, i II sagdes der endog at have været flere, i
IV, VIII og X har der været 1 saadan mindre kiste. Alle disse har
været byggede af kantreiste heller, ogsaa i de røser, hvor hoved-
kisten var muret af horizontalt lagte smaa heller, og de indeholdt
alle brændte ben. Den sidste omstændighed taler sterkt for den
antagelse, som ogsaa ellers kan sj'nes den rimeligste, at disse
mindre kister, der fandtes mere eller mindre nær udkanten, er be-
gravelser fra en senere tid end hovedgraven, og at de har været
indsat i en gammel gravrøs; ogsaa disse tilhører dog utvivlsomt
broncealderen. Det er et ogsaa fra andre kanter velkjendt factum,
at broncealders gravhauger er blevne benyttede gjennem lang tid,
saaledes at yngre grave er blevne indsatte enten over eller udenfor
den oprindelige, over hvilken haugen var opkastet. Da ingen af
de smaa kister indeholdt oldsager, har man ikke i noget fund et
middel til at bestemme deres alder. Heller ikke kunde selve rø-
sernes b\'gningsmaade give nogen veiledning til at afgjøre, om
disse smaa kister var byggede samtidig med de større ved den
første opkastning af røsen eller paa en senere tid. Mvis disse
gravhauger havde været dannede helt ellei- delvis af jord, kunde
jordlagenes former og farver have givet en god veiledning. Men
da de udelukkende bestod af sten, mest rundagtige kuppel-
stene, er det forstaaeligt, al disse vilde falde omtr. i de samme

26 K. RYGH. [1906

leier og i det samme forhold til hverandre, enten det hele var
sammenkastet paa engang, eller røsen har været aabnet til ind-
sætning af en yngre grav, eller endelig en mindre kiste var op-
bygget udenfor kanten af den oprindelige røs, og denne derefter,
som utvivlsomt ofte har været tilfælde, derefter er bleven udvidet
ved tillægning af ny sten.

Heller ikke, hvor der fandtes flere store kister i samme røs,
er det altid let at afgjøre, om de er samtidige, eller om der er
aldersforskjel mellem dem. Naar, som i XI, en stor kiste var an-
bragt ovenpaa en anden, maa det ansees som sikkert, at den
øverste er indsat senere i en ældre røs. Da imidlertid ogsaa denne
indeholdt levninger af skelet og var bygget paa samme maade
som den underliggende, er dog aldersforskjellen neppe overordentlig
stor. Omvendt tør man slutte, at de to store kister ved midten
i samme røs maa være dannede samtidig, fordi de har ligget tæt
sammen og sluttet til hinanden og var orienterede i ganske samme
retning. Desværre tillod den opløste tilstand, hvori kistene befandt
sig i denne røs, ikke at gjøre saa sikre iagttagelser, som der ellers
kunde have været anledning til. Samtidig nedsætning maa man
udentvivl ogsaa antage ved de to kister a og b i røs XXII, som
ligeledes laa tæt sammen og paa samme maade orienterede, skjønt
den ene var kortere end den anden. I den kortere fandtes brændte
ben, i den anden ikke spor af ben; men det kan godt antages, at
ogsaa brændte ben kunde være helt optærede i den fjæresand,
hvormed rummet var fyldt. Den noget jmgre form af den her
fundne niptang (se fig. 14) gjør det ogsaa muligt at antage denne
grav for en brandgrav. For at baade disse to kister og kiste c
i samme røs er samtidige taler desuden den nordenfor dem opførte
lave hellemur og den omstændighed, at rummet mellem denne og
kisterne viste et ensartet lag fjæresand med et tyndt kullag oven-
paa, hvilke lag ogsaa gik ind under muren.

Det er paa forhaand rimeligt, at en saa stor gravplads som
denne har været brugt gjennem fange tider, og at der maa være
betydelig forskjel i alder mellem røserne. Dette bekræftes ogsaa
ved udgravningerne, skjønt det dels paa grund af den forholdsvis
ringe mængde af fundne oldsager, dels paa grund af andre om-

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 27

stændigheder, saasom mangelen af bevarede benrester i mange kister,
ikke er let i det enkelte at bestemme aldersforskjellen mellem de
enkelte gravsteder. Det er dog klart, at der maa være en tids-
forskjel paa adskillige aarhundreder mellem de ældste og de yngste.
Som hørende til den yngre broncealder udpeger sig strax begra-
velsen med oldsagfund og brændte ben i røs VII ved vestre Todnes.
Navnlig broncenaalen og stangknappen viser, at denne tilhører en
forholdsvis sen tid. En flerhed af fundene henviser derimod ril den
ældre broncealder, nogle til en tidlig del af denne. Nogen tids-
forskjel i det store taget mellem de to ved lavningen adskilte par-
tier af gravfeltet, det paa Todnes og det paa Holan, saa at det
ene skulde være yngre, det andet det ældre, kan ikke opstilles. I
begge er der meget gamle og noget yngre fund. Gruppen i Holan-
marken kan ialfald ingenlunde i sin helhed betragtes som yngre.
Tvertimod maa no2[le af fundene her regnes blandt de ældste af alle.

Nedenfor meddeles i en særskilt fortegnelse en opgave over
høiden over havet af de fleste af røserne paa denne plads, saaledes
som den isommer blev bestemt ved nivellement, som blev udført
af det Nordenfjeldske Ingeniør- og Opmaalingskontor. Det er rø-
sernes basis, som er bestemt ved maalingen, men da denne ved
de røser, h\is høide blev maalt før udgravning, kunde være noget
usikker, saa er det muligt, at der ved enkelte tal kan være nogen
unøiagtighed, som dog vist ikke i noget tilfælde kan være større
end en del af I meter, og som derfor ikke har nogen væsentlig
betydning. Med hensyn til betydningen af disse høidebestemmelser
maa videre merkes, at en hel del af røserne er lagt paa berg-
knauser, hvis overflade ogsaa nu er endel høiere end det omlig-
gende terrain og utvivlsomt for nogle tusinde aar siden har hævet
sig betydeligt mere over dette, da jordbunden i et saadant skog-
land maa have vokset betragteligt gjennem et saa langt tidsrum.
At saadan vækst af den omgivende bund er foregaaet, fremgaar,
som ovenfor omtalt, lydeligt ved de lave røser XV — XIX. Man
kan visselig ogsaa gaa ud fra, at broncealderens folk ikke har
valgt plads for gravstederne paa knauscr, der saavidt stak op af

28 K- RVGH. [1906

sjøen, eller som var omgivne af en ren sump, naar de bare nogle
hundrede skridt oppe i lien kunde finde tort land. Det bemerkes,
at der ved nivellementet er gaaet ud fra middelvandstand.

Saaledes har bestemmelsen af høiderne for disse røser, særlig
for dem i Holanmarken og dem i vestre Todnes's mark, stor be-
tydning for slutninger om havstandens høide her inde i Trondhjems-
fjorden i denne forhistoriske periode. Naar saaledes høiden af
basis for røser som XII og XIII er maalt til omtr. 20 m., kan det
sikkert sluttes, at sjøens niveau ogsaa i en ældre del af bronce-
alderen, altsaa for adskilligt mere end 2000 aar siden, har ligget
ikke saa faa meter under denne høide. Efter forholdet mellem
røserne ved Todnes paa den ene side og røserne paa Limbuhaugen
og i Holanmarken paa den anden side skulde det endog forekomme
mig sandsynligt, at lavningen mellem de to afsnit, hvis største
høide nu er 12,50 m. over havet, ikke har været overflydt af sjøen
paa den tid, da røserne opkastedes.

Hr. dr. Andr. Hansen har som bekjendt (jeg henviser særlig
til „Landnåm" pag. 317f.) fremsat theorier om havstandens høide
i det indre af Trondhjemsfjorden under broncealderen, som efter
resultaterne af disse mine undersøgelser ikke længere bliver hold-
bare. Idet dr. Hansen gaar ud fra, at dannelsen af gaardnavne
med stammen vin er foregaaet i broncealderen, søger han ved
hjælp af de gaardes beliggenhed, som bærer saadanne navne, at
paavise, at havstanden paa den tid maa have gaaet op til henimod
den nuværende 30 meters høidekurve. Han fremsætter videre den
mening, at Snaasenvandet, som nu ligger 24 m. o. h., i den tid
har været en arm af Trondhjemsfjorden, og antyder endog sand-
synligheden af, at fjorden i denne tid kan have gaaet saa langt
ind som til Vaag i Snaasen paa en høide af 30 m. o. h. Ved
undersøgelserne paa denne gravplads tør disse theorier ansees som
modbeviste. Selv i en ældre del af broncealderen kan fjorden ikke
engang have gaaet saa langt ind som til det nedenfor Snaasen-
vandet liggende Fossemvand (20 -m. o. h.), ja ikke engang op til
det endnu lavere i vasdraget liggende Reinsvand (17 m. o. h ).

No. 1]

EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN.

29

Høide over havet af røser paa Todnes og Holan maalt ved
nivellement til deres basis :
Høieste punkt af lavningen mellem Todnes og Holan 12,50 m. o. h.

Røs nr. I 24,31 m.

Il . .• 24,87 m.

III 22,79 m.

VI 19,35 m.

VII 19,78 m.

X 25,76 m.

XI 25,70 m.

XII 20,05 m.

XIII 20,20 m

XV 20,84 m.

XVI 20,34 m.

XVII 22,57 m.

XVIII 22,38 m.

XIX 22,38 m.

XX 25,69 m.

Røserne XXII og XXIII, som ikke blev maalte og først under-
søgtes, efterat opmaalingen var foregaaet, kan ikke ligge høiere
end XII — XIII og XV — XVI, ligger snarere lidt lavere.

Æh o

i: 15000.

taB

I

ALGOLOGISKE NOTISER

II

AF

FOSLIE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 2

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM

1906

De nye arter og former af Lithothamnier, som foreløbig be-
skrives nedenfor, vil senere blive afbildede og nærmere beskrevne.

Lithothamnion læve (Strøm f.) Fosl.

I Remarks on northern Lithothamnia (1905), s. 131 omtalte jeg
et eksemplar af denne arktiske art fra Hesselø i Kattegat (Rosen-
vinge), Det syntes mig noget tvilsomt, at den skulde forekomme
saa langt mod syd. Imidlertid fandt jeg iaar sporangiebærende
eksemplarer af L. læve ved Langgrunden mellem Hurumlandet og
Mølen i Kristiania- fjorden paa en dybde af 8 — '10 favne. Den fore-
kom sparsomt sammen med LitJioth, Granii, som optraadte i stort
antal, men for det meste kun svagt udviklet.

Lithothamnion sejimctum Fosl. mscr.

Skorpeformig, næsten cirkelrund, senere sammenflydende og
uregelmæssig, haardt fæstet til stene, mere eller mindre krenuleret,
svagt koncentrisk zoneret ; sporangie-konceptakler nedtr3'kt halv-
kugleformige, 160 — 260 p- i diameter; sporangier ukjendte; cysto-
karpie-konceptakler halvkugleformig-koniske, 200 — 300 jj. i diameter.

I vertikalsnit af skorpen er h^^pothalliet sammensat af 11 — 18 /x
lange og 5—9 />- brede celler, som danner temmelig lange buer
opad. Perithalliets celler er dels kvadratiske, 5 — 7 // i diameter,
dels svagt vertikalt, sjelden horizontalt forlængede, 5—9 /a lange og
5—7 II brede. Sporangie-konceptaklernes tag viser omtrent 40
slimkanaler.

Denne art er nært forbunden med Lithoth. Lenormandi f.
suhlævis, men afviger ved for det meste mindre og mere tykvæg-
gede celler samt mindre konceptakler. — Vestindien : St. Croix,
Christianssteds havn (Børgesen).

4 M. FOSLIE. [1906

Lithotliamnion notatiwi Fosl. mscr.

Skorpeformig, haardt fæstet til stene, 3— 0.6 mm. tyk, over-
fladen jevn, dog med mikroskopiske striber; sporangie-konceptakler
svagt fremstaaende og for det meste omgivne af en svag, ringformig
fordybning, 150—200 i-i- i diameter; sporangier ukjendte.

Af denne alge kjendes kun et enkelt eksemplar, som omslutter
den ene halvdel af en liden sten, der er 1—2 cm. i diameter. Den
er sammenvokset med en skorpe antagelig af en anden art, som
omslutter den anden halvdel af stenen. I vertikalsnit af skorpen
er perithalcellerne dels subkvadratiske, d — I/j-'i diameter, dels svagt
vertikalt, undertiden horizontalt forlængede, 5—9 /a lange og 4—7 /i
brede. Af sporangie-konceptakler forekommer kun nogle faa, som
ikke er tømte. Taget synes at være gjennemboret af kun ca. IS
slimkanaler. Ved modningen opløses hele taget, og de forholdsvis
dybe ar udfyldes lidt efter lidt af nydannet væv.

Arten staar paa den ene side nær LitJioth. tenuissimum fra
vestkysten af Afrika, men den synes paa den anden side at være
nsermere forbunden med L. repanclum fra sydkysten af Australia.
Den afviger fra den sidsle ved lidt mindie og tildels horizontalt
forlængede celler. Desuden er konceptaklerne mindre. Den er kun
kjendt fra „the Pacific coast of middle Japan: Marine Laboratory
at Sagami province." (K. Yen do, nr. 352 delvis).

Lithotliamnion taltalense Fosl. mscr.

Denne kalkalgc beskreves i Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1904
(1905) som Lithothamnion magellanicum i. tcdtalensis. Jeg finder
imidlertid nu at burde anse den som en selvstændig art. Den af-
viger fra L. mafjellanicum især derved, at sporangie-konceptaklerne
er mindre fremstaaende, tildels meget svagt, med let opløseligt tag.
Seet fra overfladen er de 300-400 p. i diameter og taget gjen-
nemskaaret af ca. 70 slimkanaler. Sporangierne er firdelte, 140 —
180 jJ- lange og 80—110 /a brede. I tversnit er cellerne for det
meste lidt mindie og mere tykvæggede end hos L. magellanicum.
— Der kjendes kun et enkelt eksemplar fra Taltal i Chile (Paessler,,
Bot. Mus. Hamburg).

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER.

Lithothamnion repandum Fosl.

Alg. Not. (1904), p. 4; Lithothamnion Lenormandi f. austraiis Fosl. New.
Melob. (1901), p. 8.

f. asperula Fosl. mscr.

Overfladen i regelen mere ujevn end hos den typiske form,
tildels smaaknudret, og konceptaklerne lidt mindre.

Hos den typiske form af denne art er skorpen for det meste
ganske jevn, og den opnaar sjelden en tykkelse af 1 mm. Hypo-
thalliet er forholdsvis svagt udviklet, cellerne er i vertikalsnit 9 — 18/^
lange og 6 — 9 /-t brede eller længden IV2 — 3 gange større end
bredden. Perithalliet er kraftig udviklet, cellerne er dels kvadratiske,
5 — 7 II i diameter, dels og oftere svagt vertikalt forlængede, sjel-
den m.ed længden indtil P/o g^nge større end bredden, 6 — 9 />-
lange og 4 — 7 ij. brede, her og der med den største længde i hori-
zontal retning. Sporangie-konceptaklerne er svagt fremstaaende, i
regelen omgivne af en svag, ringformig fordybning, 200- 300 (-^40)/^
i diameter, slimkanalernes antal 40 — 50. Cystokarpie- konceptaklerne
er subkoniske, 200—350 (400) /j. i diameter; men naar den øvre
del bortfalder, blir de temmelig lave. Efter tømningen opløses næ-
sten alle konceptakler og efterlader et dybere eller grundere ar,
som lidt efter lidt udfyldes ved nye tilvekstlag.

Formen asperula har i almindelighed en mere ujevn overflade
end den typiske form. Den er tildels smaaknudret, men dette beror
delvis paa underlagets form, og undertiden udvikles en ny skorpe
over den primære. Perithalcellerne er af omtrent .samme størrelse
som hos f. typica, dog saavidt hidtil seet ikke over l—Sp. lange.
Det samme synes forøvrigt at være tilfældet hos enkelte eksem-
plarer af hovedformen. Sporangie-konceptaklerne er i regelen lidt
mindre end hos den sidstnævnte, 150 — 250 ;j. i diameter. Sporan-
gierne er flrdelte, ca. 80 p. lange og 30 — bO // brede. Cystokarpie-
konceptaklerne er 150 — 260 // i diameter. Da forskjellen saaledes
er temmelig uvæsentlig, synes f. asperula at maatte henfores til
L. repandum, uagtet jeg vistnok kun har seet nogle faa eksem-
plarer af denne form.

Lilhotli. repandum staar paa den ene side nær L. Loio) -
mandi, men er paa den anden side nærmest forbunden med Li-

6 M. FOSLIE. [1906

thotli. tenuissimum fra vestkysten af Afrika. Den kan endog være
vanskelig at skille fra den sidste. Formen asperula vokser næsten
altid i selskab med andre arter, især Lithoph. detrusum.

Artens typiske form er kun kjendt fra Halfmoon Bay i Port
Philip Bay, Victoria, Australia (J. Gabriel), og f. asperula er fun-
den i Island Bay i nærheden af Wellington, Ny Seland (Setchell,.
nr. 6341, 6346—6348 og 6350 delvis).

Lithothamnion Patena (Hook. f. et Harv.) Heydr.

Melob. in Ber. d. deutsch. Bot. Gesellsch. 1897, p. 413; Melobesia Patena
Hook. f. et Harv. Xer. austr. (1847), p. 111.

f, incisa Fosl. mscr.

Thallus mindre regelmæssigt end hos den typiske form, 1 — l.S
cm, i diameter, undertiden med hele underfladen løst fæstet til
vertplanten, ofte sv'agt proli ferende og med mere eller mindre ind-
skaaret, unduleret kant; sporangie-konceptakler 500 (400)— 800
(900) IJ- i diameter.

Jeg har tidligere anseet L. Patena som en form a.{ L.liclienoides.
Forholdet mellem enkelte arter af denne formserie vil blive nær-
mere behandlet i „Antarctic and subantarctic Corallinaceæ" i den
svenske sydpolarekspeditions arbeider.

Formen incisa skiller sig fra hovedformen, foruden ved de
ovenfor anførte karakterer, ved sine mindre konceptakler og for
det meste lidt smalere hypothalceller. Den optræder paa Coralliyia,
Ampliiroa og Lenormandia.

Denne form er funden i Island Bay i nærheden af Wellington,
Ny Seland (Setchell, nr. 6353 og 6354). Desuden forekommer
en liden skorpe blandt Litlwtli. cijstocarpideum fra Chatamøerne.

Lithothamnion conchatum Setch. & Fosl.

in Fosl. New Sp. or Forms of Alelob. (1902), p. 6.

f. typica.

Thallus næsten cirkelrundt ; sporangie-konceptakler noget frem
staaende, 04— 0.8 eller sjelden indtil 1 mm. i diameter.
f. reclinata Fosl. mscr.
Thallus mere uregelmæssigt, ofte med tilbagebøiet rand eller

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER.

næsten omsluttende vertplanten, tildels næsten taglagt; sporangie-
konceptakler lidet fremstaaende, 0.3 — 0.5 mm. i diameter.

Ved beskrivelsen af denne art er konceptaklernes gjennem-
snitsmaal for høit angivet. Den 1. c. omtalte form fra Monterey,
Cai. er artens typiske form, medens f. redinata kun er funden
ved Port Renfrew, B. C.

Liiliotliamnion cystocarpideiim Fosl. m.scr.

Thallus danner næsten cirkelformige, svagt hvælvede eller svagt
skaalformige skorper paa Cheilosporum, 4 — 1 cm. i diameter og
0.2 — 0.5 mm. tykke, mere eller mindre unduleret og ofte med
uregelmæssig indskaaret kant; sporangie-konceptakler konvekse eller
halvkugleformige, 300—500 ij- i diameter, med central, cirkelrund
eller aflang og temmelig dyb indsænkning 60 — 120 /j- i diameter;
sporangier firdelte, 160—240 p. lange og 50—80 p. brede; cysto-
karpie4conceptakler subkoniske, 300 — 600 y. i diameter.

I et vertikalsnit indtager hypothalliet den væsentligste del af
skorpens tykkelse og danner lange buer opad og nedad. Cellerne
er 12 — 36 jj. lange og 7 — 11 /j. brede. Perithallaget er svagt ud-
viklet med subkvadratiske eller vertikalt forlængede celler, som er
indtil dobbelt saa lange som brede, 9 — 18 /j. lange og 7 — 11 /j-
brede. Sporangie-konceptaklerne er tætstaaende, ofte sammen-
flydende. Den nedtrykte del af taget er gjennemboret af 12 — 20
slimkanaler. Disse konceptakler har saa stor lighed med lavere
cystokarpie konceptakler hos .samme art, at de uden nærmere under-
søgelse let kan forveksles. Det nedtrykte midtparti er nemlig ofte
af næsten ligesaa liden diameter .som centralporen hos de sidst-
nævnte konceptakler.

Denne art tilhører samme formserie som L. Patena. Habituelt
ligner den Litliotli. co7ichatum fra Nordamerikas pacifikkyst, men
den er i regelen mindre. Den skiller sig fra den sidstnævnte ved
sine mindre celler og især med hensyn til sporangie-konceptaklerne,
som har adskillig lighed med de tilsvarende organer hos L. Jiap-
tericolum fra Ny Seland og L. nitidum fra Japan. I denne hen-
seende nærmer den sig forøvrigt ogsaa L. capense.

Litlioth. cystocarpideum forekommer ved Cliatamøerne, hvor

M. foslip:. [1906

den vokser paa Cheilosporum Wardii. Sammen med et af de
indsamlede eksemplarer findes ogsaa en liden skorpe af Lithoth.
Patena f. incisa. Arten er funden af H. E. Malt by og velvillig
sendt mig af Dr. A. D. Cotton, Kevv.

Lithothamnion haptericolum Fosl. mscr.

Thailus danner noget ujevne skorper paa liapterer af andre
alger, 2 — 3 cm. i diameter og 0.2 — 0.4 mm. tykke ; sporangie-
konceptakler halvkugleformig-kraterformige, 0.6 — 0.8 eller indtil 1
mm. i diameter, med central cirkelformig eller undertiden aflang,
skarpt begrænset fordybning 0.2—0.3 mm. i diameter, gjennem-
boret af 50 — 60 slimkanaler; sporangier ukjendte; cystocarpie-
konceptakler koniske, 0.6—0.9 mm. i diameter.

I tversnit indtager hj^pothalliet den væsentligste del af skorpens
tykkelse og danner buer nedad og opad. De medullære celler er
18 (14)— 35, undertiden indtil 45 // lange og 7—11 ij. brede. I
det svagt udviklede perithallium er cellerne dels kvadratiske, dels
og oftere vertikalt forlængede, 7 — 15, undertiden indtil 18 /v- lange
og 7 — 9 /^- brede.

Denne art er dels temmelig næit foibunden med Lithotham-
nion MiiUeri, dels nærmer den sig Lithoth. nitidum; men den
skiller sig fra begge især med hensyn til struktur og konceptak-
1ernes form. Paa den anden side stemmer den i flere henseender
overens med beskrivelsen ai Lithophyllum rhizomae Heydr. (Corall.
in Ber. der deutsch. Bot. Gesellsch. 1897, p. 51) fra samme ind-
samlingssted. Jeg har ikke seet eksemplar af denne alge, som
maaske repræsenterer en Lithotlmmnion, men som forøvrigt synes
at omfatte to forskjellige arter. Imidlertid beskrives cystocarpie-
konceptaklerne som „kraterformige Wårzchen von 600 jj- Durch-
messer", altsaa i det væsentlige overensstemmende med sporangie-
konceptaklerne hos Lithoth. haptericolum og betydelig afvigende
fra det nævnte organs form hos alle hidtil beskrevne arter af
slegten Lithothamnion.

Algen er funden paa hapterer af Ecklonia i Island Bay i nær-
heden af Wellington, Ny Seland (SetcheU, nr. 6351).

No. 2] ALGOLOGISKE XOTISER.

Litliothamnion insigne Fosl. mscr.

Skorpeformig, indskaaret, 0.3 — 0.5 mm. tj'k, undertiden svagt
proliferende, med koncentrisk stribet randparti; sporangie-koncep-
takler konvekse, 250 — 500 /-^ i diameter, tilslut ofte (altid?) krater-
formige, med cirkel formig eller aflang fordybning 100 — 150 // i
diameter; sporangier firdelte, 100 — 110 p. lange og 40 — 50 jj. brede.

Algen vokser paa klipper eller overtrækker andre kalkalger.
Paa jevnt underlag er den først temmelig haardt fæstet til dette,
men viser senere tilbøielighed til delvis at løsne sig. Fremmede
legemer overvokses ofte, hvorved overfladen blir noget ujevn, del-
vis vorteformig. N^^e skorper udvikler sig ogsaa løst over ældre
af samme art. I vertikalsnit indtager hypothalliet en væsentlig del
af skorpens tykkelse, og dets medullære celler er 14 — 30 /^ lange,
5 — 7 />. brede. Perithalcellerne er 7 — 11 // lange og 4 — 7 //brede.

Jeg har kun havt anledning til at undersøge nogle brudstykker
-af denne art. Den er temmelig nært forbunden med LWioth.
haptericolum, men den følger i større grad underlagets form og er
haardere fæstet til dette. Desuden er cellerne smalere, konceptak-
1erne er mindre og med svagere og mindre skarpt begrænset for-
dybning. Denne opstaar forøvrigt paa et senere stadium af kon-
ceptaklets udvikling og er tildels endog utydelig.

Arten deler substrat med LitJiophyllum tuherculatum og Li-
tlioph. detrusum. Den er kun kjendt fra Island Ba^'- i nærheden
af Wellington, Ny vSeland (Setchell, nr. 6343 delvis).

Litliothamnion fuegiannm Fosl. mscr.

I Calc. Alg. Fuegia p. 69 omtalte jeg et fragmentarisk eks-
emplar af en kalkalge, som var fæstet til en i opløsning værende
rod, antagelig af en brunalge. Jeg henførte det med tvil til LitJiotJi.
kerguelenum. I \'idensk. Selsk. Aarsber. for 1904 (1905) opstillede
jeg denne form som f. fuegiana a{ L. kerguelenum. Etter under-
søgelse af vel udviklede eksemplarer maa jeg nu anse den som en
selvstændig art. Den er horizontalt udbredt, 0.2—0.6 mm. tyk.
mere eller mindre fæstet til underlaget og svagt proliferende. Arten
er kun kjendt fra Fuegia (D u s é n) og Falklandsøerne (S k o 1 1 s b e r g).

10 M. FOSLIE. [1906

LitTiothamnion variabile Fosl. mscr.

Thallus lamelformig og danner først smaa cirkel for mige eller
næsten nyreformige, 0.3 — 1 mm. tykke skorper, som løber mere
eller mindre sammen; senere vokser nye skorper løst over hverandre
og danner tilslut 1 — 3 cm. tykke, uregelmæssige masser med vorte-
formige, knudrede eller grenlignende udvekster; sporangie-koncep-
takler svagt konvekse og lidet fremstaaende, 400—600 p. i diameter.
— Falklandsøerne (Skottsberg).

LithotJiamnion pacificum Fosl. mscr.
f. typica.

Lithothamnion Sonderi f. pacifica Fosl. New. Sp. or Forms of Melob. (1902)^
p. 4 ; Rem. on north. Lithoth. p. 24.

f. crassiuscida Fosl.

Lithoth. rugosum f. crassiuscula Fosl. New. Melob. (1901), p. 4.

Som allerede udtalt 1. c. fandt jeg det tvilsomt, om f. cras-^
siuscula kunde være at anse som en form af L. rugosum. Det
har senere vist sig, at denne form sandsynligvis tilhører samme
art som L. Sonderi f. pacifica. Derved faar imidlertid den sidste
en saadan variationsretning, at den neppe kan ansees som en form
af L. Sonderi, selv om den som tj'pisk udviklet vanskelig lader
sig skille fra denne. Jeg henfører derfor nu begge de nævnte
former til samme art, L. paci^cum, uagtet cystocarpie-konceptakler
endnu ikke er kjendt. Formen crassiuscula er noget grovere end
den typiske form med tildels tykkere og mere grenlignende ud-
vekster. Desuden er sporangie-konceptaklerne mindre skarpt be-
grænsede og overvokses ofte. Derimod sj^nes der ikke, saaledes-
som nævnt 1. c. p. 5, at være nogen egentlig afvigelse med hen-
syn til strukturen, som viser sig temmelig varierende i forskjellige
dele endog af samme eksemplar.

Algen forekommer ved Pacific Grove, Duxbury Reef, San Pedro,
California (Setchell, nr. 1074, . 1149, 1496 A, 1595, 1596) og
Channel Rocks, Wash. (Setchell and Gardner, nr. 654).

Lithothamnion validum Fosl. mscr.

Lithothamnion rugosum f. valida Fosl. New. Melob. (1900), p. 4.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 11

Efterat nyt materiale af L. rugosum er hjembragt, viser der
sig en anden variationsretning hos denne art, end jeg tidligere har
forudsat. Den 1. c. beskrevne f. valida maa derfor ansees som
en selvstændig art. Den er forøvrigt paa den ene side nært for-
bunden med L. floriclanum, og paa den anden side kan det være
vanskeligt at trække en bestemt grænse ligeoverfor L. pacificum.

Algen omslutter smaa stene. Skorpen er 2 — 3 mm. tyk og
udvikler tætstaaende, enkle eller svagt delte, 4 — 6 mm. tykke og
6 — 10 mm. lange, tildels knudrede, butte grene. Skorpens peri-
thalceller er subkvadratiske eller vertikalt forlængede, 7 — 11 eller
indtil 14 p- lange og 7 — 9 jjl brede. Grenenes struktur har ikke
været undersøgt, og her er cellerne sandsynligvis større. Koncep-
taklerne udvikles for det meste i toppen af grenene. De er kon-
vekse eller næsten flade, undertiden svagt nedtrykt i midten, lidet
fremstaaende, 400—800 jJ- i diameter. Taget er gjennemboret af
100 — 150 slimkanaler. Af sporangier har jeg kun seet udelte eller
to- og tredelte, 140 — 170 /^ lange og 40—70 jj. brede. Fuldt ud-
viklet er de sandsynligvis lirdelte.

Denne art er kun kjendt fra San Diego, California (H. Hemp-
hill, herb. Farlow nr. X).

Litliothamnion floridanum Fosl. mscr.

Thailus danner paa haarde gjenstande indtil 1 mm. tykke
skorper, som udvikler tætstaaende, enkle, tildels sammenvoksede,
4-7 mm. høie og 3—5 mm. tykke, butte, undertiden knudrede
grene, som ofte er tykkest oventil; nye skorper udvikles under-
tiden over den primære og beklæder tildels de først udviklede
grene; sporangie-konceptakler 400 — 600 y. i diameter.

I et vertikalsnit er perithalcellerne i almindelighed subkvadratiske
eller vertikalt forlængede, 9 — 18 eller indtil 22 /ji lange og 7 — 14//
brede.

Denne art tilhører en gruppe, som habituelt staar nær Litho-
phyllum racemus, hvortil den har været henført af tidligere for-
fattere. Der foreligger kun sterile eksemplarer med tømte eller af
thallus overvoksede konceptakler, som imidlertid viser at arten er
en typisk Lithothaynnion. Den nærmer sig paa den ene side

12 M. FOSLIE. [1960

Lithoth. hracJiycladum, men er mindre grenet, og strukturen er
grovere. Paa den anden side er den nært forbunden med Lithoth.
hrasiliense f. heteromorpha, som dog er mere grenet og for det
meste viser større celler.

Arten er med sikkerhed kun kjendt fra Florida (Exp. Wærd e-
mann). Fra St. Thomas ved vestkysten af Afrika foreligger der
dog et par eksemplarer, som baade habituelt og med hensyn til
struktur staar L. fioridanmn meget nær; men da de er sterile,
kan de ikke sikkert bestemmes.

Lithothamnion imbricatum Dickie.

Suppl. Notes in Journ. Linn. Soc. Bot. Vol. 15 (1875 — 77), p. 486.
Sj'n. Lithothamnion Dickiei Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 7; Siboga-
Exp. LXI, p. 61.

Denne alge beskrev jeg 1. c. under navnet L. Dickiei, idet
jeg forudsatte, at den kun var omtalt af Dickie som L. polymor-
phum. Efter hvad jeg nylig er bleven opmerksom paa, har imid-
lertid Dickie kort tid efter den første bestemmelse beskrevet
algen under det ovenfor optagne navn, som derfor selvfølgelig bør
bibeholdes.

Lithothamnion fruticulosum (Ktitz.) Fosl.

f. occidentalis Fosl. mscr.

Ligner habituelt en noget spærretgrenet eller forkrøblet f. cla-
vulata, grenene dog ofte med grundt cylindrisk aaben, næsten
bæger- eller tragtformig udvidet top; struktur grovere og mere
overensstemmende med f. ramulosa.

Det er vanskeligt at afgjøre, om de forskjellige former af L.
fruticulosum kun repræsenterer former af en og samme art eller
tildels selvstændige arter. Som bekjendt kan denne art endog paa
steder, hvor den i almindelighed optræder typisk, antage habituelt
meget varierende former. De forskjellige formers indbyrdes forhold
kan imidlertid neppe fuldt klarlægges, før alle tre eller ialfald to af
reproduktionsorganerne er kjendt hos hver enkelt form.

Af den ovenfor optagne f. occidentalis kjendes kun sterile
eksemplarer, naar bortsees fra nogle svagt udviklede sporangie-

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 13-

konceptakler hos et par unge eksemplarer, som antagelig tilhører
samme form. Den ligner habituelt en noget spærretgrenet eller
forkrøblet f. clavulata og optræder talrigst under den form, som
nærmer sig L. solidum. Cfr. Fosl. Lithoth. Adr. Meer. t. I, fig.
16—17 og t. III, fig. 11—15. Der er endog mange eksemplarer,
som habituelt stemmer overens med den nærstaaende form af den
sidstnævnte art. Cfr. 1. c. t. I, fig. 18—20. Da de imidlertid fore-
kommer sammen med eksemplarer, som vokser paa andre gjen-
stande og udvikler basalskorpe eller er mere tætgrenede og utvil-
somt tilhører samme formserie som f. occidentalis, repræsenterer
de maaske kun en ekstrem variationsretning af denne form. Jeg
har dog henført nogle eksemplarer til L. solidum, uagtet en be-
stemt grænse ikke kan trækkes, og de er derfor tvilsomme. Under-
tiden nærmer f. occidenialis sig en mere tætgrenet og typisk f.
clavulata. Hos de fleste eksemplarer er en stor del af grentoppene
dels grundt cylindrisk aabne, dels og oftere næsten bæger- eller
tragtformig udvidet, undertiden uregelmæssig foldet. Dette er vist-
nok allid kun en følge af, at fremmede legemer paa grund af
særlige lokale forhold i stort antal fæster sig til grentoppene eller
disse gjennembores af orme eller andre lavere dyr, som bevirker
en udvikling af basalt hypothallium og delvis fri vekst omtrent
som hos L. Philipini f. crispata eller L. Millleri. Dette kan
endog blive saa udpræget, at formen undertiden let kan forveksles
med Lithoth. syntrophicum f. ruptilis. Imidlertid blir saadanne
aabne grentoppe ofte atter lukkede under fortsat tilvekst af plantens
vævlag. Grenene kan alter antage en normal form, naar aabningen
er grundt cylindrisk, derimod ikke naar den er udvidet, i hvilket
sidste tilfælde den undertiden lukkes ved at kanten vokser indover
og danner temmelig uregelmæssige folder. I mediansnit af saaledes
angrebne grene viser sig ofte et eller flere hulrum, som begrænses
af et fra et typisk medullært udgaaet basalt hypothallium med
derpaa udviklet normalt perithallium. Disse hulrum repræsenterer
tidligere aabne grentoppe, dels med, dels og oftest uden den op-
rindelig omsluttede gjenstand. Undertiden kan der under lignende
omstændigheder udvikles et basalt hypothallium fra et typisk peri-
thallag. Cfr. Siboga Exp. LXI, p. 28, fig. 12. Med hensyn til

14 M. FOSLIE. [1906

struktur stemmer formen nærmest overens med f. ramulosa, idet
især de medullære hypothalceller for det meste er længere end sed-
vanlig hos f. davulata.

Formen forekommer ved St. Jan i Vestindien, hvor den er
funden ved og udfor America Hill og i Cruxbay (Børgesen).

Litliothamnion solutum Fosl.

Lithoth. der Gauss-Exp. ; Lithoth. fruticulosum f. soluta Lithoth, Adr. Meer.
(1904), p. 7, fig. 18-33.

f. effiisa Fosl. mscr.

Grenene ofte finere og mere spærrede og strukturen lidt gro-
vere end hos den typiske form.

Fra det botaniske museum i Hamburg modtog jeg i sin tid
nogle ved St. Domingo tagne kalkalger, som jeg antog enten til-
hørte L. austrcde f. americana eller repræsenterede en ny art.
Disse finder jeg nu bør henføres til den ovenfor optagne form af
L. solutum. Nogle af de under L. fruticulosum f. occidentalis
omtalte svagt grenede eksemplarer fra St. Jan har jeg med tvil
henført til den samme form.

Lithotliamnion montereyicum Fosl. mscr.

Frit udviklet paa bunden, sparsomt grenet, ca. 1 cm. i dia-
meter; grenene udspærrede, sammentrykte eller næsten trinde,
delvis knudrede, 1.5 — 2 mm. tykke, butte.

Der kjendes kun sterile og noget fragmentariske eksemplarer
af denne art; men desuagtet maa den ansees som en utvilsom
Litliothamnion. Den er maaske nært forbunden med L. australe
f. americana, der bør ansees som en selvstændig art, men efter det
foreliggende materiale synes den at være nærmere beslegtet med
L. calcareum f. coralloides eller en svagt grenet f. compressa. —
Arten er funden ved Monterey i California paa en dybde af 12
favne (H. P. Johnson, herb. Setchell nr. 2064).

Arcliæolithothamnion zonatosporum Fosl. mscr.
Thallus danner uregelmæssige, tildels over hinanden voksende
skorper med vorteformige eller korte, grenlignende, ofte knudrede,

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 15

tætstaaende udvekster 4—8 mm. i diameter; sporangie-mm zone-
formig firdelte, 60—90 ji lange, 30—40 ji brede.

Af denne art kjendes kun el enkelt eksemplar, som er fæstet
til et koralstykke, 6 cm. langt, 4 cm. bredt og indtil ca. 2 cm.
tykt. Habituelt viser det stor lighed med visse former af Arcli.
erythræum. I tversnit er perithalcel lerne subkvadratiske eller for
det meste vertikalt, undertiden lidt horizontalt forlængede, 7 — 14/^
lange og 7 — 11 // brede. Smaa intermediære celler forekommer i
stort antal. Af reproduktionsorganer har jeg kun seet tirdelte
sporangierum overvoksede af thallus; men sporangierne er sand-
synligvis ogsaa firdelte. I denne henseende afviger arten fra alle
hidtil kj endte arter af Arcliæolithothamnion, idet sporangierummene
hos disse er udelte.

ArcJi. zonatosporiim er funden ved Long Beach ved Los An-
geles i California (K. Reich in ger).

Ooniolithon Notarisii (Duf.) Fosl.
f. propinqua Fosl.

New or crit. calc. Alg. (1900), p. 22; char. mut.

Denne form beskrev jeg 1. c. væsentligst efter materiale fra
Middelhavet. Jeg har imidlertid senere paavist (Lithoth. Adr. Meer.
p. 22), at Litliophyllum insidiosum Solms er identisk med G.
Notar mi, og at den i det væsentlige stemmer overens med f.
propinqua. Den bør derfor erstatte denne form og benævnes f.
insidiosa (Solms) Fosl.

Samtidig med beskrivelsen af f. xwopinqua omtalte jeg en
form fra Vestindien. Jeg har senere havt større materiale derfra
af en kalkalge, som jeg har henført til G. Notarisii f. propinqua,
uagtet den ikke stemte fuldstændig overens med den tidligere be-
grænsning af denne form. Imidlertid henfører jeg fremdeles de
vestindiske eksemplarer til f propinqua, men optager formen i
den betj'dning, at den afviger fra f. insidiosa ved for det meste
lidt mindre og ofte mere tykvæggede celler. — l'^ormen synes at
være meget udbredt i Vestindien

GonioUthon mamillare (Marv.) Fosl.
f. occidentalis Fosl. mscr.

16 M. FOSLIE. [1906

Grenene noget tyndere end hos den typiske form, heterocyster
meget faatallige.

Dette er en usikker form, hvis forhold til typisk O. ma-
millare jeg ikke for tiden bestemt kan paavise. De foreliggende
eksemplarer er nemlig noget forkrøblede, tildels sammenvoksede
med andre kalkalger og delvis beklædte med Squamariaceer. Kon-
ceptakler forekommer meget sparsomt, 400—600 j). i diameter.
Det er muligt, at algen repræsenterer en selvstændig art. — Vest-
indien: St. Jan, udfor Cruxbay, dybde ca. 15 favne (Børges en>
nr. 1826, 1879 delvis).

Melohesia Caulerpæ Fosl. mscr.

Beklæder Caulerpa sedoides og danner et enkelt cellelag und-
tagen ved konceptaklerne; cellerne i den monostromatiske del sed-
vanlig IV2 g^nge længere end brede, 11 (9)— 14 /j. lange og 7 (6)
— 9 !■>- brede, med smaa aflange eller elliptiske dækceller; sporangie-
konceptakler tætstaaende, næsten halvkugleformige eller subkoniske,
150 — 275 ,0. i diameter; sporangier firdelte, 40-50 /^- lange og
20—30 !J. brede.

Denne karakteristiske art er kun funden i Island Bay, Ny
Seland (Setchell, nr. 6080 a).

Mélobesia leptura Fosl. mscr.

Uregelmæssig udbredt paa andre alger og br^^ozoer, danner
et enkelt cellelag undtagen ved konceptaklerne, med jevnbrede,
småle dækceller lidt kortere end cellens bredde; svagt forkalket;
sporangie(?)-konceptakler konvekse eller subkoniske, midtpartiet ikke
forkalket, 150 — 300 /j. i diameter; sporangier ukjendte.

Seet fra overfladen er cellerne i den monostromatiske del af
algen saagodtsom altid forlængede i radiens retning, IV2— 2 eller
undertiden indtil 3 gange længere end brede, 9— 18 eller indtil 22 /^
lange og 6—9 /-^- brede.

Det er muligt, at denne alge er identisk med Mélobesia Novæ
Zelandiæ Heydr. Corall. in Ber. d. deutch. Bot. Ges. 1897, p. 43;
men efter beskrivelsen 1. c. kan de ikke identificeres. Heydrich
anfører saaledes 1. c, at cellerne kun er „4 p. breit, 6 jj. lang'' og

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 17

„besitzt keine Rindenzellen", medens saadanne altid optræder hos
JlT. leptura. Den forekommer sammen med og overvokses ofte af
Litlioplnjllum explanatum paa følgende alger og paa disse optræ-
dende bryozoer: Stenogramme sp., Pterocladia luciila og Lenor-
mcmclia sp. — NySeland: Island Bay (Setchell, nr. 6028, 6052 a
og 6105 a delvis).

Litholepis mediterranea Fosl. mscr.

Thailus uregelmæssig, rneget tyndt, svagt forkalket, tilslut
mere eller mindre sammenflydende skorper paa stene og mollusk-
skal; sporangie-konceptakler halvkugleformig-koniske, 140—200 ,y.
i diameter; sporangier todelte, 70—80 y. lange, 35 — 45 ij. brede.

I lighed med de øvrige arter af denne slegt er thailus sam.-
mensat at et enkelt cellelag med randvekst. Et nyt lag kan dog
udvikles helt eller delvis over det primære. I vertikalsnit er cel-
lerne dels kvadratiske, dels indtil dobbelt saa lange som brede og
altid tykvæggede, 11—25 (28) /j. lange og 8 — 18 /^ brede.

Denne art er nært forbunden med Litliol. Sauvageaui fra de
Kanariske øer, men cellerne er forholdsvis bredere og mere tyk-
væggede, og konceptaklerne er i almindelighed lidt mindre. Den
er ogsaa nært forbunden med L. hermudensis. Imidlertid afviger
den fra begge ved sine todelte sporangier.

Litliol. mediterranea forekommer i lidet antal paa stene og
moliuskskal i den nedre del af litoralregionen. Den synes at fore-
trække noget udsatte steder og overvokses let af andre kalkalger,
\sæv LithotJiam?iion Sonderi og Litliophyllum incrustans. Eksem-
plarer indsamlede i juni bar modne sporangier. — Arten er kun
funden ved laboratoriet Arago vedBanyuls sur mer (C. Sauvageau).

Litliolepis affinis Fosl. mscr.

Thailus danner uregelmæssige, hullede, tildels traadsmale og
næsten vifteformigc, tilslut mere eller mindre sammenfl^'dende, noget
cirkelformige, krenulerede eller indskaarne, meget tynde, svagt forkal-
kede skorper paa stene og mollusker ; konceptakler halvkugleformig-
koniske, dels 170—260, dels 60 — 120 /i i diameter; sporangier
ukjendtc.

18 M. FOSLIE. [1906

Der foreligger kun nogle faa og svagt udviklede eksemplarer
af denne art, som let overvokses af andre kalkalger. I vertikalsnit
er cellerne hos de bedst udviklede skorper paa moUuskskal fra
St. Jan dels kvadratiske, dels svagt vertikalt forlængede, undertiden
IV2 gang længere end brede, 14—22 p. lange og 9—18 // brede,
tykvæggede. Hos nogle paa sten forekommende, svagt udviklede
skorper fra St. Croix, hvilke for den væsentlige del er overvoksede
af andre kalkalger, er cellerne ofte lidt mindre, især for det meste
smalere end sedvanlig hos de paa Mollusker optrædende skorper.
De synes imidlertid at tilhøre samme art. Konceptaklerne er tem-
melig varierende i størrelse og optræder i lidet antal. Da de des-
uden er tomme, er det vanskeligt at afgjøre, i hvilket forhold L.
affinis staar til andre arter. Den synes at være nærmest forbun-
den med L. hermuclensis og L. Sauvageaui, men afviger fra begge
ved kortere og forholdsvis bredere celler, hvorfor jeg indtil videre
maa anse den som en selvstændig art.

Arten er kun kjendt fra Vestindien. Den typiske form er
funden ved St. Jan : America Hill over Whistling Island paa døde
molluskskal i en dybde af ca. 8 favne. (Børgesen, nr. 2072
delvis). Til samme form hører sandsynligvis nogle sterile skorper
paa et molluskskal, optaget paa en dybde af ca. 16 favne udfor
Fatchkey (nr. 1967 delvis). Den ovenfor nævnte form paa sten
er hjembragt fra St. Croix, hvor den fandtes i fjæren paa øens
nordside (Børgesen, nr. 1468 delvis).

LitJiopJiyllum decipiens Fosl.

Calc. Alg. Fuegia (1900), p. 71; Lithothamnion decipiens Fosl. On some
Lithoth. (1897), p. 20.

f. caribæa Fosl. mscr.

Sporangie-konceptakler lidt mindre end hos den typiske form.

f. suhantarctica Fosl. mscr.

Sporangie4conceptakler mere indsænket end hos den typiske
form.

Denne arts typiske form er kun kjendt fra California, f. cari-
bæa fra Vestindien og f. suhantarctica fra den vestlige del af den
subantarktiske region, især Fuegia. De er alle svagt differentieret.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 19

Lithopliyllum Yendoi Fosl.

New or crit. calc. A!g. (1900), p. 25.

f. tyjnca.

Hypothalcellerne 9 — 18 /j. lange og 6—9 jj. brede; perithal-
cellerne dels subkvadratiske, 5—7 /v., dels og oftere vertikalt eller
horizontalt forlængede, 5—7, undertiden indtil 10 y- lange og 4 — 7 /v.
brede; sporangie-konceptakler noget konvekse, 160 — 300 /j. i dia-
meter; sporangier firdelte, 90—100 y- lange og 40—70 />« brede.

f. siamensis Fosl. mscr.

Lith()pli3'lluin Yendoi Fosl. Corall. in Fl. Koh (,'hang (1901), p. 21.

Hypothalliet svagere udviklet og perithalcellerne oftere hori-
zontalt forlængede end hos den tj'piske form, for det meste af
samme størrelse, men undertiden enkelte rækker større eller 7 — 11 //
lange og 7—9 p- brede; sporangie(?)4<onceptakler svagt konvekse,
140-260 // i diameter.

f. malaysica Fosl. mscr.

Lithopliyllum Yendoi Fosl. in Siboga Exp. LXl, p. 61.

Hypothalliet svagere udviklet end hos den typiske form og
cellerne undertiden 1 1 // brede ; perithalcellerne for det meste sub-
kvadratiske, 6—9 y- i diameter, eller horizontalt forlængede, 7-9//
lange og 5 — 7 /^ brede, sjeldnere vertikalt forlængede og under-
tiden indtil 11 p. lange; sporangie(?)-konceptakler konvekse, 140 —
260 p i diameter.

f. mahi'ica Fosl. mscr.

Hypothalliet temmelig svagt udviklet, cellerne 11 — 18//- lange
og 6—9, undertiden indtil 11 ji brede; perithalliet lagdelt, cellerne
dels kvadratiske, 4 — 7 //, dels horizontalt eller oftere svagt vertikalt
forlængede, 5—9// lange og 4—6 ji brede; sporangie(?)konceptakler
konvekse, 140 — 300 ji i diameter.

De her optagne former synes at være svagt differentierede;
men da der saagodtsom kun forekommer tomme konceptakler, er
det paa den anden side muligt, at de i virkeligheden endog repræ-
senterer selvstændige arter.

Formen mahi'ica er kun kjendt fra Mahc (Seychellerne\ hvor
den er funden af den tyske „\'aldivia"-ekspedition.

20 M. FOSLIE. [1906

Lithophyllum erosum Fosl. mscr.

Danner først smaa, uregelmæssige, krenulerede, ofte hullede skor-
per, som senere blir mere eller mindre sammenn3''dende, udbredte,
0.1—0.2 mm, tykke; sporangie konceptakler konvekse, 140—240/^-
i diameter; sporangier firdelte, ca. 70 i>. lange og 40 />- brede.

I vertikalsnit danner hypothalliet langstrakte buer opad. De
nedre antikliners konvergens mod underlaget er meget svag. Cel-
lerne er 9 — 18 !>■ lange og 6—9 i>- brede. Perithalcellerne er dels
kvadratiske, omkring 7 //, sjelden kun 5 eller indtil 9 jj. i diameter,
dels og oftere vertikalt forlængede, 7 — 9 eller indtil 1 1 // lange og
5 — 9 jJ- brede, sjelden svagt horizontalt forlængede. Her og der
nær overfladen forekommer noget større celler, som tildels minder
om heterocyster, men sandsynligvis kun er forstørrede perithalceller.

Denne art er nært forbunden med LWioph. decipiens f. cari-
hæa, men afviger især med hensyn til perithalcellerne, som hos den
sidstnævnte meget ofte er horizontalt, men temmelig sjelden verti-
kalt forlængede, medens L. erosum viser det omvendte forhold.
Den vokser paa stene i litoralregionen og synes at optræde spar-
somt. — Vestindien: St. Thomas, Magenbay (Børgesen).

LitliopliylJum samo'énse Fosl. mscr.

Thallus danner tilslut sammenfl3''dende skorper af ubestemt
udstrækning paa stene, 0.1 — 0.5 mm. tykke, med krenuleret eller
uregelmæssig kant; sporangie(?)konceptakler svagt konvekse, 120
(100) — 200 /J- i diameter; sporangier ukjendte.

Grænsen mellem de sammenflydende skorper markeres ofte
ved lave aaser. 1 et vertikalsnit er hypothalliet svagt udviklet, og
cellerne løber i korte buer opad, 7—18 /j. lange og 5 — 7 /^i brede;
perithalcellerne er dels subkvadratiske, 5 — 7 /v- i diameter, dels
svagt horizontalt eller svagt vertikalt forlængede, 6 — 7/^- lange og
5—6 /J. brede.

Arten synes at være nærmest forbunden med L. Yendoi, men
skiller sig fra denne ved for det meste mindre celler og mindre
konceptakler. — Samoa: øen Savaii ved Satana (K. Reichinger).
— Et par eksemplarer fra Tahiti, som jeg tidligere med tvil har
henført til L. decipiens, tilhører samme art (herb. Bornet).

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 21

Litliophyllum detrusum Fosl. mscr.

Thailus danner 0.2—0.4 mm. lykke, for det meste jevne, til-
dels svagt stribede skorper paa klipper eller stene; sporangie-kon-
ceptakler ikke eller svagt nedtr3d<te, 100— 160/^- i diameter; sporan-
gier firdelte, 50—70 />. lange 9g 30 — 40 /^ brede.

Vokser algen paa et ujevnt underlag, kan den blive lidt ujevn
eller delvis smaaknudret og nærmer sig da habituelt visse formei-
af Lithoth. repandmn. Imidlertid viser den altid tendens til kun
at udvikle jevne, men ikke glatte skorper, ofte med svag stribning.
Anlægges flere skorper paa samme substrat, smelter de tilslut fuld-
stændig sammen uden nogen bestemt grænse. Hypothalliet er til-
dels kraftig udviklet, men indtager ikke nogen væsentlig del af
skorpens tykkelse, ofte med lange buer opad og kortere nedad.
Cellerne er 11 — 22 // lange og 6—7 eller undertiden 9 /j- brede.
Perithalliets celler er dels kvadratiske, 5 — 7 /^ i diameter, dels svagt
vertikalt eller horizontalt forlængede, 5—9 // lange og 4 — 7 // brede.
Sporangie4<onceptaklerne synes aldrig at være hævet over kuti-
kulaen, men derimod ofte svagt nedtrykte især henimod modningen.
Det nedtrykte parti, som er 100—160 // i diameter, danner den
væsentligste del af taget, som tilslut opløses. I mediant vertikal-
snit er konceptaklerne lidt større.

Arten synes at være nærmest forbunden med Litlioph. samo-
ense, hvis konceptakler imidlertid er lidt større og konvekse. Den
forekommer i Island Bay i nærheden af Wellington, Ny Seland, og
deler næsten altid substrat med andre kalkalger, f. eks. LitJiopli.
tuherculatum, Lithoth. insigne og Lithoth. rcpandum f. asperula
(Setchell, nr. 6340-43, 6346-50 delvis).

Litliophyllum tuberculatum Fosl. mscr.

Skorpeformig, 0.3- O S mm. tyk, med spredte eller tildels tæt-
staaende, vorteformige eller grenlignende, undertiden knudrede ud-
veksler for det meste omkring 1 mm. i diameter; sammenflydende
skorper danner ofte uregelmæssige, lave, knudrede aaser; sporangie-
konceptakler svagt konvekse, tætstaaende, 150—300 /a i diameter;
sporangier firdelte, 100—120 // lange og 30-70 />- brede.

I et vcrtikalsnit er hypothalliet temmelig svagt udviklet og

M. FOSLIE. [1906

cellerne 11 — 22 jj- lange, 6— 9 /^ brede. Perithalcellerne er dels
subkvadratiske, 6 — 7 ji i diameter, dels svagt vertikalt eller sjeld-
nere svagt horizontalt forlængede, 6—9 jJ- lange og 6 — 7 p. brede.
Foruden de nævnte konceptakler forekommer der dels paa samme
skorpe, dels paa andre skorper andre konceptakler, som kun er
100 — 150 !>. i diameter. Disse nærmer sig betydelig sporangie-
konceptaklerne hos LWioph. detrusum., men de er dog noget frem-
staaendC; mere eller mindre konvekse. Det vides ikke hvad disse
repræsenterer, da alle nærmere undersøgte har været tomme.

Der er undertiden adskillig habituel lighed mellem eksemplarer
af denne art med svagt udviklede udvekster og Lithoth. repandum
f. asperula. Den er forøvrigt nærmest forbunden med LitJioph.
Yendoi, men skiller sig fra denne især ved sine tydelige udvekster,
forholdsvis lavere konceptakler og for det meste mindre celler.

Lithoph. kiherculatum er funden i Island Bay i nærheden af
af Wellington, Ny Seland, hvor den o^te deler substrat med andre
kalkalger, isæv Lithop)h. detrusum (Setchell, nr. 6340,6342—43,
6345, 6349 delvis).

Litliophyllum æquahile Fosl. mscr.

Lithophjilum discoideum f. æquabilis Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1%4 (190r>).

f. loandelica Fosl. mscr.

Thallus udvikler tilslut talrige smaa, uregelmæssige og noget
sammenflydende, tildels svagt foldede udvekster.

Denne alge, der nu maa ansees som en selvstændig art, skiller
sig fra L. discoideum især ved skorpens ringe tykkelse, 0.5 — 1.5
mm. og mere aftagende mod kanten, som næsten altid er tynd og
krenuleret. Den typiske form har en temmelig jevn overflade. —
Syd-Orkenøerne („Scotia"), Sydgeorgien, Ludvig Philips land (Skotts-
berg) og Wandeløen (Tourquét).

Litliophyllum discoideum Fosl.

Calc. Alg. Fuegia (1900), p. 73. '

f. circumscripta Fosl. mscr.

Lithophyllum discoideum Fosl. I. c.

f. compacta Fosl. mscr.

No. 2] ALGOLOGISKE XOTISER. 23

Thailus indtil 3 cm. tj'kt, konsistensen meget fast, overfladen
jevn og konceplaklerne temmelig nedtiykte.

LkMi første af disse former repræsenterer den først beskrevne
form af arten. Formen compada er kun kjendt fra Falklands-
øerne. Den er nærmest forbunden med f. typica, som er betydelig
grovere og mere uregelmæssig end f. circumscripta. Disse former
vil blive nærmere omtalt i den svenske s^^dpolarekspeditions arbeider.

Lithopliyllum intermedium Fosl. mscr.

Skorpeformig, først næsten cirkelrund, senere uregelmæssig,
indtil ca. 3 mm. tyk, dels jevn og undertiden svagt glinsende, dels
med spredte, smaa vorteformige eller uregelmæssige udvekster væ-
sentligst som følge af underlagets form, kanten svagt krenuleret
eller tildels uregelmæssigt indskaaret; sporangie(?)-konceptakler svagt
konvekse og ikke skarpt begrænset, 150 — 250 eller indtil 300 /j. i
diameter.

I vertikalsnit af skorpen er hypothalliet dels svagt, dels tem-
melig kraftig udviklet, og cellerne er 11—25 ,0- lange, 7—11 //
brede. Perithalcellerne er næsten altid vertikalt forlængede, 9—18
eller indtil 22 /j. lange og 7—11 ij. brede.

Af denne vestindiske kalkalge har jeg tidligere havt anledning
til at undersøge et par sterile og forkrøblede eksemplarer, som dels
har nærmet sig Lithoph. incrmtans, dels L. discoideum. Efterat
der af dr. Børgesen er hjembragt konceptakel bærende eksem-
plarer har det vist sig, at algen staar mellem begge de nævnte arter,
dog nærmest forbunden med L. discoideum. Den afviger fra den
sidstnævnte især derved, at cellerne i almindelighed er lidt bredere
og væggene tykkere, og desuden er konceptaklerne tildels lidt
mindre. Arten vil sandsynligvis vise sig at være mere varierende,
end det fremgaar af det foreliggende materiale, som væsentligst
kun bestaar af yngre eksemplarer.

Lithoph. intermedium er funden ved Florida (Fxp. Wærde-
mann) sammen med LithotJi. fioridamim, Jamaica (herb. Col-
lins^), Barbados (Lassen, comm. Børgesen)-), St. Jan. (Bør-

'i Usikker og tidligere anseet som en tvilsom form ai Lilliopfi. ///(V».suj/;.s".
-I Tidligere licnfort til /.,. (liycoidnim.

24 M. FOSLIE. [1906

gesen). Et eksemplar fra St. Juan, Porto Rico (Howe, nr. 2346)
tilhører maaske samme art.

Lithopliyllum fidklandicum Fosl. mscr,

I Vidensk. Selsk. Aarsber. 1904 (1905) beskreves denne alge
som f. faUdandica af Lithoph, Mariotim. Den maa nu ansees
som en selvstændig art, der vil blive nærmere beskrevet i den
svenske sydpolarekspeditions arbeider.

Litho])hyllum liihernicum Fosl. mscr.

Lithopbyllum fasciculatum (Lam.) Fos!, f. subtilis Fosl. On some Lithoth.
(1897), p. 8; New or crit. calc. Alg. (1900), p. 31.

De til gruppen Lithoph. racemus hørende arter har man i den
senere tid taget i en mere begrænset betydning end tidligere. En
følge heraf er, at den til åqw nærstaaende Lithoph. fasciculatum
1. c. henførte form subtilis maa ansees som en selvstændig art.
Den er betydelig finere end typiske eksemplarer af L. fasciculatum.
Grenene er for det meste kun 0.5—1 mm. tykke. I struktur er
den nærmest forbunden med Lithoph. Anince. De medullære hy-
pothalceller er temmelig jevnstore og ofte lidt længere end hos den
nævnte art. Perithalcellerne er i regelen mindre end hos L. fasci-
culatum, men for det meste længere end hos L. Aninæ, indtil dob-
belt saa lange som brede, sjelden kvadratiske, 9 — 18 // lange og
7—9 eller indtil 1 1 !>■ brede. Hos X. Anince er de ofte enten
kvadratiske eller horizontalt forlængede.

Arten er kun funden i Fahy Bay, Ballynakil havn paa vest-
kysten af Irland. Den forekommer sammen med andre alger paa
løs bund i en dybde af 1 — 1^/2 favn (H. Hanna). —

Subgen. Porolithon Fosl. mscr.
(sub LitJiojjhyllum).
1 perithalliet optræder her og der cellegrupper, som i mediant
vertikalsnit danner rækker af 6—12 vertikalt forlængede, omkring
iVi— 3 gange længere end brede celler, der er noget større end
typiske perithalceller. I horizontalsnit er grupperne 100 — 180 /i i
diameter, og cellerne er isodiametriske. De periferiske og endnu

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 25

ikke overvoksede grupper er, efterat en svag afskalling har fundet
sted, synlige fra overfladen og sori- lignende, med en del porer, som
maaske modsvarer cellernes antal. De nævnte cellers funktion kan
ikke for tiden paavises, dog er den neppe vegetativ, men sandsyn-
ligvis led i reproduktionsorgan. Derfor foreslaaes egen underslegt
for arter med saadanne cellegrupper.

I Siboga Exp. LXI, p. 59, har jeg udtalt om disse cellegrupper,
at „the}' seem to be foundations of sporangia, which from some
reason or other have not become further developed." Dette synes
mig nu at være lidet sandsynligt, da de hos alle hidtil kjendte
arter er betydelig mindre end de hos samme eksemplarer udviklede
sporangie-konceptakler.

Følgende arter bærer saadanne cellegrupper og henføres derfor
til underslegten Forolitlion:

Lithophyllum onkodes Heydr.

„ pacJiyclermum Fosl.

„ oligocarpum Fosl.

„ africaniun Fosl.

„ Antillarum Vos\. & Howe

„ craspeclixim Fosl.

Lithoplnjllum (Ccayolithon) explanatum Fosl. mscr.

Skorpeformig, først tildels cirkelformig, senere uregelmæssig
udbredt paa andre alger, 30—100 j). tyk; sporangie-konceptakler
svagt konvekse, 150—250/^- i diameter; sporangier firdelte, 50— 80/^
lange og 40 - 55 //. brede.

.Arten hører til den gruppe, hvor basallaget dannes af en en-
kelt cellerække. Perithalcellerne er i vertikalsnit subkvadratiske,
7— 11 /A i diameter, svagt vertikalt eller tildels horizontalt forlæn-
gede, 7—11 ji lange og 6—9 // brede. Den er nærmest beslegtet
med Litlioph. inarginatum, men konceptaklernc er for det meste
lidt større og mindre fremstaacndc, ligesom perithalcellerne ogsaa
er lidt storrc. Der Ondes forovrigt temmelig tætstaaendc konccp-
takler, som kun er 60— 100 (120) //. i diameter; men det Uan ikke

26 M. FOSLIE. [1906

for tiden bestemt afgjøres, om disse muligens repræsenterer anthe-
ridie-konceptakler.

Litliopli. explanatum er hidtil paatruffet epifytisk paa følgende
alger: Ulva sp , Stenogramme sp., Pteroclaclia lucicla og Lenor-
mandia sp. Paa de tre sidste optræder den sammen med Melo-
besia leptiira, som den delvis overvokser; men paa den anden side
overvokses den undertiden af Lithothamnion Patena. f. incisa. —
N3' Seland: Island Bay (Se te heil, nr. 6028, 6052 a, 6104a og
6105 a delvis).

Litliophyllum (Carpolitlwn) Saryassi Fosl. mscr.

Melobesia marginata f. Sargassi Fosl. \'idensk. Selsk. Aaisber. (Den bot.
saml.) 1903 (1904).

Denne alge maa nu ansees som en selvstændig art. Over-
fladen er lidt ujevn. Der dannes ofte smaa aaser, naar flere skorper
støder indtil hverandre, delvis dog som en følge af underlagets
form, eller den ene skorpe bøier sig ovei- kanten af den anden.
Sporangie-konceptaklerne er lidt større og høiere, og cellerne er
lidt mindre og smalere end hos L. margmatum'^)

Arten beklæder helt eller delvis luftblærerne af Sargassum,
især S. serratifoUum. Skorpen er 100 — 150/j'. tyk. Basalcellerne
er dels subkvadratiske, dels svagt vertikalt, dels horizontalt for-
længede, indtil 9 /j. lange og omkring 6 p- brede. Perithalcel lerne
er næsten altid vertikale og noget mere forlængede end basalcel-
lerne. Algen forekommer ved Misaki, Japans pacifickyst (K. Yend o).

Litliojjliyllum (Carpoliihon) jugatum F'osl. mscr.

Thailus uregelmæssig udbredt paa stipes af Lessoiiia, sammen-
sat af smaa skorper 1-2 mm. i diameter, omkring 100 ,0- t3'kke,
med synlige grænser, ofte ophøiede, tildels foldede aaser mellem
de sammenstødende skorper; sporangie-konceptakler konvekse, 250
(200)— 400 /J. i diameter; sporangier firdelte, 75—100 // lange,
40—50 p. brede.

Basallaget dannes af en enkelt cellerække. Perithalliet er sam-

1) Hos L. marginaltim er perithalcellerne indtil 1 1 I'- brede. ClV. Fosl. New Sp.
or Forms of Melob. (1902), p. 10.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 27

mensat af celler, som i vertikalsnit dels er subkvadratiske, G — I/j.
i diameter, dels vertikalt eller oftere horizontalt forlængede, 6 — 9,y-
lange og 5 — 7 /j. brede. Blandt hidtil kjendte arter slutter den sig
nærmest til Litlioph. explanatum og L. Sargassi. — N3' Seland:
Island Bay (Setchell, nr. 6039).

Mastoplwra (Lithoporella) atlantica Fosl. mscr.

Thailus danner uregelmæssige, tynde, skjøre skorper paa kalk-
masser, korallignende skorper eller andre kalkalger, monostromatisk,
sjelden to cellelag udviklet over hinanden, men ofte alternerende
med andre organismer og danner undertiden sammen med disse
tykkere skorper; cellerne i vertikalsnit subkvadratiske eller sedvanlig
vertikalt forlængede, for det meste omkring IV2 gang længere end
brede, 36 (32)— 55 (60) ;j. lange og 18 — 36 (40) //. brede, tykvæg-
gede; undertiden udvikles korte rhizoider; sporangie(?)-konceptakler
koniske, høie, 500 — 800 ,a i diameter; sporangier ukjendte.

Af de hidtil beskrevne to arter af denne underslegt er il/, at-
lantica nærmest beslegtet med M. melobesioides. Cfr. Siboga-
Exp. LXI, p. 73. Den afviger fra denne især ved sine bredere
celler og mindre konceptakler. — Vestindien : St. Jan, Cruxbay og
og udfor Cruxba\' (nr. 2095), dybde ca. 10 favne, samt i fiæren
udfor landfogedboligen (Børgesen).

Subgen. LWiostrata Posl. mscr.
(sub Mastophor a).
Thallus skorpeformig, stenhaardt, flere monostromatiske lag
udvikles over hverandre som hos Lithoporella.

Mastophora (Lithostruta) lapidea Fosl. mscr.

Skorpeformig, med vorteformige eller grenlignende, mere eller
mindre sammenvoksede udvekster, 5-10 mm. tyk; cellerne verti-
kalt forlængede, undertiden subkvadratiske, 22 (18)— 40(54) // lange
og 1 1—25 /A brede.

Der foreligger kun smaa brudstykker af denne eiendommelige
alge. Jeg maa anse den som repræsentant for en ny underslegt
under ^fastophora, uagtet jeg kun har seet sterile eksemplarer.

28 M. FOSLIE. ALGOLOGISKE NOTISER. [1906 No. 2]

Imidlertid har jeg i snit af algen fundet som det synes overvoksede
konceptakler, som ligner saadanne organer især hos fossile former
af MastopJiora (Lithoijorella) melobesioides. Cfi'. Siboga Exp. LXl,
p. 76, Det er derfor muligt, at arten egentlig burde henføres til
underslegten Lithoporella, da den maaske kun afviger fra denne
ved sin stenhaarde konsistens. I denne henseende viser den adskillig
lighed med Peyssonnelia(?) compacta Fosl. (SporoUtlion mediterrra-
neiim Heydr. delvis). Hos den sidstnævnte alge dannes imidlertid
lagene af flere vertikalt opstigende cellerækker. Hos M. lapidea
er derimod thailus sammensat af talrige monostromatiske, tykvæg-
gede lag saaledes som hos M. melobesioides, kun tykkere og saa-
vidt hidtil seet aldrig alternerende med andre organismer.

M. lapidea forekommer i det Kaspiske hav paa 40° 20' N. B.
og 52° 3' 0. L. (A. Henckel). Dybden er mig endnu ubekjendt,
ligesaa bundforholdene.

ÅLGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN

AN DER BIOLOGISCHEN STATION IN DRONTHEIM

I— VII

VON

N. WILLE

(HIERZU TAFEL I)

(MEDDELELSE FRA TROXDHJEMS BIOLOGISKE STATIOX NO. 2)

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 3

AKTIETr,YKKi:r,li:T I TUONl)ll.Ii:.M
1906

Die nachfolgenden Untersuchungen iiber die Entvvicklungs-
geschichte einiger Meeresalgen sind ausgefiihrt an der biologischen
Station in Drontheim, \vo ich mich infolge freundlichen Entgegen-
kommens der Kgl. Norwegischen Gesellschaft der VVissenschaften
wåhrend des Monats Juli 1906 aufzuhalten Gelegenheit hatte. Der
Kgl. Norwegischen Gesellschaft der Wissenschaften sowie dem
Direktor der Station, Herrn O. Nordgaard, und meinem langjåhrigen
Freunde, Herrn Kustos M. Foslie, spreche ich fiir den wertvollen
Beistand, den sie mir wåhrend meines dortigen Aufenthalts in mehr-
facher Hinsicht geleistet haben, hierdurch meinen besten Dank aus.

N. WILLE. [1906

I.

ijber die Entwieklung von Prasiola furfuraeea
(FL D.) Menegh.

(Tafel I, Fig. 1—29).

Ober die Vermehrung verschiedener Frasiola- Arten liegen
eine ganze Reihe von Beobachtungen von Meyen^), Unger-),
Kiitzing^), ReinsclT^), Wildeman^), Gay°), Hansgirg'^),

1) J. M e y e n „Ober die Pristleysche griine Materie, wie iiber die Meta-
morpliose des Protococcus viridis in Pristleya hotryoides und Ulva ter-
restris." (Linnaea, Bd. 2, Berlin 1827. S, 388.).

2) F. U n g e r „Lebensgeschichte der Ulva terrestris." (Verhandl. d. Leop.
Carol. Akademie der Naturf., Bd. XVI, Abth. II, Wratislav. et Bonn 1832,
S. 523).

3) F. K ii t z i n g „Phycologia gcneralis/' Leipzig 1843. S. 246.

'*) P. Reinsch „Uber den genetischen Zusammenhang von Hormidium,
Schizogoninm und Prasiola." (Botan. Ztg., Jahrg. 25, Leipzig 1867, S. 377).

^) E. W i 1 d e m a n „Note sur deux Espéces terrestres du genre Ulothrix.''
(Bull. de la Soc. royale de Botan. de Belgique. T. 25, Bruxelles 1886, S. 11).

6) F. Gay „Recherches sur le Devel. et la Classif. de quelques Algues vertes. "
Paris 1891.

'^) A. Han s gir g „Uber den Polymorphismus der Algen." (Botan, Central-
blatt, Bd. 22, Cassel 1885, S. 399); „Uber die aerophytischen Arten der
Gattungen Hormidium Ktzg., Schizogoniuin Ktzg. und Hormiscia (F r.)
Areschoug (Ulothrix Ktzg.). (Flora, Bd. 71, Regensburg 1888, S. 259).

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN.

Lagerheim^), Imhåuser^), Wille^) und Børgesen*) vor.
Indessen kennt man noch lange nicht die Entwlcklungsgeschichte
aller Arten. Was die ontogenetische Entwicklung betrifft, so ist
am besten bekannt Prasiola crispa (Li g li tf.) Menegh. samt ihren
verschiedenen P'ormen, die, je nachdem sie als Land oder Meeres-
form auftreten, eine sehr verschiedenartige Entwicklung zeigen. (vgl.
Wille^), „Studien", S. 13, „Mittheilungen", S. 209, und Borgesen*),
S. 482 — 86). Doch liegen auch fiir die iibrigen Arten mehr oder
vveniger eingehende Darstellungen ihrer Entwicklungsgeschichte vor.
Wenn indessen die einzelnen Angaben nicht immer iibereinstimmen,
vielmehr zuweilen sich geradezu zu vvidersprechen scheinen, so
liegt der Grund hierzu nicht allein in einer mehr oder minder kritik-
losen Ausfiihrung einzelner Untersuchungen, sondern sicherlich vor
allem darin, dass die einzelnen Prasiola-Arien einen einigermassen
verschiedenartigen Entwicklungsgang zeigen und selbst ein und
dieselbe Art unter verschiedenen Umstånden auch in verschiedenen
Entwicklungsstadien auftreten kann. Es ist deshalb von Interesse,
die Entwicklung der einzelnen Arten unter verschiedenen Lebens-
bedingungen zu studieren.

Anfang Juli 1906 fand ich ca. 3 m. iiber der Flutgrenze an
Steinen auf dem Steinviksholm bei Drontheim eine Prasiola, die
sehr gut mit der typischen Prasiola lej/rosa Kiitz. ubereinstimmt,
welch letztere indessen nach Imhauser (a. a. o.) nur eine etwas
extreme form von Prasiola furfuracea (F\. D.) Menegh. ist. Ich
håbe keinen Grund, die Richtigkcit der Angabe Imhåusers zu be-
zweifeln und bezeichne daher diese Art im Folgenden als Prasiola

^) G. L a g e r h e i m „Uber die Fortpflanzung von Prasiola {A g.) M e n e g h."
(Ber. d. Deutschen botan. Ges., Bd. 10, Berlin 1893, S. 370).

2) L, Imhauser „Entwicklungsgeschichte und Formenkreis von Prasiola.'^
(Elora, Bd. 72, Marburg 1889).

3) N. Willc „Studien iiber Chlorophyceen III.'' (Videnskabsselskabets
Skrifter. 1. Math. naturvid. Kl. 1900 No. 6, Christiania 1901, S. 16), „Mit-
theilungen iiber einige von C. K. H o r c h g r e v i n 1< auf dem antarktischen
p-estlande gesammclte Pllanzen I!], Antarktische Algen. 1 . Praniola crisjJU
(Lightf.) Menegh." (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, Bd. 40,
Kristiania 1902, S. 213).

•*) F. Borge sen ,The Marine .Algae of tlie Faeroes." (liotany of thc
Faerocs, I'. 11., Copenhagen 1902, S. 482).

6 N. WILLE. [1906

furfuracea (Fl. D.) Menegh. Die oben erwåhnten Steine trugen
einen dicken, griinen Belag, der einesteils die erwåhnte Prasiola-
Art in verschiedenen Entwicklungsstadien, dann aber noch eine
grosse iMenge einzelner Zellen oder Kolonien von Pleurococcus
Naegelii Chod. entliielt. Dagegen war der Belag von einer Bei-
mischung anderer Algen durchaus frei, so dass er als eine Rein-
kultur der oben genannten beiden Arten angesehen werden durfte.
Mit einiger Vorsicht konnte man sogar die einzelnen Zellen von
Pleurococcus Naegelii Chod. leicht von einzelligen Entwicklungs-
stadien der Prasiola furfuracea (Fl. D.) Menegh. unterscheiden,
da bei ersterer jede Zelle 2 — 4 wandståndige, kleine, rundliche
Chlorophyllplatten oder Chlorophyllkorner ohne Pyrenoide besitzt,
wåhrend Prasiola furfuracea in ihren Zellen nur einen mehr oder
weniger central gelegenen, sternformigen und an den Randern ge-
lappten Chromatophor mit einem centralen Pyrenoid zeigt.

Wie schon I m ha user (a. a. o. S. 35, 39) angiebt, beginnt
die Vermehrung bel Prasiola furfuracea (Fl. D.) Menegh. damit,
dass die Tetraden am Rande grosserer Thalli sich durch Ver-
schleimung der Intercellularsubstanz auflosen, so dass die Einzel-
zellen frei werden; es werden also gemåss meiner Terminologie
„Vermehrungsakineten" gebildet.

Riesenzellen, welche einzeln oder zu mehreren in Thailus von
Prasiola furfuracea vorkommen konnen so wie sie Jessen^), der
sie flir die einzigen Vermehrungsorgane dieser Art ansieht, abge-
bildet hat, håbe ich ebenso wie Imhåuser (a. a. o. S. 39) beo-
bachtet, muss mich aber durchaus der Anschauung Imhåuser s
anschliessen, wonach man sie als normale Fortpflanzungsorgane
nicht betrachten kann, sondern sie vielmehr auffallend oft in ab-
sterbendem Zustand antrifft.

Nach Imhåuser sollen die Vermehrungsakineten direkt zu
neuen PrasioZa-Individuen auswachsen, indem die Zelle sich in die
Lange streckt und sich durch eine Querwand teilt, wie dies bei
Imhåuser (a. a. o. S. 35, Taf. XII, Fig. 35) abgebildet ist.

1) C. G. Jessen „Prasioiae generis Algarum monographia" S. 17, Taf. II,
Fig. 21.

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 7

Es ist sehr leicht moglich, dass solche Stadien, wie ich sie in
Figur 1 abgebildet håbe, auf diese Weise durch direktes Auswachsen
und Teilung eines Vermehrungsakineten entstanden sind, obzwar
sie zweifellos auch auf andere Weise entstanden sein konnen,
nåmlich aus Aplanosporen, wie ich spåter zeigen werde.

Die weitere Entwicklung des jungen Thallus kann in ziemlich
verschiedener Weise vor sich gehen. Das Einfachste ist wohl, dass
sich die zvvei Tochterzellen durch kreuzvveise Teilungen teilen, so
dass eine kleine Zellflåche, bestehend aus 4 in einer Ebene liegenden
Zellen entsteht (Fig. 2). Oft teilt sich indessen nur die eine der
Zellen, so dass man dann 3 Zellen erhålt (Fig. 3). Durch weitere,
anfånglich minder regelmåssige, mehr oder weniger schiefe Teilungen
kann dann ein kleiner, flacher Thallus entstehen (P'ig. 4, 5), an dem
die regelmåssige, kreuzvveise Teilung in Tetraden (Fig. 7), vvelche den
Obergang zu dem normalen P>'«s/o/a-Thallus bildet, erst spåter
auftritt. Zuweilen geschehen aber die Teilungen gleich von Anfang
an (Fig. 7) regelmåssig und kreuzweise, wodurch dann ein sehr
regelmåssig geteilter Thallus entsteht (Fig. 8).

Indessen treten in der Entwicklung vielerlei Abweichungen von
dem, was oben als normal geschildert worden ist, auf. So konnen
z. B. die zvvei ersten Tochterzellen des Akineten sich auch noch
vveiterhin in derselben Richtung teilen, so dass ein kurzer Zellfaden
entsteht (Fig 9 a). Erst dann gehen die Zellen dazu iiber, eine
Flåche zu bilden. Oder die Teilungen finden in allen drei Richtungen
des Raumes statt, so dass ein an Sarcina erinnerndes Zellpacket
entsteht (Fig. 10, a und b stellen ein und denselben Thallus dar,
gesehen von zvvei verschiedenen Seiten).

Ziemlich håufig erfolgen aber die Teilungen in jeder der zvvei
Tochterzellen des Akinets in verschiedener Weise, und hierbei ent-
stehen dann unregelmåssig gestaltete, junge Prrtszo/rt-Pflanzen. So
konnen die Teilungen z. B. in beiden Tochterzellen kreuzvveise
geschehen (Fig. 9 b), wodurch die Moglichkeit zu einem winkligen
Auswachsen des Individuums gegeben ist, wie man das in einem
Anfangsstadium auf Fig. 11 sieht.

Zuweilen wachsen zvvei der 4 ersten infolge der ersten Teil-
ungen entstandenen Zellen aus, wåhrend die beiden andern im

8 N. WILLE. [1906

Wachstum zuriickbleiben, wodurch dann eine kreuzformige Figur
entsteht (Fig. 12). Oder zvvei der zuerst gebildeten Zellen stellen
jhr Wachstum ein, wåhrend die zvvei anderen vveiter vvachsen (Fig.
13) und einen Zellfaden bilden. Wie man sieht, eine grosse An-
zahl von Varianten, die durch weitere Untersuchungen gewiss noch
vermehrt werden konnte, die aber doch nur geringes, allgemeines
Interesse besitzen, so lange sie nur den Eindruck zufålliger, ohne
Gesetzmåssigkeit erfolgender Variationen machen.

Bei Prasiola crispa (Light f) Menegh. formå submarina
Wille håbe ich friiher („Studien" S. 17) nachgewiesen, dass die
Vermehrungsakineten nicht immer direkt zu neuen Prasiola-Ysiåen
ausvvuchsen, sondern zuweilen zuerst Aplanosporen bildeten, vvelche
dann zu Fåden ausvvuchsen. Spater håbe ich („Mittheilungen"
S. 216, Taf. III, Fig. 16—19) eine åhnliche Entwicklung auch bei
P. crispa (Light f.) Menegh. nachgevvåesen. Es interessierte mich
nun zu untersuchen, ob diese Entwicklung auch bei jener Prasiola
furfuracea, vvelche ich auf dem Steinviksholm gesammelt hatte,
eine åhnliche vvar. Es zeigte sich bald, dass meine diesbeziiglichen
Vermutungen richtig vvaren. Es fanden sich nåmlich unter den
schon ervvåhnten Stadien von Prasiola furfuracea und Pleurococcus
Naegelii zahlreiche kleine Zellen mit sternformigem Chromatophor
und centralem Pyrenoid (Fig. 14), die zum Teil so klein vvaren,
dass sie unmoglich direkt aus einem Pmszo/a-Thallus als Akineten
entstanden sein konnten. Sie traten in sehr verschiedener Grosse
auf (Fig. 14, 15) und es konnte kein Zweifel dariiber herrschen,
dass sie verschiedene Altersstufen darstellten, d. h. dass die grosseren
sich aus den kleineren entvvickelt hatten. Zuletzt nehmen sie die-
selbe Grosse und dasselbe Aussehen wie die Akineten an, so dass
es unmoglich vvar, sie dann von diesen zu unterscheiden. Es låsst
sich deshalb auch nicht mit Sicherheit entscheiden, vvelche von den
friiher erwåhnten Stadien (Fig. 1 — 13) durch direktes Auswachsen
von Akineten und vvelche aus den obengenannten kleinen Zellen,
die, vv'ie ich nachweisen kann, auswachsende Aplanosporen dar-
stelieU; entstanden sind.

In einzelnen grosseren Zellen, die ich als ausgewachsene Aki-
neten (Fig. 15, 16) auffasse, teilt sich der centrale Chromatophor

s^Q^ 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUXGEX. 9

anfånglich in kleinere Teile, welche die Peripherie der ganzen Zelle
einnehmen. Dass dieser Vorgang von einer entsprechenden Teilung
des Zellkerns begleitet wird, kann nach der gegenwårtigen Kenntniss
dieser Sache so wenig zweifelhaft sein, dass ich es nicht fiir der
Miihe wert gehalten håbe, dies zu untersuchen. Durch freie Zell-
bildung entsteht also in diesen Zellen eine Reihe von Tochterzellen
(Fig. 17 — 19) in verschiedener Anzahl (wahrscheinlich 8—16). Diese
Zellen umgeben sich mit einer Membran und erweisen sich spåter
als Aplanosporen ; die grossen Zellen, welche ihre Mutterzellen
waren, sind demnach Aplanosporangien. Man kann also sagen,
dass die Fortpflanzungsakinelen eine zwiefache Entwicklung zeigen,
indem sie entweder direkt zu neuen Frasiola-lndividuen auswachsen
oder sich zu einem Aplanosporangium entwickeln, in welchem
Aplanosporen gebildet werden.

Die Aplanosporangien konnen sich auf zwei verschiedene Arten
entwickeln. Das Normale ist wohl, dass sich Aplanosporen bilden,
welche runde oder ovale Zellen darstellen, die von einer Membran
umgeben sind und denselben Bau wie eine Prasiola-ZeWe zeigen.
Diese Aplanosporen werden dadurch frei, dass die Wand des Aplano-
sporangiums anschwillt und zuletzt eine Offnung bekommt, durch
welche die Aplanosporen austreten konnen (Fig. 20 — 23); oft konnen
nicht alle .Aplanosporen austreten, sondern ein Teil von ihnen bleibt
innen an der Membran des Aplanosporangiums hangen; da diese
jedoch nach und nach verschleimt, werden auch sie zuletzt
frei. Diese Aplanosporen haben bei ihrem Freiwerden dieselbe
Grosse und Form und denselben inneren Bau wie die kleinsten der
in Fig. 14 abgebildeten Zellen, so dass ich wohl annehmen kann.
dass sie mit diesen identisch sind.

Die Aplanosporen wachsen also weiter und bilden sicherlich
direkt Prasiola-Th'Æ. Ob sie wiederum direkt Aplanosporangien
bilden konnen, låsst sich nicht mit Sicherheit entscheiden, ist aber
wohl kaum wahrscheinlich; denn einzelne åusserst selten vor-
kommende Fiille (wie sie in Fig. 24, 25 abgebildet sind) konnen
kaum als eine neueriiche liildung von Aplanosporen, in den
aus Aplanosporen entstandenen jungen Pras/o^a-Pflanzen gedeutet
werden. llingegen lassen sich diese Individuen sehr viel einfacher

\0 N. WILLE. [1906

und natudicher als aus Vermehrungsakineten entstanden erklaren.
Anstatt wie sonst im Allgemeinen ohne Teilung zu Aplanosporangien
auszLiwachsen, haben die Vermehrungsakineten hier begonnen,
sich zu gevvohnlichen FiXisiola-lndWiduen auszubilden, jedoch
haben dabei einzelne Tochterzellen diejenige Eigenschaft, die sonst
nur den Akineten zukommt, bewahrt, die nåmlich, sich zu Aplano-
sporangien umzubilden. Es ist anzunehmen, dass Fig. 1 1 thatsåchlich
einen åhnlichen Fall darstellt, den niimlich, dass eine Tochterzelle
sich zum Aplanosporangium umgebildet und ihre Aplanosporen
entleert hat, vvåhrend die tlbrigen Tochterzellen direkt zu Prasiola-
Thalli auswachsen.

Zuweilen bleiben mehr oder weniger Aplanosporen nach Auf-
losung der Membran des Aplanosporangiums an einander kleben
(Fig. 26), und bei ihrem Auswachsen entstehen dann jene Biischel
von jungen Prasiola-lx\å\v\å\iQn, die man dann und wann findet.

Derartige Biischel von Prasio^a-Individuen konnen indessen
auch auf eine andere Weise entstehen, indem das bereits angelegte
Aplanosporangium eine andere Entw^icklung als die oben geschilderte
nimmt. Anstatt der freien Aplanosporen entstehen niimlich dann
im Aplanosporangium nur einzelne Wånde zwischen den schon
gebildeten Teilungsprodukten (Fig. 27). Die auf diese Weise ent-
standenen Zellen konnen also als reducierte Aplanosporen gedeutet
werden, die ihr Aplanosporangium nicht verlassen, sondern direkt
weiter vvachsen. Die Entwicklung kann hierbei verschiedene Wege
einschlagen. Erstens konnen alle Zellen sich anfånglich ungefahr
gleich teilungsfåhig zeigen: dann entstehen kleinere oder grossere
Zellkorper von rundlicher Form (Fig. 28), in denen die Teilungen
in allen drei Richtungen des Raumes vor sich gehen; dass diese
Entwicklung der Pflanze unbequem ist, scheint daraus hervorzu-
gehen, dass sich bei solchen Individuen stets eine Reihe zerdrilckter
und abgetoteter Zellen fanden, die nicht zur Entwicklung hatten
gelangen konnen. Wenn diese Zellkorper grosser werden, scheint
doch die Entwicklung nach einer bestimmten Richtung die Oberhand
zu gewinnen, sodass dann ein mehr oder weniger ovaler Zellkorper
(Fig. 29 a, b stellen einen solchen von verschiedenen Seiten ge-
sehen, dar) entsteht, bei dem einzelne Zellen anscheinend einen

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. H

Vorsprung gewinnen und dann wohl zu besonderen Prasiola-
Individuen auswachsen, die spåter, von einem gemeinsamen Basal-
korper ausgehend, in Biindel zu stehen kommen. Oft sclieint es,
als ob eine jade Zelle eines solchen reducierten Aplanosporangiums
selbståndig auswachsen konnte. Es entsteht dann enlweder eine
Anzahl junger Pras/o/a-Individuen, die in Bundeln neben einander
stehen, oder aber es sind einzelne Zellen besonders wachstumsfåhig
und wachsen zu normalen Pms/o^a-Individuen aus, wåhrend andere
Zellen schvvacher wachsen und deshalb nur einzelne, kurze Zell-
reihen oder zum Teil kleine Zellflåchen an der Basis dieser Indi-
viduen bilden.

Auf Grund dieses einigermassen variierenden Entwicklungs-
ganges bei Prasiola furfuracea entsteht der ausserordentlich grosse
Wechsel des åusseren Aussehens, den die untersuchte Probe zeigte.
Dariiber, ob diese Variationen in der Entwicklung durch åussere
Umstånde veranlasst sind, kann ich nichts Sicheres sagen. Wohl
fanden sich, wie oben angegeben, die verschiedenen Stadien oft
zusammen auf einer Flåche von knapp 1 cm.'-^; bedenkt man in-
dessen, dass in dieser dichten Vegetation von ausgewachsenen
PrasioZa-Individuen die Verhåltnisse an ihrer Basis gleichwie am
Boden eines Waldes in den Beleuchtungs- und Feuchtigkeitsverhålt-
nissen mancherlei Abwechslung zeigen konnen, so wird man nicht
ganz in Abrede stellen diirfen, dass moglicherweise die verschiedene
Entwicklung gleichwohl in wechselnden, åusseren Umstånden ihren
Grund haben konnte.

Die Darstellung, welche ich oben von dem normalen Entvvick-
lungsgang bei Prasiola furfuracea gegeben håbe, stimmt, wie man
sieht, ganz gut mit der iiberein, welche ich friiher („Studien" S. 17,
Mittheilungen S. 209) von Prasiola crispa in ihren verschiedenen
Formen geliefert håbe. Wenn nun hierdurch auch der Entwick-
lungsgang fiir 2 Arten der Gattung Prasiola der Hauptsache nach
(weitere kleinere Variationen werden sich freilich wohl noch auf-
finden lassen) fiir fcstgestellt angesehen werden kann, so darf man
deshalb doch nicht clwa glauben, dass damit auch der Entwick-
lungsgang såmtlichcr Arten der Gattung bekannt sei. So habc ich
beispielsweise 1902 bei Aalesund zufålligerweisc einzelne Stadien

12 N. WILLE. [1906

von Prasiola stipitata Suhr gesehen, welche anzudeuten schienen,
dass sich bei dieser Art einzelne Abweichungen von dem oben von
mir festgestellten gewohnlichen Entwicklungsgang der Prasiola
crispa und P. furfuracea finden; jedoch hatte ich damals keine
Gelegenheit, diese Frage weiter zu verfolgen.

II.

ijber eine Sommerform von Ulothrix
eonsoeiata Wille.

(Tafel I, Fig. 30, 31).

In einer friiheren Abhandlung^) håbe ich eine m.arine Ulothrix
eonsoeiata Wille von Strandfelsen und Steinen bei Drøbak be-
schrieben, welche dort nur in den ersten Frtihlingsmonaten vorkam,
im Sommer dagegen verschwand.

Es ist deshalb von Interesse, dass ich dieselbe Art an ver-
schiedenen Stellen am Drontheimsfjord, so z. B. an mehreren Stellen
nahe der biologischen Station und Sleinviksholm, wåhrend des Monats
Juli aufgefunden håbe. Sie wuchs dort an åhnlichen Stellen wie
in Drobak, nåmlich auf Felsen und Steinen, an offenen, der Brandung
ausgesetzten Orten, besonders in dem hoheren Teil des zur Ebbezeit
trockengelegten Gebietes.

Diese Alge bildete im Drontheimsfjord grosse Massen, die
entvveder das Substrat in einer dichten und gleichmåssigen, 2 — 3
mm. dicken Lage bedeckten oder, so besonders auf den der Brandung
ausgesetzten Felsen bei Steinviksholm, mehrere Centimeter lange
und 1 — 2 mm. dicke Fåden bildeten, die filzartig mit einander ver-
flochten vvaren. IMochte sie nun auf die eine oder andere Art
auftreten, immer hatte sie eine gelbgrune oder fast hellgriine Farbe,
so dass sie hierdurch an Bangia crispa erinnerte.

Bei der mikroskopischen Untersuchung zeigte es sich, dass

1) N. Wille „Studien iiber Chlorophyceen, V: Uber einige neue marine Arten
von Ulothrix " (Videnskabsselskabets Skrifter. I. Math. nat. Kl. 1900 No. 6.
Christiania 1901, S. 25).

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 13

diese Sommerform im Allgemeinen so vvesentlich von der bei Drobak
vorkommenden Friihjahrsform abwich, dass es sehr schwer gewesen
ware, sie als dieselbe Art zu identificieren, vvenn nicht zuweilen
besonders in den tieferen Schichten der Sommerform einzelne Fiiden
vorgekommen waren, die eine so grosse Ubereinstimmung mit der
Friihjahrsform zeigten, dass man iiber die Zusammengehorigkeit
beider nicht im Zvveifel sein konnte.

Der Unterschied zwischen Friihlings- und Sommerform tritt
mit geniigender Deutlichkeit hervor, wenn man die hier wiederge-
gebenen Abbildungen einiger Fragmente von Fåden der Sommer-
form (Fig. 30, 31) mit meinen friiheren Abbildungen der Frilhlings-
form (a. a. o. Taf. II, Fig. 82 — 89) vergleicht.

Es zeigt sich dann, dass der Unterschied auf mehreren Ab-
weichungen im Bau der Zellwånde und des Zellinhalts beruht,
vvelche indessen leicht verståndlich sind, wenn man die verånderten
Lebensverhåltnisse, unter denen die Sommerform wachst, in Riick-
sicht zieht.

Zu allererst bemerkt man, dass die Zellwånde der Sommer-
form (Fig. 30, 31) viel dicker, gallertartiger und starker wasser-
haltig geworden sind und eine etwas deutlichere Schichtung zeigen,
wenn auch diese bei der in Rede stehenden Art niemals so deutlich
wird wie bei einzelnen anderen TJlothrix- -Kvien.

Die Form der Zellen, die bei der Friihjahrsform kiirz cylin-
drisch oder etwas tonnen formig war, wird bei der Sommer form
(Fig. 30, 31) rundlich tonnenféirmig oder fast kugelrund. Dies
beruht wohl darauf, dass die angeschwollenen, wasserhaltigen Mem-
branen dem Turgordriick in den lebenden Zellen keinen grosseren
Widerstad mehr entgegensetzen, sodass diese sich abrunden kunnen ;
dies geht unter anderen auch daraus hervor, dass tote Zellen, die
sich infolge ungiinstiger Lebensbedingungen sehr oft in den Fåden
der Sommerform (Fig. 31) (inden, eine mehr oder weniger scheiben-
formige Gestalt zeigen, da ihre Turgescenz kurz nach der Teilung,
ehe sie sich noch abrunden konnten, verloren ging.

Auch der innere Bau der Zellen ist bei der Sommerform ein
anderer, wie ein P^lick auf die Abbildungen lehrt. Ich håbe friiher
(a. a. O. .S. 26) gezeigt, dass der Chromatophor bei dicser .Art

14 N. WI LLE. [1906

nicht wie bei den iibrigen UlotJ ir ix- Arien gurtelformig am Rande
der Zelle entlanglåuft, sondern eine einseitig verdickte Chlorophyll-
platte hildet: „Der Chromatophor ist auf der einen Seite, vvo das
Pyrenoid liegt, stark verdickt, wird aber nach den Seiten zu diinner,
so dass er durch einen schmalen offenen Raum unterbrochen werden
kann ; er ist deshalb als eine gebogene, in der Mitte stark verdickte
Chromatophorplatte aufzufassen, die ab und zu einen deutlich ge-
lappten Umriss aufvveist. Er bildet so in gewisser Hinsicht eine
Mittelform zvvischen dem bandformigen wandståndigen Cliromatophor
bei Ulothrix und dem centralen sternformigen gelappten Chroma-
tophor bei Prasiola (incl. Hormidium)." Diese Gestalt ist bei der
Sommerform infolge ihrer kugligen Zellen noch deutlicher zu sehen.
Der Chromatophor kann hier (Fig. 30, 31), besonders wenn man
ihn von oben betrachtet, so dass seine parietale Stellung nicht
hervortritt, bei oberflachlicher Betrachtung leicht mit dem centralen,
sternformigen, gelappten Chromatophor der Hormidium- Avten ver-
wechselt werden, wåhrend er in Wirklichkeit immer parietal ist
und in seinem mittleren, dickeren Teil ein Pyrenoid enthålt.

Bei der Sommerform fanden sich auch einzelne, zoosporen-
bildende Fåden (Fig. 31). Anscheinend wurden ca. 2— 8 Zoosporen
gebildet, indessen hatte ich keine Gelegenheit, dieselben ausschvvårmen
zu sehen. Diese zoosporenbildenden Fåden enthielten keine grosseren
Stårkekorner, was ja in voller Obereinstimmung mit ihrer Funktion
steht. Dagegen zeigte es sich, dass die Zellen der nicht zoosporen-
bildenden Fåden (Fig. 30) Stårkekorner in sehr reichem Maasse
enthielten, so dass sie an Ruhezellen erinnerten, was sie ja auch
in gewisser Hinsicht sind, da sie im Sommer keine so starke
Lebensthåtigkeit zeigen wie im Winter und im Fruhjahr, welches wohl
als die eigentliche Vegetationsperiode dieser Art bezeichnet werden
muss. Deshalb sind auch Teilungen bei der Sommerform seiten
und die Zellen zeigen im Allgemeinen ein Aussehen, welches verråt,
dass sie einen harten Kampf fiihren miissen, um ihr Dasein so lange
zu fristen, bis die fiir diese Art gunstigere, kåltere Jahreszeit eintritt.

Ich håbe friiher (a. a. O., S. 25) darauf aufmerksam gemacht,
dass die Fruhjahrsform dieser Art eine gewisse Åhnlichkeit mit ein-
zelnen der unter dem Namen Schizogonium Kiitz. beschriebenen

jVfQ 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEX. 15

Algen zejgt, dass sie sich aber von ihnen dadurch unterscheidet,
dass bei ihr sehr håufig zwei oder mehr Zellfåden zusammengeklebt
oder-gewachsen sind (a. a. O Taf. II, Fig. 84), vvas aber nicht,
wie bei den Fnis iola-F ormen auf Langsteilung eines urspriinglich
aus einer einzigen Zellreihe bestehenden Fadens beruht, sondern
auf einem Zusammenwachsen ursprUnglicli freier Nachbarfåden.
Dies ist aber, nach den Abbildungen Kiitzings^) zu urteilen, auch
moglich der Fall bei einzelnen der unter dem Gattungsnamen
Schk'ogonium Kutz. aufgeliihrten Arten, z. B. bei Schizogoniu7n
Neesii Kiitz. Da man auf der erwåhnten Abbildung Kiitzings
nicht deutlich sehen kann, wie das Zellinnere gebaut ist und da
die genannte Art eine nicht geringe åussere Åhnlichkeit mit Ulo-
thrix consociata Wil le zeigt, so konnten, besonders bei gelrock-
netem Material, Verwechslungen vorkommen, vvenn nicht das Vor-
kommen dieser beiden Arten ein so verschiedenes wåre. U. conso-
ciata Wil le ist namlich eine Meeresalge, wåhrend Scldzogonium
Neesii Kiitz. ebenso wie die iibrigen bisher beschriebenen *S'c7i?>o-
^omMW^-Arten ^) eine Silsswasserform ist.

Wenn die Sommerform in Drobak, wo die Alge wohl in ein-
zelligen Ruhezellen (a. a. O., Taf. II, Fig. 89) den Sommer iiberdauert,
nicht vorkommt, hingegen im Drontheimsfjord sehr reichlich auftritt,
so ist der Grund hierzu wohl in der Verschiedenheit der Lebens-
bedingungen zu suchen. Zwar ist der Breitenunterschied nicht eben
gross, da Drobak unter 59" 40' n. Br. und Drontheim unter 63° 26'
n. Br. liegt, doch treten hierzu verschiedcne andere Umstiinde.
Wåhrend der eigentlichen Sommermonate Juni, Juli und August hat
namlich nach H. Mohn^) die Mitteltemperatur fiir Drontheim und
das in der Nahe von Drobak gelegene Holmestrand folgende VVerte
(berechnet aus Beobachtungen in den Jahren 1841 — 1890):

Holmestrand
Drontheim .

Juni

15,0° C.

Juli

16.7" C.

11/'° „ ! 14,0°

.August

15,7" C.
13,5" „

1) F. Kut^-ing ,Tabulae Phycoiogicae" B. II, Nordh. 1850—52, Taf. 98 II.

2) I. B. de To ni „Syiioge Algarum" Vol. 1, Patavii 1889, S. 153.

3) \\. Mohn „Klimatabeller for Norge. I. Luftens Temperatur". (Videnskabs-
selskabets Skrifter. I, Mathem. -naturvid. Klasse 1895 Xo. 10, Kristiania
1895, S. 18, 19.

16 N. WILLE. [1906

Wåhrend die in Rede stehende Alge in Drobak auf Falsen
und Steinen wuchs, welche nach Silden exponiert waren, und in-
folgedessen die grosste Licht- und Wårmemenge erhielt, die denn
wahrscheinlich zu stark wurde, wenn der Sommer kam, wåchst die
Alge bei Drontheim meist an nach Ost, West oder Nord geneigten
Abhången, die der Einwirkung der Sonne weniger ausgesetzt sind.
Die relative Luftfeuchtigkeit ist wåhrend der Sommermonate in Dront-
heim vermutlich grosser als in Drobak, so dass die Alge bei Dront-
heim einer geringeren Austrocknungsgefahr ausgesetzt ist. Das
Seewasser ist in Drontheim kålter, und da ferner bei Drontheim
die Gezeiten viel regelmåssiger auftreten als bei Drobak, so wird
die Zeit, wåhrend welcher die Alge in Drontheim trocken liegt,
jedes Mal nur einige wenige Stunden dauern. Des Weiteren konnen
sich die Steine dann auch wåhrend der Ebbezeit unter dem Einfluss
der Sonne nicht so stark erwårmen wie in Drobak, wo es eine
regelmåssige Ebbezeit nicht giebt und wo die Hohe des Wasser-
standes mehr von der Windrichtung abhångt, sodass die Algen
bei anhaltendem Nordwind oberhalb der niedersten Wasserstands-
linie wåhrend långeren Zeit trocken liegen mussen und infolgedessen
leicht absterben.

Die obengeschilderten Lebensumsiånde dieser Alge machen es
auch wahrscheinlich, dass sie eine Winterart oder eine arktische
Art repråsentiert, die nur im Winter in siidlicheren Gegenden ge-
deihen- kann. Sie wird denn auch, wie zu eiwarten war, fiir die
Fåroer von Borgesen ^) angegeben.

Wenn sie friiher fiir die arktischen Lander nicht angegeben
worden ist, so beweist das nicht, dass sie nicht doch dort vor-
kommt, da sie friiher noch nicht als elgene Art abgetrennt worden
war und sich daher moglicherweise unter einer der iibrigen aus
der Arktis beschriebenen Ulothrix- Arten verbirgt. Wie es sich
indessen hiermit verhålt, miissen erst spåtere Untersuchungen zeigen.

1) F. Borgesen „The Marine Algae of the Faeroes." (Botany of the
Faeroes, Part II, Copenhagen 1902, P. 498).

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCH UNGEN. 17

III.

Uber eine neue marine Tetrasporaeee.

(Tafel I, Fig. 32—36).

Die Anzahl der Tetrasporaceen, die im Meere dort, wo sein
Salzgehalt einigermassen normal ist, gefunden worden sind, ist
aufYållig gering. Ein weiteres Beitrag zur Kenntniss dieser Algen
diirfte daher nicht ohne Interesse sein, wenn auch iiber die Ent-
vvicklungsgeschichte der neu aufgefundenen Art nåhere Angaben
noch nicht gemacht werden konnen.

Bei Steinviksholm am Drontheimsfjord fand sich an Briicken-
pfeilern nahe der Linie des mittleren Wasserstandes ein dicker,
olivengriiner oder griiner Belag von Pseudendoclonium suhnarinum
Wille, Prasiola crispa (Lightf.) formå suhmarina Wil le, Ulo-
thrix flacca (Dillw.) Thur., Phormidium tenue Gom. und einigen
anderen Algen, die an einzelnen Stellen stark mit Diatoméen unter-
mischt waren.

Wenn die abgeschittenen, algentragenden Holzstiicke trocken
lagen, war nur eine einformige Kruste von eingetrockneten Algen
zu sehen. Legte man sie indessen in Meerwasser, so erschienen
zwischen jenen Algen einzelne kleine, halbkugelige Schleimklumpen
von 2 — 3 mm. Grosse.

Die mikroskopische Untersucnung dieser Schleimklumpen zeigte,
dass sie aus zwei verschiedenen Algen bestand, nåmlich zu einem
Teil aus einer Griinalge, deren Zellen wie bei einer Tetrasjyora
(Fig. 32) zu 2 oder 4 in einer Schleimmasse eingebettet lagen, zum
andern Teil aber aus einer blaugriinen Alge, namlich Phormidhwi
tenue Gom. die mit ihren feinen F'aden in die Schleimmasse der
Griinalge eingedrungen war und sie nach allen Seiten hin durch-
zogen hatte. Dort, wo die Griinalge in starker Teilung begriffen
war, hatte sie die C)beihand gewonnen, und man sah dort Partien,
die von PJiormidium-Fåden ganz frei waren (Fig. 32), wiihrend
diese Alge auf der Grenzc zwischen solchen Partien desto reich-
licher auftrat. Man kann also gewissermassen sagen, dass PJior-
midium die Fiiden eines Nctzes bildete, dessen Maschen von der

18 N. WILLE. [ 1906

Griinalge ausgefiillt vvurden ; indessen ist zu beachten, dass das Netz-
vverk ebenso wie die Maschen allerhand Unregelmåssigkeiten aufwies.

Die einzelnen Schleimmassen hatten keine feste Konsistenz,
doch war der Schleim ziemlich zåhe und durchaus strukturlos.
Driickt man ein Teilchen der Sclileimmasse zwischen Deck- und
Objektglas, so zeigen die einzelnen Partien zwischen den reichen
Verzweigungen der Phormidiiim-Fsiden eine halbkugelige Gestalt,
indem die Zellen der Griinalge an der Peripherie der das Innere
ausfiiUende Schleimmasse liegen. Man kann also sagen, die ma-
kroskopischen Schleimklumpen bestehen aus einer grossen Anzahl
mikroskopischer Schleimklumpen, die von einander durch ein Netz-
werk von PJiormidium-F aden getrennt sind.

Zerdriickt man eines dieser mikroskopischen Schleimkliimpchen
(Fig. 32), so sieht man dass die Zellen in ihrer Gesamtheit eine
Hohlkugel bilden und zu 2 — 4 neben einander liegen, wie dies auch
bei den im Siisswasser vorkommenden Tetraspo7'a- Arten der Fall
ist. Es war unmoglich, irgend eine mikroskopische Structur des
Schleimes festzustellen, auch nicht in unmittelbarer Nåhe der Zellen,
die sehr diinne Zellulosewånde hatten.

Die Zellteilungen (Fig. 32, 33) finden kreuzweise und vorzugs-
weise in 2 Richtungen des Raumes statt, was auch der Grund zu
der hohlkugel formigen Anordnung der Zellen ist. Doch konnen
ausnahmsweise oder jedenfalls seltener auch Teilungen nach allen
3 Richtungen des Raumes vorkommen. Zuweilen gehen die Teil-
ungen so rasch vor sich, dass eine neue Teilung in einer Tochter-
zelle schon beginnt, ehe diese noch von ihrer Schwesterzelle durch
Wånde abgegrenzt ist. Die Zellen sind rund oder, nach der Teilung,
halbkugelig oder oval, im Durchmesser 4 — 10/^- gross. Der Chro-
matophor ist wie bei Prasiola sternformig oder besser gelappt mit
centralem Pyrenoid (Fig. 33). Man kann indessen, besonders kurz
nach der Teilung (Fig. 34), sehen, dass der Chromatophor eigentlich
keine centrale Lage einnimmt, sondern der Zellwand anliegt und
in der Mitte, wo er das Pyrenoid umschliesst, dicker und glocken-
formig gekriimmt ist, wåhrend er am Rande mehr oder minder in
verschieder Weise gelappt ist. Von oben gesehen, zeigt er dann
ein sternformiges Aussehen.

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 19

Zoosporen håbe ich bei dieserAIge nicht beobachtet, dagegen
eine Art von Ruhesporen (Fig. 35). DieseRuhesporen, welche wohl
direkt aus vegetativen Zellen entstandene Akineten sind, sind oval
und etwas grosser als die gewohnlichen Zellen (Lange 10,5 /^, Breite
8 //). Sie haben eine ziemlich dicke Wandung- und einen sehr
dichten Inhalt. Bei ihrer weiteren Entvvicklung bilden sie an-
scheinend direkt durch kreuzweise Teilungen neue Zellen (Fig. 36)
und erzeugen dadurch innerhalb des gemeinsamen Thailus eine
neue mikroskopische Schleimkolonie.

Weitere Entwicklungsstadien håbe ich bei dieser Alge nicht
finden konnen, da ich sie erst inn Monat Juli untersuchte. Doch
wird man solche zu anderen Jahreszeiten wohl auffinden konnen.

Natiirlicherweise erhebt sich die Frage, ob diese Alge eine
selbståndige Art oder nur ein Entwicklungsstadium einer anderen,
hoher stehenden Alge ist, in welch letzterem Falle sie als Palmella-
sladium aufgefasst werden musste.

Im diesem Falle musste sie dann einer Gattung angehoren, die
einen ahnlichen Bau ihrer Zellorgane, besonders des Chromatophors
mit dem Pyrenoid, zeigt. Von den Algen, mit denen zusammen
sie aufgefunden wurde, konnte dann nur in Betracht kommen
Prasiola crispa (Light f.) Menegh. formå submarina Wil le oder
eventuell eine andere der marinen Prasiola- Avien. Jedoch halte
ich dies t'iir wenig wahrscheinlich, denn der Entvvicklungsgang,
den ich friiher iiir Prasiola crispa sowohl fur die marine vvie
flir die Landform ^) nach gewiesen håbe, und auch die oben
geschilderte Entvvicklung von Prasiola furfuracea (Fl. D.) Menegh,
zeigen nicht die mindeste Andeutung eines solchen Palmellastadiums
bei der Gattung Prasiola, sondern lassen vielmehr die Annahme
eines solchen als eine vorlaufig noch ganz unbegriindete erscheinen.
Vollige Sicherkeit hieriiber kann man natiirlich erst dann erlangen,
wenn der ganze Entvvicklungsgang dieser Gattung bekannt sein wird,

1) N. Wille „Studien uberChlorophyceen, III" (Videnskabsselskabets Skrifter. I.
.Math. naturvid. Kl. 1900, Xo. 6, Christiania 1901); „Mittheilungen iiber einige
von C. E. B o r c h g r e V i n k auf dem antarktischen Fastlande gesammeltc
Pflanzen" III (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. B. 40, Kristiania 19i.'2,
S. 213).

20 N. WILLE. ^ [1906

was, wie erwåhnt, gegenwårtig noch nicht der Fall ist. Ubrigens
konnte man auch an eine der marinen Ulothrix- Arten denken,
doch hat man auch hier keine festen Anhaltspunkte.

Die in Rede stehende Alge muss also vorlåuflg als eigene
Gattung aufgestellt werden:

Pseudotetraspora n. gen.

Thallus makroskopisch, schleimig, aus kleineren Kolonien zu-
sammengesetzt. Die Zellen liegen zu 2 oder 4 zusammen und
bilden ih ihrer Gesamtheit in der Schleimmasse eine Hohlkugel. Sie
sind kugelformig oder nach der (in 2—3 Richtungen des Raumes
erfojgenden) Teilung oval. Chromatophor parietal, gelappt oder
sternformig, in der Mitte dicker und dort ein Pyrenoid enthaltend.
Zoosporen und geschlechtliche Fortpflanzung unbekannt. Akineten
oval, durch Teilung direkt zu neuen Kolonien auswachsend.

P. tnarina n. spec.

Die vegetativen Zellen im Durchmesser 4—10//. Thailus 2 — 3
mm. im Durchmesser. Wåchst auf Holzwerk in salzigem Wasser
nahe der Linie des mittleren Wasserstandes im Drontheimsfjord.

Mit Hinsicht auf die grosse Menge von Phormidium-F'åden,
welche die Schleimmassen dieser Alge durchsetzen, liegt es in
unserer Zeit natiirlich nahe, an eine Symbiose zu denken, indessen
håbe ich nicht den geringsten Beweis fOr eine solche. Dass die
Phormidium-F'dden in den Schleimmassen der Pseudotetraspora
gut gedeihen, ist wohl ersichtlich, indessen ist ja eben Phormidium
selbst dadurch charakterisiert, dass es Schleimmassen bildet, in
denen sich die Faden entwickeln. Sie finden also hier ein schon
von vornherein fi^ir sie gunstiges Substrat, und es ist deshalb ganz
natiirlich, dass sie gut gedeihen. Dass zvvischen den beiden Algen-
arten ein Austausch von Nahrungsstoffen stattfindet, kann zur Zeit
weder bewiesen noch widerlegt werden.

No. v3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 21

IV.

Eine neue Art der Vermehrung bei Gloeocapsa
erepidinum Thur.

(Tafel I, Fig. 37-45).

Am Drontheimsfjord findet sich Gloeocapsa erepidinum Thur.
ausserordentlich håufig, sowohl auf Steinen als auch auf Holzwerk,
die zur Ebbezeit trocken liegen. Diese Alge bildet oft ziemlich
ansehnliche Massen zwischen andern Algen, indem ihre Kolonien
entweder einzeln oder in grosserer Anzahl in Schleimmassen ver-
eint liegen.

Die normale Vermehrung dieser Alge ist in der bekannten
vorzuglichen Weise von Bor net und Thur et ^) beschrieben und
abgebildet worden. Eine Arbeit von G. S. West-) håbe ich leider
noch nicht einsehen konnen.

Indessen ist es mir gelungen, unter besonderen Umstånden
eine abweichende Art der Vermehrung aufzufinden, die nicht ohne
Interesse ist.

Ich sammelte Gloeocapsa erepidinum Thur. im Monat Juli bei
Steinviksholm im Drontheimsfjord auf Briickenpfeilern, indem ich
die Holzstijcke, auf denen sie zusammen mit anderen Algen wuchs,
abschnitt. Um die Algen am Leben zu erhalten, legte ich die Holz-
stiicke in ein Glasgefåss, durch welches ein langsamer, aber stetiger
Strom frischen Meervvassers lief.

Als ich nach Verlauf einiger Tage diese Holzstiicke untersuchte,
fand ich das Aussehen der Kolonien von Gloeocapsa erepidinum an
einigen Stellen verilndert. Zwischen den normalen Kolonien fanden
sich nåmlich zahlreich auch die hier abgebildeten Stadien. Teils
sah man nåmlich Kolonien (Fig. 37), an denen nur einzelne Zellen
normal waren, vvåhrend die Mehrzahl ihren Inhalt entleert hatten,
und in einem einzelnen Falle (Fig. 37 a) tanden sich an Stelle des

^) E. Bornel et G. Thuret „Notes Algologiques" Fase. 1. Paris 1876.

.S. 1, PI. 1, Fig. 1—3.
-) G. S. West „Remarks on Gloeocapsa." (Trans. Edinburgh Field Naturalists

and .Vlicroscopical Society \'ol. V. 19i)4).

99 N. WILLE.

[1906

normalen Zellinhalts in den Zellen ein Paar kleine, kuglige Zellen.
Nun konnte man freilich annehmen, dass diese kleinen Zellen zu-
fållig dorthin gekommen waren und einer selbståndigen Algenart
angehorten. Diese Annahme wird indessen durch eine sorgfåltige
Untersuchung anderer Kolonien widerlegt. So fanden sich z. B.
Kolonien (Fig. 38), bei denen einzelne Zellen normal waren, wåhrend
andere sich in Coccen zerteilt hatten und deutlich begannen, sich
von einander zu entfernen, indem die Zeilvvånde verschleimten, so
dass man nur einen åusseren, braunen Streifen sah, welcher den
Rest der åusserten Schicht der alten Zellwand bildete. Als ich
auf diesen Umstand erst aufmerksam gevvorden war, gelang es
mir, auch weitere Stadien zu finden (Fig. 39 — 44), welche zeigten^
wie die Coccen sich unter gleichzeitiger Vergrosserung der sie um-
gebenden Schleimhiille in den 3 Richtungen des Raumes kreuzweise
teilten. Hier und da konnte man indessen doch noch die braunen
Streifen der Aussenschicht der urspriinglichen Kolonie sehen, und
dies giebt einen deutlichen Wink dariiber, woher diese Zellen
stammen. Doch verschwinden diese Streifen zuletzt auch, indem
die Coccen sehr ausgedehnte Schleimmassen bilden, die entweder
farbios sind oder einen ganz schwachen bråunlichen Schimmer
zeigen (Fig. 44).

Die einzelnen Zellen in diesen Schleimmassen sind kugelformig,
oder unmittelbar nach der Teilung halbkuglig, mit einem Durch-
messer von 2,5 — 3 p.. Jede Zelle ist umgeben von einer vollig
durchsichtigen Wand oder Hiille, die nur in sehr seltenen Fallen
sichtbar wird (Fig. 45), aber doch dann zu beobachten ist, wenn
zwei frei umherschwimmende Coccen an einander stossen. Sie
konnen sich in diesem Falle nicht weiter nåhern als die Wanddicke
der beiden Zellen gestattet.

Es ist klar, dass diese Vermehrung durch Coccen bei Oloeo-
capsa crepidinum Thur. keinen Grund dafiir abgeben kann, diese
Art zu den Chamaesiphonaceen zu stellen ; denn einmal treten hier
die bei den Cliroococcaceen normalen Teilungen auf, dann aber
entstehen die hier als Coccen bezeichneten Zellen nur dadurch,
dass die gewohnlichen vegetativen Zellen sich durch wiederholte
Teilungen in sehr kleine Tochterzellen teilen, wåhrend sie bei den.

■^Q 3] yVLGOLOGISC'HE untersuchungen. 23

Chamaesiplionaceen durch Teilungen in einem besonderen Coni-
dangium entstehen. Indessen muss doch zugegeben werden, dass
Gloeocapsa crepidinumThuv. sich durch diese Vermehrung durch
Coccen der Pleurocapsa fuliginosa Hauck nåhert, die jedoch ein
noch weiter fortgeschrittenes Stadium bezeichnet, da bei dieser Art
die Coccen durch Teilungen in einer Art von Conidangium ge-
bildet werden.

Eine åhnliche Vermehrung durch Coccen und Bildung eines
ÅphanocapsaSiad^mms bei Gloeocapsa crepidinum håbe ich jedoch
spater auch in der Natur gefunden, nåmlich an Briickenpfeilern bei
Smedstuen in der Nåhe von Drontheim, wo jene Alge ebenfalls in
einem Bereich, der wåhrend der Ebbe trockengelegt wird, wuchs,
aber viel tiefer als bei Steinviksholm, so dass sie also nur kurze
Zeit trocken liegt. Es scheint demnach, als ob anhaltende Feucht-
igkeit die Bildung von Coccen begiinstigte, wåhrend regelmåssig
wiederkehrende, långere Trockenlegung den normalen Teilungen
giinstig ist.

Es kann kein Zweifel dariiber bestehen, dass die Zellen im
AphaJlocajysa-Stadium sich von einander trennen konnen, indem
der Schleim, der sie mit einander verbindet, sich auflost. Derartige
freie Zellen konnen dann von den VVellen ganz leicht weiter ver-
breitet werden und tragen dadurch sicherlich in hohem Grade zur
Ausbreilung der Alge bei, welche durch Vermittlung der gewohn-
lichen Colonien nicht so leicht vor sich gehen kann, da diese von
einer zåheren Schleimmasse umschlossen werden und deshalb sich
nicht so leicht von einander trennen konnen.

An einer derartigen in Auflosung befindlichen Kolonie des
A2yhanoca2)sa-Siad'mms von Gloeocapsa crepidinum beobachtete ich
in einem Falle eine eigenartige Bewegung einzelner Zellen. Sie
lagen oft ganz still, dann aber begannen eine oder mehrere Zellen
mittelst plotzlicher Stcisse sich von einander zu enlfernen oder sich
einander zu nåhern ; zuweilen waren alle Zellen der Kolonie in
einer solchen Bewegung begriffen, worauf dann plotzlich die meisten
oder alle ihre Bewegung wiedereinstellten und wicder ganz ruhig
lagen. Die Bewegungen zeichneten sich dadurch aus, dass sie in
plotzlichen Rucken geschahen und zwar oft, wenigstens auf kiirzercn

24 N. WILLE. [1906

Entfernungen, in einer Linie, wobei zwei oder mehrere Zellen sich
bis zu gegenseitiger Beriihrung nåherten oder sich von einander
entiernten. Diese Bewegung wich stark ab von jener zitternden
Bewegung, vvelche flir die Brown'sche Molekularbevvegung cha-
rakteristisch ist.

i 1 3 ^

oOq o°o° o o cg oOoOO

OD o

Fig. 1 zeigt cie Anordnung der Zellen um 12 Uhr 45 Min., Fig. 2 um 12 Uhr

46 Min., Fig. 3 um 12 Uhr 47 Min., Fig. 4 um 12 Uhr 50 Min.

Vergrosserung — j— ^

In Fig. 1 — 4 liabe ich die wåhrend eines kiirzen Zeitraums
wechselnden Steliungen der einzelnen Zellen einer solchen kleinen
Kolonie abgebildet. Man sieht dort, dass die Bewegungen ganz
betrachilich sind und dass eine einzelne Zelle sich nach und nach
von den iibrigen entfernt. Es ist mir nicht moglich gewesen, an
diesen kleinen Zellen Bewegungsoi'gane zu entdecken, was ja nicht
verwunderlich ist, da man ja auch bei den Oscillarien die Ursachen
ihrer Bewegung noch nicht mit Sicherheit hat feststellen konnen.
Ich wage jedoch nicht zu behaupten, dass die Bewegungen dieser
kleinen Aplianocapsa-ZeWen mit denen der Oscillarien verglichen
werden konnen, mit deren ruckweisen Bewegungen sie freilich un-
zweifelhaft grosse Ahnlichkeit zeigten; denn es ist ja nicht ganz
ausgeschlossen, dass die Bewegungen dieser kleinen Zellen auf
Diffusionsstromungen beruhen, die sich unter dem Deckglase infolge
der Auflosung des sie umgebenden Schleims im Wasser einstellen.
Eine sichere Entscheidung dieser Frage muss daher so lange auf-
geschoben werden, bis deutlichere Befunde vorliegen.

Als marin sind verschiedene Aplianocapsa- Arien beschrieben
vvorden, nåmlich A. concharum Hansg.^), die im Adriatischen

1) A. Hansgirg „Uber neue Siisswasser- und Meeresalgen und Bacterien."
(Sitzgsber. d. kgl. bohm. Gesellsch. d. Wiss., Math. naturwiss. CL, Prås
1890. I, S. 19).

No. 31 ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN'. 25

Meer auf Muschelschalen wåchst (Zellen kugelig oder elliptisch,
1 — 1,5 iJ. breit), A. Zanardinii (Hauck) Hansg.^) aus dem Adriati-
schen Meer (Zellen im Durchmesser 10—15 //) ; A. litoralis H a n sg.^),
gefunden an mehreren Stellen im adriatischen Meere „auf unreinen
Molosteinen etc. zwischen Fluth- und Ebbespiegel" ; tritt auf in
einer kleinen F'orm mit Zellen von 4 — 6 jj. im Durchmesser und in
einer grosseren Form: var. macrococca Hansg. mit Zellen von
6 — 10 /v. im Durchmesser; .4. marina Hansg.^), gleichfalls ge-
funden „auf Steinen etc. an der F'luthgrenze" im Adriatischen Meere,
jedoch eigentlich von Han s gir g zuerst nach von M. Foslie-) bei
Pasvig in Sudvarangei-, also im nordlichen Norwegen, gesammelten
Exemplaren beschrieben. Die Zellen der letzteren Art werdsn be-
schrieben als „rundlich, 0.4 — 0.5// breit, fast ebenso lang, mit blass
blaugriinem Inhalte und diinner farbioser Membran, einzeln oder
zu zwei neben einander in gemeinsamer farbioser Gallerte eingebettet."
Dies stimmt, wie man sieht, ganz gut mit der von mir gefundenen
Aphanocajjsa iiberein, vvelche also ein Entvvicklungssiadium von
Gloeocapsa crejjidinum ist, das sowohl im Adriatischen Meer wie
im nordlichen Norwegen vorkommt. Foslie (a. a. O.) schreibt
iiber das Vorkommen von Aplianocapsa marina Hansg.: „The
species has been found in a rock pool at or a little above high-
water mark in company with Lyngb3'a and other smaller algae."
Dies trifft auch zu fur das V^orkommen der von mir gefundenen
ApJianocapsa mit Ausnahme dessen, dass diese an Briickenpfeilern
wuchs. Diesem Umstande lege ich jedoch kein Gevvicht bei; denn
da. G loeocajjsa crepidinmn sowohl an Briickenpfeilern wie auf Stei-
nen wachsen kann, so kann selbstverstiindlich auch die Apliano-
capsa, welche aus ihr hervorgeht, an beiderlei Standorten vor-
kommen.

Ich muss nach dem oben Gesagten also annehmen, dass

^) A. Han.sgirg „Neue Beitriige zur Kenntnis der Meercsalgen- und Bac-

teiien-Flora der osterreichisch-ungaiischen Kustenliinder." (Sitzgsber. d. kgl.

bohm. Gesellsch. d. Wiss., Matli. naturwiss. Cl., Prag 189J, S. 220).
2) M. F o s I i e „Contribution to Knowledgc of the Marine .Algae of Norvvay.

I. Kast Finmarken." (Tromsu Museums .Aarshefter. XIII., Tromso 1890,

S. K)9).

26 N. wiLLE. [1906

Aphanocapsa marina Hansg. nur als ein Entwicklungsstadium
von Gloeocapsa crepidinum Thur. aufzufassen ist, wåhrend die
iibrigen, oben aufgezåhlten marinen Aphanocapsa- Avten ohne ver-
wandtschaftliche Beziehung zu dieser Art zu sein scheinen.

V.

tJber Daetyloeoeeus(?) litoralis Hansg.

(Tafel I, Fig. 46).

Im Jahre 1890 hat A. Hansgirg^) eine von M. Foslie im
nordlichen Norwegen (Kjelmo, Tromso) nahe der Linie des hochsten
Wasserstandes gefundene kleine, marine Griinalge unter dem Namen
Dactylococcusf?) litoralis Hansg. als neue Art beschrieben und ab-
gebildet. Seine Beschreibung lautet folgendermassen (a. a. O. S. 157):
Vegetative Zellen långlich eiformig, 1 — 1.5 /j. breit, 2 bis 3-mal so lang,
an beiden Enden abgerundet, mit gelblich oder olivengriinem Inhalte
und diinner farbioser Membran, durch schief zu dem Långsdurch-
messer der Mutterzelle liegende Scheidewånde in zwei, seltener
mehrere Tochterzellen sich theilend. Tab. 3, Fig. 7."

Hansgirg war jedoch im Zvveifel, ob er diese Alge in die
Gattung Dactylococcus einreihen durfte. Er schreibt nåmlich (a. a. O.
S. 157 Anm.): „Da ich nicht constatieren konnte, ob die Tochter-
zellen auch in eineni Schwarmerzustand tibergehen konnen, wie bei
Dactylococcus infusionum Nagl. und da der Zellinhalt nicht rein
chlorophyllgriin ist, so håbe ich diese Alge oben als Dactylococcus(?)
bezeichnet. "

Hierzu ist zu bemerken, dass Hansgirg nur getrocknetes
Material zur Verfiigung hatte und daher den Zellinhalt nicht hat
untersuchen konnen.

Im Juli 1906 gelang es mir, auf Briickenpfeilern bei Steinviks-
holm in der Nahe von Drontheim diese Alge wiederzutinden, welche
auch hier ungefåhr an der Flutgrenze wuchs, zusammen mit
Gloeocapsa crepidinum Thur., Pseudendoclonium suhmarinum

^) M. Foslie „Contribution to Knowledge of the Marine Algae of Norway.
I. East-Finmarken." (Tromso .Museums Aarshefter XIII, Tromso 1890,
S. 157).

JvJo_ 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 27

Wil le und anderen Algen. Ich hatte Gelegenheit, diese Alge in
lebendem Zustande zu studieren und kann daher die Angaben
Hansgirgs in einigen Punkten berichtigen und ervveitern.

Was die Grosse der Zellen betrifft, so ist diese liberaus ver-
ånderlich, je nachdem man ausgewachsene oder erst vor Kurzem
durch Teilung entstandene Individuen vor sich hat. Als Beispiel
soli hier die Breite und Lange einer Anzahl willkijrlich ausgewiihlter
Individuen angefiihrt werden :

Lange: 6 10 6.5 6 i 5 I 7 8 I 9 4 6
Breite: 2.5 44 21213 4'4 2 4

Wenn Hansgirg eine Breite von nur 1 — 1.5 // angiebt, so
kann dies sicherlich Zweifel an der Identitåt wecken. Indessen
lege ich diesem Umstande keine grosse Bedeutung bei, da seine
Messungen an getrockneten und daher plasmolysiertem Material
ausgefiihrt sind, an welchem vielleicht die Zellwand selbst schwer
zu sehen gewesen ist. iMoglich wåre es ja auch, dass die Art in
so hohen nordlichen Breiten in einer kleineren Form auftritt.

Wie man aus den begleitenden Abbildungen sieht (Fig. 46),
ist die Form der Zellen sehr variabel, nåmlich bald oval, geråde
oder gekriimmt, bald eiformig oder fast dreikantig, bald kiirzer,
bald långer. Dies beruht im Wesentlichen darauf, ob man ganz
junge oder mehr oder vveniger ausgewachsene Individuen vor sich
hat. Die Zellwiinde sind so ausserordentlich diinn, dass sie sehr
schwer zu sehen sind und erst bei Plasmolyse oder Fårbung deut-
licher werden. Die Zellen liegen eingelagert in einem strukturlosen
und ziemlich fliissigen Schleim.

Fur den inneren Bau der Zelle ist besonders characteristisch
der vvandståndige, plattenformige, rundliche, griingefårbte Chroma-
tophor an der einen Seite der Zelle. Die Chromatophorplatte scheint
in der xMitte etwas dicker zu sein und enthålt hier ein P3'renoid,
das so undeutlich war, dass es an lebenden Individuen nur unter
besonders giinstigen Umstånden hervortrat, dagegen bei Zusatz von
Jodtinctur leicht sichtbar wurde. An vor kurzem geteilten Indi-
viduen war der Chromatophor oft dem einen Ende der Zelle ge-
nJlhert, nahm aber wilhrcnd des spåteren Wachstums in der mitt-
lercn Region der Zcllc eine parietale StcUung an.

28 N. WILLE. [1906

Bei den lebenden Zellen war der Zellkem zu undeutlich, als
dass man ihn mit voller Sicherheit hatte beobachten konnen. Doch
kann man gewiss davon ausgehen, dass sich nur ein Kern in jeder
Zelle befindet. Im Protoplasma konnte man hier und da, besonders
gegen das Zellende zu, meist eine grossere oder geringere Anzahl
kleiner Korner beobachten. Man konnte hierbei an Stårkekorner
denken, doch liess sich Stårke vermittelst Jodtinctur in den Zellen
nicht nachweisen, was einigermassen auffallend ist, da der Chro-
matophor ein Pyrenoid enthålt.

Zellteilungen waren an dem von mir untersuchten Material
sehr selten ; sie gehen indessen vielleicht zu einer anderen Tageszeit
vor sich. Die Teilungen geschehen, vvie von Hansgirg angege-
ben, mittelst schiefer Långsteilungen, und hierbei entstehen entweder
2 Tochterzellen (Fig. 46 a, vvo die eine Tochterzelle abgestorben
ist) oder 4 Tochterzellen (Fig. 46 b), die sich dann ungefåhr wie
die Tochterzellen bei Dactylococcus anordnen.

Dass diese Alge nicht zur Gattung Dactylococcus Nagl. ge-
rechnet werden darf, steht ausser allem Zweifel. Dactylococcus
Nagl. stellt nach unseren gegenwårtigen Kenntnissen Entwicklungs-
stadien von Scenedesmus- Arten dar, jedoch kommt keine einzige
Scenedesmiis- Art unter solchen Verhåltnissen vor wie die oben be-
schriebene Alge. Ausserdem stimmt auch der Bau des Chromato-
phors nicht mit dem von Dactylococcus oder Scenedesmus iiberein.

Dagegen zeigt die Alge eine nicht geringe Obereinstimmung
mit der von Schmidle^) beschriebenen neuen Gattung Cbccomya-u
Schmidle, von welcher nur zwei in Siisswasser vorkommende
Arten bekannt sind, nåmlich C. dispar Schmidle und C. natans
(Chod.) Schmidle. Der einzige wesentliche Unterschied ist, dass
Coccomyxa nach Schmidle ein Pyrenoid fehlt, vvåhrend ich bei
der oben genannten Art ein iibrigens sehr schwach hervortretendes
Pyrenoid beobachtet håbe. Indessen kann das Fehlen oder Vor-
handensein eines Pyrenoids nicht als entscheidender Gattungs-
charakter angesehen werden. Die Bedeutung des Pyrenoids ist
noch nicht ganz sicher. Ebensowenig sicher ist, ob ein jeder

1) W. S c h m i d 1 e ,Uber drei Algengenera" (Bericht der Deutschen botani-
schen Gesellschaft. B. XIX, Berlin 1901, S. 23, Tafel I, Fig. 5—25).

No. 3] ALGOLOGISCHE UXTERSUCHUXGEN. 29

Farbstoff speichernder Korper innerhalb des Chromatophor denselben
Wert vvie ein wirkliches Pyrenoid hat, das doch erfahrungsgemåss
in einer gevvissen Beziehung zur Stårkebildung steht. Da es sich
gezeigt hat, dass Arten mit und ohne sogenanntes Pyrenoid einander
ausserordentlich nahe stehen konnen, so ist es klar, dass sich auch
Obergangsstadien finden, da z. B., vvo ein Pyrenoid vorhanden ist,
jedoch seine physiologische Bedeutung eingebiisst hat. Ein solcher
Fall scheint bei der in Rede stehenden Art vorzuliegen, vvelche,
wie ich gezeigt håbe, in ihren Zellen Starke nicht bildet.

Ich trage daher kein Bedenken, Dactylococcus(?) litoralis
Hansg. der Gattung Coccomyxa Schmidle zuzurechnen. Sein
Name muss also vorlåufig abgeåndert vverden in Coccomyxa lito-
ralis (Hansg.) Wil le. Hiermit vvill ich mich indessen dariiber,
inwieweit die Gattung Coccomyxa beibehalten werden kann, nicht
ausgesprochen haben.

VI.

ijber die Zoosporen von Gomontia poiyrrhiza
(Lagerh.) Born. et Flah.

(Tafel I, Pig. 47, 48).

Beziiglich der systematischen Stellung von Gomontia poiyr-
rhiza (Lagh.) Born. et Flah. sind verschiedene Anschauungen
in Geltung.

G. Lagerheim^), der die eigentiimlichen Sporangien dieser
Alge zuerst beschrieben hat und zwar als eigene Art, die er Co-
diolwn polyrrJiiziim Lagh. nannte, rechnete sie zu den Protococ-
caceae. Bor net und Flahault haben indessen in ihrer bekannten
Arbeit-) nachweisen konnen, dass Codiolum polyrrhizum Lagh.
nur eine.Art eigentiimlicher, sich ablosender Sporangien einer hoher
stehenden, reich verzvveigten, vielzelligen Fadenalge darstellt, und

') G. Lagerheim „Codiolum polyrhizum n. sp. Ett bidrag till kdnne-

domen om slagtet Codiolum A. Br," (Ofversigt af k. sv. Vet. Akad. For-

handlingar. 1885, No. 8. Stockholm 1885, S. 21).
-) E d. B o r n e t et C h. Flahault ,Sur quelques plantes vivaiit dans le

Test calcaire des .Mollusques." (Bulletin de la Socicté botanique de France.

Tome XX.WI. Paris 1889).

30 N. WILLE. [1906

haben sie deshalb untev dem 'N amen Oomontia polyrrhiea (Lagh.)
Born, et Flah. zu einer besonderen Gattung erhoben.

Betreffs der systematischen Stellung dieser Alge åussern sie
sich (a. a. O. S. 11) folgendermassen : „Par la structure du corps
protoplasmique et de !a membrane celiulaire, le Gomontia se rap-
proche surtout des Siphonocladées, mais dans aucun genre de cette
famille il n'existe de sporanges végétants comparables å ceux du
Gomontia. Nous proposons en conséquence d'établir provisoirement
pour ce genre une tribu particuliére, de méme que M.Witt rock
a été conduit å créer le groupe de Pithophoracées pour un certain
nombre d andens Cladophora qu'il a réunis sous la d'enomination
générique de Pi^/iop/iora^ en raison de la structure de leurs kystes."

Auf Grund dieser Darstellung håbe ich spåter ^) die Gattung
Gomontia als eigene Familie in die Nåhe der Clacloplioraceae ge-
stellt, zu vvelchen ich Pithophova rechne. Ich hielt dies fiir durchaus
berechtigt, da nach Bornet und Flahault (a. a. O. S. 8) die Zellen
bei Gomontia vielkernig sind: „Suivant qu'elle est plus ou moins
longue, la cellule ren ferme de 1 å 5 noyaux. Les no3^aux, rela-
tivement gros, sont situés dans des renflements du protoplasme
vert et le plus souvent appliqués contre la paroi ; si la cellule qui
les renferme est étroite, ils se trouvent fréquemment dans les Gor-
dons protoplasmiques qui traversent la cellule."

Spåter hat indessen Nadson^) nachgewiesen, dass die Zellen
von (jomon^ia nur einen Zellkern haben, und dass die von Bornet
und Flahault als Kerne beschriebenen Korper als Pyrenoide auf-
gefasst werden mussen.

Da die Zellen nur einen Zellkern besitzen, rechnet Nadson
(a. a. O.) Gomontia zu den Chaetoplioraceae, worin ihm Olt-
manns^) folgt.

Nun ist es indessen nicht unbedingt entscheidend fiir die Stellung

^) N. W i 1 1 e „Gomontiaceae" (Die naliirlichen Pflanzenfamilien. Herausg. von

A. Engler und K. P r a n 1 1. Th. I 2. Leipz. 1897, S. 119).
-) G. Nadson ,Die perforierenden (kalkborenden) Algen und ihre Bedeutung

in der Natur." (Scripta Botanica Horti Universitatis Petropolitanae. Fase.

XVIII. St. Petersbourg 1900, S. 36).
^) F. Oltmanns „Morphologie und Biologie der Algen." B. 2. Jena 190 5

S. 316.

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 3^

der Oomontia zii den Cladophoraceen oder den Chaetophoraceen,
ob die Zellen einen oder mehrere Zellkerne haben, da ich^) nach-
gewiesen håbe, dass sich bei einer sonst so typischen Cladophoracee
wie Spongomorpha normal einkernige Zellen finden, wåhrend die
Gattung Rhizoclonium^), die gleichfalls unzweifelhaft zu den Clado-
phoraceen gehort in jeder vegetativen Zelle 1 — 4 (oder mehr) Zell-
kerne besitzt. Doch låsst sich nicht leugnen, dass der Bau der
Zelle bei Gomontia auch mit dem der Chaetophoraceen iiberein-
stimmt, besonders die von Bornet und Flahault (a.a.O., S.7)
beschriebenen Chromatophoren : „Dans les cellules en vegetation
active le protoplasme chloroph3^11ien forme un réseau å mailles
irréguliéres, généralement assez petites, de sorte qui les chromato-
phores apparaissent comme une couche appliquée contre la paroi
et plus OU moins interrompue; des bandelettes vertes passent d'une
paroi å Tautre å travers la cavité de la cellule."

Auch nach dem, was ich selbst an lebenden Gomontia-ZeWen
gesehen håbe, stimmt der Bau des Chromatophors sehr gut iiberein
mit dem gevvisser Chaetophoraceen ; er bildet nåmlich eine parietale
Chlorophyllplatte, die nicht vollståndig zu einem Ringe geschlossen
ist. Indessen kann sich der Chromatophor auf Grund der vielen
wechselnden Gestalten, welche die Zellen dieser Alge annehmen
konnen, wenn sie sich in die Kalkschalen einbohren, auch strecken
oder auch in verschiedener Weise zusammengedriickt werden und
infolgedessen ein sehr verschiedenartiges Aussehen annehmen. In
den abgerundeten, kurzen Endzellen der Zvveige liegt er wie eine
griine Kappe mit mehr oder weniger gelapptem Saum iiber einem
Teil der Zelle. In sehr langgestreckten Zellen streckt er sich stark
in die Lange und wird bandformig oder bildet andeutunghvveise
sogar eine Spirale oder endlich er teilt sich und bildet Anastomosen.
Zuweilen sieht man radial gestelite, stabformige, dichtere Partien
von intensiverer grimer Farbe, welche an die Verhaltnisse bei
Rhizoclonium riparium (Wille a. a. O.) crinneren und wohl Faltcn

1) N. W i II e „l"'oreI6bige Meddelelser om Cellekjærnernes Forhold hos Slægten
Acrosipltonia (J. Ag.) Kjellm." (Botaniska Notiser. Lund 189<^>, S. 281).

2) N. Wille „Studien iiber Chlorophyceen. VU." (Videnskabsselskabets
Skrifter. I. Alath. nat. Klasse 1900 Xo. 4. Christiania 1901, S. 39).

32 N. WILLE. [1906

oder Fåden des Chromatophors darstellen, welche in das Zellinnere
eindringen. Indessen zeigt der Chromatophor nicht jenen netz-
oder wabenartigen Bau, vvelcher bei der Gattung Cladophora ge-
wohnlich zli finden ist. Der Bau der Zellwand und die Art und
Weise der Verzweigung stimmt ebenfalls nicht mit jener der Cla-
dophoraceen iiberein, sondern nåhert sich mehr jener, die ich bei
Pseudendoclonium submarinum Wille nachgewiesen habe.^)

Es spricht also viel mehr dafiir, Gomontia zu den Chaeto-
phoraceen oder in deren Nåhe zu stellen als zu der Familie der
Cladophoraceen. Indessen håbe ich eine Beobachtung gemacht,
welche diese Frage endgiltig entscheidet. Es ist mir nåmlich ge-
lungen, nachzuweisen, dass bei Oomontia in Ubereinstimmung mit
verschiedenen Chaetophoraceen Zoosporen mit 4 Cilien gebildet
werden.

Bei Steinviksholm arn Drontheimsfjord sammelte ich im Juli
1906 von Steinen, die zur Ebbezeit trocken lagen, eine Reihe Ex-
emplare des dort ganz gevvohnlichen Balanus halaiioides L.

Einige Schalen enthielten lebende Tiere, andere vvaren leer und
grade diese zeichneten sich dadurch aus, dass sie an einigen Stellen
eine stark hervortretende blaugriine oder z. T. bråunliche Fårbung
zeigten. Eine nahere Untersuchung ergab, dass diese Schalen
wirkliche Reinkulturen von Oomontia pohjrrhiza (Lagh.) Born.
et Flah. sovvie vonHyella Balani Lehm.-) enthielten. Die blau-
griinen Partien waren fast ausschliesslich von Gomontia gebildet
und nur dann und wann etwas verunreinigt durch einzelne Zellen
von Hyella Balani, die indessen von jener so vollig verschieden
ist, dass eine Verwechslung ganz ausgeschlossen war.

Ich bewahrte diese ^aZa?iMS-Schalen einige Zeit teils trocken
teils in Seewasser auf. Als ich dann den blaugrunen Belag ab-
schabte und in frischem Seewasser untersuchte, wurde ich bald
durch das Auftreten von Zoosporen iiberrascht. AIs ich diese
Zoosporen durch Zusatz von Oberosmiumsaure getotet hatte, er-

1) N. Wille „Studien iiber Chlorophyceen. VI." (Videnskabsselskabets Sl<rifter.
I. Math. natur. Klasse, 1900 No. 4, Christiania 1901, S. 29).

2) Ernst Lehmann „Uber H3-ella Balani nov. spec," (N3't Magazin for
Naturvidenskaberne. B. 41. Kristiania 1903, S. 77).

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 33

vviesen sie sich als eiformig (Fig. 42), am Ende etwas spitz zu-
laufend und dort 4 mittellange Cilien tragend.

An dem vordersten im iibrigen farbiosen Ende fand sich ein
kleines, rundliches Stigma. Der Cliromatophor war muldenformig
mit etwas gelapptem Saum und umfasste etwas schief den hinteren
Teil der Zoospore. In der Mitte war der Chromatophor etwas
zusammengedriickt imd enthielt dort ein Pyrenoid. Ungefahr in
der Mitte der Zoospore war zuweilen auch ohne Fårbung ein kleiner,
runder Zellkern zu sehen. Wenn die Zoosporen eine Weile um-
hergeschwommen sind, runden sie sich etwas ab (Fig. 48).

Diese Zoosporen stammten ohne Zweifel von Gomoniia po-
lyrrhiza, welche sich allein in dem abgeschabten Partien der Ba-
Zanws-Schalen vorfand. Um jedoch die Zoosporangien zu finden,
war es notwendig, die Schalen mit Hiilfe von Såuren zu entkalken.
Auf diese Weise gelang es, eine ganze Reihe von Zoosporangien
aufzufinden, von denen eines in Figur 49 abgebildet ist. Die Zoo-
sporangien standen anscheinend immer interkalar und wurden von
kurzen Zellen gebildet, die stets etwas angeschwollen waren (ihr
Durchmesser ca. 15 //), so dass sie einigermassen isodiametrisch
aussahen. Zuweilen waren eine oder ein Paar hinter einandcr
liegende Zellen zu Zoosporangien umgebildet, in anderen Fallen
dagegen lagen sie einzeln, entweden dort, wo sich der Zellfaden
verzweigte oder in einer unverzweigten Zellreihe. Ich fand in jedem
Zoosporangium 2 oder 4 Zoosporen, welche verschiedenartig an-
geordnet scin konnten, niimlich entweder in einer einzigen Reihe
oder tetraedrisch. Die Struktur des Zellinhalts war durch die be-
niitzten Siiuren zerstort worden.

In einem Falle sah ich auch zwischen den Goynontia-Vixden
eine einzellige junge Pflanze, welche ein kurzes Rhizoid entwickelt
hatte. Es lag hier sowohl nach Massgabe der Grosse wie des
Zellinhaltes nahe, dieses Pflanzchen als eine keimende Zoospore
anzusehen.

34 N. WI LLE. [1906

VII.

Litorale Myxophyeeen und Chlorophyeeen
aus der Umgebung Drontheims.

Wåhrend ineines Aufenthaltes in der biologischen Station in
Drontheim im Juli 1906 notierte ich gelegentlich die litoralen blau-
griinen und griinen Algen, die ich zufållig nicht nur an Felswånden,
Steinblocken und Briickenpfeilern bei der biologischen Station selbst,
sondern auch an den Pfeilern der verhåltnismåssig nahen Eisen-
bahnbriicke sowie an Briickenpfeilern, Steinen und Felsen bei den
etwas entfernter liegenden Ortlichkeiten Smedstuen und Steinviks-
holm ostlich von Drontheim beobachtete.

Die Anzahl dieser Arten ist keine grosse, da mein Bestreben
je nicht auf eine moglichst vollståndige Aufzåhlung der litoralen
Algen gerichtet war. Vielmehr håbe ich nur notiert, was ich zu-
fållig beim Studium der Entwicklungsgeschichte der oben behandelten
Algen antraf. Man wird daher sicherlich meiner Liste auf Grund
einer genaueren Untersuchung der Litoralregion, besonders za
anderen Jahreszeiten, noch viele andere Arten hinzufiigen konnen;
indessen håbe ich meine Notizen trotz ihrer UnvoUståndigkeit doch
veroffentlichen zu konnen geglaubt, da sie immerhin einen Beitrag
zur Kenntnis der sommerlichen litoralen Algenflora des Drontheims-
fjords liefern, iiber die bisher nur vvenig bekannt ist.

Die litorale Region hat bei Drontheim eine Hohe von etwas
iiber 1 Meter; soviel betragt nåmlich die Entfernung zvvischen
Ebbe- und Flutgrenze. Da der Fjord ziemlich geschlossen ist, hat
der Wellenschlag verhåltnissmåssig geringe Bedeutung, so dass die
Wogen, jedenfalls wåhrend desjenigen Monats, wo ich dies beo-
bachten konnte, nicht besonders hoch iiber die Flutgrenze schlugen,
welche durch einen Giirtel von Pelvetia canaliculata (L.) Desne.
an den Strandfelsen bezeichnet wird.

Myxophyceae.

Calothrix scopulorum (Web. et Mohr) Ag. Sehr håufig an
Felsen, Steinen und Briickenpfeilern nahe der Flutgrenze sowohl

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 35

bei der biologischen Station als auch an der Eisenbahnbriicke, bei
Smedstuen und bei Steinviksiiolm.

Gloeocapsa crepidinum Thur. An Eruckenpfeilern bei der
biologischen Station, an der Eisenbahnbriicke und bei Smedstuen
und Steinviksholm ; sowohl weiter oben als auch tiefer innerhalb
der litoralen Region.

Hyella Balani Lehm. Sehr hiiufig an Schalen von Balanus,
welchen diese Alge ein bråunliches Aussehen verleiht. Bei der
biologischen Station und bei Steinviksholm.

Li/nghya liitea Gom. Sehr håufig als olivengriiner Uberzug
an Briickenpfeilern bei der biologischen Station, an der Eisenbahn-
briicke, bei Smedstuen und Steinviksholm.

Pliormidium fragile Gom. sehr håufig an Eruckenpfeilern bei
der biologischen Station sowie bei Smedstuen und Steinviksholm.

Pliormidium tenue Gom. an Pfeilern der Eisenbahnbrucke.

Eivularia atra Ro th. In grossen Mengen in litoralen Wasser-
lachen bei der biologischen Station.

Chlorophyceae.

Acrosiphonia sp. in ganz jungen, noch unbestimmbaren Ex-
emplaren an Pfeilern der Eisenbahnbrucke.

Cladoplwra glomerata (L.) Kiitz. im untersten Teile der
Litoralregion bei der biologischen Station.

Cladophora fjracilis (Griff.) Kiitz. in litoralen Wasserlachen
bei der biologischen Station.

Cladophora rupestris (L.) Kutz. im unteren Teil der Litoral-
region bei der biologischen Station.

Coccomyxa litoralis (Ha ns g.) Wil le an der Flutgrenze auf
Briickenpfeilern bei Steinviksholm.

Enteromorpha compr essa (L) AhXn. in verschiedenen Formen
bei der biologischen Station.

Enteromorplia intestinalis (y.) L'xnk in verschiedenen Formen
ijbcrall in der Umgebung Drontheims, sowohl in salzigem wic in
brackigem Wasser.

Enteromorpha micrococca K ii t z. sehr reichlich nahe der Flut-
grenze bei der biologischen Station und bei Steinviksholm.

36 N. WILLE. [1906

Goinontia x>olyrrhka Lagerh.) Born. et Flah. sehr håufig
an Schalen von Balanus bei der biologischen Station und bei
Steinviksholm. Die von dieser Alge befallenen Sclialen nehmen ein
blåulichgriines Aussehen an.

Prasiola cm|ja (Light f.) Men eg h. * marina Borg. besonders
an Briickenpfeilern bei der biologischen Station, der Eisenbahnbrijcke
und bei Steinviksholm. Die als Gayella polyrrliiza Rosen v. be-
schriebene Form fand sich in vvenigen Exemplaren bei der biolo
gischen »Station.

Prasiola furfuracea (Fl. D.) Menegh. an Felsen etwas
iiber der Flutgrenze bei der biologischen Station und bei Stein-
viksholm.

Protoderma marmum Reinke gemein auf Steinen an der
Ebbegrenze des litoralen Giirtels bei der biologischen Station.

Pseudendodonium marinumWWle gemein an Briickenpfeilern
bei der biologischen Station, der Eisenbahnbrlicke und bei Smed-
stuen und Steinviksholm.

Pseudotetrasiwra marina Wil le nur an Briickenpfeilern bei
Steinviksholm.

Rliizoclonium Kerneri Stockm. bei der biologischen Station.

Phizoclonium riparium (Harv.) Stockm. auf feuchter Erde
und an Briickenpfeilern bei der biologischen Station, der Eisenbahn-
briicke und bei Steinviksholm.

Ulotlirix consociata Wille sehr håufig an Felsen im oberen
Teile der Litoralregion bei der biologischen Station sowie bei Smed-
stuen und Steinviksholm.

Ulothrix flacca (Dillw.) Thur. an Felsen und Briicken-
pfeilern bei der biologischen Station, sowie bei Smedstuen und
Steinviksholm.

Ulothrix pseudoflacca Wille an Felsen sowie epiphytisch
auf Fucus vesiculosus bei der biologischen Station, der Eisenbahn-
briicke und bei Steinviksholm,

Ulothrix subflaccida Wille an Briickenpfeilern bei Stein-
viksholm.

Urospora mirabilis Aresch. Da von dieser Art nur wenige,
zum Teil abgestorbene Fåden bei der biologischen Station und der

No. 3] ALGOLOGISCHE UXTERSLXHUXGEX. 37

Eisenbahnbriicke gefunden wurden, låsst es sich nicht mit Sicher-
heit entscheiden, ob es sich um diese oder um eine der neuerdings
beschriebenen verwandten Ai'ten handelt. Einzelne Zellen waren
von Sarcinastrum TJrosporae Lagerh. befallen.

Figurenerklårung zu Tafel I.

Fig. 32 ist 278 mal, die iibrigen Figuren 610 mal vergrossert.

Fig. 1—29. Prasiola furfuracea (Fl. D.) Menegh.

Fig. 1 — 8. Verschiedene Teilungen, welche der Bildung eines nor-
malen, neuen Thalius vorausgehen, der aus Vermehrungs-
akineten oder Aplanosporen entstanden ist. — Fig. 4 — 8
sind flache, aus nur einer Zellschicht bestehende Thalli.

Fig. 9, 10. Abweichende Teilungen, durch welche ein faden-
formiger oder ;S'amw«-artiger Thalius entsteht. Fig. 10 a
und b stellt denselben Thalius dar, gesehen von verschie-
denen Seiten.

Fig. 11 — 13. Abweichende Entwicklung des jungen Thailus. In
Fig. 1 1 ist ein entleertes Aplanosporangium sichtbar.

Fig. 14. Aplanosporen von Prasiola furfuracea in verschiedenen
Grussen.

Fig. 15 — 19. Vermehrungsakineten, welche sich zu Aplanosporangien
umbilden, in denen infolge freier Zellbildung eine geringe
Anzahl von Aplanosporen entsteht. Fig. 19 besteht aus
8 Zellen.

Fig. 20 — 23. Eiitleerung der fertigen Aplanosporen aus dem Aplano-
sporangium.

Fig. 24, 25. Einzelne Zellen eines jungen Prasiola-ThaWus bilden
sich zu Aplanosporangien um (conf. Fig. 1 1).

Fig. 26. Aplanosporen, die sich nicht von einander getrennt haben,
sondern zu einem Biindel neucr Individuen auswachsen.

Fig. 27. Aplanosporangium, das sich, ohnc .Aplanosporen zu bildcn,
in eine grosse Anzahl von Tochterzellen teilt.

Fig. 28, 29. Auswachsen der erwiihnten abnormen Aplanosporangien.
Fig. 29 a und b stellen dasselbe Individuum dar, gesehen
von zwei verschiedenen .Seiten.

38 N. WILLE. ALGOL. UNTERSUCHUNGEN. [1906 No. 3]

Fig. 30, 31. TJlothrix consociata Wil le.
Fig. 30. Einzelner Faden mit 2 toten Zellen, die lebenden Zellen
sind abgerundet und enthalten Starkekorner in grosser
Menge.
Fig. 31. Zwei zusammenhångende Fåden mit vielen toten Zellen.
Zvvei Zellen enthalten Zoosporen.
Fig. 32 — 36. Pseudotetraspora marma n. gen. et spec.
Fig. 32. Kleiner Teil einer mikroskopischen Einzelkolonie.
„ 33. Zellen in Teilung begriffen.
„ 34. Zellen kurz nach der Teilung.
„ 35. Akinet.
„ 36. Keimende Akineten,

Fig. 37 — 45. Oloeocapsa crepidinum Thur.
Fig. 37. Kolonien mit einzelnen entleerten Zellen (in Fig. a hat

die Zelle sich zuerst in 2 Coccen geteilt).
Fig. 38. Kolonie mit einzelnen Zellen, welche sich in Coccen zu

zerteilen beginnen.
Fig. 39—44. Bildung von Coccen und Obergang derselben zum

Ap}ianocapsa-S\.a.å\\in\.
Fig. 45. Die Umhiillung der Aphanocapsa-ZeWen beginnt hervor-
zutreten.

Fig. 46. Coccomyxa Utoralis (Hansg.) Wille.
Fig. 46. Verschiedene Zellen, gesehen in verschiedenen Stellungen
und verschiedenen Wachstumsstadien. Fig. a Zelle, welche
sich eben geteilt hat; die eine Tochterzelle tot. Fig. b
Zelle, die sich in 4 Tochterzellen geteilt hat. Bei einigen
Zellen ist das Pyrenoid sichtbar, bei anderen nicht.
Fig. 47—49. Gomontia polyrrhiza (Lagerh.) Born. et Flah.
Fig. 47. Zoospore, die das Zoosporangium eben verlassen hat.
„ 48. Etwas iiltere Zoospore.
„ 49. Ein Zoosporangium.

Vid. Selsk-SknTter 1906 NS 3

-i»

j- **?? *iB.•*■*^'|*»*'2•

N.V/iIle dfc.

Li!h.& IT 1 Kr;ania hth.Akdebolag

1-29 Ftasiola furfuracea(H.D.) Mcnt-^fu .m, •. ,»jmiL\ u'iuv . ud Willu,
32-36 Pseudcielraspora manna r. ^en , 37-41) Glooocap-Ba crepidinura Thar ,
46 Coccomyxa lirjraha (Hans^) Wr.lc, 4;'-49 Ocoionlia poLvrrhiza (Li^h) Bometflah.

BISKOP GUNNERUS'
VIRKSOMHED

FORNEMMELIG SOM BOTANIKER

TILLIGEMED EX OVERSIGT OVER BOTANTKENS TILSTAND I
DANMARK OG NORGE INDTIL HANS DØD

VED

OVE DAHL

III

JOHAN ERNST GUNNERUS

TILL.EG II: UDDRAG AF GUXXKRUS' BREVVEKSLING, SÆRLIG TIL
BELYSNING AF HANS X'IDENSKABELIGE SYSLER

HEFTE 8

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 4

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1906

G. Breve angaaende Seminarium lapponicum,

dettes adjunkter og Gunnerus' assistence ved

prof. Knuds Leems videnskabelige arbeider.

Til at uddanne lærere til missionens tjeneste blandt Lapperne
oprettede lektor Thomas v. Westen i 1717 et saakaldt Semi-
narium Lapponicimi ved Trondhjems kathedralskole.-') Nogen
praktisk betydning fik dog ikke dette, og det var først ved aar-
hundredets midte, at v. Westens plan egentlig blev realiseret. Da
indstiftedes nemlig 1752 med kongelig autorisation et Seminarium
Lapponicum ved Trondhjems skole; som dets bestyrer blev Knud
Le em ansat med titel af professor. Han var født 1697 i Haram
prestegjeld, blev 1713 student og tog 1715 teologisk eksamen.
Efter en tid at have været lærer i sin fødebygd og assisteret
forskjellige prester blev han 1725 missionær i Porsanger og Lakse-
fjord og fulgte Thomas v. Westen paa hans tredje reise i Fin-
marken. 1728 blev han sogneprest til Alten-Talvik, hvorfra han
1734 blev forflyttet til Avaldsnes i Kristianssand stift. Her udgav
han 1748 den første lappiske grammatik, og da man ansaa det for
heldigst, at missionærerne kunde tale Lappernes eget sprog, blev
han herfra kaldt til Trondhjem. Her udgav han 1756 „En lappisk
nomenclator" og 1764 en lappisk bønnebog samt tog fat paa et
par større arbeider : Beskrivelse over Finmarkens Lapper,
der udkom i Kjøbenhavn 1767, og Lexicon lapponicum, h\-oraf
pars prima sive Lapponico-danico-latina udkom i Trondhjem MOS.

') Se Hammond: Den nordiske Missions-Historie p. 278 lig. og D. Thiap i
TheoIogisU Tidsskrift. Ny række. \'ill p. 455 lig.

4 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Til at assistere Leem i disse hans arbeider blev efter Gunnerus'
forslag 1764 ansat Anders Pors anger. Han var født 1735 af finne-
forældre i Kjelvik sogn i Porsangerfjorden. Faderen hed Anders Hen-
riksen. Han vakte biskop Nannestads opmerksomhed paa hans visitats-
reise 1751, og biskopen fik ham allerede det følgende aar nedover til
Trondhjem, forat han kunde være tii hjælp for prof. Leem. Han
blev straks sat ind paa Trondhjems skole, hvorfra han 1758 blev
student. I 1761 tog han teologisk eksamen og blev det følgende
aar udnævnt til missionær i Varanger. Men da Leem paa grund
af sin alderdom og sygelighed tiltrængte en fast medhjælper, blev
han 16. marts 1764 udnævnt til adjunkt ved Seminarium Lappo-
nicum og prest ved Hospitalet. Han havde dog vanskeligt for at
komme ud af det med forholdene i Trondhjem, Leem beklagede
sig over hans forsømmelighed i arbeidet (se brevet nedenfor af
7i2 1769), og hans egensind, fordringsfuldhed og stolthed skaffede
ham mange fiender. I 1770 blev han dog af grev Holstein
nedkaldt til Kjøbenhavn for at give oplysninger angaaende den af
pastor Heil og Sainovics^) til videnskabsselskabet indleverede
afhandling om ligheden mellem det ungarske og det lappiske sprog.
Her tik han løfte om det residerende kapellani ved Domkirken i
Trondhjem og blev ogsaa udnævnt dertil. Men dette vakte megen
misnøie i Trondhjem (se M. F. Bangs brev af ^/^ 1771, No. 887),.
og Gunnerus, der ei var ham bevaagen og ved denne tid opholdt
sig i Kjøbenhavn, udvirkede, at han ikke kom til at tiltræde, ja at
han 7. dcbr. 1771 blev suspenderet fra sit embede, og at provst
Christian VVeldingh^) i østfinmarken blev ansat i hans sted som
Leems medhjælper og prest ved Hospitalet.

Weldingh havde under sin virksomhed i Finmarken havt rigelig;
anledning til at tilegne sig det lappiske sprog, og hans svage
helbred gjorde det ønskeligt for ham at komme sydover. Han fandt
sig dog heller ikke tilfreds i Trondhjem og forflyttedes 1773 til
Inderøen. Leem overlevede Gunnerus og døde 1774. Ved hans
død nedlagdes seminaret, og det blev overdraget den i det lappiske

1) Se indledningen til nr. 126 flg. ovfr.

~) Se om denne særlig brevene nr. 133 — 141 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNXERUS' BREVVEKSLIXG. 5

sprog særdeles kyndige missionær Gerhard Sandberg^), der 1775
var reist til Kjøbenhavn, at bringe orden i Leems efterladte manu-
skripter. 1777 udgav Sandberg en oversættelse af Luthers katekis-
mus paa lappisk og 1781 2den del Sii Lexicon Lapponicum (pars
secunda, dcmico-lat'mo-lapponica). Mere om disse forhold i D.
Thraps Bidrag t. d. norske Kirkes Historie, 2. Saml., S. 235—258
{Finnemissionen efter Th. v. VVesten).

Gunnerus, der interesserede sig varmt for Lappernes oplysning,
støttede meget ivrigt Leems virksomhed og ledsagede hans Beskri-
velse over Finmarkens Lapper med vidtløftige naturhistoriske an-
merkninger. Til belysning af dette forhold skal i det følgende
meddeles en række breve, hvoraf de fleste er afskrevne efter bi-
skopens kopibøger i Trondhjems Stiftsarkiv. Til nogle faa breve
til Gunnerus findes originalerne ligeledes sammesteds. Tilslut med-
tages nogle breve om disse anliggender, som hidrører fra de første
par aar efter Gunnerus' død, samt en liden afhandling af Leem
„Om Finmarkens Frugter, Urter, Blomster og Træer",
der udgjør et kapitel af hans Beskrivelse over Finmarkens Lapper,
men ei blev medtaget ved udgivelsen af dette verk.

810. Kopibog nr. 3 pag. 831.
1761 d. 11. Juli til Etatz-Raad Finckenhagen.-j
Ved min lykkelige hiemkomst fra min visitatz-reyse forefinder
ieg atter Deres velbaarenheds'meget ærede, og det er mig kiert
derav at fornemme, at Hr. Falster^), som er ganske vel fornøyet
med de anførte og ommeldte conditioner, faaer Tronæs Kald. Hvad
Deres velbaarenheds begiæring angaar, at ieg skulle forestille nogen
anden end Hr. Flye'*) p. p. til at succedere Hr. Falster, saa haaber
ieg, at saadan begiæring er, ved min seneste Skrivelse fra Molde •"'),
fyldestgiordt, idet Jeg finder intet at erindre imod Hr. Grøns")

') Se om ham nr. 459 ovfr. og brevene i det folgencie.

-) Se nr. fc02 ovlr.

•■') Se nr. 171 ovfr.

■•) Christrjn Jensen F 1 j* e, fodt i Kristiania, blev 1743 sogncprest til Væro.

1752 res. pastor til Vego, 1765 til Oksnæs og 1771 sogncprest til Vaagen.

Dode 178(1.
•'■) Her visiterede Gunnerus ifolge visitatscircuiæret 17. juni.
*) Se nr. 145 ovfr.

6 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Forflyttelse fra Vardøen til Kielvig, og har ment, at det gik ganske
vel an, at Missionarius Weldingh succederede Hr. Grøn, og
Baade^) succederede igien Hr. Weldingh, thi det var nok ikke
saa godt, om Baade skulle strax til Wardøen, som kan giøre
større Nytte med sit finske Sprog, om han bliver Missionarius.
Paa Vardøen er der og faa Finder, Skulde dette ikke blive appro-
beret, saa vidste ieg ingen at foreslaae i Hr. Grøns Stæd, uden en
værdig candidat her i Byen, som ieg tilforn har recommenderet,
ved navn Jens WiUer.^) Dog tænker ieg, at Hr. Weldingh nok
for det første kunde være tjent med Vardoens residerende pastorat,
og at candidaten Baade paa saadan maade kunde faae lejlighed
at giøre god nytte med sproget; og om dette skulle approberes,
saa formeener Hr. Professor Le em, at det, som let begriibes kan,
var tienligt, at Baade strax forføjede sig herind fra Hitterøen for
at præpareres desto bedre; hvortil Jeg og strax skal føje ordre,
saasnart Jeg faar underretning om det høye CoUegii approbation
og befaling. Hr. Weldinghs av Deres velbaarenhed ommeldte Ver-
sioner har ieg nu ved min hiemkomst bekommet tilliige med andre
Breve fra Nordland og Finmarken, og dem leveret til Hr. Professor
Leem. Foruden dette specimen diligentiæ har Hr. Weldingh og
godt vidnesbyrd av Hr. Provsten Sylow. — — —

811. Kopibog nr. 3 pag. 847.
1761 d. 8. August til Etats-Raad Finckenhagen.
For det gode Haab D. V. i Deres 2de seneste meget ærede
Skrivelser av 18de og 25 Julii passato giver om Hr. Ole Moldes^)
Befoi'dring til Stoeds vice-pastorat, avlegger Jeg herved min under-
danigste og ydmygste taksigelse. Siden Monsr. Porsanger er

1) Michael Baade, f. 1734 i Trondhjem. Navnlig efter biskop Nannestads
raad blev han indskreven som første alumnus ved .Seminarium lapponicum,
hvor han lagde sig efter det lappiske sprog. Blev 1757 dimitteret fra
Trondhjems skole, 1760 teol. kandidat og var 4 aar huslærer hos provst
L. F. Broch paa Hitteren, hvor han fortsatte sit studium af lappisk. Blev
1765 missionær til Porsanger og 1770 sogneprest sammesteds. Senere blev
han sogneprest til Vikedal i Ryfylke. Døde 1799.

-) Aarsskr. 1893 p. 34 og nr. 55 ovfr.

3) Se nr. 150 og 3C8 ovfr.

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 7

nu ventendes herop, og vilde blive Gassen til for stor Byrde, om
han her skulde opholde sig paa dens Bekostning, saa bliver det
vel best, at hånd ved denne Leylighed bliver befordret, hvilket kan
skee enten ved at blive strax Sogne Præst til Maasøen, eller ved
at succedere Missionario VVeldingh, naar denne sidste blev for-
flyttet til Maasøen. Paa denne sidste Maade kunde Alonsr. Pors-
anger giøre størst Nytte med sit Sprog, og Jeg synes ikke, at
Missionarius VVeldingh med nogen god grund kunde deprecere
denne Forflyttelse, hvorved han bliver Sogne-Præst og hans Ind-
komme temmelig formeeres. Naar han blev ved at acquitere sig
vel, soin jeg ikke bør tviile paa, saa kunde han med tiiden befor-
dres til noget hædre. For resten har Jeg intet derimod at erindre,
om det skulle behage det høye Collegio at forestille Porsanger til
Maasøen, hvor han dog og kan giøre god Tieneste. — — — —

812. Kopibog nr. 3 pag. 877.

1761 d. 17. Oktbr. til Etats-Raad Fincken hagen.
Den udi D: welbaar: Skrivelse av 27de Septembris passato
indlagde vocation skal jeg med den Nordlandske Post, som nu
snarlig herfra skal avgaae, tilsende Hr. Weldingh, og besørge,
at hans Eeds-formul, saasnart den underskrevet vorder mig
tilbage leveret, til Cancelliet remitteres. Porsanger er vel endnu
ikke kommet her til Tronhiem, men, saa snart han kommer, og
man har reguleret, hvad han ugentlig i alt behøver til ophold, skal
jeg have den ære at tilmælde, hvad Seminarii Cassa her oppe dertil
kan taale at erlægge. Dersom jeg til Foraaret kommer til at visi-
tere i Nordlandene og Finmarken, som jeg vist tænker, om jeg
faaer min baad færdig til den tiid, skal det være mig kiert, at have
ham med i Følge.

813. Kopibog nr. 3 pag. 924.

1762 d. 6. Marts til Etats-Raad Finckenhagen.
— — — Jeg har talt med Hr. Profess. Leem, og, saasnart
han faaer revideret Morten Lunds^) finske catechismus, skal der

1) Se nr. 142 oviV.

OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

begyndes med trykningen. De 7 poenit. Psalmer og Reenbergs^)
morgen og aften-bønner kand gierne trykkes der neere; thi Hr.
Prof. Leem har sagt, at iMonsr. Sandberg-) kand staae for cor-
recturen. Hr. Weldinghs Kirke-Psalmer kand ogsaa meget vel
trykkes, endskiønt Endelserne ikke riimer sig. Hr. Pors-
angers Testimon. public, er mig og fra D. velbaar. indhændiget,
og skal han nu med det første blive ordineret. Det kunde vel
behøves, at Hr. Porsanger blev Hr. Prof. Leem i hans alderdom
adjungeret, men jeg seer for nærværende ikke, hvor hans Løn
skulde komme fra, som dog vel maatte være 200 rdr., med mindre
enten Hospitals Kaldet her i Tronhiem blev vacant, da Hr. Pors-
anger kunde erholde samme, eller ogsaa eet og andet av de største
Kald her i Stiftet bleve leedige, da det kunde blive den Præst, som
fik dem, paalagt, at udbetale til Hr. Porsanger en aarlig vis summa.
Dersom det høye CoUeg. skulde ville være saa gunstig, at see Hr.
Hans Hammond^) til Hospitalet forflyttet til et andet Præstekald
enten i Norge eller i Dannemare, om det end ikke var eet av de
store Kald, saa kunde Hr. Porsanger blive her med det samme;
thi der blev dog vel nogen Raad til saadant et Tillæg, at han kunde
have 200 rdr. alt i alt, og saaledes kunde Michael Baade*)
komme i hans Stæd, som Missionar, til Ost-Finmarken. Monsr.
Peter Daniel Baade^) har jeg allerede tilmældet, at hans offerte
ey kand vorde CoUegio proponeret. Jeg er etc.

814. Kopibog nr. 3 pag. 931.

1762 d. 7. April. Til Hr. Porsanger her i Tronhiem sendte

jeg i et Brev følgende Lappiske Documenter, se. 26 av Hr. Wel-

dingh oversatte Kirke-Psalmer tilliigemed de 7 poenit. Psalmer,

Reenbergs morgen og Aften Bønner og confirmations Bønnen,

1) Morten Reenberg, 1". i X'iborg 1660, 1693 prest paa .Møen, 1694 magi-
ster, 1709 prest ved Hclliggeists kirke i Kjøbenhavn og 1720 ved Frue kirke
sammesteds og stiftsprovst. Døde 1736. Hans bønnebog var oversat fra
engelsk.

2) Se nr. 459 ovfr.

S) Se nr. 219 og 581 ovfr. samt nr. 819, 825 og 827 nedfr.

4) Se nr. 810 ovfr.

•'') Var dengang lærer hos Peder Krog i Værdalen. Se forovrigt nr. 13 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 9

hvilke alle hånd, efter CoUegii missionis ordre, skal saa læselig
veenskrive, at de derefter til trykken kand vorde befordrede; men
hvad sig confirmations Bønnen angik, saa skulde hånd forkorte
den, først paa Dansk, og sende mig den til Eftersj'n, da den siden
derefter paa lappisk skal vorde forkorted.

815. Kopibog nr. 3 pag. 947.
1762 d. 1. Mai til Etats-Raad Fin c kenhagen.

De mig tilstillede 7 poenit: Psalmer, Reenbergs

morgen- og Aften Bønner, Hr. Weldings oversadte Kirke-psalmer
og Confirmations Bønnen, efter Forlangende forkorted, bleve straxen

til Hr. Porsanger leverede for at reenskrives. — Fra Hr.

Welding tilsendes ogsaa herved det h: colleg: en Ansøgning,
hvorudi han, formedelst sin alt meer og meer tiltagende Sj^gdom,
begjærer tilladelse, i denne Sommer at reyse til Dannemark igien,
hvorimod han erbyder sig til, av egne Penger at lønne successorem
i 2de Aar med 100 rdr. aarlig, og tillige at lade trykke Hr. Pon-
toppidans Forklaring paa Finsk, som han allerede har verteret.
Hr. Prof. Le em er meget imod, at hans Psalm.er skulde trykkes;
thi han siger, at det Lappiske er derudi overmaade slet, uden at
see paa Rimene, men jeg tenker det er best, at conferere med Hr.
Porsanger først om den Sag, hvilket skal skee med det allerførste,
hvorefter og hans oprigtige Sentiments skal blive D: velbaar: be-
kiendtgjordt.

816. Kopibog nr. 3 pag. 953.
1762 d. 15. Mai til Hr. Etats-Raad Fine kenhagen.
Efter Løfte haver jeg nu indhænted Hr. Porsangers Betænk-
ninger over Hr. Weldings oversatte Kirke Psalmer, hvilke jeg
har den A'lro hermed at tilstille D: Velbaar: in originali, og sees
derav, at versene i bemeldte Hr. Weldings Psalmer skal være
meeget slette, efterdi de til en stor Deel bestaaer av halve og i
midten opslugede ord, der desuden ere satte i en saadan forvirred
orden, at Meeningerne neppe vil forstaaes a\' en studeret, langt
mindre av de eenfoldige Finner, hvorfor det vel er best, om samme
og tinder det høye colleg. approbation, at disse psalmers trykning

10 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

maatte beroe, indtil der med tiiden kunde gives nogen, der er i stand
til at oversette dem bedre. — — — —

817. Kopibog nr. 5.
1762 d. 26. Mai. Berettede Biskoppen mig (d. e. amanuensis,
som førte kopibogen), at Hr. Profess. Leem allerede for aaret 1762
hos Hr. Consistorial-Raad Bruun i Størdalen har oppebaaret contin-
gentet, stort 50 rdr., til Seminar: Lapponic: og samme ovenmeldte
dato fik ogsaa Hr. Prof. Leem Anviisning paa Hr. T e s t m a n i Skong-
nen, hans contingent til Semin : lapp :, ligeledes 50 rdr., tilsammen 100
rdr., som Hr. Profess. Leem har faaet, hvilket beregnes i hans Løn.

818. Kopibog nr. 4 pag, 59.
1763 d. 11. Juni til Hr. Etatz-Raad Finckenhagen.
De poster i deres Velbaarenheds ærede Skrivelse de dato 21.
maij pass:, der bleve ubesvarede og til denne Tid reserverede, har jeg
hermed den Ære at meddele følgende Efterretning om. Hvad Hr.
Prof. Leem og hans under hænde havende verk med sine om-
stændigheder angaar, da har jeg gandske nøye confereret med ham
derom og altsaa kand melde, at hånd hidtil fornemmelig har samlet
paa materialier og udarbeydet dem, hvilket er skeed, dels ved at
excerpere mangfoldige Sprog af hr. Prof. Ewalds Concordants ^) og
oversette dem paa Finsk, dels og ved at udvikle Derivata af sine
Primitivis, hvilket er et møisommeligt arbeide, men ikke desmindre
er hånd dog allerede kommet til Lit. G. Skal nu det hele Lexicon
efter saadan Plan udarbejdes, bliver det et stupende vidløftigt verk,
da det kommer til at udgjøre 1000 Ark endog compress skrevet,
som er meget over 500 trykte ark, hvilken vidløftighed er tildels
gandske unødvendig og tildels foraarsager alt for stor bekostning.
Hvorfor mine Tanker, hvilke Hr. Prof. Leem har intet at indvende
imod, herom ere, at det bør forkortes, Imo ved ikke at ind-
føre saa mange Sprog, siden det ey kand behøves, og 2. ved at
udelade alle substantiva Verbalia, dem enhver selv lettelig kand
formere, som veed lidt af Grammatik, saa at verket ikke maa

1) Bibelske Concordants, Kjøbenhavn 1 748 — 1-9, udgivet af Enevold E w a 1 d
(titulær professor i teologi og direktør ved Waisenhuset; døde 1754).

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AK GUNNERUS' BREVX'EKSLLS'G. 1 1

overstige 6 trykte alphabeter. Og naar denne nye Plan bliver fulgt,
kand Begyndelse med Trykningen skee efter et aars Tiid, som
tildels ikke endnu kunde skee i mange aar. Men skal verket komme
saa hastigt ud, saasom ønskeligt var, saa behøvedes endog, efter
Hr. Prof. Leems egne Tanker, at hr. Pors an ger til Sommeren
kom herhid for at assistere ham ved at conferere med hinanden,
førend noget bliver trykt, og saaledes kunde ved hr. Porsangers
Ankomst straks Begyndelsen til Trykningen skee, idet, at saasnart
noget var revideret, kunde det gives i Trykken, allerhelst da Tryk-
ningen her i Thjem gaar langsomt for sig og lider gandske vel
Ophold uden Trykkerens skade, saasom hånd desuden dagligdags
har smaa ting nok at trykke. Hvad de latinske ord angaar, som
skal føies til, da vil det koste Hr. Prof. Leem overmaade stor Møye,
da hånd saaledes maa tage alt paa nyt op igjen for at skrive de
latinske ord til, hvilket tildels vil blive vanskeligt for ham, tildels
og synes at være ufornødent; thi øyemerket derved skulde vel
blive at befordre saadan Lexici almindelig afgang ; men der ere vel
ikke mange udenlandske, der ville bekymre sig derom, uden maa-
skee de Svenske, der dog uden stor Møye gandske vel forstaae det
Norske. Dog dependerer dette af det høye Collegii godtbehndende,
om de latinske Navne skal settes dertil, da jeg dermed gjerne vil
være behjelpelig, paa det at alt kunde blive accurat. — — — —

819. Kopibog nr. 4 pag. 79.
1763 d. 22. Oktbr. til det høy Kgl. Missions Collegium.
— — — Hvad den lappiske bønnebog angaar, som Hr.
Prof. Leem her har ladet trykke, saa har jeg ikke seet den, førend
den var færdig trykt, da jeg og erindrede, at det havde været godt,
at titulcn og en Conspect over Indholdet havde tillige været trykt
paa Dansk; Men siden nu det høye Coileg. befaler at saadant i
Henseende til et vist Antall Exemplarer bliver iagttaget, samt, at der
til samme Ex. bliver føjet en Fortale og Dedication til hansMajst.,
saa skal saadant tilhobe strax settes i verk. Da jeg forrige
Sommer var i Nordland, betalte jeg Missions Contingentet til hr.
Biskop Friis for Aar 1758—59—60 og 61, resterer altsaa kun
for forrige Aar 1762, som jeg havde agtet at betale hr. Biskop

12 OVE DAHL. BISKOP GUXNERUS. [1906

Friis ved hans Nærværelse denne Sommer her i B3'en ; men skede
iki<e formedelst hans uformodentlig hastige bortrejse og skal derfor
nu strax ske til Mr. Myhre^), saasom jeg har det høje Collegii
ordre for mig; thi, at det ikke tilforn er skeed til Mr. ]\tyhre, har
aarsagen været denne, at hånd ingen fuldmagt har opviist til at
imodtage penge paa Hr. Biskop Friises vegne; og naar betalingen
skeer til Mr. i\l3'hre, skal og tillige iagttages og Biskop Friis godt-
gjøres den 1 rds. difference, som ham forlidt er betalt i henseende
til de ovenanførte aaringer samt de 80 rdr., som ham blev fra-
dragen af 1758 aars Contingent, saasom jeg den gang ikke havde
mine papirer hos mig, og intet bevis saa derfor, at samme 80 rdr.
vare udbetalte af Biskop Friises Commissionair til hr. Prof. Leem.
For dette indenværende Aar 1763 er miss. Conting. endnu ikke
tilfulde indkommen, men skal og blive udbetalt, saasnart det ind-
kommer, ligesom herefter aarlig skee skal, til Mr. Myhre. Det Hr.
Welding som præst til Maasøen tilgodehavende af Finmarkens
præsters præbende beløber sig til 7 rdr. aarlig og sendes deifor
herved 14 rdr. i Banco Sedl. for aarene 1762 og 63 at regne fra
Ilte Septbr. 1761, da Hr. Welding blev kaldet til Maasøen d.
11. Septbr. indeværende Aar, hvorhos jeg dog reserverer mig min
Ret i henseende til det pro rata af Capituls Skatten, som jeg aarlig
erlegger med 8 rdr. 19 Skill. til Stiftsamtskriveren for Finmarkens
præsters præbende gods og vil søge Regres for i næste Aars præ-
bendes udbetaling, efterat jeg har faaet mere l\'s i denne Sag, end
jeg for nærværende tid besidder. Den beste Status Hr. Porsanger
kunde faae at subsistere ved her i b3'en, naar hånd til Sommeren
skal adjungeres Hr. Prof. Leem, bliver Hospitalets Kald, hvorfor
det indstilles til det høye CoU. gunstigst at see Hr. H. Ham m ond,
nærværende Hospitalspræst, imidlertid forhiulpen til et andet præste-
kald, hvorom hånd nok selv indgiver sine ansøgninger, naar con-
venable vacance maatte falde, da hånd ønskede at komme til Dan-
mark eller i det mindste Sør efter, saasom hånd ikke taaler det
haarde og kolde Clima heroppe, men vil gjøre megen god Tjeneste
i Guds Kirke, om hånd forflyttes til et mildere Clima, thi hånd

1) Sikkerlig Torchild Myhre, kommissionær i Trondhjem, død 1803.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 13

er en meget vel begavet præst, der gjør sig største flid med
alle sine forretninger og fører derhos et christeligt og anstændigt
levnet. — — — —

820. Kopibog nr. 4 pag. 81.
1763 d. 29. Oktbr. til Professor Leem.
Velbaarne Hr. Et. Raad Fine kenhagen har i Skrivelse af
8de octbr. indberettet mig, at D, Velbyrdighed til stor Fornøyelse
for hans Excell. Præsidi har nedsendt 3de Ex. af den lap piske
Bønnebog, som her er bleven trykt, men at hans Exe. Præses
derhos har beklaget, at Titulen og det til slutning over materierne
tilføjede Register ikke tillige var trykt paa Dansk og sat foran, at
mand ved hjelp af samme strax kunde see Indholdet. Og end-
skjønt hans Velb. Hr. Et. R. Finekenhagen har meddelt hs. Exeeli.
Præsidi Copie af den Efterretlighed om Indholdet, som D. V. skriftlig
har eommuniceret hr. Et. R., saa dog efterdi hs. Maj. selv med stor
velbehag vilde ansee dette Skrift som den 1ste prøve af Seminarii
gudelige Arbeide, saa agtes det for anstændigt og fornødent, at
titul Bladet til bemelte bønne bog tilligemed Registeret over Ind-
holdet og en Dedieation til hans Maj. som Seminarii Stifter blev trykt
paa Dansk og føjet dertil, førend den allerunderdanigst blev over-
leveret. Desforuden har og hr. Et. R. tilmeldet mig, at det høje
CoUegium gjerne saae, jeg vilde have indseende dermed og tillige
give den underretning, at saadan Dansk version og Præfatio ey
gjordes nødig til alle, men kun til saa mange Ex., som behøvedes
til membra Collegii og en del eurieuse Liebhabere. Og alligevel
Hr. Et. R. tilforn derom har tilskrevet D. V'., saa er dog siden hs.
Exe. Præsidis Resolution falden, at jeg skulde coneurrere dertil.
Af ovenmeldte aarsager haaber jeg, D. V. er saa god at eommu-
nieere mig til Eftersyn det af CoUegio forlangte Tilleg, saasnart
det er færdig skrevet, førend det bliver trykt, og i det øvrige ha-
ster dermed saameget muligt er, saasom det høje Colleg. driver sterkt
derpaa, at det hastig maatte fuldbyrdes.

14 OVE DAHL. BISKOP GUXNERUS. [1906

821. 1763 30. Novbr. fra Knud Leem, T.hjem. (StA.).

Høy-Ædle Hr. Biskop etc! Herved tilsendes D. H. den an-
befalede Dedication samt et Dansk Register over den Lappiske
Bønnebogs Indhold, som det Gunstigst maatte behage Dennem
at gjennemlæse og censurere over; at samme ikke, førend nu,
fremkommer, er af Aarsag, at jeg i nogle Aar til stoer Hinder og
Sinkeise for mig i mit øvrige Arbeyde, som imidlertiid har maat
hvile, haver haft at bestille med at oversætte Lutheri catechis-
mus, i anledning af at samme, oversat af Hr. Weldingh, blev
mig for nogen Tiid siden fra CoUegii tilskikket til Eftersyn. Med
dyb veneration henlever etc. Deres etc. Knud Leem.

822. Kopibog nr. 4 pag. 89.
1763 d. 30. Decbr. til Hr. Prof. Leem.
Velædle og højlærde, højstærede Hr. Professor! Det commu-
Tiicerede Mst. ang. den Lappiske Bønne Bog sendes herved
igjen tilbage, og saasom det høje Collegium har udtrykkelig befalet
mig at conferere derom med Hr. Prof. og at sørge for, at alt bliver
ordentlig og Collegii forlangende i alle maader opfyldt, saa vilde
Hr. Prof. ikke fortryde paa, at jeg herved tillige ytrer dem mine
Tanker om et og andet, som derved maatte observeres. Imo: Jeg
synes det bliver best, at titulen bliver baade Lappisk og Dansk i
begge Sprog, først det Lappiske og derefter det samme paa Dansk.
2do: Hvad Dedicationen angaar, saa er den gandske smuk, og
har jeg derved intet at erindre, uden at jeg ønskede, at Hr. Prof.,
saasom jeg mener, imod Enden, naar der tales om Seminarium
Fridericianum og Kongens store Naade og gavmildhed i h. t. det
sammes Stiftelse, da vilde være saa god at specificere det, som af
hs. Maj. er henlagt til Seminarium, og da saadant ikke kand være
Hr. Prof. i alle maader bekjendt, saa vil jeg her tillige anføre, hvad
Kongen dertil har skjenket, se: den staaende Kapital er nu 7100
rd. ; desuden er, som Hr. Prof. selv veed, 200 rd. af Hospitalet
aarlig henlagt til Seminarium tilligemed 50 rd. af Skongens og 50
rd. af Størdalens præstekalds aarlige Indkomster samt 80 rd. udaf
Missions Contingentet, eller den Afgift, som, Kirkerne her i stiftet
aarlig svare til Missions Væsenet, tilsammen stor 157 rdr. Hertil

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUN'XERUS' BREVVEKSLIXG. 15

kommer endnu, at der gaaer hver Søndag en Tavle om i de 3
Kjøbstæds Kirker, se: Thjems, Christiansund og Molde, som til-
hobe kand indbringe Seminarium omtrent 30 rd. ; og altsaa nj'der
Seminarium aarlig det samme som Renten af en Capital, stor 6900
rd., og har altsaa aarlig Indkomme af 765 rd., som blive anvendte,
den største Deel, til Docentis Løn og det overskydende til alumnos,
hvoraf de, som ere nødlidende og trængende, bekomme Klæder,
Bøger etc, og andre ved Seminarium forefaldende udgifter bestri
des. 3tio: Collegium forlanger og en Fortale, hvorudi kunde efter
mine Tanker korteligen afhandles følgende 2de Poster: a — kunde
anføres, hvo af alumnis, der har contribueret noget til bønnebogen,
og hvad enhver navnlig har oversat, samt hvad hr. Prof. selv har
gjort derved ; b — kunde der kortelig meldes, om Dialecten, at det
er den samme, som bruges i Finmarken og Norderst i Nordlandene
til Tromsøen, og mand s^-nes at have aarsag til at holde denne
for den vigtigste i henseende til vore Lapper. De andre, hvis Dia-
leet kand differere noget, kand dog og let finde sig i denne, naar
de blive noget vante derved etc. etc. etc. ; c — kunde anføres, at
mand inden kort tid kand vente en oversettelse af Joh. Evang. og
efterhaanden af det gandske Nye-Testamente samt inden faa aar
et fuldstændigt Lapp. og Dansk Lexicon, hvor mand har i
Sinde at sette de Latinske ord til, hvor det kand behøves. 4to:
Istæden for de ord; Register over Indholdet, ønskede jeg, at der
kun blev brugt det eeneste ord: Indholdet, ligesom jeg og øn-
skede, at Hr. Prof. vilde udelade den undskyldning, som gjøres
tilsidst, fordi at der findes ingen Bøn for Kongen i denne bog.
Endelig erindres, at der bliver trykt 12 Exemplarer af dette tilleg,
hvoraf Kongen faaer 1, Præses 1, og Collegii Alembra 5, hvilke 7
Exempl. Hr. Prof. og vilde være saa god at drage Omsorg for,
at de, føjede til den Lappiske Bønne-Bog, blive indbundne i
smukt Engelsk Bind paa Seminarii Bekostning, da Kongens og
Præsidis Excemplarer og faaer være forgyldt paa Snittet, og det
var at ønske, at alt kunde blive jo før, jo heller færdigt, saasom
jeg atter har faaet Erindring derom af Collegio. Jeg er med me-
gen consideration etc.

16 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906'

823. Kopibog nr. 4 pag. 93.

1764 d. 14. Januar til Hr. Etats-Raad Fine kenhagen.

I følge af mit med forrige post gjorde løfte har jeg nu den
ære at tilmelde D. V. mit skyldigste Svar paa de Poster, som endnu
staae tilbage. Angaaende alumnus missionis Studiosus Sandberg^)
har jeg allerede talt med Hr. Mag. Schjøning og hånd er med
mig enig i at mage det saa, at monsr. Sandberg kunde endnu et
aar beholde det ham tillagde stipendium, endskjønt Sagen har havt
sin vanskelighed, saasom samme stipendium er for rum Tid siden
tillagt en anden, hvilket kommer deraf, at hr. magr. Schjøning,
proponerede efter sædvane 3de personer og meldede intet om, at
Sandberg efter billighed burde have det 1 aar endnu; dog kand
Sagen redresseres ved at lade 1 af de sidste 3de udnævnede, som
best kunde taale det, bie efter sit Stipendii udbetaling til aarets
udgang.

Da den Norlandske Post nu er ankommen, saa indstilles til
det høje Collegium, om der ikke med denne samme skal gaae
ordre til Hr. Pors an g er, thi ellers kand hånd ikke ventes hid til
næste Sommer, og hans Nærværelse behøves virkelig jo før jo heller,
naar der skal blive noget af det Lap piske Lexicon, førend Hr.
Prof Leem døer; thi samme brave Mand begynder nu meget meer
at skrante end tilforn og er derhos en gammel mand, som ikke
kand vente at leve meget længe i betragtning af det onde, hånd
i sine yngre Aar har lidt, endskjønt der er intet at udsette
paa hans flid, som endnu er utrættelig og fast overstiger hans
Kræfter. Men da her er intet andet Middel til hans subsistence,
om ikke Missions Gassen skal graveres for meget, end at Hospitalets
Kald bliver gjort ledigt for ham — saa indstilles tillige underdanigst
til det høje Coll. at see Hr. Hammond, værende Hospitals Præst,
befordret til et andet brød, jo før jo heller, paa det at denne om-
stændighed ikke skal legge nogen hindring i Sagen. I det øvrige
kommer det an paa det Høje CoUegii godtbefindende, hvorvidt Hr.
Hammonds forslag i andre maader skal linde approbation.

1) Se nr. 459 ovfr.

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUXNERUS' BREV\'EKSLING. 17

824. Kopibog nr. 4 pag. 95.
1764 d. 25. Januar til Hr. prof. Le em.
Herved sendes endeel af velædle Hr. Professors Msct. tilbage
efter at samme, med deres tilladelse, til lettelse for bogtrykkeren er
omskreven, ved hvilken Lejlighed og noget paa sine Stæder ogsaa
er tillagt, og ordenen, synderlig i henseende til deres begyndelse i
Fortalen, som beqvemmeligst kommer til sidst, noget forandret.
Dette formeldes saa betimeligt, at Trykningen des før kand be-
gynde. Resten skal med første følge, at Bogtrykkeren derfor ikke
skal forlænge opholdes.

825. 1764 28. Februar fra H. Hammond [Trondhjem] i) (StA).

Høyædle etc. Hr. Biscop! D. H,s ærede bekom leg i aftes
Klokken 10, og læste det vel 10 gange, da Propositionen forekom
mig betænkelig; men ieg vendte om, hvor ieg kom fra, til Hr. Soren-
skriver Th am s, som boer der, og spurgde nøyere ud omstændig-
hederne ; leg betænkede og, at De, hvis bestandige grace ieg stedse
til min Død venererer og erindrer med taknemmelighed, holder det
for raadelig at tage derimod ; S u h m meener og saaledes : saa har
ieg i Herrens Navn fatted det forset at tage derimod, NB i haab,
at efter Nannestad bliver De min Bisp igien, og saa kan meget
giøres i denne Tour; beder derfor underdanigst. De vil svare Colle-
gium saa : at leg takker underdanigst for dette Brød, som passende
paa min Helbred, og gierne gav Porsanger Plads, saasom Mis-
sions Sager ere af større betydenhed, end at de taale forhaling, og
derfor haaber, at leg erindres i Tiden ; dog kand ieg ey af Bragnæs
capellanie hverken betale de 200 rdr. til Porsanger eller bekoste
trykning til Missions Historien; men vil gierne arbeyde den ud,
naar Documenta mig leveres, i haab at ieg siden forflyttes, saa at
ieg settes istand til at bekoste Trykning ; paa denne maade er ieg
fornøyet dermed, og taker Hr. Et:[atsraadl Fink: [enhagen] for
hånds stoere omhue og ømhed.

Ieg angrer hiertelig paa Nordrehoug, men Canceliet er altid
plaget af forstoppelse ; vilde D. H. bære den Grace for mig og

1) Med Gunnerus' haaiid : Giv. Collegio Kftcnctn. d. li. .Mails 1764. Se ur.
S27 nedfr.

18 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

skrive som af sig selv, at naar leg fik Nordi'eh:[oug], saa fik Pors-
anger sit og M : [issionen I Historien. Dog heri som De S3'nes, ieg
er fornøyet med Bragnæs.

Dette er det ieg i iiast har resolveret til, da ieg staar færdig
at reyse til min broeder, hvilket er aarsagen, hvorfor ieg ey Per-
sonlig, som ieg burde, før i anden Uge, kand opvarte Dem og
takke Dem for ald Deres goedhed. Men dette Propos er uforan-
derlig, ieg vil til Bragnæs, hvor ufordeelagtig ved første øyekast i
min Situation det synes. Jeg har stedse seet prøver paa, at de er
min Patron, og haaber, de nu viser det endda denne gang, med
saadan Forestilling, at ieg ey døer som Capelian der, thi ieg er ung!

I haab om at De laver alt paa beste, har ieg den ære at recom-
mendere mig, forblivende Deres underdanige Tiener H. Hammond.

826. Kopibog nr. 4 pag. 578.
1764 d. 3. Marts til Hr. Andreas Porsanger angaaende hans
Vocation til Hospitals Præst etc.
Da det Høje Missions Collegii Resolution efter min derom
gjorte Forestilling nu er mig i Skr. af 11. febr. pass. tilmeldet, at
Der. Velærv. skal komme her til Trondhjem som Hospitals Præst
og den gamle Hr. prof. Leems adjunctus, saa tillegger jeg dem
herved ordre, at de saa betimelig som skee kand, tager afsked fra
Finmarken og begiver Dem paa reisen her hid, hvilket dog maaskee
ej før kand skee, end med Kjels Jægt, som denne Sommer gaar
til Vardøe, saa at de i det seneste med sammes retour kunde ventes
hid. Hospitalets Kald bliver nu snart frit, og imidlertid skal der
sørges for, at de ingen Nød her i Trondhjem skal lide. Kunde
De bringe nogle Naturalier og tildels en og anden smuk fjeld
Urt med sig, vilde jeg erkjende saadant med Taksigelse. Det
vilde og være godt, naar Der. Velærv. har gjort sig saa mange
finske Navne bekjente paa urter og andre Naturalier, som i deres
Egn vides, idet at saadant og vil være en hjelp i henseende til det
nye finske Lexicon, som de fornemmelig kommer til at assi-
stere Hr. Prof. Leem udi. løviigt gratulerer jeg dem til denne
deres befordring, ønsker Dem en lyckelig Rejse og er med megen
Ære etc. — — —

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUXNERUS' BREVVEKSLING. 19

827. Kopibog nr. 4 pag. 183.

1764 d. 3. Marts til xMissions-Collegiet ang. Hr. Hammonds^)

Vocation til Bragnæs og Missions Historien.

D. V.s seneste meget ærede af 11. febr. har jeg rigtig erholdet.
Det høje Collegii Resolution angaaende Hr. Porsanger kom vel ikke
saa betimelig, at jeg med sidste nordlandske Post kunde beordre
ham at forføje sig hid til Trondhjem til Sommeren, saasom posten
da allerede for nogen tid siden var afgaaen, og jeg kunde ikke
formaa Postmesteren til at opholde den længere. Men jeg haaber
dog nu med det allerførste at finde Lejlighed til at gjøre Hr. Pors-
anger det høje CoU. Resolution bekjent, saa som den seneste Kgl.
Skatte Forordning tilligemed visse Cancellie og Cam mer ordre maa
uden ophold sendes nordefter.

Jeg aflegger og min underdanigste taksigelse til det høje Coll.
for den grace, samme vil have i at befordre Hr. H. Ham m ond,
paa det at Hospitals Kaldet kand blive vacant for Hr. Porsanger,
naar hånd kommer. Hr. Hammond har givet mig tilkjende, at
hånd er vel fornøjet med Bragnæss Capellanie, om det skulde falde
i hans lod, i Haab at det høje Coll. i fremtiden vil have Naade
for ham til noget bedre ; men hånd declarerede derhos, at hånd af
Bragnæs Capellanie hverken kunde betale de lovede 200 rd. til Hr.
Porsanger, ei heller bekoste trykningen til den Missions historie, som
hånd offererer sig til at udarbeide. Dog tilbyder han sig ligefult
at ville arbejde den ud, naar hånd dertil blev assisteret med for-
nødne Documenter, om hvilket sidste jeg har givet ham forsickring,
hvad de documenter angaar, som findes i Stifts Kisten, saa vel
som og hvad jeg ellers kand have samlet for mig selv, missions
historien vedkommende, som vel bliver den vigtigste hjelp til hans
arbejde, da jeg foruden en del andre Sager besidder si. Hr. Rector
Skankes missions historie skreven med hans egen Haand som
Concept til det E.xemplar, han nedsendte til det huje Missions
Collegium, og hvoraf jeg seer, at Hr. Just. R. Jessen-) til dels
har betjent sig i det saakaldede Danische Bibiiothek, hvilken concept
-1. Hr. Rector Skankes Søn, Sogneprest til Grytten i Romsdalen,

1) Se nr. 2 19, f.Sl og H2a ovfr.
-) Se nr. 247 ovlr.

20 OVE DAHL, BISKOP GUNNERUS. [1906

har foræret mig. Ellers formeente Hr. Hammond, at det nu vacant
værende Nordrehougs Kald i Christiania Stift ikke vilde overstige hans
Kræfter, saasonn Climatet er mildere end her, og naar hånd kunde
være saa lykkelig at erholde dette, som han helst ønskede, saa
forblev hånd ved sit løfte i alle maader i henseende til de 200 rd.
pension til Hr. Porsanger, indtil Hospitalspræsten efter et par aars
forløb bekommer sin fulde Løn med videre.

Jeg har fornummet af bemelte Hr. Hammond, at hånd ved en
Skrivelse fra D. V. incidenter er bleven underrettet om, at Hr. pro-
fessor Leems Msct. om Finmarken og Finnerne skulde paa
Kgl. allernaadigst bekostning blive trykt i Kbhvn. og at Kobberne
dertil allerede vare stukne: i anledning af hvilken Sag, jeg tar mig
den frihed herved at melde, at jeg besidder et, endog efter Hr. Prof.
Leems egen tilstaaelse bedre udarbejdet exemplar af samme Fin-
markens og Lappernes Historie, som Hr. prof. Leem dels egen-
hændig har skrevet, dels og har dicteret en studioso i pennen,
hvorfor jeg gjerne offererer en Copie af mit Expl. til det høje Collegii
Tjeneste, om det skulde forlange. Da alle ting, Hr. prof. Leem i
sin historie skriver om, ere mig og vel bekjente, og der kunde
være et og andet hist og her at observere og tillige undertiden
paa nogle faa Stæder at rette, dog mest hvad Stilen angaar, saa
er jeg tillige gandske villig forivejen at conferere med hr. profes-
soren om saadanne ting og derefter at lade exemplaret renskrive
paa Seminarii bekostning. Ja jeg Iviler ingenlunde paa, at jo
verket vilde imodtages med dobbelt bifald af publico, dersom de
ting af natura 1 Historien, Hr. prof. Leem hist og her berører,
blev noget bedre og tillige nøjagtigere udførte, samt Lin næ i navne
allevegne tilføjede, hvilket jeg holt for, lod sig best gjøre i Anmerk-
ninger neden under Texten, som jeg og er villig til at forfatte tillige-
med en Fortale til bogen. Dog kommer denne Sag an paa det
høje Collegii godtbefindende, saasom jeg for min person har desuden
arbejde nok og intet derved intenderer, uden at Hr. prof. Leems
Arbejde kunde blive til større Nytte og Fornøjelse og bekomme i
det mindste i mange ting et præ for Schåfferi Lapponia^),

1) Lapponia seu gentis regionisque Lapporum descriptio nova verissima,
Leipzig 1675, forfattet af Johan Scheffer (f. 1621 i Strassburg, 1648

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 21

som ellers er meget vel og grundig skrevet fast i alle maader og
ikke har mange vigtige Feil, naar jeg undtager de faa og slette
Tegninger og de vage(?) Navne paa Naturalier,

Naar det kand gaa an uden at præjudicere nogen anden, er
jeg gandske villig til at proponere Hr. Birch^) paa Sneaasen, thi
der er intet at udsette paa ham.

828. Kopibog nr. 4 pag. 185.
1764 d. 9. Juli til M i ss i o ns- K ol leg i et.
— — Hvad mit løfte angaar at assistere med nogle Anmerk-
ninger af natural Historien til Hr. Prof. Leems Lappernes Be-
skrivelse, saa vil det være min største F'ornøjelse ligesom og
min Skyldighed at opfylde samme, om det i saa kort en tid bliver
mig mueligt, hvorpaa jeg højlig tviler, thi paa næste torsdag agter
jeg, om Gud vil, at begive mig paa min Visitats Rejse i Dalernes
provstie, og dermed vil den hele Sommer gaa bort. Den 1ste
Deel af min flora Nor veg. har jeg og allerede begynt at give i
trycken her i T.hjem paa Dansk og latin in fol. med nogle faa
Kobbere til, som vil ogsaa occupere mig, naar jeg kommer
hjem og borttage alle mine frie Timer. Dog, bliver det mig mue-
ligt at gjøre noget ved ovenbemelte anmerkninger inden den be-
nævnte Tid, saa skal det ei staae igjen paa min Siide. — — —
Hr. Porsangers Bestalling bevarer jeg til hans Ankomst, som
ventes at ske i denne eller følgende Maaned.

829. Kopibog nr. 4 pag. 188.
1764 d. 20. Oktbr. til Missions-Kollegiet. Anmerkninger i
henseende til Leems Lappiske Historie etc.
— — — Hr. Lemvig^) har af dato 3die hujus betalt til

prof. i veltalenhed og politik i Upsala, 1667 tillige assessor i antiqvitets-
koUegiet samt 1677 bibliotekar; døde 1679).

1) Se nr, 48 ovfr.

-) Jens Lemvig, prof. Leems svigersen, om hvem se nr. 'J4 og '2b ovfr., 8:^4
ndfr. og selsk. skr. 1891 p. 145, blev ^ (ikke 8/,) 176:^ fra resid. kapellan
i Stjørdalen befordret til sogneprest i det store Opdal prestegjeld, mod efter
sit eget tilbud i to aar at j-de tiis. SCK) rdl. til trykningen af Leems lexikon
og 10*"> rdl. aarlig til sin svigermoder, om luin blev enke.

22 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

mig den 1ste termin af sit offert til det Lappiske Lexici Trykning
med 400 rdl., hvilke samme i næste Regnskab skal blive anførte
Seminario til Indtægt. — — —

Siden der endnu er tid dertil, er jeg gandske villig at fuldføre
mit Løfte i henseende til nogle Anmerkninger henseende til Prof.
Leems beskrivelse over Finmarken og Finnerne, især
hvad natural historien angaaer. Jeg vil til den Ende lade
reenskrive de Capitler af manuscriptet (saasom jeg har det), som
vedkommer mit øjemerke og føje mine Anmerkninger dertil, og,
naar jeg dermed kand blive færdig, skal saadant D. Velb. tilsendes.

830. Kopibog nr. 4 pag. 188.

1764 d. 17. Novbr. til Etatsraad Fine kenhagen.

Jeg beklager og af mit cor(?) den gode Hr. Weldingh,

som nu igjen er kommen til Finmiarken og har der, saasom Hr. Pr.
Sylow^) beretter, været syg fra den 1ste dag af, hånd kom i
landet,") og det værste er, at der synes neppe at være bedre haab
om helbredelse for ham, saalænge hånd der skal forblive, hvorfor jeg
er af den tanke, at dersom ei hans Sundhed imod al forventning
skulde blive god og sterk, hverken hånd er tjent med Finmarken
eller P^inmarken med ham, endskjont jeg kand have den ære oprigtigst
at forsikre, at jeg under ham noget meget bedre end Vadsøe Kald, for
hvilket der udfordres en stærk Kempe. Hånd kunde vel og tjene
Missionen ved sin Pen, endskjønt hånd blev forflyttet til Dan-
mark eller Søndenfjelds i Norge, hvor Climatet kunde være taale-
ligere for ham.

831. Kopibog nr. 4 pag. 188.

1764 d. 15. Decbr. til Etatsraad Finckenhagen

om prof. Leems msct.

D. V.s seneste af 24. Novbr. pass. har jeg havt den ære at

modtage tilligemed fortegnelse paa de capitler af hr. prof. Leems

1) Se nr. 142 ovfr.

2) Smign. nr. 137 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 23

msct., som blive at reflectere paa ved de anmerkninger af natural
historien, jeg har lovet at føje til, saa vidt Hr. prof. Leems msct.
dertil kand give Anledning. — — —

831 a. Kopibog nr. 4 pag. 190
1765 d. 18. Mai. til Etatsraad Finckenhagen.

Hr. Porsanger intercederer for sin broder Samuel

Andersen, som -i 19 Aar har været Finne Skolemester ved
Kielvigs Menighed, men formedelst sin tynde helbred i afvigte
Sommer har maattet frasagt sig samme, at det h. Coll. naadigst
og gunstigst vilde tillegge ham en pension paa 15 rd. aarlig fra
den tid af, hånd qvitterede, at hånd ikke med hustrue og 6 smaa
børn skal ynkelig omkomme. Han har meget got Skudsmaal af
Hr. Missionario Schøning^) og hans forældre har villet opofre
alle deres 3 Sønner til missionens Tjeneste. Hr. Porsanger assi-
sterer efter formue sine fattige forældre; men beklager, at hånd i
nærværende omstændigheder, allerhelst da hånd er bleven gift,
ikke er i stand til at recke sin broder haanden. — — — Det
første hæfte af Hr. Prof. Leems msct. over Finmarken har jeg
endnu ickun af ham faaet reenskrevet og indrettet, som hånd vil
have det, og samme skal med næste post tilligemed mine An-
merkninger derover nedsendes, og siden kand hver Postdag nogle
hæfter blive nedsendte; thi Msctet er nu næsten gandske reen-
skrevet, og jeg er og kommen vidt i Arbejdet med mine Anmerk-
ninger, saa at det hele Msct. med alle sine Anmerkninger kand
ventes nedsent, om Gud vil, (inden) næste St. Hans Dag; thi
saasom jeg da har sat mig for at visitere i Romsdalen og paa
Nordmøer, samt i Foesens Pi'ovstie, saa maa jeg før den tid have
bemelte sag færdig. Til Nordlandene har jeg denne sommer ej
tordet vove mig, saasom min Helbred har forbuden mig det
aldeles, da jeg denne vinter har været meget syg og ofte senge-
liggende, saa at der undertiden har ickun været lidet haab til
Li\'ct. Nu begynder jeg først saa vidt at komme mig, at jeg
tør begive mig udi luften. — — —

'i Jac. l'"lia.s Schoning, se nr. 154 ovfr. oi; sclsU. skr. IS''.' pag. ()0.

24 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

832. Kopibog nr. 4 pag. 191.
1765 d. 25. Mai til Etatsraad Fine k en hagen
med Msct. og Anmerkninger.
Herved har jeg den Ære efter Løfte at nedsende det 1ste
hæfte af hr. Prof. Leems Msct. tilligemed mine Anmerkninger
derover. Længere gaaer ikke det første Capitel, og med næste Post
skal continuationen følge. Det er mig umueligt tillige at levere
nogen latinsk oversettelse af mine Anmerkninger, da saadant vilde
betage mig for meget tiden, naar jeg skulde først skrive i et Sprog
og siden oversette det samme i et andet, endskjønt det vel kunde
være mig lige meget, i hvad Sprog jeg conciperede. Efter mine
tanker bliver det derfor best at lade Candidatus Briin niche ^) paa
Eilertzens Collegio, som har gjort sig bekjent ved sine Afhand-
linger i Naturhistorien, oversette mine Anmerkninger i det latinske.
Dog fører jeg ham an ickun af de Aarsager, fordi jeg ingen anden
kjender, som er Arbejdet saa vidt voxen som hånd; og meener
jeg, at den Sag kand ingen difficultet have, da mine Anmerkninger
blive ej saa overflødige og for det meste gandske korte. Naar der
havdes god tid dertil, saa maaskee der kunde vel og her findes en
Candidat, som gjorde oversetteisen under min Opsyn ; Men jeg
befrygter, at saadant vilde trainere tiden for mig, da de, som dertil
kunde v^ære duelige, har desuden den hele dag nok at bestille. Ej
at melde om, at jeg for St. Hans Dag neppe vilde have tid til at
oversee og corrigere nogen version. I øvrigt holder jeg det for al-
deles fornødent, at hr. Prof. Leems msct. bliver nøje confereret
med det gamle, og at saavel den Danske text som den latinske
Oversettelse i alle Maader bliver forandret efter det nye Exemplar,
dog ligegyldige ting og constructionen undtagne ; hvilke forandringer
heller ei kand, efter mine Tanker, foraarsage stort Bryderie.

833. Kopibog nr. 4 pag. 191.

1765 d. 1. Juni til samme med Anmerkninger over Leems Msct.

Jeg har herved den Ære- at nedsende 1) 2det, Sdie og 4de

Cap. af Hr. Prof Leems Msct. fra p. 9— 104 incl. tilligemed mine

Anmerkninger over det 3die og 4de Cap. pag. 7 — 14. 2) — — —

1) Marcus Thrane B r ii n n i c h. se aarsskr. 1888 — 90 p. 239 og nr. 799 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUXNERUS' BREVVEKSLIXG. 25

834. Kopibog nr. 4 pag. 191.
1765 d. 8. Juni til Etatsraad Finckenhagen..

Mine nedsendte Anmerkninger over det Iste samt 3die

og 4de Capitel ere ventelig til rette Tiid nedkomne tilligemed iMsctets
4re første Capitler. At samle mine Anmerkninger til et Cap. gaar
ei an (endskiønt de fleste vel blive ved det 13de Cap. om fiske-
rierne), da hist og her nødvendige Anmerkninger behøves, saa-
som D. V. noksom selv skjønner, naar de ickun behager at give Agt
paa især det 4de Cap. om et langt Straa, som Finnerne bruge i
deres Handsker for varme skyld. ^) Hvo i al verden kand læse
saadant uden med ønske, at faae Kundskab om dette lange Straaes
botaniske Navn med videre. Ligeledes findes hist og her en hoben
Norske Navne, i Anledning af Jagt, Fiskerie og saavel paa Dyr, som
ingen Udlænding, ja neppe nogen Dansk kjender. Hvor kjedsom-
meligt vil det ikke være for h.s Maj. og enhver Læser, naar saadanne
Ting ei korteligen forklares, at det kand vides, hvorom der tales.
Følgelig skal jeg, om h. Exe hr. Præses og de øvrige højtbydende
Herrer behager, continuere at nedsende mine Anmerkninger paa
den Maade, som er begyndt. Siden jeg seer, at det høje Coll.
vil bekoste Kobbere, skal jeg og gjøre mig en fornøjelse af at
nedsende nogle faa Teininger, som kunde give verket en lustre,
da saadanne Teininger ej skal komme til at forestille Ting, som alle-
rede tilforn vare aftegnede eller noksom bekjente. Skulde det h.
Coll. approbere min ringe Tanke om at lade Msctet rette efter det
senere nedsendte, saa troer jeg, at tilforn ommelte Briinniche i
en hast expederede deslige Ting til største fornøjelse, saa at verket
gjerne for den Sags skyld kand komme fuldkommen betids herud.
Det 5te Cap. har jeg endnu ikke faaet fra hr. Prof. Leem reenskrevet
og rettet, som det bør være; men med næste post haaber jeg at
kunne nedsende det og maaske mere tilligemed mine Anmerkninger,
naar og hvoi- de kunde behøves. Imidlertid arbejder jeg nu paa
mine Anmerkninger til det 13 Cap., som blive vidløftigst. Hr. Prof.
Leem har talt om nogle forbedringer til det allerede nedsendte 2det
Cap. om Sproget, som hånd vilde lade mig tilstille for at afsende

') Seiinegræs, en art Curex (oftest C. ren'can'n).

26 OVE DAHL. BISKOP GUXNERUS. [1906

dem med Posten. Faaer jeg dem betids, saa skal de hermed følge.
Hr. F urs te nb er g ^) er i disse dage reist herfra til Kiøbenhavn,
og hans Embede betjenes forsvarlig imidlertid ved Hr. Junhans-),
hvorfor hånd recommenderes D. V. paa beste maade, da de kand
være forsikret, at hånd er en oprigtig, gudfrygtig og retsindig
Mand, der har udviist al Troskab og Flid i sine Embeder og er
derhos crandske vel begavet, —

835. Kopibog nr. 4 pag. 191.

1765 d. 15. Juni blev sendt Forbedringer til det 2det Cap. af
hr. Prof. Leems Msct., som handler om Sproget, item det hele
5te Cap. med nogle faa Anmerkninger derover. Ligeledes Begyn-
delsen af det 6te Cap., hvorhos blev indberettet, at der af dags
dato var gjort forestilling til General Kirke Inspections ColL, at alle
Disciple og studerende maatte forbindes til at legge sig efter et vist
studium af Natural Historien, Physik eller Mineralogie, og at
Seminaristerne, som skulde bruges til missionen i Finmarken, maatte
tilholdes det samme, ligesom allerede skeed var med dem, som
afsendes til Grønland.

836. Kopibog nr. 4 pag. 191.

1765 d. 29. Juni.

Herved har jeg den ære at nedsende det sidste Hæfte af det
6te samt det hele 7de og 8de Cap. af Hr. Prof. Leems Msct. fra
p. 29 — 60 incl. tilligemed mine Anmerkninger over det alt tilhobe
fra Nor. 19 — 26 incl. Med næste Post kand ventes mere, allerhelst
da jeg for min helbreds Skyld ikke vovede at begive mig paa min
foresatte visitats Rejse til Nordmøers og Romsdals samt Foesens
Provstier.

P. S. Den følgende Post, som afgik den 6te Juli blev intet
nedsendt med.

837. Kopibog nr. 4 pag. 191 f.
1765 d. 13. Juli.
Herved har jeg den Ære at nedsende det 9de, 10de og Ilte,

1) Se nr. 193 ovfr.

■^) Thomas Junghans, se nr. 10 — 12 ovfr. og selsk. skr. 1891 p. loj

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AK GUNNERUS' BREVVEKSLIN'G. 27

saavelsom det 12te Cap. fra pag. 1 — 52 incl. tilligemed mine An-
merkninger fra p. 27 — 84 incl , hvoraf de sidste referere sig til
næstfølgende Hæfte, som næste gang skal nedsendes. — — —

838. Kopibog nr. 4 pag. 192.
1765 d. 20. Juli.
Herved har jeg den ære at nedsende Continuationen af Hr. Prof.
Leems Msct. fra pag. 53 — 68 incl. tilligemed mine Anmei'kninger
fra p. 25 — 32 incl. De faa resterende, til disse hæfter henhørende
Anmerkninger skal følge med næste Post. Den Teining paa
SkoddefoV) som jeg Anmerkning 100 henviser til, skal følge, saa
snart jeg faaer den færdig, da jeg driver paa Skildrern alt, hvad
jeg kand, saa vel i henseende til denne som 3 til 4 andre Teininger.

839. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 3. .Aug. blev under Couvert til EtR. Finckenhagen
nedsendt 1) Prof. Leems msct. fra pag. 69—84 inclus. og 2) An-
merkningerne dertil fra p. 33—46 inclus., Nor. 107 — 134 inclus.

840. Kopibog nr. 4 pag. 192.
1765 d. 10. .Aug. — — — Med dette brev (nr. 50 ovfr.)
fulgte Leems Msct. p. 85— 88 incl., dito Anmerkninger p. 47. 48.,
Nor. 135—1 ^9 inclus.

841. Kopibog nr. 4 pag. 191.

1765 d. 31. August til Etatsraad Finckenhagen

om Prof. Leems Msct. (m. v.)

I .Anledning af D. V.s seeneste meget ærede af 3 hujus har

jeg talt med hr. Prof. Lecm om det Cap. i hans msct. angaaende

Sprogene, og hånd declarerede, at det nu dependerede gandske af

det h. CoUegio, hvad derved skulde gjøres, og hvor meget deraf

skulde tryckes, og kand jeg heller ikke nægte, at det kom mig altfor

vidløftigt for. løvrigt kand jeg ikke dømme derom, hvor vit det

kunde behøves deraf at gjørc el udtog for at foje til det forrige

Manuscript, da jeg ikke har Msctet ved haanden og desuden ikke hii-

') 'l'otanus gloltis.

28 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

sker, hvad formerelse det siden har faaet. Hvad det øvrige angaar,
som endnu staaer tilbage, saa skal alt saadant betimeligt ned-
sendes tilligemed den latinske version af mine følgende Anmerk-
ninger. 2 Teininger har jeg færdige: den ene er paa Bogstav-
Hummern^) og den anden paa Lodden, hvoraf de finmarkiske
Loddefiskerier har faaet sit Navn. 2de har Skildrern endnu under
Hænder, som jeg venter, at hånd i en 8 dages tid bliver færdig
med, hvoraf den ene Teining er paa en strand-Sneppe, Ploug-
manden^), og den anden paa Uern eller Rødfisken, som uden-
for Norge er lidet bekjent. Men Skildrern undskylder sig nu for
at illuminere Teiningerne, uagtet hånd saadant først havde lovet,
saasom hånd fejler visse farver og foregiver ej at have øvelse nok
i at male med vandfarve. Dog mener jeg det ingen difficultet skal
have med at lade saadant skee i Kjøbenhavn, saasom farven nøje
skal angives og bestemmes. — — —

842. Kopibog nr. 4 pag. 192.

1765 d, 12. Oktbr. til Etatsraad Finckenhagen

med Prof. Leems Msct.

Herved har jeg den Ære at tilsende D. V. Continuationen af Hr.

Prof. Leems Msct. fra det 14de indt. Begyndelsen af det 20de

Cap., som er fra pag. 1 — 108 incls. Fortalen, som. jeg i mit seneste

lovede at ville besørge oversat, har Hr. Prof. Leem faaet tilbage

for selv at udstryge, hvad hånd syntes at kunne udelade, og for-

meente hånd, at det blev best, at det h. Coll. besørgede den oversat

ved Hr. D. Hager up ^), da Dedicationen tilligemed Verket .selv

ved ham var bleven oversat, paa det ikke Stilens uligheder i henseende

til Fortalen og det andet skulde formeget falde i øjnene, hvori jeg

og gandske bifalder ham ; hvorfor de med næste Post fra Hr. Prof.

Leem bliver nedsendt. — — —

^) Nephrops norvegicus.

2) Vistnok = Skoddefol i forr. brev.

3) Eiler Hagerup. senere biskop i iiergen og Kristiansand; se Biogr. Lex.,
bd. 6, s. 478.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' FiREVVEKSLLVG. 29

843. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 19. Oktbr. til Etatsraad Finckeniiagen.
Herved har jeg den Ære at tilsende D. V. Begyndelsen af Hr.
Prof. Le em s Msct., som er Titel-Blad, Dedication og Fortalen
tilligemed den forhen opsente latinske Oversettelse af Dedicationen
saavel som alt det øvrige af Msctet. selv, som hidtil hos mig har
været beroende, se. fra p. 109—431 inclus. — — —

844. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 9. Novbr. til Etats-Raad Finckenhagen.
Herved har jeg den i^'^re at nedsende Begyndelsen af mine
Anmerkninger tilligemed den latinske oversettelse jeg har besørget,
se. Nor. 1 — 8 incl. og skal de følgende Hefter efter Haanden følge.
For den hjelp det høje Colleg. har været saa gunstigt at forunde
Seminaristen Bjørnsen^) tacker jeg underdanigst i det Haab, at
at hånd ved sin flid og gode Opførsel vil blive Missionen til Nj'tte.
Hr. Sigvard K ildals-) donation, bestaaende i Køllefjords præste-
gaards overladelse til Eftermændene, har jeg, saasom D. V. gandske
rigtig formoder, allerede tilforn hørt noget om, men det er mig
gandske vel bekjent, at Husene var i en slet tilstand i Aaret 1759,
da jeg var i Finmarken, saa at jeg om Natten et par gange maatte
fløtte af et Kammer i det andet, formedelst den sterke blæst jeg
ej kunde udholde i Sengen, under hvilken en mængde Ryskatte
eller Hermelin havde deres bolig. Den gode Hr. G røvers^) Em-
beds Papirer og bøger vare og af fugtighed saa ilde tilreden, at
mand neppe kunde tage dem i Haanden; og ynkede jeg især den
brave mand og hans kjæreste i henseende til deres Sundhed, som
i den fugtige og slette bolig havde lidt meget. Dog skal jeg ei
ermangle at gjøre ved Sagen, hvad mueligt er, dersom husene
endnu ei skulde være satte i tilbørlig Stand Strinde og Sælboe

1) Ole B j o r 11 s c II, I". 1739 i 'riondlijoin, dimitleiet Ira dcii derværende skole

1763, blev 1772 missionær til SUjervo, 1777 sogneprest til Kjolleljord

oj^ 1788 lil Varde og provst i provstiet, dode 17'M,
■-) Se nr. 1 79 ovfr.
•') Niels Grover, f. 1722 i Hadsel, dimitteret iia 1 roiuinjems sUole 1750,

teolog, kandidat 1750, 1754 missionæ'r til Varanger, 1757 sogneprest til

Kjollcfjord, 1766 til llaa paa .Kæderen, dode 1790.

30 OVE DAHL. BISKOP GCXXERUS. [1906

Fogderiers Konge-Tienders auction har jeg berammet tilden 3. febr.
tilkommende Aar. Den forrige forpagter Stør ker B rønneisen
har aarlig givet 448 rd., og underhaanden har Hytte Skriver Gert
Busch i Sælboe ved Hr, Prof. Leem budet aarl. 500 rd., og saa
meget mener jeg mand og paa auctionen skulde faae, endskjønt be-
melte Busch skal have ladet sig forlyde med til Hr. Prof. Leem,
at nand ej vil vedblive sit bud, naar det kommer til Auction. Men
jeg formener, at mand kand lade det derpaa ankomme. Dog kand
jeg ei vide, om mand naaer den gandske Sum, naar forpagteren
tillige skal betale auctions bekostningen, saavel som den aarlige 8.
p. Cent. Skat, som af Tiende svares, hvilken sidste ovenmelte Busch
har forpligtet sig til. Da jeg er af de Tanker, at mand snarere naaer
et ønskeligt bud, naar forpagtningen skeer paa en 6 Aars tid for-
medelst den store forskjel, som her falder i henseende til gode og
slette Aar, saa bliver det nok best, at forpagtningen varer saalænge.
Hr. Prof. Leem gjør visselig sit Arbeide suckende i sin høie Alder,
da hånd aldeles ikke har sin Udkomme; omtrent 100 rd. gaaer bort
af hans løn i rente penge, saa at han neppe har 400 rd. tilovers,
hvoraf hånd slet ikke i Trondhjem kand leve. Hvorfor jeg tar mig
den frihed underdanigst at intercedere for ham, at det h. Coll. vilde
væie saa naadigt og gunstigt mod den brave og utrettelig flittige
mand at unde ham aarlig 100 rdrs. tilleg, allerhelst da der aarligen
vil overskyde en 300 rdr. paa ovenmelte tiende til beste for Se-
minarii Cassa, og samme er i den stand, at den desuden kunde
contribuere saadan aarlig udgift. Hr. Prof, Leem er en mand af
høj alder og bliver nu meget svagelig, saa at denne byrde for Gassen
vil efter al formodning ickun vare i gandske faa Aar. — — —

845. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 16. Novbr. til Etatsraad Finckenhagen.

Jeg har herved den Ære at nedsende D. V. continuationen af
mine Anmerkninger til Hr. Prof. Leems Mst. baade paa dansk og
latin, se. fra N. 7—47 incl.

No. 4J TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLXG. 31

846. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 23. Novbr. til Etatsraad Finckenhagen.
Herved har jeg den Ære at nedsende D. V. continuationen af
mine Anmerkninger til Hr. prof. Leems Msct. baade paa dansk og
latin fra n. 48 — 81 incL

847. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 30. Novbr. til Etatsraad Fin c k en li age n med Anmerk-
ninger til Hr. Leems Msct. fra n. 81 — 106 incl.
Derpaa blev saaledes skrevet : Skildreren er meget langsom og
uvillig, uagtet jeg har luvet ham for hånds Arbejde alt hvad hånd
efter Billighed begierer: Hvorfor Tegningerne blive mod min Villie
færre end jeg først havde tænkt, da hånd ikke alene er uvillig med
at illuminere, men endog med at tegne, saasom hånd synes et ansigt
og en Kane gaar ham hastigere fra haanden og foraarsager ham
ikke saa meget bryderie som mine Sager, og meer end een, der
kand tegne efter Naturen, har mand ikke i Thiem. — — —

848. Kopibog nr. 4 pag. 194.
1765 d. 7. IJecbr. til Etatsraad Finckenhagen.
Herved har jeg den Ære at nedsende Fortsettelsen af mine
Anmerkninger paa dansk og latin til hr. Prof. Leems Msct. fra
No. 107 — 128 inclus. tilligemed en Tegning paa Hummer Kongen
eller Bogstav Hummern, henhørende til Anmerkning 191
iblandt de følgende. Der kommer vel 2 Tegninger endnu før denne,
hvoraf den ene er paa So Or ren ^;, Anas spectahilis Linn., som
Brisson-) kalder en And fra Hudsons bay og er hverken bleven
Hr. Strøm ell. Hr. Briin niche hidindtil bekjendt. Den er af en
forunderlig Skabning paa Nebbet. Den anden bliver vores Uver.
Men jeg har gjort begyndelsen med at nedsende Tegningen paa
Hummern, saasom de.ine først er bleven fæ dig. Kobberet bli\-er
stuckct efter den blegere med Vand-farve, som Navnet er skrevet
hos, men illuminationen skeer efter den med Olje farve malede Teg-
ning. Den førstmelte er egentlig bleven tegnet med tusch og det

') Smlgn. lir. IL'I ovlV. og Strom .Søiulmors liosUiivclso p. Ibl.
-) Se nr. 'l'i'A ovlV.

32 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

meget smukt af vores Skildrer, Schweiger, men siden gjort
Forsøg af en anden Maler, navnlig Dahl, at illuminere det med
Vand farve, som dog ei vilde lyckes for ham, hvorpaa den anden
Tegning med Olje farve blev gjort af samme Maler. — Det
gjør mig ondt for den gode Hr. Furstenberg, at band, saa som
jeg af D. V.s sidste meget ærede fornemmer, ei kand gjøre sig
haab om, i Anl. af den nu værende Vacance her i Stiftet at blive
hjulpen.^) — — —

849. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 14. Decbr. blev (sendt) Continuation af Anmerkninger til
Prof. Leems Missions Historie, se. de Danske fra Nor. 129 — 167
incl. og den latinske overs'ettelse fra Nor. 129—182. — — —

850. Kopibog nr. 4 pag. 194.
1 765 d. 28. Decbr. til Etatsraad F i n c k e n h a g e n med Slutningen
af Anmerkningerne til Prof. Leems Msct,
Herved har jeg den ære at nedsende Slutningen af mine An-
merkninger baade paa dansk og latin tilligemed 2de P. M. for Set-
teren og Corrector i Henseende til Anmerkning 116 og 122 og deres
Forandring. Den resterende Tegning paa S ø-O r ren haaber jeg
med det allerførste at kunne nedsende, da dette Arbeide saaledes
fra min Side er aldeles afgjort. Jeg burde vel, i sær i de første An-
merkninger, have citeret Hr. Justits-Raad Jessens Norges Beskri-
velse^), men Hr. Prof. Schøning fik den til laans et par Dage,
efler at jeg selv havde faaet den, og jeg har endnu ikke faaet den
tilbage. Jeg tviler nu ingenlunde paa, at jo det H. CoUeg. gunstigst
drager omsorg for en duelig Corrector, og som vil have nøje Til-
syn med mine Anmerkninger, at de blive ordentlig aftrykte; og
mener jeg, at al confusion desto tryggere kand eviteres, da den,
der skal have opsyn med trykningen, har baade latinen og dansken
for sig, endskjønt den latinske oversettelse ikke altid er skeed ord
for ord, men mere søger at udtrycke sensum og hoved Sagen. Naar
bemelte Opsynsmand forud læser Anmerkningerne igjennem og

1) Se nr. 193 og 834 o vir.

2) Se aarsskr. 1888—90 p. 204 samt nr. 247 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 33

skulde deri forefinde noget, som kom ham betænkelig for, saa blev
det vel og best, at hånd derom betids corresponderede med mig.
I øvrigt skal det være mig meget kjært, om mit Arbeide er efter
H. Exe. Hr. Præsidis og det gandske H. CoUegii Behag.

851, Kopibog nr. 4 pag. 193.
1766 d. 18 Januar til Etatsraad Finckenhagen med Sø-orren etc.
Jeg har herved den Ære at nedsende sidste Tegning paa Søe-
orren; paa Indlagde Seddel staar Fuglens latinske og danske Navn,
samt tallet i anmerkningerne, hvor Tavlen henhører, just saaledes som
det bør stikkes ; jeg har endnu ingen Regning faaet derpaa, hvorfor
jeg heller endnu ikke kand lade D. V. vide, hvad Skildrer og Maleren
forlange for disse Tegninger tilhobe. — — —

852. Kopibog nr. 4 pag. 195.
1766 d. 14. Febr. til Hr. Andreas Porsanger om at assistere

Prof. Le em.
Da det H. Missions Collegium lader sig være højst angelegen,
at det Lappiske Lexicon, som Hr. Prof. Leem har under Hæn-
der, og som højstbemelte Collegium meget gjerne seer tillige at
maatte blive oversat paa latin, allersnarest mueligt var kunde komme
for lyset, men saadant umueligt formedelst Professorens Alderdom
og aftagende Sinds og Legems Kræfter er at haabe, med mindre
hånd strax paa det flittigste assisteres, saa skeer dette, for at lade
Der. Velærv, vide, at det er det H.Collegii villje, at de i henseende
til bemelte Arbeide af alle Kræfter assisterer Hr. Prof. Leem, hvortil
jeg ingenlunde skulde paatvile, de jo vil findes villig i Betragtning
af det gode, de af missionen har nydt og fremdeles kand vente
dem, ligesom de og i den orden kand vente med det første at
erholde de 200 rd. frie, som hidtil af Hospitalets Kald er svaret
til Seminarium, da de ellers paa den gandske Summa i følge det
Kgl. Rescript ikke kand gjøre sig noget vist Haab. Til den Ende
vilde de allerl'ordeligst begynde med ovenmelte Arbeide og deri at
udvise den beste Conduite, mueligste flid og beste Skjønsomhed,
hvorom jeg dog ellers ingen Anledning har at tvile.

34 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

853. Kopibog nr. 4 pag. 195.
1766 d. 14. Febr. til Prof. Knud Le em angaaende det Lap-
piske Lexicon og hans Løns forbedring.
I skrivelse af 1ste hujus har Hr. Etats-Rd. Finckenhagen
paa det høje CoUegii vegne saaledes tilmeldet mig : „Skulde auctionen
paa Strinde og Selboe Konge Tiende udfalde efter Ønske, vil CoU.
sær efter D. H.s forestilling vist ej glemme Hr. Prof. Le em, hvis
Tarv baade desto vissere og bedre vilde lettes, om paalidelig
forsickring blev given, baade med det forderligste at see Begjm-
delsen af hans Arbeide i trycken, og at samme udkom efter
CoUegii ønske og begjering, nemlig med hosføjet latine Overset-
telse, hvilket auctor vel melder at ville blive ej allene alt for
vidløftigt i Henseende til den store Mængde derivata, der ud-
ledes af mangfoldige primitivis, men og fast umueligt at exprimere
i dansk uden ved vidløftig circumscription, og mere i Latinen, da
Coll. derimod anseer alle Ord, som i Lexico anføres uden de hos-
satte danske, at være spilte og til ingen nytte uden for Lapperne,
som desuden forstaae dem, og holder for, at hvad som kand gives
paa dansk, lader sig og føjelig gjøre paa latin, saa at alt det, som
ikke paa dansk (for hvis skyld Lexicon udkommer) kand ud-
tryckes uden ved vidløftig paraphrasin og circumscription, burde
efter CoUegii tanker udelades som unyttig for dem, der ved Hjelp
af Lexico fuldkommen vilde lære Sproget". Paa Grund heraf har
jeg ikke taget i Betænkning paa Hr. Prof.s vegne at give Coll.
den forsickring, at højtsamme herom kunde gjøre sig gandske vist
Haab, og har jeg til den Ende, af dags dato, i eftertryckeligste
terminis beordret Hr. Por sanger^) i henseende til dette Arbeide
af alle Kræfter at assistere, saa at mand med det allerførste kunde
nedsende til det H. Collegio det første Ark tr3^kt.

854. Kopibog nr. 4 pag. 194.
1766 d. 15. Febr. til Etatsraad Finckenhagen angaaende
Se min ar ii Tiende (m. v.).
— — — Med Seminarii Tiender, som den 3. hujus paa forpagt-
ning paa 6 Aar paa offentlig auction bleve opbudne, faldt det meget

1) Se foreg. brev.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 35

vel ud. De bleve Gert Busch^), Bergskriver ved Selboe Verk,
som den høistbydende tilslagne for 750 rd. aarlig afgift, paa hans
broders Hr. Auctions Directeurs Svend Busches Caution med videre,
som behagentlig erfares af medfølgende verificerede Gjenpart af
auctions forretningen. De ere begge meget brave og vederhæftige
folk, dog har jeg for desto mere Sickerheds skyld forlanget den sidstes
formelige Caution. Alle vedkommende bøjgder komme ikke ind med
noget bud, hvorfor jeg lod slaae de enkelte bud sammen for at
see, om nogen vilde byde højere, saa som da og skede.

I betragtning af saadant lyckeligt Udfald og paa Grund af det
H. Collegii gunstige løfte, tviler jeg ingenlunde paa, at jo Hr. Prof.
Le em erholder et Tilleg til sin løn, som hånd saa højlig trænger
til, da hånd i sine nærværende Omstændigheder lider Nød, hvilken
Sag jeg derfor underdanigst paa beste maade vil have det h. Col-
legio recommenderet.

Det H. Collegii forlangende i henseende til hans Lexicon,
vil jeg ikke paatvivle, hånd jo af yderste Kræfter bemøjer sig for at
gjøre fyldest, saasom hånd og har lovet, og skal jeg ikke ermangle at
drive derpaa, at begyndelsen dermed med det første skeer, hvilket
og er saa meget meer fornøden, da hans Skrøbelighed og Alder-
dom tiltager, og Hr. Porsanger endnu ikke har gjort sig meget be-
kjendt med hans Arbeide. Til denne Ende har jeg tillagt Hr.
Pors anger skriftlig Ordre ^) at assistere Hr. Prof. Leem af alle
Kræfter, og har jeg, i haab om det H. Collegii approbation, ladet
ham vide, at hånd ikke faaer de 200 rd. af sit Kald frie, med
mindre hånd udviser al flid i at gaa Professoren til haande, aller-
helst da det, i følge det Kgl. AUern. Rescript af 24. Mart. 1752,
dependerer af det H. Collegio, om hånd skal have de 200 rd.
gandske eller tildels.

Da nu bemelteTiender til Seminario ere hjemfaldne, saa har jeg til-
lige herved den ære at melde, at Skognens og Størdalens Sognepræster
paa grund af nysbemelte Rescr. gjør sig Haab om at blive befriet
fra den aarlige pension til Semin., ligesom og Missions Contingentet,
80 rd., ved denne Lejlighed hjemfalder til missions Gassen.

») Smlgn. nr. S44 ovfr.
2) Se nr. 852 ovfr.

36 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

855. Kopibog nr. 4 pag. 195.

1766 d. 8. Marts til Etatsraad Fine kenhagen angaaende

Hr. Porsanger i Henseende til det lapp. Lexicon,

item Seminarister, som dimitteres, etc.

Herved har jeg den Ære at tilsende D. V. en vidløftig Skri-
velse fra Hr. Porsanger i Anledning af min ham tillagde ordre
at assistere Hr. Prof. Leem paa det flittigste i Henseende til det
udgivende lappiske Lexicon. D. V. seer deraf, at hånd under-
danigst venter et tillæg til sin løn for saadant extraordinairt Arbeide,
samt ordentlig at blive Hr. Prof. Leem adjungeret i haab at succe-
dere ham efter hans Afgang, tilligemed at være Hospitals Præst-
Alt hvad jeg derved underdanigst kand have at melde, er følgende:
1 . Seminarii Cassa taaler, at ham bliver forundt et aarligt tillæg af
50 rdr. og derover alt efter det H. Collegii gotbefindende. 2. Jeg
formoder, at det er d. h. Collegii Intention, at Hr. Porsanger skal
succedere Hr. Prof. Leem, som Lector ved Semin. Lapp., og at
hånd derfor kand blive velbemeldte Prof. Leem adjungeret med saa-
dant haab. Dog synes det, efter mine ringe Tanker, ikke at behøves,
at hånd i sin tid skulde faae Hr. Prof. Leems fulde løn, da hånd
nok kand være fornøjet med 200 rdr. aarlig af Seminario, naar
hånd tillige bliver Hospitals Præst.

Til Foraaret blive ingen Seminarist herfra til Academiet dimitteret.

P. S. Maaskee det blev bedre, at Hr. Porsanger i sin tid fik
Character som Lector og ej som Prof. ved Seminariet, saa som
den sidste Character kunde foraarsage ham flere Udgifter og ud-
fordre en kostbarere Levemaade. — — —

856. Kopibog nr. 4 pag. 195.
1766 d. 22. Marts til Etatsraad Finckenhagen.
— Hvad Hr. Prof. Leems Dedication angaar, saa de-
penderer det af det høje CoUegium, om forandringen skal gjøres
der nere eller heroppe. Af de- 2de Aftryk af Kobberne paa Bog-
stav-Hummeren, somD. V. har været saa god at tilsende mig,
dømmer jeg saaledes. Det, som grunder sig paa min uforandrede Teg-
ning, er gjort efter et friskt Exemplar og kort derpaa confereret med
en levende bogstav-Hummer, som jeg siden har faaet af en fisker

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 37

i byen, og paa friske og levende Exemplarer seer mand ikke meer
til nogen bogstav eller tegning, end hvad jeg har ladet vise paa
den nedsendte Tegning, som er gjort i mit Huus under min Opsj'n.
Det andet Aftr3'k derimod grunder sig paa et gammelt indtørket
Exemplar. Dog seer den anden gandske artig ud, og da faa faaer
den gandske frisk at see, saa vil vel de fleste vente bogstaverne,
men jeg har i min dertil hørende Anmerkning med fliid tiet derom,
saasom jeg ikke kunde bemerke deslige figurer, mens den var frisk.
Jeg bør heller ikke forglemme at tacke D. V. skyldigst saa vel
paa egne som paa den brave Hr. Stiftsprovstens Vegne for den God-
hed, de har for hr. Fiirstenberg.^) Det var at ønske, at hånd
snart kunde blive hiulpen, og meener jeg, at hånd i henseende til
sin lange Tjeneste bør have præference for hr. Heltberg,-) end-
skjønt jeg af mit corde ønsker, at ogsaa denne brave mand kunde
blive hiulpen; men allerbest var det, om hånd, formedelst sin svage
og meget tynde Helbred, kunde komme Søndenfjelds eller og endog
til Danmark.

857. Kopibog nr. 4 pag. 196.
1766 d. 17. Mai. At jeg er fornøjet med, at Hr. auct.s Direct.
Busch paa sin hr. broders vegne ^), udbetaler til hr. Prof. Leem 50
rdr. af den 1ste termin af Seminarii Tiendes forpagtning, og at
samme summa siden i bemelte termins udbetaling bliver mig de-
courteret bevidner J. E. G.

858. Kopibog nr. 4 pag. 198.
1766 d. 3. Mai til Prof. Knud Leem.
Under 19. April sidstleden er mig saaledes bleven rescriberet,
at det høye Collegium i Anledning af mit Forslag til deres Løns
Forbedring, ey, ved seneste Samling, har været at formaae til at
determinere nogen vis Sum dertil, og at dermed faaer beroe til
Hr. Prof. nedsender en trykt Prøve af det belovede Arbeyde med
Lex i CO, som kunde forevises H. M., saavelsom, at om Collegiet
skiønt skulde beqvemme sig til forinden at tilstaae Hr. Professor

1) Se nr. 193 og 848 ovfr.

-) Se nr. 50 ovt'r.

^) Smign. nr. Hn4 ovfr.

38 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

nogen Forbedring, samme da skulde cessere, naar intet blev præ-
steret. Dette, som aldeles interessent for Hr. Professor, har jeg
ike skuldet ermangle tienstligst at communicere dem tilligemed
den Efterretning, at jeg ogsaa af dags dato har beordret Hr. Pors-
anger alvorlig at tage sig Sagen an.

859. Kopibog nr. 4 pag. 198.
1766 d. 3. Mai til Hr. Andreas Porsanger.
Under 19de April sidstleden er mig bleven rescriberet, at det
H. Collegium endnu ike har kundet determinere sig til nogen re-
solution paa Deres Ansøgning, men at de i det øvrige, naar H. M.
faaer en trykt Prøve at see af Lexico, kunde giøre sig Haab om
tillæg, ligesom de og kunde være vis paa at succedere Hr. Prof.
Leem, naar han frafalder, som lector ved Seminarium Lapponi-
cum. Hvorfor jeg ikke paatvivler, at D. V. jo nu antager sig
benævnte Lexicon med Fliid.

860. Kopibog nr. 4 pag. 197.
1766 d. 12. Juli til Etatsraad Finckenhagen.

Hr. Weldingh, som ved sin Nærværelse i Kjøben-

havn blev befalet at oversette et vist pensum af det Nye Testa-
mente paa finsk, er nu dermed bleven færdig, og har jeg allerede
overleveret Hr. Prof. Leem samme til revision. Jeg tviler ikke paa,
at jo D. V, er saa artig at sørge derfor, at Seminarii Regnskab
for forrige Aar, saa snart skee kand, bliver m.ed det høje CoUegii
Ovittering mig tilbagesendt, saa som tiden nu snart er forhaanden,
at et nyt skal forfattes.

861. Kopibog nr. 4 pag. 350.
1766 d. 9. Decbr. til Hr. Profess. Leem, ang. ABC Bog og
Luther i Cateches paa Lappisk.
Med sidste Post havde jeg skrivelse fra Hr. Etats- Raad Fin-
ckenhagen, hvori hånd giør Erindring om ABC bøger og Lutheri
Cateches paa Lappisk, med videre, hvilket jeg ikke har vildet
undlade at berette v. Hr. Professor, og derfor til nærmere Eftersyn
herved lader følge en rigtig Gienpart af hans brev, saa vidt denne

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 39

Sag vedkommer. Hvad jeg denne Henseende skal svare Hr.
Etats-Raad Finckenhagen, eller hvad løfte jeg skal giøre ham,
vilde Hr. Professor være saa god inden Postens Avgang at lade
mig vide.

862. Kopibog nr. 4 pag. 201.
1766 d. 13. Dcbr. til Etatsraad Finckenhagen.
— — — Hr. Profess. Leem har lovet strax at levere sin
ABC bog i trycken, og saasnart hånd kand faae Catechesen
renskreven, skal den og blive leveret til Trycken.

863. Kopibog nr. 4 pag. 216 f.
1768 d. 16. Januar til Sekretær Ur s in.

Hr. Porsanger har jeg udbetalt sin Løn 50 Rd. for

Aar 1767, men siden der maatte skeet en Deeling, om den havde
bleven ført an i det nu indsendte Regnskab, saa har jeg reserveret den
til næste Regnskab. Hr. Profess. Leem s 100 rd. tillæg har jeg ikke
endnu understaaet mig at udbetale ham, forinden nærmere ordre
derom indløber, saasom der endnu ikke er meere trykt end eet Ark
af hans Lexicon. Det bliver vel ei mueligt, formedelst den store
Forandring, hånd har giort, og maae fremdeles giøre dermed, at
binde ham til noget vist om ugen, allerhelst da bogtryckeren ofte
er skyld i, at trycken standser, saasom nu skeer med det andet
Ark. I øvrigt arbeider Professor Leem over sine Kræfter, og det
vil være ham en stor trøst og Opmuntring, om hånd strax maatte
nyde tillegget, da jeg ikke heller skulde ermangle at drive paa Vær-
kets flittigste Fortsettelse, saavel i henseende til de derpaa arbeidende
som bogtryckeren. At giøre nu nogen P'orandring i Sprogets
Dialect, vil uden al tvivl være for siLlig, og er heller ingen i Stiftet,
som det kunde giøre, saavidt jeg veed, ej at melde om, at alle
de, jeg har talt med, og som kunde skiønne derom, mecne, at de
Svenskes antagne og i deres bøger indførte Dialect er ikke saa oi-
dentlig og regelmæssig, som Prof. Leems, og ofte blandet med del
qvænske eller carcclske. Jeg er med megen høyagtelse — —

40 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

864. Kopibog nr. 4 pag. 218.
1768 d. 16. April til Sekretær Ursin.

Ifølge Deres Velbyrdigheds meget ærede Skrivelse af 26. Martii
sidstleden har jeg udbetalt til Hr. Professor Le em hans Tillæg til
hans Løn for 1767 med 100 Rdr., som ved Seminariets næste

Regnskab skal blive observeret. . Det belovede Exemplar

af Hr. Professor Leems Finmarkens Beskrivelse maae jeg
ansee som en særdeles Grace af det høje CoUegio, og skal icke
ermangle, naar det mig bliver tilsendt, derfor at aflegge min under-
^danige Taksigelse.

865. Kopibog nr. 5 pag. 278.

1768 d. 16. April. Resolution for Hr. Porsanger om
200 rd. Forskud.

Paa grund af foranstaaende Sr. Svaboes betænkning bevilges
de til Forskud ansøgte 200 rd., med vilkaar, at Hr. Porsanger,
til betryggelse for Hospitalet udsteder sin obligation paa sit naa-
dens aar og deri tillige forbinder sig til, at lade sig afkorte de
aarlig faldende Renter efter 4 pC^; og paa disse vilkaar vilde
Hospitals Forstanderen Sr. Svaboe til Hr. Porsanger udbetale de
forlangte 200 rd.

D. O. V. G(rambow). J. E. G(unnerus).

866. Kopibog nr. 4 pag. 218.
1768 d. 28. Mai til Cancelli Raad Ursin.

Til Bogtrykkeren har jeg udbetalt 81 rdr. 1 ort 16 sk.

for 1500 ABC og ligesaa mange Lutheri Catecheser, som i dette
Aars Regnskab til Udgift skal blive anført. Det er Bogtrykkerens
Skyld, at ikke hidindtil meer end det 1ste Ark af Hr. Prof. Leems
Lexico er bleven trykket, men jeg haaber, at han herefter vil
blive flittigere, ligesom jeg og derom alvorlig har paamindet ham,
og skal før min Visitatz Reise, som jeg tænker, om Gud vil, d. 14.
Junii at tiltræde til Fosens, Nordmøers og Romsdals og Dalernes
Provstier, endnu alvorlig drive paa Sagen, allerhelst da jeg bliver
borte til 26. August. I henseende til Manuser, er næsten den første
Bogstav A allereede færdig.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 41

867. 1768 8. Juli fra Gerhard Sandberg/) Nesseby. (StA.).
Høiædle etc. Hr. Biskop! Inden jeg fik sende bort med Posten
mine Efterretninger, som nu ligge færdige dertil, indløbe mig med
Jagt-Skipper Johan Berg 40 Lappiske catechismi at uddeeles
iblant Finnerne imod en meget billig Betaling. Jeg har derfor
faaet det første jeg ønskede opfyldt, hvorfor jeg baade paa min
€gen og Finnernes Vegne takker D. H. allerydmygst ønskende det
øjemærke maatte opnaaes, hvortil baade D. H. og Højærværdige
Hr. Auctor har sigtet: Men jeg maae derhos ogsaa sige med
Andrea i Evangelio: Hvad er det iblant saa mange? Beder derfor
allerydmygst af D. H., at vi med Lejlighed maatte bekomme flere
baade Catechismos og ABC-Bøger, paa det man kunde fange an
med at lære dem Christendomens Stykker i deres eget Sprog, før
bliver der dog intet godt med Finnerne. Foruden benævnte Cate-
chismos, er mig og indløben Hr. Oluf Irgens forfattet Catechismi
Forklaring^) at oversætte i Lappisk Sprog. Dette var just det andet
xMiddel jeg ønskede og bad om imod Finnernes Vankundighed, og
derfor gjør jeg det saa meget hellere med at oversette Bogen.
Men saasom jeg tilforn har givet mig den Friehed at mælde om
til D. H., at det var i mit Hjerte at forfatte en Finsk Catechismi
Forklaring, saa giver jeg mig nu igjen paa nj'e den underdanige Frie-
hed, at spørge mig for hos D. H., om det ikke maatte være mig
tilladt at tage saa meget [medl, som jeg kan see kan bcqvemme sig paa
P'innernes baade Begreb og Tilstand, og saa forresten at bruge,
hvad jeg baade har tænkt og lært iblandt dem. Jeg vil sige min
ringe Mening i denne Sag, og jeg kjender D. H. alt for from til,
at jeg skulde tænke om Dem, De tage min Dristighed heri ugunstigt
op. Dette da, at jeg allerydmygst udbeder mig af D. H., jeg maatte
blive tilladt at skrive, hvad jeg selv har lært iblant Finnerne og
l-'ert dem, skeer ingenlunde derfor, at jeg skulde have noget at
udsette paa den meget berømmelige og brave Hr. Irgens Catechismi

') Se nr. 459 ovfr. og indleclningeii til dette afsnit.

') Vistnok ,Undervii.sning om de saliggjørende Lærdomme, som alle bor viJc,
troe og efterleve* (Trondhjem 1764 og 1767) af O 1 e Irgens, paa den
tid sogneprest til Faaberg, senere (177H) stiftsprovst i Trondhjem og 177"'
bisUop i Mergen.

42 OVE DAHL. BISKOP GUXNERUS. [1906

Forklaring, Min ungdom og min unge og ringe Indsigt forbyder
mig saadant, om jeg endskjønt kunde, det passer sig ogsaa lige-
saalidet paa Mig som den allerringeste iblant alle Hellige. Men
saadant skeer af mig, fordi jeg veed, at jeg derved kan komme
Finnernes megen Eenfoldighed i deres Saligheds Sag til Hjelp. Jeg
har nu, siden den Tiid jeg kom, lært det samme, som jeg nu har
i Sinde at skrive baade i Kirken og i deres egne Huuse, Der er
en deel af Dem, som kan altsammen, saasom Tanæ Skolemester,
det Han igjen lærer fra sig, hvor Han farer, og nogle af de 13
Confirmations Børn jeg nu nyelig i Mandags er kommen fra at
underviise. Børnene vare af Tanens Fjeld og Søe Finner, og de
som havde gode Hoveder lærte altsammen, andre lærte dog en
stor Deel; Saa findes der og af voxne Folk baade iblant Tanens
og Varangers Finner, som erindrer en stor Deel af hvad jeg har
lært, endnu bliver ved at lære og skal fremdeles lære dem, saa
lenge Gud behager, at jeg skal være i dette Embede. Jeg mener
derfor, at det vilde falde dem baade behageligere og lettere at lære
det, som de før kjendte, da derimod en Fremmeds Ord og Menin-
ger vilde falde dem besværligere at lære, at jeg ej skal tale om,
det ville komme til at gjøre dem en smule confus, naar de skulde
lære tvende, skjønt i Hovedsagen overenstemmende Lærdom, dog i
henseende til Ordene, Ordenen og andre Omstændigheder forskjellige
Lærdom. Jeg vil derfor i Guds Navn, saa snart skee kan, begynde
med det jeg har foresat mig, og om D. H. saa befaler, ogsaa give
paa Dansk, hvad jeg nu har i Sinde at skrive paa Finsk, paa det
der baade kan dømes om Lærdommen, og, hvilket er det jeg ønsker
og allerydmygst udbeder mig af D. H., der kan rettes, hvad der
kan være forseet. Imidlertid tør jeg ej love det saa meget hastig
færdig formedelst mine mange vigtige og besværlige Forretninger
og Rejser. Men jeg agter at sende efter Haanden saa ^/^ Part
eller ^/g Part, efter som Tiiden, Leiligheden og Kræfterne kan tillade
det. Den sidste Rejse da i mit Embeds i\ar skede til Tanen eller
Guldholmen for at underviise Ungdommen til Confirmation. Jeg
rejste derhen den 8. Junii og kom tilbage den 4. Julii, alle 13 bleve
antagne af Sogne Præst Hr. Schønning^) til Confirmation, nogle

1) Se nr. 154 ovlV.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AK GUNNERUS' BREVVEKSLLS'G. 4^^

vare brave, andre kunde passere, alle kunde have blevet gode,
dersom Forældrene havde sendt dem afsted, saa snart jeg kom,
men mange komme ej, før end den sidste Uge jeg var der; som
Finnerne agte deres egne, saa agte de og deres Børns Sjæle, Alen
jeg maatte dog afsted over Fjeldet i saa megen Snee, at jeg næsten
havde maattet vendt tilbage med alt Folket. Desuden stærk Snee
Fog og Kulde oven fra, saa stærk, at det strax frøs paa mine
Klæder. Saadant koldt Vejr holdt ved lige til St. Hans Dag og
derefter indtil den 5. Julii, fra hvilken Luften fornemmes at være
saa varm som paa andre Steder, hvor jeg har været. Men i m.e-
dens dette kolde Vejr varede, var Jorden ganske vissen. Træerne
ikke uden i Knopper, længere kunde de ej komme for Kulde sk^dd,
Faaer og Lam uspiiselige for Maverheds sk3dd. Herren forbarme
sig baade over Folk, Fæe og Land. Han i sær forunde D. H. Livet
og Helbred, saa tvivler jeg ikke paa, vi joe faae Midler imod Fol- ^
kets aandelige Vissenhed og Ufrugtbarhed. — — ■

Gerhard Sandberg.

868. Kopibog nr. 4 pag. 224.
1768 d. 24. Decbr. til Etatsraad Fine kenhagen.

Hr. Sandberg har ikke in duplo indsendt sin Journal,

men udførlig i brev til mig af 8. Jul. h. a.^) beskrevet sine Rejser
og Forretninger til største P'ornøjelse, da mand kand gjøre sig det
haab om ham, at hånd bliver den anden Leem, thi hånd prædiker
og catechiserer allereede bestandig paa Finsk, og forsikrer, at alle
Varangers lapper erklære, at de forstaa hvert ord af hans taler,
til bevis paa Hr. prof. Leems Dialectes brugbarhed. Dog klager
hånd meget over lappernes ugudelighed. — — —

869. 1769 3. Jan. fra Chr. Weldingh, Wadsøe. (StA.)
[Om Kirkeregnskaberne]. Og, som jeg og tilforn er af Vel-
ædle Hr. Provst l'hode anmodet om at indsende enten hannem
eller D. H. i det lappiske Sprog kyndige Personers Betænkninger
om 2de opgivne Spørgsmaal samme Sprog angaaende, men jeg for

*) Er foreg. brev.

44 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

har sendt hannem mine og Hr. Baades,^) saa har ogsaa ved denne
Lejlighed nu den ære at indsende D. H. Hr. Sandbergs, som de
sidste jeg venter at belvomme der om. Jeg forbliver stædse etc.
Deres etc. Christian Weldingh.

870. Kopibog nr. 4 pag. 226.
1769 18. Febr. til Cancellie Raad Ur sin.
For det meget smukke Exemplar af Hr. Professor Leems
Beskrivelse over Lapperne tilligemed Hr. Etatz Raad Jessens^)
Afhandling a parte, som jeg med Skipper Petersen rigtig har mod-
taget, har jeg den Ære herved at aflegge min underdanige Taksi-
gelse for Højgrevelige Excellence Hr. Præses og det gandske Høye
Collegium. — — —

871. 1769 5. April fra R. Schielderup/^) Kautokeino. (StA.)
Ved min ankomst til Koutokeino fandt jeg det høy-
nødvendigt i det Lappiske Sprog at oversette ministerial-For-
retningerne, af hvilke jeg nu har tilsendet Hr. Professor Leem en
oversettelse af alterets Sacramente. Skulle jeg nyde Tilladelse at
bruge en forstaaelig orthographie i dette Sprog, ville jeg gierne
fremkomme med alt hvad jeg, efter min ringe Evne, maatte for-
maae, og kunde tjene til Guds æres forfremmelse og de Eenfoldiges
underviisning ; men saa længe vores Lappisk skal være underkastet
enten saa besværlig skrive-art, som hidtil, kan, efter min og fieeres
Erfaring, derved ey stor nøtte ventes; Dette er aarsagen, hvorfor
jeg i ommeldte version har, efter bæste Erfaring og Samvittigheds
Pligt, givet mig den Frihed at viige, til en deel, noget fra den af
os ellers i de trykte Bøger vedtagne orthographie og dertil i an-
mærkningerne givet raison, Hvilket jeg hermed i all underdanighed

beeder D. H. maatte pardonere. Deres etc.

R. Schielderup.

1) Michael B a a d e, paa den tid missionær i Porsanger, se nr. 810 ovfr.

2) Erik Johan Jessen-Schardebell, se nr. 247 ovfr. Hans „Afhand-
ling om de norske Finners og Lappers hedenske Religion" er trj'kt bag i
Leems Beskrivelse over Finmarkens Lapper. 1767.

^) Rasmus Schielderup, f. 1739 i Kariso pgd., dimitteret fra Bergens
skole 1760, teol. eksamen 1763, blev 1765 sogneprest til Lenvig og 1781
til Tromsø og provst i provstiet. Døde 1805.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 45

872. Kopibog nr. 4 pag. 227.
1769 d. 22. April til Cancelli Raad Ursin.

— Lexici Lapponici revision tog mig 14 Dager

bort i en træk, og der efter nogle timer hver anden Dag, saa at jeg
til slutning ike kunde holde det ud, men maatte forlange Rectors
Assistence, som hånd nu paa nogen tid har giort, endskiønt hvert
ark gaar dog tilsidst igiennem mine Hænder.

— — — Af Hr. Professor Leems Lexicon ere trøkte 26
ark. I denne tid gaar det meget langsomt, formedelst Hr. Pors-
angers forhindringer; da han fik de 50rdr. aarlig som et gratiale
for hans Assistence, var han meget fornøjet, men nu taler han
om nogle 100 rdr., ja har endog nylig, da jeg lod ham komme
til mig, giort mig bekient, at han nu er gaaen ned med en under-
danigst Ansøgning til det høje Collegium om 400 rdr. aarlig Gage ;
han har vel lovet at være flitigere, men jeg seer forud ind, at
Lexici trøken overmaade vil sinkes, naar Hr. Porsanger faar i aarlig
Løn i det minste 200 rd. af Gassen intil Hr. Prof. Leems afgang,
thi ellers obruerer han sig med private Informationer og andre
Forretninger for at fortiene Penger til sin og familiens Subsistance,
hvor over nødvendig vil foraarsages, at Lexici trøken dermed vil
gaae meget langsom til. Jeg under ham hiertelig alt, hvad det
høje Gollegium vil tilstaae ham, men der behøves hastig Resolution
i Sagen.

873. Kopibog nr. 4 pag. 971.
1769 d. 9. Decbr. til Hr. Ursin.

Det er mig, paa den kgl. Missions vegne, meget kjert af D.
V.s seneste sær ærede Skrivelse af 18. Nov. at fornemme, at
der ved de nordlandske Kirkers besigtigelse og Hr. biskop Fris's^)
Husholdnings Undersøgelse bliver tagen de fornødne messures til
befrielse fra alt Ansvar for alle vedkommende og til Erstatning for
Missionen, i Henseende til det overmaade store tab, den ved Hr.
biskop Fris i Forpagtningens tiid har haft, i hvilken henseende det
og er got, at hånd ingen Qvittering endnu har faaet for de aaringer
1764 til 1767.

1) Se afsnit I.

46 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Uagtet at Hr. Prof. Leem er ofte misfornøjet med Hr. Pors-
anger, ikke aliene i Henseende til hans Forsømmelse, men og øvrige
Conduite, og derfor n3'lig har ønsket, at Hr. Provst Welding paa
Vadsøe maatte blive ham adjungeret i steden for Hr. Porsanger,
saa understaaer jeg mig dog ikke at erindre noget derimod, at sidst-
nevnte bekommer successionen. Mand skulde haabe, at de 100 rd.,
ham aarlig ere lovede, vil gjøre ham flittigere, end hånd hidindtil har
været. Det samme bør og haabet om Successionen virke. Men jeg be-
der underdanigst, ligesom jeg og tilforn allereede for rum tid siden ^)
har forestillet, at hånd ikke faaer bestalling paa andet end lectorii
lingvuæ lapponicæ, thi Professortitel vil blive ham meget skadelig,
da hånd inclinerer til ødselhed og en taabelig Stolthed, uagtet den
nedrige Find nu og da sticker frem i at udsøge sig Selskab.
Skulde hånd spende buen for højt og fordre for store ting af det
h. CoUegio, saa understaaer jeg at forsikre, at Hr. Provst Wel-
dingh er i alle maader skicket til at adjungeres Hr. prof. Leem
og succedere ham. Hånd tager og gjerne derimod, naar hånd
bliver hospitals Præst med 200 rd. tilleg indtil Hr. prof. Leems
Dødsfald. Professortitelen kunde og klæde ham bedre end Hr.
Porsanger, der skickede sig vel best til at være Præst i Finmarken,
hvor hånd førte sig meget vel op, da hånd var Missionær.

Et Exempl. af de trykte Ark af Lexico følger hermed. Det
andet skal med næste Post nedsendes, da jeg frygtede, at Packen
ellers blev for stor med en Post.

874. 1770 15. Oktbr. fra M. F. Bang, Tronhiem. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! Da Hospitals Præsten hr. Pors-
anger sidst afvigte Foraar efter ordre skulde reyse til Kiøbenhavn,
for at gaae hr. Sainowitz^) til haande, det lappiske Sprog be-
træffende, var han hos mig og begierede, jeg medens Hans Fra-
værelse vilde besørge Embedet ved Hospitalet og Tugthuset in
ministerialibus. Dette har jeg og gjort hidindtil. Men da jeg
endnu slet intet mærker til hr. Porsangers Opreyse, men tvært
imod efter Sigelse hører, at han selv skal være uvis, om og naar

1) Smlgn. nr. 855 ovfr.

2) Se indledningen til brevene nr. 127 flg. ovenfor.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 47

samme foretages: Saa vilde jeg herved ydmygst forestille, at jeg
ikke længere aliene kan opagte hans Embede, som jevnligen ud-
kræver noget Arbeide og Opvartning af Præst. Skulde det derfor
vare længere med Mandens Hiem-Reyse, maae jeg bede, at de
andre Præster og Brødre in ministerio ogsaa herudj tage deel, saa
man til fælles lettelse kunde alternere. Den Maaneds Prædiken,
som efter sal. Th. Angel Is Anordning i Testamente skulde for-
rettes for de nye Lemmer i Fattig-Huset, og som man har tænkt
hr. Porsanger vilde paatage sig, maatte vel nu nogen beskikkes
til, da Lemmerne længe siden ere indkomne. Og som Studiosus
Lind*) er i Trang og Fattigdom, saa kunde han og af de derfor
tillagde aarl. 20 rdl. have en liden Plielp, om det maatte behage
D. H. dertil at beskikke ham. — Og om saa skeer, skal jeg nok
besørge det øvrige derved fornødne, at alt kan skee ordentligen
og sømmeligen. Jeg er etc. Deres etc. M. F. Bang.

875. Kopibog nr. 4 pag. 932.
1770 d. 20. Oktbr. til geheimeraad Otto Thott-) angaaende
Hr. Porsanger.
Da Hr. Prof. Leem er en gammel Mand, og mand ikke veed,
hvor længe hånd kand leve, saa bliver det efter mine ringe 1 anker
høistfornødent, at der hastes med hans Lapp. Lexici Trj'kning.
At gjøre nogen betydelig Forandring i orthographien ved de føl-
gende Ark, som endnu ikke ere tryckede, vil vel neppe gaae an, uden
at en stor ulighed skulde bemærkes, og en anseelig summa Penge
vilde være spilt, om alting igjen skulde begyndes for i fra. Men
skulde det være allernaadigst besluttet, at trykningen fremdeeles
maatte standse, saa bliver det dog vel aldeles fornødent, at der
flittelig fortfares med at udarbejde manuscriptet, og til denne Ende
behøves Hr. Porsangers Nærværelse her paa Stedet, hvorom jeg
og med denne Post har tilskrevet ham, allerhelst da Candid. Ole

') Anders Lind, f. 1733 i Trondlijem, dimitl. fra den derværende skole 1754, tog
1757 teologisk eksamen, hvorefter han i 18 aar ernærede sig og sin familie
i Trondhjem ved information og ved at assistere byens prester med at
prædike. Blev 1775 resid. kapellan til Meldalen og 1786 sogneprest til
Hafslo i Bergens stift. Døde 1794.

2) Se aarsskr. 1888— OD pag. 225 og nr. 230 ovfr.

48 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Bjørnsen^), som indtil min hjemkomst fra den Nordlandske visi-
tats har imod 10 ort ugentlig i Hr. Porsangers Sted gaaet Hr.
Prof. Leem til haande, er siden bleven kaldet tilbage i sin Condi-
tion i Ørkedalen, hvor hånd faaer 80 rd. i aarlig Løn, og hvilken
hånd derfor ikke kunde renuncere, førend hånd fik vished om noget
andet levebrød, saasom Schjervøe Missionariat, hvortil hånd af mig
underdanigst er bleven forestillet. Ministerium her i Byen, som i Hr.
Porsangers Fraværelse maa besørge alle ministerielle Forretninger
i Hospitalet og Tugthuuset, ønsker og hans hastige Tilbagekomst^
da deres eget Kald fly dem mer end nok at bestille.

875 a. 1770 d. 3. Novbr. fra A. Porsanger, Kjøbenhavn.

D. H.s allerhøjstærede Skrivelse af 20. Octobris a. h.^) haver
Jeg haft den Ære at imodtage. Samme besvares underdanigst, at :

Ligesaa lidet, som Jeg kunde til, at mit Embeede behøvede at
besørges ved en anden eller ved andre, ligesaa lidet kan Jeg selv,,
værende i Kjøbenhavn, besørge samme. Ikke heller veed Jeg, at
Ordre er mig tillagt at gjøre det. Imidlertid ønskede dog, at det
uden Omstændigheder kunde paa det allerbædste skee, indtil Alue-
lighed tillader mig selv at komme og gjøre det: Thi

Ligesaa lidet, som det beroede paa min egen Villie, over Hals
og Hoved at rejse fra Embeede, Kone, Børn og Huus, ligesaa lidet
beroer det nu igien paa min Bestemmelse at rejse til dem, da D.
H. og alle vittige Folk nok kunne slutte Sig til, at ingen kan
længes meere derefter, end Jeg. Dette kan Jeg saa meget dets
hellere forvente afD. H., som Jeg sikkert kan love mig det sande
Vidnesbyrd af D. H., som min foresatte Biskop, at Jeg aldrig haver
tergiverseret mine Embeeds Forretninger eller andre Pligter, og be-
standig været baade villig og hurtig til, i fornøden Tilfælde, at
assistere mine ærede Ordens Brødre: Hvorfore det er mig saa
meget dets forunderligere. De ved at forrette de saare faae mini-
sterialia, som forefalde i mit Embeede, befinde sig saa saare be-
sværede. Dog dette er ikke min Sag.

Hvad min Nærværelses Fornødenhed ved Hr. Professor Leem s

1) Se nr. 844 ovfr.

2) Omtalt i foregaaende brev.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 49

Lappiske Lexici Udarbejdelse, formedelst Monsr: Ole Bjørn-
sens^) Tilbagekaldelse til Ørkedalen, er angaaende; Saa, efterdi han
haver kundet opfylde mit Rette Rum, eller forrette det samme, som
Jeg, hos Professor Leem, begriber Jeg ikke, hvi Man ej fremdeeles
perpetuerer Ham i samme.

Er mig i min Fraværelse nogen Grace eller Tjeneste beviist
eller bliver herefter beviist, skal Jeg med al tilbørlig Taknæmme-
lighed baade erkjænde og bekjænde det ligesaa bestandig, som Jeg
etc. henlever etc. A. Porsanger.

876. Kopibog nr. 4 pag. 556.

1770 d. 5. Novbr. til Provsten Weldingh.

Deres V'elærv.s 4 Skrivelser af 3. og 5. Febr. og 19. Jul. har
jeg rigtig bekommet med hosfulgte Documenter. Hvad tilsendte
Regning over de til prof. Heil leverede Bord -) angaaer, da vil jeg
derom tilskrive Hr. Borchgre vingk,^) som endnu opholder sig
i Kjøbenhavn. — — —

Ua Der. Velær v. melder, at De haver høj trængende Aarsager
næstkommende Sommer at rejse ned til Kjøbenhavn, har jeg intet
derimod at erindre, naar Kaldet i deres Fraværelse bliver forsynet, saa
som jeg ikke tvivler paa. De drager Om-sorg for. Naar jeg bekom-
mer Lejlighed dertil, skal jeg ikke ermangle at vise i Gjerning, at jeg
er deres Ven. Jeg havde ønsket, at De havde blevet Hr. Prof. Leems
Successor, men vi blive vel ikke saa let af med Hr. Porsanger,
som har faaet succession, dog kun, saavidt jeg veed, lectorii.

877. Kopibog nr. 4 pag. 772.
1770 d. 13. Decbr. til lir. Prof. Leem.

Fra det høje Missions Collegio er jeg ved Skrivelse af 1. Dec.
anmodet at indhente D. V.s Betænkning om indsluttede Forslag
og Prøve paa den Lap piske Ortographies Indretning, som af
pater Zainowitz og lir. Porsanger er udarbeidct,*) hvilken Deres

1) Se om ham forc^. brev.

2) Se herom indlediiingoii til brevene nr. 127 flg. ovfr.

3) Jens Finne Fi o r c h g r e v i n U. Se aarsskr. 1891 og nr. 2S- 30, indled-
ningen til nr. 127 flg., samt 129 — 131 ovfr.

*) Smign. nr. S74 ovfr.

4

50 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

betænkning jeg i følge heraf, saa snart skee kunde, ville udbede mig.
Uagtet denne Forandring er mig dog i samme Skrivelse tilmeldet,
at Lexicon skal tryckes færdig, saasnart skee kand i den Form,
som det er begyndt ; til hvilken Ende Hr. Porsanger er bleven be-
ordret, ufortøvet at begive (sig) herop og flittig at gaae dem tilhaande
med verkets fuldfærdigelse og hurtigste befordring til Trycken.

878. Kopibog nr. 4 pag. 983.
1770 d. 15. December til Missions Collegium.
Det Forsøg angaaende orthographien i det Lappiske Sprog,
som til mig er bleven opsendt, skal jeg, naar jeg faaer det tilbage
fra Hr. Prof. Le em, som nu gaaer det igjennem, communicere
nogle af de vittigste Mænd i Finmarken og derefter nedsende det
tillige med mine egne ringe Tanker. — — —

879. 1771 14. Januar fra Andreas S. Hoff,^) Trondhjem. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop G u n n e r u s I Som constitueret Prædik-
kant af deres Høyærværdighed, haver ieg i Velærværdige Hr. An-
dreas Porsangers Fraværelse forrættet Prædikke-Embedet i Tron-
hjems Hospitals, samt Tugt- og Værk-Huus Kirke med Catechisation
hver Onsdag fra 4de Martij 1770 til 27de Januarij 1771 inclusive,-)
som i alt er 48ve Uger, efter 1 rd. 2 ort i Gage ugentlig; der til
samen udgiør 72 rd. ; hvilken Summa ieg ydmygst forvænter af
D. H. at blive mig betalt. Andreas S. Hoff.

880. 1771 8. Februar fra A. Porsanger, Trondhjem. (StA.)
Højædle etc. Hr. Biskop. Min underdanigste Ansøgning var
af dato 4de Martii 1768 om at nyde Tillæg for mit Arbejde ved
Hr. Professor Le ems Lappiske Lexici Udarbejdelse fra det
Aars Begyndelse af. Paa denne var det, at Det Høje Collegium naa-
digst resolverede Aaret efter, se. 1769, længe førend det af dato
18de novembris e. a. blev D. H. tilskrevet. Desto hellere haver
jeg ikke kundet andet troe, end at Tillægget skulde angaae i det

1) Andreas Hoff, f. 1745 i Trondhjem, 1705 dimitteret fra Trondhjems skole,
blev 1773 missionær til Lyngen og 1780 sogneprest til Saltdalen. Døde 1792.

2) Den dag kom nemlig A. Porsanger tilbage til Trondhjem.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 51

ringeste fra sidstbemeldte Aars Begyndelse; i Sær da D. H, Selv
i Fjor var af samme Tanker; hvorfor Jeg og ydmygst udbad mig
det Gode, at de mig, efter Deres Sigende, hos Dem tilgodekom-
mende 100 rdr. maatte i min Fraværelse, gunstigst betales min
Kone, hvilket Jeg og med Taknæmmelighed erfarer, er skeedt.
Mindre Tvivl kunde Jeg have om, at disse 100 rdr. jo vare et
nyt Tillæg, da Det Høje CoUegium ej behøvede paa nye at tillægge
mig de 50 rdr,, som Det alt for nogle Aar siden havde tillagt
mig. Andet haver Jeg ej kundet slutte, saavel af D. H. i forlee-
dent Aar, som af de Høje Herrer i Collegio, hvilke alle sagde, at
mig sidste Gang bleve tillagde 100 rdr. Nye resolution haver Jeg
altsaa hverken vildet eller kundet begiere om en Sag, imod hvilken
ingen dubia endnu vare moverede: i Sær da mig intet Afskrift var
meddeelt af Collegii første resolution. Nu derimod bliver det mig
en Nødvendighed, naar D. H. anseer det for voveligt at tage det
i denne Meening.

Alt for stor er min Højagtelse for Sal. Hr. Thomas Angels
Stiftelser til, at Jeg jo villigen antager den Betjening, som denne
ærede Testator haver offereret mig, qva Præst til Hospitalet.^) Men
da Jeg paa Søndagene allereede haver 2de Kirker at forsyne, og
Testator just ej haver udnævnt Søndage til disse Prækner, saa
synes en af de ugentlige Bede-Dage eller en anden Dag i Ugen,
som D. H., efter gunstig og billig Betragtning af Omstændighederne,
maatte finde for godt at fastsætte, dertil beqvemmest. Hvori Jeg
baade underdanigst haaber og ydmygst udbeeder mig D. H.s
grundige og gunstige Bifald. — — —

Jeg henlever etc. A. Porsanger.

881. Kopibog nr. 4 pag. 987.
1771 d. 16. Febr. til Cancelli Raad Ur sin.
I anledning af D. V.s Skrivelse af 18. nov. 1769,-) hvorved
lir. Porsangcr tillegges 100 rd. aarligen, har bemeltc Hr. Pors-
anger hos mig gjort Fordring paa 150 rd. aarlig, saaledes at oven-
melte 100 rdr. ham, foruden de ham forhen forundte 50 rd., skulde

h Smign. nr. S74 ovfr.

-I Smlgn. nr. 872 og 873 ovfr.

52 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

tillegges for hans assistence hos Prof. Leem. Uagtet det nu synes^
at D. V.s Skrivelse melder om et tilleg paa 100 rd., saa kunde
det gjerne være, at Collegium har forundt ham aarlig 150 rd.,
men jeg udbeder mig dog til min betryggelse af D. V. herom at
forvisses, samt om tillegget skal regnes fra D. V.s bemelte brevs
dato eller fra hvilken anden tid. Ligeledes maae jeg erkyndige
mig om det h. Coll. har tilstaaet Hr. Porsanger af Cassen at lønne
den Candidat, som har forsynet Hospitalet og Tugthuset med
Prædikener paa hellig Dagene og tugthuuset med catechisationer
hver onsdag i Hr. Porsangers Fraværelse. Anledning hertil giver
mig en Regning af 14. huj. fra Candidaten Hoff paa 72 rd. for 48.
uger a IV2 i'^- ugentlig.^) — — —

882. Kopibog nr. 4 pag. 987.
1771 d. 23. Febr. til Cancelli Raad Urs in.

Hr. Porsanger gjør ny Paastand, at den Candidat^

som jeg har beskicket til at holde Maaneds Prædikener i Angels
Fattighuus, medens han var borte, af Semin. Cassa bør lønnes.
Til mig har han intet derom meldet, men hos Hr. Kammer Raad
Hoff, som er Forstander for Angels Legater, hvoraf disse Præ-
dikener betales, har hånd gjort Fordring derpaa, som af hosfølgende
vidimerede Gjenpart af hans brev derom kand sees. Hvad hans
Paastand angaar, da er samme aldeles ugrundet, thi før hans
Afreise til Kjøbenhavn, var sal. Angels Stue i fattighuset, hvori
disse Prædikener skulle holdes, icke færdig, han selv heller icke af
mig beskicket til dette ny Embede, og derfor heller icke bekymrede
sig derom, førend jeg paa Kammer Raad Hoff giver Candidaten
Lind^) Anvisning for de 5 Prædikener, han har holdet, paa 8 rd. 1 ort
8 skill., da Hr. Porsanger hos Kammer R. Hoff, efter Cand. Linds
udsigende, var nærværende, og derpaa skriver ham til ovenmeldte
Brev, som jeg icke kand andet end ansee for ubeskedent, da hånd
derved ligesom vil contrecarere min Anvisning, et Forhold, jeg vist

1) Er nr. 879 ovfr. — I skrivelse af 20. juli meddelte Ursin som svar paa
Guiinerus' forespørgsel i dette og følg. brev, at Porsangers aarlige tillæg
skulde være 150 rdr., men at han selv skulde betale Hoffs regning (kopi-
bogen, pag. 783).

2) Se nr. 874 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 53

formoder Colleg. icke vil approbere, ej at melde om hans øvrige
dristige skrivemaade. Det vil komme an paa, hvorvidt Colleg. vil
tilstaae ham, at de, som have forrettet hans partes i Embedet i
hans Fraværelse, af Gassen skal lønnes, da jeg icke veed, hvad
Løfter hånd i Kjøbenhavn kand have faaet, og hvad han der har
oppebaaret. Gassen faaer desuden Udgifter nok at betale, da Stu-
denten Bjørnsen^) har faaet 72 rd. 2 ort og Krog 6 rd. for at
assistere Prof. Leem paa Hr. Porsangers Vegne, som imidlertid i
sin Fraværelse har nydt sin fulde Løn baade som Præst og Prof.
Leems adjunctus.

883. Kopibog nr. 4 pag. 988.
1771 d. 27. Marts til Missionskollegiet.
Jeg har ike kundet undlade til GoUeg: at fremsende Hr.
l'rovsten Weldings Ansøgning, som han til mig har indsent og
udbedet sig paa beste maade recommenderet til Golleg: Mandens
Fortjeneste i sær i det Lappiske Sprog, som han med Flid har
lagt sig sig efter og derved været for stor nøtte for Finnerne, er
Collegio noksom bekiendt, sær Hr. Et. Rd. Finckenhagen,
hans Omstændigheder trenger og til hastig at blive forflyttet fra
<.1et haarde Land, om han ike reent skal fordærves, i sær da han
foruden den hernia scrotalis,-) han selv mælder at være behæftet
med, har en Polypus i sin næse. Det overlades i øvrigt til Golleg :
i følge sit skriftlige Løfte til ham selv af l.Maij 1764, hvoraf han
i sit andragende har meddelt mig gienpart, at have den gunstige
omsorg for ham, at han snart maatte blive forfløttet til et andet
stæd, under et mildere clima, da han ellers har udbedet sig tilla-
delse at reise til Kiøbenhavn.

884. Kopibog nr. 4 pag. 566.
1771 d. 22. April til Hr. Provst Weldingh.
Herhos lagt sendes Hr. Provsten 2de Mscript. af det lappi-
ske Lexicon, det cenc med Leems gamle og Sainovi tzes')

1) Se nr. 814 ovfr.

-) Smlt;n. nr. \'M ovfr. samt nr. H09 og 901 iicdfr.

•'') Smlgn. nr. 874 og 877 ovfr.

54 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

nye Orthographie, og det andet med Leems og Porsangers,
tilligemed Hr. Prof. Leems Betænkning over Sainovitzes Forslag
til den ungerske Orthographies Introduction med hosfølgende Prøve,
samt seenere Anmærkninger over Sainovitzes Orthographie, saa
mange Ark, som allerede ere trykte af Lexico, alt i den Henseende,
at Hr. Provst og Missionairen Hr. Sandberg^) nøje ville over-
legge, og hver give sin særskilte aldeeles upartiske Betænkning, om
hvilken skrivemaade enten Hr. Prof. Leems og Hr. Porsangers eller
Sainovitzes er den bedste og forstaaeligste og meest overensstem-
mende med Varangers Finners Udtale. Desuden eragtes aldeeles
fornødent, at Hr. Sandberg reiser ind til Porsanger for at undersøge,
hvilken af ovenmældte 3de Skrivemaader kommer mest overeens med
den Porsangerske Dialect. Overalt udfordres saadan Oplysning
om disse Ting, at man deraf tydelig kan skiønne, om det var raade-
ligt, at indføre Sainovitzes til det ungerske sig nærmende skrive-
maade og Bogstavering, i steden for Hr. Prof. Leems, nemlig i
de lappiske skrivter, som herefter skulde skrives og trykkes. Jeg
har tilskrevet Hr. Amtmand Hager up om at føje Anstalt for frie
Skj^'ds for Hr. Sandberg paa Vejen.

885. Kopibog nr. 4 pag. 569.
1771 d. 22. April til Hr. Amtmand Hagerup.^)
Da Missionairen til Waranger Hr. Sandberg er efter Mis-
sions CoUegii Ordres beordret at rejse ind til Porsanger, for at
undersøge, hvilken af de 3de forskjellige Skrivemaader i det lap-
piske Sprog, som Hr. Prof. Le em, Hr. Porsanger og Sainovitz^
bruger, kommer meest overeens med den der brugelige Dialectes
Udtale, Saa skulde jeg herved tienligst anmode Hr. Amtmanden
om at føje Anstalt til frie Skyds for ham frem og tilbage.

886. Kopibog nr. 4 pag. 908.
1771 d. 26. Aug. til Provst Weldingh.
Ved Skrivelse af 20. Julii fra Hr. Cancellie Raad Ur sin er
tilmeldet Hs. Højærværdighed Hr. Biskop Gunnerus, som efter KgL

1) Se indledningen til dette afsnit.

2) Se nr. 231 og 350 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 55

ordres for nogen tid siden er nedrejst til Kiøbenhavn, at det høj
Kgl. Missions Collegium intet iiar imod, at D. V. lader Deres Kald
forrette ved en anden, naar det forsvarligen forsynes, og kommer
ned til Kiøbenhavn ; da Collegium efter sit forhen givne Løvte, vil
sørge for Dem, saa vidt mueligt er.

887. 17712. Novbr. fra M. F. B a n g,i) Trondhjem. (Efter Kopi i StA.)
Hvor meget ikke aliene jeg i min Deel, men og hele Tronhjem
længtes efter Postens Medbringende, ihenseende til Hr. Porsanger,
det troer jeg D. H. nok selv har kunnet forestille sig. Den ganske
Meenighed, ja fast hver Sjæl fra den fornemste til den ringeste,
blev skrækkelig opmerksom ved at høre, man skulde faae en Mand
af hans Carakter, som helst nu i disse Dage er tilfulde afskildret,
da fast ikke anden Materie tracteres i alle Sælskaber, end denne,
lige ud i Sanden, hvor endog de usselste Folk ere satte i største
Forundring. Gud lade det gaae tilbage ! Her er af de allerfleste ud-
lovet Almisse til fattige, naar man om Sagens bedre Udfald forvisses.
Al vor Trøst er, at Hr. Biskopen, som meest har rønnet dette
Menneskes Grovheder, nu selv er in loco, og kan bruge med Al-
vorlighed kraftig Modstand, hvortil Gud give Lykke og Held.^)

Kan Porsanger ikke remitteres til Finmarken? Saaledes

spørge adskillige brave Folk. —

Den Orden, at Alle Ansøgninger af vedkommende skulde først
paategnes, førend de afsendes, vil nok ikke sige meget; thi foruden

1) Bang var konst. biskop under Gunnerus' fravær i Kjebenhavn 1771 — 72.

2) Porsanger var blevet udnævnt til resid. kapellan ved Domkirken (smlga.
indledningen til dette afsnit), men efter en skrivelse fra Gunnerus i den an-
ledning, dat. Kb. havn 25. oktbr. 1771, vægrede kongen sig Ibr at underskrive
hans kaldsbrev og befalede, at kancelliet skulde indgive ny forestilling i
sagen. Gunnerus' skrivelse indeholder haarde hebreidelser mod Porsanger,
som i fit arbeide med det lappiske leksikon havde vist sig saa forsømmelig,
at prof. Leem kun enskede at blive ham kvit. I henhold til kancelliets for-
nyede forestilling, blev Weldingh derefter (13. novbr.) udnævnt til hospitals-
prest og Lecms adjunkt samt Jonas .\ngell til resid. kapellan ved Dom-
kirken, medens indstillingen og Gunnerus' forslag om, at Porsanger skulde
blive sogneprest til Vadso, ikke blev bifaldt af kongen, som istedet resol-
verede : wenn der Porsanger sich so slecht auffiihret (som af Gunnerus oplyst),,
so muss er keine predigerstelle haben. Forst i mai 1772 tik Porsanger ud-
nævnelse som sogneprest lil Vadsu (jfr. nr. 896).

56 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

adskillige Memorialer, som endnu opsendes til Betænkninger uden
at være paategnede af nogen, saa beviiser Hr. Porsangers Ansøg-
ning, som jeg ikke heller troer havde Paategning, at sligt lader sig
giøre, naar man ikkun besidder Dristighed nok. Han skal og have
ladet sig mærke med, han ikke behøvede nogens Paategning eller

.Attest.

Studiosus Lind^) var i Gaar hos mig med forlangende, at
paategne hans Ansøgning om Hospitalet: jeg bad han bie, indtil
Porsanger havde erholdet sin Bestalling, og da kunde han nedsende
sin Ansøgning enten til Hr. Biskopen selv, eller og ved separat
Skrivelse udbede sig Biskops Attest. Derved blev det denne Gang,
og Gud lade det og derved beroe! Man er ilde faren med saa-
danne Slags Folk, som raabe ved alle Lejligheder, men ej vil eller
kan giøre sig værdige til noget. Det er ej længe siden, jeg maatte
corrigere denne Person for sin Grovhed i en Prædiken. Biskop
Friis har nu ved sin Afrejse fra Nordland holdt en rar Afskeeds
Tale i Bodøens Kirke. Hr. Kild aP) har og samme Tid været paa
Bodøen, og ved det nedrigste Flatterie giort Friis til den største
Mand i Landet; grædt bitterlig over hans Afrejse fra dem, og
mere sligt vemmelsk Hyklerie: Saa jeg troer denne Kildal ej med
Sandhed fortjener nogen ret god Carakter paa en Conduit-liste.
Jeg er etc. etc. M. F. Bang.

888. 1771 30. Novembr. fra O. 1. Hiort,^) Kistrand. (St.A.)
Deres Høyædle Høyærværdighed! etc. Deres H. H.s ædel-
modige Velgierninger i at ophielpe en Fremmed og Faderløs, og
oversætte ham til den første Triin til Velstand, hvorved Han kand
vænte sig at ansees værdig til større, under D. H.s Opsyn og
omhusfulde Direction ; De samme burdte drage en følende Erkiæn-
dere, til de Tægn af Taknæmmelighed, som Hans svage Kræfter
kand viise : Disse Linier kand jeg derfor ikke skrive uden Følelse,
beblandet med den tilbørlige Ærbødigheds Undseelighed, som jeg
indtil Døden tilstaaer mig at skylde D. H.s Høye Patrocinio; jeg

1) Se nr. 874 ovfr.

-) Michael Heggelund Kildal, se nr. 170 ovfr.

3) Se nr. 286 Hg. ovfr,

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 57

har længe sittret ved at sætte Pennen til Pappiret til at udtrykke
mit Hierte og bekiænde derved de Pligter, som jeg skylder Dem.
Jeg har desuden været uvis, om og hvor disse Linier maatte træffe
D. H., da jeg har hørt Deres Høistanordnede Reyse til Kiøbenhavn,
og Leilighederne, efter D. H.s Mdende, ere saa vanskelige her fra
til Brevers Befordring: Jeg maae derfor opvarte samme først til
Thronhiem igiennem mange Omveye, og siden derfra, efter D. H.s
Opholdstæd, endskiøndt mig endnu ikke bekiændt, til Kiøbenhavn,
hvis De skulde blive der Vinteren over.

Herhen til Stædet, kom jeg den 17de August: og begyndte
mit Embede med en tilbørlig Overhørelse af alle Dem (saa vidt mig
var i en Hast mueligt), der harte til min Menighed, men imod mit
Ønske, fandt jeg mig mindre end vel fornøyet. Dertil giorte ei
alt for lidet, at den forrige Skolemester ved Søen sagde sig fra at
være længer ved, formedelst Hans slette Indkomster. — — —

Min underdanigste Begiæring til D. H. indfalder og hermed,
at, eftersom jeg maae og give Aarlig 8 Rdr. i Løn til min Alum-
nus, og jeg kand i det allerknappeste klæde og føde ham med 12
Rdr., at jeg maatte ligeledes nyde af det høye Missions CoUegio
de samme udlagde 20 Rdr., ligesom Missioneren i W'aranger. Fin-
■dernes Omstændigheder her ere og langt slettere end i Ostfind-
marken, thi deres Reinsdyr ere uddøde, saa de nødes at reyse til
Søen, hvor de lever langt slettere, eftersom de kand hverken holde
■der nogen Creaturer og ikke heller forstaaer sig paa Fiskeriet,
hvoraf de kunde opholde sig, alt saa kand D. H. der af erfare, at
Præstens Vilkaar maae bestæmmes efter deres. Jeg haver des-
uden begyndt at reyse omkring hos Fieldfinerne fra Hammersfest
og Mosøe, hvortil jeg haver fundet mig bevæget af den Kundskab,
jeg har faaet om deres Vankundighed, og i Følge mit Embedes
Paaliggende, om jeg kunde noget udvirke derved, endskiønt samme
er mig ikke i min Bestallning anbefalet. Formedelst disse mine
snevre Omstændigheder og Embeds besværlighed har jeg derfor
foresat mig at anholde om hos det Høye Missions (kollegium, ved
D. H.s Gunstigste intercession og Erklæring, at jeg maatte faae
ligesaa meget i Løn, som Hr. Sandbcr(g) Missioner i Varanger,
ncml. Halvandet Hundred Rigsdaler; hvilket jeg haaber ikke skal

58 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

falde vanskeligt i Betragtning af Stædets Besværlighed og de an-
førte Omstændigheder, naar jeg maatte allene nyde deri D. H.s
Høye Patrocinio, som jeg stædse vil stræbe at søge at bevare. Alt
dette har jeg overladt til Mr. Muhle, som er en af mine Lands-
mænd og Venner, at Raadføre sig om med D. H. (hvis De skulde
endnu være i Kiøbenhavn) og tillige om Memorialens Opsættelse
og Indrættning til Det Høye Missions Collegium, I Øvrigt udbeder
jeg mig etc. O. J. Hiort.

Kopibog nr. 4 pag. 916.
1771 d. 30. Dcbr. til Hr. Provst Weldingh.
Da det har behaget Hs. Kgl. Maj. allernaadigst at beskikke Hr.
Provst Weldingh til at være Sogneprest til Hospitalet her i T.hiem^
i Steden for Hr. Porsanger, som er suspenderet, og tillige Hr.
Prof. Leems adjunctus og Medarbejder ved Seminarium lappo-
nicum, imod derfor at nyde 100 rdr. aarlig extra løn af Seminarii
Cassa, saa skulde jeg herved, ifølge ordre, saadant giøre Hr. Provsten
bekiendt med anmodning, at De derfor, saasnart skee kunde, be-
giver Dem til Foraaret herhid til Deres nye Station, efterat De
forud har overleveret saavel Provstie som Præstembedet med Deres
Documenter til Missionairen Hr. Sandberg, som dertil skal blive
beskikket.

890. Kopibog nr. 4 pag. 916.
1771 d. 30. Decemb. til Hr. Sandberg.
DaHr. Provst Weldingh allernaadigst er beskikket til Sogne-
præst ved Hospitalet her i T.hiem og Prof. Leems adjunctus ved
Seminarium Lapponicum, og til Foraaret, saasnart mueligt er, maae
begive sig her til Byen, saa skulde ieg herved anmode Dem om
af Hr. Weldingh at annamme alle Provstiets Sager, da Hr.
Schønning^) boer for langt afsides fra Postens Gang, saa vel
som og at besørge Præste Embedets Betiening i Vacancens tid.

^) Se nr. 154 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AK GUNNERUS' BREVVEKSLLVJG. 59

891. Kopibog nr. 5 pag. 280.
1772 d. 3. Januar til Sr. Svaboe (fra Stiftamtmand og Biskop).
Eftersom hidtil værende Hospitals Præst Hr. A. Porsanger
efter Kgl. Befaling fra Embedet er Removeret, og en anden i hans
Sted dertil allernaadigst kaldet; saa ville vi dette for Hr. Hospitals
Forstanderen herved bekiendtgiøre i henseende til Præste lønnens
udbetaling, som for saa vidt til Hr. Porsanger ikke kan udtelles,
endskiønt han, som har givet, ventelig derfor igien tager Naadens
Aar, fuldt som sædvanligt. Men foruden at Kaldets Betiening i
Naadens Aaret af saadan Præsteløn og indkomst maae betales, og
Hr. Porsanger ventelig endnu til Hospitalet skylder, saa maae Hr.
Forstanderen af saadan løn pro 1772 ikke til ham noget udbetale,
forinden Kaldets opvartning er Clareret, og Hospitalet for sit hos
ham tilgodehavende er fyldesgiort.

892. 1772 14. Jan. Pro memoria fra A. Porsanger, Tronhjem, til
Hr. Stifts Provst og Constitueret i Biskopens Stæd M. Fr. B a n g. (SlA.)
Det vilde behage D. V., efter Løfte, meddeele mig en fidimeret
Gjenpart af den Kongelige AUernaadigste resolution eller Ordre, i
Følge hvilken De efter Embeeds Medfør, den 3die hujus forkyndte
mig remotion fra Embeede og Stand. ^)

893. Kopibog nr. 4 pag. 785.
1772 d. 14. Januar til Hr. Andreas Porsanger.
Til Giensvar paa Hr. Porsangers Keqvisition af dags dato om
at meddeeles Gienpart af den Kgl. allernaadigste Resolution eller
ordre, i følge hvilken De ere blevne removeret fra Præste Embedet,
meldes herved, at den Kgl. allern. ordre desangaaende ikke directe
til Bispe Embedet er udfærdiget, men til Cancelliet, hvorfra ved
pro memoria af 7. Dec. a. p. Hr. Biskop Gunnerus er bleven til-
kiendegivet, at hs. Kgl. M. havde allern. beskikket Hr. Provst
Weldingh til at være Præst i Deres Sted til Hospitalet, og Hr.
Prof. Leems adjunctus og medarbejder ved Seminarium lapponi-
cum, mod derfor at nyde 200 rdr. aarlig extra4øn af Seminarii
Cassa, samt derhos resolveret, at Hr. Porsanger ikke maae have

') Delte foregik mundtlig i ovciva.^r af to prester.

60 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [19C6

noget Præste Embede. Hr. Porsanger maae derfor henvende sig
til det høje Kglige Canceliie om at faae den forlangte Gienpart af
hs. Ms. allernaadigste Resolution desangaaende.

894. 1772 d. 17. Jan. fra C. Weldingh, Wadsøe. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! Det bliver mig umueligt herefter
længere at betjene Provste-Embedet, da jeg nu bliver alt svagere
og svagere; jeg har i dette Aar snart maattet holde ved Sengen;
og, om jeg end vel kunde bestriide det øvrige, saa blev det mig
dog icke mueligt oftere at reise paa Visitatz til Køllefjord, hvorhen
Rejsen baade er lang og besværlig, saa ogsaa falder over det lange
Fjeld, som jeg icke kand taale at gaae og Hige saa liidet at riide
over, om jeg end hafde Raad til for den Skyld at holde mig en Hæst ;
jeg er herforuden nu ogsaa til Sinds efter D. H.s givne Tilladelse
i Guds Navn til Sommer at rejse ned til Kjøbenhavn, hvordan end
saa min Skjæbne hos det Høylovlige Collegium vil blive, da jeg i
min Fraværelse lader Hr. Sandberg forrette mine præstelige For-
retninger. Vil derfore indstændigst bede, at jeg jo før jo hellere
maatte blive fra Provste-Embedet entleediget, og en anden Mand
dertil beskicket i mit Stæd: Hr. Schiøning rejser ogsaa fra
Finmarken til Sommer, hånd kand det derover icke blive; og Hr.
Sandberg, som vel er saa meget hjemme, at hånd kand beqvæm-
melig forrette mine præstelige partes, men sin meste Tiid dog er
paa sine Omrejser, og derover vel sjælden eller aldrig skulde være
tilstæde ved Postens Ankomst og Afgang, kand Provste Embedets
Betjening vel neppe overlades; der bliver da saaleedes ingen tilbage,
uden Capelianen paa Wardøe, som ventelig til Foraaret vil komme til
Stædet, om D. H. da vilde have den Godhed for mig at constituere
ham til Provst i mit Stæd saa længe, indtil jeg engang i Wadsøe-
Kald faaer en Successor, at jeg før min Afrejse til ham kunde
aflevere Provste-Sagerne, og med dem ingen Uorden maatte ind-
falde i min Fraværelse.

D. H. har hos Collegium tilvejebragt mig det gunstige Svar
paa min Ansøgning, at det vil, naar jeg kommer ned, sørge for
mig, saavidt mueligt er; for saadan Godhed aflægger jeg min yd-
mygste Taksigelse, bedende, D, H. endnu icke vilde trættes, men

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 61

fremdeeles vilde blive ved at være sindet imod mig, ligesom De
hidtil har været. Collegio har været givet alt for høye Tanker om
Wadsøe-Kald ; da jeg var bleven kaldet fra Maasøe til Waranger,
icke paa den Alaade, som jeg afstoed det, og derover vægrede
mig for Secretairen Etatz Raad Finkenhagen ved at rejse op,
som Missionaire, for Wadsøes Skyld, vare hånds Ord til mig disse,
at hvilken Præst det end var i Finmarken, saa skulde hånd gjerne
vilde afstaae sit Sogne- Kald og tjene nogle Aar, som Missionaire,
for at faae Wadsøe-Kald, at jeg kunde, naar jeg skulde blive ved
at være svag, gjerne taale i Wadsøe-Kald at holde mig en Ca-
pelian, og, at CoUegium i at byde mig det hafde nedladt sig saa
dybt for mig, som Det icke hafde nedladt sig for nogen anden;
hånd taelede ogsaa om store Midler, som Sal. Provst Paus')
hafde tillagt sig paa Wadsøe, og troede, at Provst Sylow^) var
en bemidlet Mand, der icke for andet søgte at komme fra Wadsøe,
uden for sine Børns Skyld ; kunde jeg blive saa lyckelig at gjøre
det tydeligt for Collegio, at det nu har sig langt anderleedes med
Wadsøe, og hvor slet det nu er, vilde dette uden Tvivl blive mig
til Fordeel. Jeg henlever stædse — — — C. Weldingh.

895. 1772 10. Marts fra G. Sandberg „i en Fjeld-Laps Telt." (StA.)
Den 8de Martii annammede jeg Hr. Provstens Brev af 30te
Decembris.^) Den deri indsluttede Ordre om at imodtage Provste-
Sagerne, og at betjene Embedet i Vacancens Tiid, skal, saa vidt
mueligt er, efterleves, naaer Provst Weldingh rejser.

Gert Sandberg,

Missionarius ordinatus i Øst-FinmarUen.

896. Kopibog nr. 4 pag. 789.
1772 d. 15. Septbr. til H. Porsanger.
Da Hr. Porsanger i følge mit Forslag, allernaadigst er beskicket
til Sognepræst for Wadsøe Meenighed i Osttinmarken, saa undrer

') Johan I>udvig Christian P a u s, f. 16ft7, 1682 kapellan til Vadso, 169()
sogneprcst sammesteds og provst, 1740 sogneprest til Edsberg; døde 1744.
-) Paa denne tid sogneprest til Snaasen, se nr. 142 ovfr.
^) Er nr. 89(J ovlr.

62 OVE DAHL. BISKOP GUXNEFWS. [1906

jeg mig højligen over, at De ingen Anstalt gjør til Deres Afrejse;
hvorfor dette skeer for paa Embeds vegne at erindre Dem om, at
De strax begiver Dem til denne Deres ny Station, og føjer Anstalt
til deres Kaldsbrevs Indløsning.

897. 1772 18. Septbr. fra A. Porsanger, Tronhjem. (StA.)
Højærværdige etc. Hr. Biskop! For D. H.s Communication de
dato 15de hujus om, at Jeg, i Følge Deres Forslag, er allernaadigst
beskikket til Sogne-Prest for Wadsøe-Menighed i østfinmarken,
takker jeg skyldigst: Havde aleene ønsket, saadant betimeligere
var blevet mig tilkjændegivet, førend den til saadan for mig med
en svag Hustro og 4re smaae Børn besværlige Rejse beqvemme
Tid var aldeeles forløben. Dog, da det ej kan være anderleedes, er
Jeg, i Tilliid til den Allerhøjestes Forsyn, villig til, strax at tiltræde
Rejsen, naar D. H. kunde (Villien tvivler Jeg ikke om) gunstigst
assistere mig til Foraaret med 300 rdr. Da Jeg selv slet intet har,
og veed heller ikke ellers nogen andenstæds at faae bemeldte al-
deeles fornødne Hjelp; i hvis Mangel Jeg ingen Muelighed seer til
saadan Rejse. Jeg er med al Højagtelse D. H.s ydmyge Tjener

A. Porsanger.

898. Kopibog nr. 4 pag. 789.
1772 d. 18. Sept. til Hr. Porsanger.
At jeg icke før havde erindret Hr. Porsanger om at rejse til
Deres Kald, kom deraf, at jeg formodede, at De selv havde be-
lavet dem dertil. Jeg har icke kundet troe, at De om denne deres
Forflyttelse kunde være uvidende, da den havde været anmeldet
i de skrevne Aviser, og heele byen har vidst deraf. Og da de
hverken mediate eller immediate har gjort Forespørgsel herom,
kunde jeg icke engang formode, at de herom tvivlede. Hvad det
ansøgte Pengelaan angaaer, da kand jeg icke tjene dem dermed,
men icke destomindre faaer De begive Dem til Deres Station, hvor
deres egen Velfærd endog udfordrer deres Nærværelse.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 63

899. Kopibog nr. 4 pag. 995.
1773 d. 6. Febr. til Hr. Cancelli-Raad Ur sin.

Til skyldigst Gjensvar paa Hr. Cancellieraadens Skrivelse af
16. Januar, har jeg den Ære herved at melde følgende:

Hr. Provst Weldings Utaalmodighed i hans nye Station her
som Hospitals Præst og Hr. Prof. Leems adjunctus har været
mig længe bekjendt, da han idelig har overhænget mig om nye
Befordring; men jeg kand ikke ansee hans Utaalmodighed grundet
i andet end en alt for stor Begjærlighed at samle Midler og at leve
meget beqxemt og prægtigt ; thi han har under 28. Januar, sidst-
leden opgivet sin Indkomst, hvoraf han skal betale pCto. Skat til
502 Rdr., og jeg kan dygtig beviise, naar det forlanges, at han
endda har 100 rdr. derover, naar alting sammenregnes. Og Hr.
Prof. Leem har i mange Aar levet af 500 rdr., indtil han for no-
gen Tid siden fik det Tillæg af 100 rdr., hvorimod Hr. Provst
Weldingh har opgivet sin Indkomst af Vadsøe, hvoraf pCto. skat
skulde betales, ikkun til 141 rdr., og derefter ved sin Nærværelse
her i Byen meer end eengang tilstaaet mig, at han i de Aaringer,
han var der, aldrig bragte det over 230 rdr. ; at det var imod
hans Villie, saaledes som skeet er, at forflyttes, kunde aldrig af
nogen formodes, i Betragtning deels af den anseelige Forbedring i
hans Indkomst, deels hans Svaghed, bestaaende saa vel i en her-
nia som en polypus i hans Næse,^) formedelst hvilket han natur-
ligviis maatte ønske at blive befriet fra det meget haarde og kolde
Sted, han var paa, deels og at han ved Forflyttelsen er kommen
sin Kjærestes Slægtninger og Venner saavel i Byen som paa Landet
nærmere. Han har og i Skrivelse af 17. Ap. 1771 i andledning af
min Forespørgsel til ham, om han havde Lyst til at blive Prof.
Leem adjungeret, takket mig for, at jeg havde ham i Erindring og
vilde see ham hjulpen, endskjønt han tillige gav tilkjende, at han
havde størst Lyst at komme paa Landet, dog uden at deprecere
det andet, og hans Svigerfader,-) Hr. Provst Sylow har indstændigst

>) Smlgn. nr. 137 og 883 ovfr.

3) Weldingh var gift med Birgitlie .Margrethe .A n g e 1 1 (dod 1773), datter af
prov.st Albert Angell, .sogneprest til Vadsø, og steddatter af provst
Thomas H. v. Westen Sylow, paa denne tid sogneprest ti! Snaasen, Ibrhen
i \'adso. Hendes moder var Elisabeth Christine Paus.

64 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

bedet mig, at see ham forflyttet til Tronhjem som Hr. Prof. Leems
adJLinctus, endskjønt han ønskede, at han maatte faae et større
Tillæg end 200 rdr., hvilket jeg dog ikke troede, at Hr. Pr. Weldingh
for det første trængede til, men at mand kunde lade det beroe
inden til siden, da jeg virkelig havde foresat mig at recommandere
ham til noget meer, enten Tillæg eller et Præstekald paa Landet.
Ellers er dette Stift ikke fuldkomen convenabelt for hans Helbred.
Hans Snøvlen i sær i sterk Kulde gjør og hans Foredrag noget
ubehageligt og uforstaaeligt for den gemeene Mand; han har heller
ikke sterk stemme, saa at en stor Kirke og Meenighed ikke var tjent
med ham, og et lidet Kald paa Landet vilde han nok ikke være
fornøjet med, da hans Higen efter noget stort er uendelig heftig,,
saa at jeg ikke veed, hvorledes han her kan blive hjulpen. Best
var det, at Det Kgl. CoUegium havde den Godhed for ham at see
ham forflyttet til Dannemark, hvor han vist bedre vilde trives og
være fornøjet, da Missionarius Hr. Sandberg gjerne kan betræde
og fuldkommen forsvare hans Plads her i Tronhjem ved Seminario-
som Hr. Professor Leems adjunct, allerhelst da Leems Lexicon i
Msct. er færdig til det sidste Bogstav, og mand allereede har
trykket 13 Ark i 5te Alphabet eller 833 sider, hvorved Bogstavet
M bliver sluttet. Hr. Schjønning har vel et haardt og ringe
Kald, men er aldeeles ikke trængende, da han med sin Husfrue,^)
som nylig ved Døden er afgaaet, har arvet temmelig store Midler,
Ellers kunde det være hans Helbred tjenligt ved forefaldende be-
qvem Leilighed at blive befordret til et bedre Sted, men at give
ham noget Tillæg af Gassen var overflødigt.

Jeg bør ikke undlade at indberette til GoUegium, at Brønøe
Kirke ved Lynild er afbrendt, og med det forderligste maa istand-
settes under Provstens og Præstens Opsyn, da Gassereren alleene
efter disses Anmodninger bør føje Anstalt til de fornødne Penger.

900. Kopibog nr. 4 pag. 1071.
1773 d. 7. April. Attest for Hr. Provst Weldingh.
Supplicanten Hr. Provst Weldingh maa aldeles ansees for en
velfortient Mand, da han i 13 aar har været i Finmarken (hvorfra

1) Magdalene Cornelia E r e y, en borgerdatter fra Trondhjem.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 65

han for et Aar siden er bleven forflyttet som præst ved Hospitalet
og Hr. Prof. Le em s adjunctus) og der lidt meget ondt, samt
udvist al Flid og Retsindighed i sine Embeder, og i særdeleshed
distingveret sig ved at lære det lappiske Sprog, hvorved han er
sat i stand til at giøre Missionen god Tjeneste med sine Skrivter,
hvorfor det er efter mine Tanker billigt, at han med Tiden maatte
forbedres i sine Omstændigheder, da han for nærværende Tid med
Husfrue og et lidet Barn ikke har over 5 til 600 rdr. aarlig Ind-
komst. Men han har for sin svage Helbreds Skjid adskillige
Gang yttret sig, at han havde mest Lyst til at befordres paa syd-
ligere Kanter. Overalt vil det vidløftige Stiftsprovst Embede og
højst besværlige Sognekald til Domkirken her, efter mine Tanker,
falde hans Skuldre ak for tunge.

901. Kopibog nr. 4 pag. 1074.
1773 d. 2 L Mai. Erklæring paa Hr. Provst Weldinghs Ansøgning.
Det medfører Sandhed, at Hr. Provst Veldingh i 13 aar har
tient i Finmarken som Missionair, og til sidst som Provst og Sogne-
præst til Vadsøe, i hvilke Stationer han altid har opført sig chri-
stelig og meget anstændig, samt udvist al muelig Flid, i sær i det
lappiske Sprog, formedelst hvilket han og af Deres Kongelige
Majestæt er bleven beskikket til at være Hr. Professor Leems
adjunkt herved Seminarium Fridericianum Lapponicum,
da han i saadan Station og tillige som Hospitals-Præst, hvor hans
aarlige Indkomster beløbe sig til 5 a 600 rdr., allereede for et aar
siden har gaaet Professor Leem til haande ved det lappiske Lexi-
kons udarbeidelse, hvor hans tjeneste endnu en tid vil behøves,
forinden det ganske Verk bliver færdigt. Men da han har haft
meerc Hue for at komme paa Landet, især i de sydlige Egne,
saasom han for mig ved adskillige Leiligheder har yttret, formedelst
hans svage Helbred, der ikke passer sig til dette Stifts haarde
Climat, saa var det at ønske, at han med tiden allcrnaadigst maatte
forhielpes dertil, da Inderøen s ^) Kald vist vil falde ham alt for
besværligt. At nogen ellers i henseende til noget bedre er bleven

^) Weidingh blev 4. aug. s. a. udnævnt til sogneprest til Inderoen.

5

66 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

ham foretrukket af yngre Mænd, er nriig ubekiendt. Hr. Grøn,^)
forhen værende Sognepræst til Kjelvig, giorde en Kjøbenhavner
Reise, og blev derefter beskikket til Rudkjøbing; men han var alle-
rede i Aaret 1755 Præst til Vardøe, da Supplicanten ikke førend
i aaret 1759 kom til Finmarken. Hr. Kaurin^) var yngre, men
blev Præst til Stegen med extra pension 160 rdr. af et maadeligt
Kald til forrige Sognepræst, en omstændighed, der vist vilde have
afskrækket Supplikanten, der ikkun tragter efter Kald af store
Indkomster og at samle Formue; uagtet han til deslige gemeenlig
vidløftige og møisommelige Kald allermindst skikker sig, da han
foruden en meget besværlig hernia incommoderes af et Forkølelses
Tilfælde i sin Tale.

902. 1773 d. 7. August fra Kancelliet tilMissionskollegiet. (Kopi; StA.)
Da det allernaadigst har behaget Hans Majestet under 4de
hujus at beskikke Hr. Christian Weldingh, nu værende Præst
ved Hospitalet i Trundhiem, til at være herefter Sognepræst til
Inderøens Præstegield udi Trundhiems Stift, dog saaledes, at han
derhos skal være pligtig, saavit mueligt, førend hans Afreyse fra
Trundhiem, at hielpe at tilendebringe det Lappiske Lexicon,
og siden efter tilligemed Professor Leem, efter giørende Aftale med
ham, flittigen at arbeyde paa det Nye Testamentes Overse t-
telse i det Lappiske Sprog, saa snart skee kan.

Saa har Man det Kongelige Missions-Collegium saadan Hans
Majt.s Resolution til Efterrætning, for derefter det videre fornødne
at besørge, tienstlig skullet communicere.

903. 1773 d. 21. August fra Missions-Kollegiet til
Biskop Gunnerus. (StA.)
D. H. tilstilles herved Gienpart af Cancelliets Brev til Os de
dato 7de August a. c.^) angaaende Hr. Weldingh til behagelig
Efterrætning, da Vi i sin Tid ville have Dem anmodet om at fort
anstalte aarlig Indberetning om hvorvidt der avanceres med de-
Lappiske Nye Testamentes Oversættelse. — ■ — —

^) Se nr. 145 ovfr.

2) Se nr. 148 flg.

3) Se foreg. brev.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 67

904. Kopibog nr. 8 pag. 3.
1773 21. August til Missions Collegium fra fung. Biskop M. F. Bang.

I Anledning af den uformodentlige Forandring ved Hr. Provst
Weldinghs forflyttelse fra Hospitalet her i Byen til Inderøens
Sognekald, der var saa meget meer uventelig og overilet, som
Provst Weldingh icke har fuldført sit Arbeide med lexico lap-
ponico, og derfor endnu kunde og burde have giort tjeneste her,
hvor han havde gandske anstændig udkomme for det første, og
Inderøens Sognekald desuden er uden for Missionens District, som
Hr. biskop Gunnerus derfor icke uden andres fornærmelse har
kundet foreslaae ham til, i sær da han icke saa synderlig endnu
har distingveret sig fremfor andre; er Hr. Prof. Leem til Biskopen
indkommen med hoslagde Skrivelse, hvori han ansøger om, at
Collegium i steden for den liden Fljelp, han hidtil ickun har haft
af Hospitals Præsterne, der selv have Embeder at opagte, vilde
bevilge ham 100 rd. til en amanuensis at holde, da han dermed
holder sig bedre tjent, og lover større fremgang i sit Arbeide:
hvilken jeg, for visse Aarsager, icke har vildet undlade strax i Hr.
Biskop Gunneri fraværelse paa visitatzen at nedsende, allerhelst da
jeg veed fuldkommen beskeed om, at Hr. Professor Leems begie-
ring er vel grundet, og at han ved en Amanuensis vil blive
langt bedre tjent, end ved Hospitals Præster, der enten maae for-
sømme deres eget Embede, eller forsinke Prof. Leems Arbeide,
saasom det ickun kommer an paa Skrivningen, som han selv
umulig formaaer, og derfor oftest hidtil ved sin tjener har maattet
lade skee. Jeg kan saa meget bedre recommendere denne Hr. Prof.
Leems begiering, som Seminarii Casse ved at betale ham 100 rd.
til en Amanuensis, som han selv kunde udvelge sig, sparer aarlig
til Oplag 100 rd., foruden at saavel det resterende af det lappiske
Lexicon, som det ny Testamentes Oversettelse, hvilket Hr. Prof.
Leem vel selv meest faaer udarbeide, tillige derved vil faae større
fremgang.

Hvad Studenten Linds^) proposilion angaaer, da bør der-
paa aldeles icke paa nogen Maade reflecteres, da han er be-

1) Anders Lind, se nr. 874 ovtV.

68 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

kiendt af saa slet forhold og Gemyts beskaffenhed, at han slet
icke fortiener CoUegii Naade, eller at blive Præst, og desuden, i
steden for at tjene, langt meere, efter sin sædvanlige grove og for-
argerlige Opførsel, vilde komme til at fortrædige den gamle Prof.
Leem ; Saa at jeg aldeeles vil afraade Collegium fra at entrere
noget for denne Person, ifald han skulde være saa dristig at ned-
sende Ansøgning herom, som vist icke af nogen herfra bliver paa-
tegnet. M. F. Bang.

905. Kopibog nr. 8 pag. 9.

1773 d. 4. Septbr. til Missions Collegium fra J. E. Gunnerus.
Herved har jeg den ære paa beste maade at recommandere
Hr. Prof. Leem s ansøgning,^) om at ham, nu da Hr. Provst
Veldingh som adjunct ved Semin: lapponic: allernaadigst er
bleven befordret til Inderøens Sognekald, maatte, saasnart Hr. Provst
Veldingh tiltræder sin nj'e station, i steden for en adjunct, bevilges
en student, der kunde gaae ham tilhaande med skrivning. Hr. Prof.
Leem, der dog selv dicterer i pennen alt hvad adjuncten skriver,
vil i saa maade bedre være tient med en amanuensis, der langt
flittigere kan gaae ham tilhaande, end som en adjunct, der tillige
er Hospitals-præst og har mange andre forretninger at beopagte.
Seminarii Cassa vil og derved aarlig vinde noget.

J. E. Gunnerus.

906. Kopibog nr. 8 pag. 7.

1773 d. 1 1 . Septbr. til Missions Collegium fra fung. Biskop M. F. Bang.
Ifølge det Kongel. CoUegii Skrivelse af 21 .'Xug: har jeg hos
Hr. Prof. Leem forlangt Efterretning, hvormeget og hvilke Deele
af det ny Testament allereede er oversat i det Lappiske, hvilken
og i Giensvar af dags dato har meldet,-) at der af Hr. Baade^)
skal være oversat de 6 første Capitl. af Matthæi Evangelio, af ham
selv heele Johannis Evang., af Hr. Porsanger Acta ApostoL, af
Hr. Sandberg Epist. ad Rom., af Hr. Hiort^) 1. Epist. ad Co-
rinth., af Hr. S an db. (er g) II. Epist. ad Corinth. og af Hr. Pr.

1) Se foreg. brev.

2) Se næste brev.

3) Michael B a a d e, se nr. 810 ovfr.; Olav Hjort, se nr. 285 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 69

Weldingh Epist. ad Galat. med følgende saavelsom Apocalypsis
Johannis, foruden hvad der af Seminaristerne til Prøver er oversat,
som dog vel ej vil være af synderlig værdi til en god bibel version.
Men da man icke veed om, naar eller til hvem disse oversatte
Støcker ere indleverede, saa kunde man for Hr. biskop Gunneri
hjemkomst intet videre melde herom, end at alle disse Oversettelser,
naar de komme for lyset, efter Formodning højlig vil trænge til
revision af Hr. Prof. Leem, førend de til trøcken kan overleveres,
som Hr. Prof. Leem dog ej kan foretage sig forinden det lappiske
Lexicon er færdig, hvortil endnu er uskrevet den sidste og en af de
vidløftigste bogstaver Z, foruden Registeret, der endnu vil medtage
længere tid, om ham icke efter den skeete forestilling skulde blive bevil-
get en Amanuensis med 100 rd. i aarlig Løn. Imidlertid har jeg til-
skrevet alle ovenmelte i Finmarken, om at indberette, hvad de
allereede har oversat og videre kunde have at indsende, som da
vil blive Collegio tilmeldet.^j

Af det lappiske Lexico er endnu icke trykt meere end til
bogstav N inclusive, af Aarsag at bogtrøckeren fra April Maaned
af har manglet og mangler endnu tryk papir, som han dog venter

med de først ankommende Skibe at faae. — — —

M. F. Bang.

907. 1773 d. 11. Septbr. fra Knud Leem til den fungerende
biskop M. F. Bang.
Hvor vidt med No vi Tes tam en ti oversættelse i det
Lappiske er avanceret, kan af følgende erfares: Hr. Baade har
oversat de 6 første Capitler af Lucæ Evangelio, jeg selv det heele
Johannis Evangelium, hr. Pors anger efter eget Sigende Acta
Apostolorum, hr. Sandberg Brevet til de Romere, hr. Hjort
det første Brev til de Corinthier, hr. Sandberg de lire første Ca-
pitler af det 2det Brev til samme. Brevet til de Gaiater samt alle
de følgende Sendebreve, saa og Aabenbaringens Bog ere af Provsten
VVelding oversatte; Ellers har ogsaa Seminarister oversat det
meste af samme, især ved Døden afgangne Andreas Ancher,-) som

1) Se brevene nr. 908 ff. ndfr.

-) Student fra Trondhjems skole 1705, dodc i Kjobenhavn 1767. Maaske
identisk med den nr. 218 ovfr. nævnte stud. Ancher.

70 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

var et dueligt Reedskab til Missions-Arbejdet, og hvis tilige Frafald
jeg ret beklager. Med Lexici Trykning er ej avanceret videre,
end til Lit: N. inclus: thi Bogtrykkeren har ej haft Tryk-Papiir fra
April Maaned, ej heller har endnu. Med Skrivningen er jeg kom-
men til de Ord, der begynde af Lit: Z, hvilke ere de sidste, og
paa hvis Skrivning jeg allerede har lagt Haand. Hvor mange Ark
til sammes Trykning vil medgaae, kan jeg ej til visse sige; thi
denne Bogstav er temmelig ordrig. Med største Højagtelse hen-
lever jeg etc. Knud Leem.

908. Kopibog nr. 8 pag. 8.

■ 1773 d. 14. Septbr. til Hr. Michael Baade fra M. F. Bang.
Da Hr. Prof. Leem^), i Anledning af Missions Collegii Ordre
at indberette, hvorvidt det er avanceret med det ny testaments
Oversettelse i det lappiske, har opgivet, at Hr. Baade skal have
oversat de 6 første Capitler af Matth. Evangel. ; saa skulde jeg
herved paa det biskopelige Embeds Vegne fornemme, om, naar og
til hvem De har indsendt bemelte 6 Capitlers Oversettelse, om De
siden har udarbeidet meere, og til hvad tid De tænker at kunne
blive færdig med det heele Evangelii oversettelse, hvorom De med
allerførste Post vilde indberette til Hr. Biskop Gunnerus Deres ud-
førlige Svar. M. F. Bang.

909. Kopibog nr. 8 pag. 8.

1773 d. 14. Septbr. til Hr. Andreas Porsanger fra M. F. Bang^).
Da Hr. Prof. Leem, i Anledning af Missions Collegii Ordre at
indberette, hvorvidt det er avanceret med det ny Testaments Over-
settelse i det lappiske Sprog, til mig har opgivet, at Hr. Pors anger
skal have oversat Acta Apostolor. ; saa skulde jeg herved paa det
biskopel. Embeds Vegne anmode Hr. Porsanger, med allerførste
Post at indberette, om det sig saaledes forholder, og om, naar og
til hvem De samme haver overleveret, samt om De siden har ud-
arbeidet noget meere, som man helst ønskede af Dem, der tillige-
med en grundig Kundskab og Studeringer er det lappiske Sprog

1) Se nr. 906 og 907 ovfr.

2) Porsangers svar herpaa er nr. 913 ndfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 71

saa mægtig, og hvilket De tillige vilde indsende, da Collegium
gierne ønsker det ny testament, saa snart muligt oversat.

M. F. Bang.

910. Kopibog nr. 8 pag. 8.

1773 d. 14. Septbr. til Hr. Sandberg fra M. F. Bang.
Da Hr. Prof. Le em, i Anledning af Missions CoUegii Ordre at
indberette, hvorvidt det er avanceret' med det ny testamentes Over-
settelse i det lappiske Sprog, for mig har opgivet, at Hr. Sandberg
skal have oversat Pauli brev til de Romere, og 4 første Capitler
af 2det til de Corinthier: Saa skulde jeg herved paa det biskopel.
Embeds Vegne anmode Hr. Sandberg om med allerførste Post at
indberette, om det sig saa forholder, om De siden har oversat noget
meere, om, naar og til hvem De samme har indsendt, eller om
dette icke er skeet, da med det første skee kan, at indsende hvad
de kan have oversat, og videre vilde oversette, da Collegium lader
det være sig angelegent, saa snart muligt at see det nye testament
oversat og trykt. M. F. Bang.

911. Kopibog nr. 8 pag. 9.

1773 d. 14. Septbr. til Hr. Olavius Hiort.
Da Hr. Prof. Leem, i Anledning af Missions Collegii Ordre at
indberette, hvorvidt det er avanceret med det n}' testaments Over-
settelse i det lappiske Sprog, for mig har opgivet, at Hr. Hiort
skal have oversat det 1ste brev til de Corinthier: Saa skulde jeg
hermed paa det biskopelige Embeds Vegne anmode Dem om, med
første Post at indberette, om det sig saa forholder, om, naar og
til hvem de samme har indleveret, og om de noget videre har
oversat, som da med forbemeldte, saa snart skee kan, maatte
indsendes, da Collegium lader det være sig angelegent saa snart
muligt, at faae det nye testament oversat og trykt.

M. F. Bang.

912. Kopibog nr. 8 pag. 9.

1773 d. 2. Octobr. til Missions Collegium fra M. F. Bang.
Da det har behaget den allerhøjeste Gud, natten til d: 25.

72 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

sept: efter 14 Dages sygdom, at henkalde Hans Højærværdighed
Hr. Biskop Gunnerus paa hans Visitatz Reise i Christiansund,
sofn han endog syg tiltraadde; saa har ieg ikke burdet undlade
herved ærbødigst til det kongl. Collegium at indberette dette be-
klagelige Dødsfald.

Ved samme leilighed maa ieg tillige i henseende til Collegii
Skrivelse til sal: Hr. Biskop Gunnerus af 18. sept:, med seeneste
Post indløben, at meddeele følgende mine Tanker angaaende Hr.
Sandberg at maatte foreslaaes til Hospitalets Kald. Det er en
tilforladelig Sandhed, at Profess. Le em ved en amanuensis vil
blive meget bedre tient, og med større fremgang forsette sine
arbeider end ved den liden og sieldne tieneste, som en Hospitals
præst kan giøre, hvorfor det og er meget vel, at Collegium,
efter hans derom giorte egne ansøgning, vil bevilge ham en
amanuensis, men da Hr. Provst Veldingh endnu forbliver her til
næste foraar, og formodentlig vil paastaae at beholde sin løn af
Seminario, saa længe han vedbliver at gaae Prof. Leem tilhaande
ved det lappiske Lexicons udarbeidelse; saa vilde det baade blive
overflødigt, og Cassen til alt for stor Udgift imidlertid tillige at lønne
en amanuensis med 100 rdr. Naar Provst Veldingh derimod be-
giver sig til Kald, skal ieg ved Conference med Hr. Professoren
udsøge ham et dueligt subject, hvormed han kan blive tient.

At recommandere Missionairen Hr. Sandberg til Hospitalets
Kald med løfte om tillige at succedere Leem mod et maadeligt
tillæg, holder ieg, efter mine uforgribelige tanker, for uraadeligt,
1) fordi han, uden de 200 rdr, Veldingh har nydt, og nu for Efter-
tiden kan og bør spares, vilde faae endnu meere Aarsag end Vel-
dingh til at blive utaalmodig, da han i henseende til begge steders
ulige kostbarhed vilde ansee det for en ufordeelagtig befordring,
ligesom Provst Veldingh meer end engang har paaanket; og 2)
ifald der skulde behøves en bestandig docent i det lappiske sprog,
hvorimod der kunde være meget at indvende, saa bliver den staa-
ende løn alleene efter Hr. Profess. Leems død tilstrækkelig nok for
Hr. Sandberg, der 3) efter den underretning, man om ham haver,
bedre skal være skikket til det lappiske seminarium, end til Præste-
Embedet i en Kjøbstæd, som dog hos en Hospitalspræst er hoved-

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 73

sagen at see paa, og hvortil ieg altsaa ikke med en god samvit-
tighed kan foreslaae ham. Imidlertid skal ieg dog, saalænge ieg
bliver ved at besørge det biskopelige Embedes partes, have- ham i
Erindring, naar nogen convenable vacance i Missions Districtet
maatte blive ledig, at foreslaa ham til; 4) fordi der vindes meere i
henseende til Bibelens oversettelse ved at lade ham i Finmarken
arbeide derpaa, som ham med fleere af mig med sidste Nordlands
Post er anbefalet, hvorved han tillige kunde give fuldkommen prøve
paa sin Indsigt i det lappiske Sprog, da Professor Leem her ved
en amanuensis langt meere udretter, enten i at udarbeide selv noget
af bibelen, eller revidere de andres oversettelser, naar det lappiske
Lexicon først er til Ende.

Hvad Hr. Provst Veldinghs befordring angaaer, da var den
for os alle her paa stedet, saavelsom for den salige Hr. Biskop
Gunnerus selv, ganske uventet, da han hverken af Biskopen var
forestillet, eller formedelst sine slette gaver, snøvlende udtale og
svage Helbred skikket og beqvem til dette Kald, som udfordrede en
frisk og geschicht mand. Det kunde derfor have vævet best,
efter den første bestemmelse at lade ham forblive ved Seminarium,
naar dette skulde vedligeholdes, siden hånd engang var kommen
her, skiønt Menigheden som Præst til liden opbyggelse og nytte,
som heller ikke vel kan opnaaes af en mand, der tillige skal være
Docent ved Seminarium eller gaae Leem tilhaande.

M. F. Bang.

913. 1773 d. 9. Dcbr. til Det Biskopelige Embede i Trondhjem
fra A. Pors anger, Vadsø. (StA.)

Paa Promemoria af 14de Septembris a. h.,^) mig med Posten
den 6te hujus indhændiget, tjener til Gjensvar:

Det haver sin Rigtighed, at Jeg eengang havde oversat acta
apostolorum paa det Finske, eller som Andre hellere ville have,
Lappiske, Sprog. Og da der spørges: Naar? skeede det, medens
Jeg endnu var Student i Kjobenhavn. Jeg igiennemgik det siden,
medens Jeg var missionair i V'aranger ; thi Jeg kan vist ikke gjøre
det saa hastigt som Seminaristerne, i Sær, naar Oversættelsen skal

J) Er nr. 9C9 ovfr.

74 OVE DAHL. BISKOP GUXXERUS. [1906

gielde den Hellige Skrift og Guds dyrebare Ord. Jeg havde og
baade, medens Jeg var Missionair, oversat alle Aarets Evangelier,
og siden nogle Psalmer af den anordnede Psalme-Bog, som og
Genesin, samt lagt Haand paa en forbedret Grammatica i dette
Sprog, med Forsæt, det altsammen i sin Tiid skulle see Lyset;
Men som Jeg hverken haver kjændt eller endnu kjænder nogen af
de Jordiske, der til Forbedring kunde igiennemsee og rette mine
Sager i dette Sprog, beholdte Jeg det hos mig selv — Indtil den
Omtumling, Man til Slutning saa uerhørt gjorde med mig og min
Stilning i Tronhjem ; det De, der forestaar det Biskopelige Embeede
der, Selv ej ere uviidende om — Da Jeg overleverede det til Hr.
V'ulcanus. Siden den Tiid er intet udarbejdet af mig — bliver vel
heller ikke in statu qvo. Havde Man helst ønsket enten Oversæt-
telser eller Originaler af mig, saa havde Man og længe siden sat
mig i Stand til at gjøre det — Jeg haver ej været Vedkommende
ubekjændt. Den Indsigt og Færdighed, Jeg, tilligemed en grundig
Kundskab og Studeringer, som Man det behager at skrive, besid-
der i det Lappiske, bruger Jeg nu kuns til saaleedes at beobagte
mit Embede, som Pligt udfordrer, hvilket altid har været, og frem-
deeles skal blive, Hoved-Sagen i mine Bestræbelser. Spørges der
for Resten: Hvi Jeg enten har staaet, eller endnu staaer, Leedig,
hvad det øvrige angaaer? meener Jeg at kunde svare: Fordi ingen
haver lejet mig. Ellers haaber Jeg : Man bliver aldrig forleegen for
dem, der oversætte i dette Sprog. A. Porsanger.

914. Kopibog nr. 8 pag. 64.
1774 15. Febr.^) til Missions Collegium fra M. F. Bang^), Kjøbenhavn.
Da den gode gamle Hr, Profess: Le em ved Døden er afgaaen,
saa maatte der nu tænkes paa nye Foranstaltning ved Semin: lapp:
Men da det tillige synes høj Tiid at tage denne heele Sag i al-
vorlig Betragtning, efterdi en saare lang Række af aar haver lært,
at Nytten og Frugten ikke svarer til den Møye og Bekostning,
der setter saa mange hænder og hoveder i Bevægelse. — Jeg vil

1) Vistnok feil for 15. marts, se felg. brev.

2) Han blev i novbr. 1773 udnævnt til biskop i Trondhjem og opholdt sig nu
i Kjøbenhavn for at ordineres.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AE- GUNNERUS' BREVVEk'SLLN'G. 75

derfor, saa snart mueligt er, nærmere yttre mine tanker for de
høistærede Herrer efter den indsigt jeg herom har, og efter det
ønske baade jeg og mange fleere længe har giort os, til Forandring
herudi. M. F. Bang.

915. Kopibog nr. 8 pag. 64.

1774 21. JMarts til Missions Collegium fra IM. F. Bang, Kjobenhavn.

Forslag til Seminarii lapponici Ophævelse.

Under 15. Mart:^) har jeg kortelig tilmeldet Det høje Collegio
at en forandring ved Seminario lappon: længe har været ønsket og
vist vil være nyttig. Jeg vil i den anledning yttre mine ringe
tanker om Sagen.

1. Synes en Professor eller Docent i det lappiske Sprog at
være unødvendig, da hans løn langt overstiger den nytte han kan
giore. Det høje Collegium indseer t3'delig og har vel selv erfaret,
hvor stor Bekostning, Møje og Bryderie der er med de Seminarister,
som lære det lappiske Sprog. De fleeste lære lidet i Skolen, og
siden forglemme alt, naar de have lagt ved academiet. Best var
det derfor, om der kunde skee Begyndelse med at indføre det
lappiske (!) Sprog blant Finnerne, saa at de unge især af dem bleve
tilholdte at lære deres Christendom paa norsk. De gamle iblant
Lapperne fik en Præst at overbære med, om de ikke lærte Sproget,
da han maatte læmpe sig efter de gamle, og i deres underviisning
bruge deres eget Sprog. Saaledes giøre, saa vidt mig er bekiendt,
de Svenskes Missionairer, de tilvænne deres Lapper at lære det
svenske Sprog.

Adskillige af Finmarkens Missionairer have giort det samme,
iblant hvilke den brave Hr. Baade, Sognepræst til Kjelvig,
baade nu og da han var Missionaire i Porsanger, ja endog Præsten
Hr. Porsanger, selv en ind fød Lap, prædikede, det han har sagt
mange gange, som Missionaire bestandig ved Tolk, deels fordi Lap-
perne ere vante dertil, deels og fordi han var af den Formeening,
at l^apperne baade kan og bør tilholdes at lære norsk.

Hvor unødvendig det er, at lade ved en Docent undervise og
med stor Bekostning opklække Seminarister til finmarkiske Missio-

*) Se foreg. bre%'.

76 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

nairer, kan og sees deraf, at Hr. Provst Weldingh og Hr. Rasmus
Schielderup,^) som begge have været Missionairer i Finmarken,
bleve befordrede hertil uden at have lært det ringeste af det lap-
piske Sprog, førend de kom til stedet. Det meeste af Sproget maa
dog læres ved at omgaaes Finnerne og ex usu.

Hvad det lappiske Lexicon angaaer, som længe har været
under trykken, og er ganske færdig in mscr:, da er jeg af den
Formeening, at samme burde fuldføres, siden den halve deel deraf
allereede er trykt, da det kunde være Missionairene til nogen hielp
i Sproget, saalænge der var nogle gamle Finner, som turde være
egensindige nok til at ville beholde Sproget.

1 henseende til de nu værende Finmarkens Seminarister ved
academiet og i Tronhiems Skole, da er det billigt, at disse burde,
ceteris paribus, være nærmest til at blive Missionairer paa Fin-
marken, hvortil der alletider gives andledning til at skrive meere,
naar saadanne Casus existerer.

2. De Penger, som da saaledes blev sparet, naar bemelte
Professor gik ind, saavelsom de udgifter ved Seminaristernes assi-
stencer og Forstrækninger, tilligemed hvad meere Gassen kunde
undvære, maatte da anvendes:

a): til bedre at lønne og aflegge dem, som bleve beskikkede
til Missionairer eller Skolemestere paa de steder, hvor disse sidste
ere langt nyttigere end de første, saa at de kunde forblive en
Tid paa stedet og ikke forlade deres Stationer, saasnart de have
lært saa meget af Sproget, at de kunde være deres Menighed til
nogen sand nytte, hvilket i mangel paa en convenable underhold-
ning stedse vil skee.

b): Maatte man see til, om ikke adskillige smaa Sognekald
baade i Nordland og Finmarken, som ere ikke alleene af meget
ringe indkomst, men endog meget farlige, saasom Torsken, øx-
næs, Andenæs etc:, kunde faae et aarlig tillæg, saa at de kunde
have nødtørftig udkomme, og ikke være nødsagede til at sette sig
i Gjæld enten hos Compagniet eller andre, men forblive, om mue-
ligt, bestandig paa stedet, da Erfarenhed lærer, at mange af dem

1) Rasmus Schjelderup, 1765 sogneprest til Kautokeino, 1772 til Lenvik.
Smlgn. nr. 87 1 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUXNERUS' BREVVEKSLING. 77

ere blevne saa svækkede paa deres Helbred i deres første og værste
Stationer, at de enten ikke kunne have giort nogen Nj-tte, naar
de ere blevne andensteds befordrede, eller og strax efter deres An-
komst til et fremmed Sted og under en fremmed Luft lagt sig til
at døe. Andre Præster i disse smaa Kald ere blevne saa vante
med Stedet, at de gierne vilde forblive paa stedet, naar de havde
den fornødne og anstændige udkomme.

Kunde Cassen foruden ovenmelte tillæg endnu taale og Colleg :
fandt for got at udsætte nogle faae Præmier for de bønder i Mis-
sions Districtet, som efter paalidelige attester befandtes meest at
have forbedret og opelsket Agerdyrkningen, da der skal være mange
steder i Nordland og Vestfinmarken især i Alten, hvor agerbruget
paa mange steder kan drives med Fordeel, vilde dette vist være
særdeles nyttigt og bidrage meget til agerdyrkningens Opelskning
blant den nordlandske og finmarkiske almue.

Disse ere i almindelighed mine Tanker angaaende Seminarii
Ophævelse, hvilke, om det skulde finde Det høje CoUegii approba-
tion til den forønskede Forandring, gives der alletider Leilighed til
at gaae meere speciel til Verks.

Hvor mange de smaa Sognekald ere, som kunde behøve aarlig
tillæg, og hvort stort samme burde være, samt hvorledes alt dette
baade i henseende til Præster, Missionairer og Skolemestere best
kunde lignes og jævnes, er noget, som maae beroe, indtil jeg kom-
mer op til Stiftet, og nøyere faaer undersøgt alle disse ting. imid-
lertid kunde det udsættes med at beskikke nogen Docent i det
lappiske Sprog indtil videre. M. F. Bang.

916. Kopibog nr. 8 pag. 73.
1774 d. 30. Mai til Hr. Sandberg fra M. F. Bang.
Hr. Sandbergs Skrivelse af 14. Dec. a. p. har jeg rigtig be-
kommet tilligemed hosfulgte Sporsmaalsbog ; men da samme synes
for vidløftig for den eenfoldige lappiske ungdom, faaer det med
dens Oversettelse beroe indtil videre. I dens sted ønskede man
hellere at see en god oversættelse af det Nye Testam:, hvorved De
meget vilde distingvere Dem, og giøre Dem fortient til et got Em-

78 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

bede med Tiden, hvorfor jeg gierne seer, at Hr. Sandberg med
mueligste Flid antager sig denne vigtige Sag. — — —

M. F. Bang.

917. 1774 d. 30. Juni. Conduite Liste over alle Gejstlige i Øst-
Finmarken fra 1ste Julii 1773— 30te Junii 1774. (StA.)
— — — Hr. Andreas Porsanger, Sogne- Præst til Wadsøe
og Waranger, Er, i henseende til sin Lærdom og Beqvemhed til at
lære baade Nordmænd og Finner, ret en duelig Finmarks- Præst.
Som Præst tænker Han at forrette sit Embede med en Fuldkom-
menhed uden Skrøbelighed, og derfor er, og vil være ustraffelig,
efter den Retfærdighed i Kongens Lov og Ritual. Som Christen
fejler Manden meget, baade i Tænke- og Leve-Maade, hvilket han
dog, saavidt jeg har kundet merke, ikke agter for nogen, i det
mindste ikke for nogen stor Fejl. G. Sandberg.

918. Kopibog nr. 8, pag. 95.
1774 d. 9. Juli til Missions-Collegium fra M. F. Bang.
Da der i den latinske Skole ere indkomne adskillige fattige
Discipler, som have søgt om at indlemmes udi og nyde hielp til
Klæder og Bøger af Seminarii Cassa, saa maa jeg herved ærbø-
digst forespørge, om ikke disse og andre fattige Discipler, som nu
ere eller maatte indkomme i Skolen, og befindes af god Opførsel
og beqvemme Genier, maatte i Ov^erenstemmelse med allernaadigst
Rescr. af 24 Maii 1754, ligesom før, aarlig efter deres Trang, saa
længe de sig her i Skolen opholde, nyde en hielp og understyttelse
af Seminarii Cassa, og naar de komme til Academiet, den hielp,
som allernaadigst Rescr. af 17 octobr: 1758 forunder Seminaristerne,
uagtet den lappiske Docentis Plads herefter skulde som ufornøden
gaae ind. Dette er saa meget meere nødvendigt, som den latinske
Skole her er overmaade fattig paa Stipendia til trængende Disciplers
understyttelse, og Studenternes .antall af adskillige aarsager her alt
for meget har aftaget. Da Nordland og Finmarken er et haardt
Land, og dets Stationer smaa og ubetydelige, som bemidlede eller
andre Studenter, der paa anden maade kan sig udveye, nødig vil
tage hen til, var det got, at man til alle Tider kunde have visse

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 79

bestemte og udsøgte gode genier i Beredskab til de forefaldende
smaa Stationer uden at være nød til at tage Personer dertil i Flæng.
Dette har og været det vigtigste ved Seminarium, da det finske
Sprog efter alle paalidelige Mænds udsagn aldeles vel kan und-
væres, og de fleeste Seminarister, naar nogle faae undtages, lidt
eller intet deraf har forstaaet.

Da Finmarkens Præster baade ved Kirke Pengenes Nedsettelse i
Hs. Mts. Cassa, og maaskee meere ved Forandring ved det octroierede
Handels Compagnie, vil settes i Forlægenhed, da endeel have benyttet
sig af Kirkernes Penge til at betale Præstegaardene, saa var det høylig
at ønske, at der snart maatte falde Resolution paa det af mig indgivne
Forslag angaaende Seminarium, og Professoratets ophævelse der-
ved;^) da det ville blive nødvendigt først saavel af Seminarii Ind-
tægter, som Kirke-Beholdningernes Renter, naar samme blive de-
ponerede i Hs. Mts. Cassa, at indløse Præstegaardene, paa det at
denne for Præsterne saa høist vigtige Sag des hastigere kunde
komme til Ende; da Seminarium igien, naar det saaledes maatte
behage CoUegium, af de siden faldende Renter af Kirke-Beholdnin-
gerne kunde faae sit udlæg gotgiort, paa det denne Stiftelse kunde
blive des bedre i Stand til at ophielpe de mest trængende Præsters
ringe indkomster, og derved forekomme det idelige overhæng om
Forflyttelse. — M. F. Bang.

919. ]774 d. 12. Novbr. fra Missions-Kollegiet til Biskop

M. F. Bang. (SlA.)
Hvad Hans Kongelige Majestet under 3die hujus, formedelst
Seminarii Lapponici Ophævelse, haver allernaadigst befalet,
angaaende at begynde med at indføre det Norske Sprog iblant
Lapperne og i sær tilholde de Unge af dem at lære deres Christen-
dom paa Norsk, dog saaledes at Præsterne lempe sig efter og
overbære med de gamle, om de just ikke lære Sproget, og bruge
det Lappiske til deres Underviisning, paatvivies ikke, jo bliver ved-
kommende Præster, Missionairer og Skole-Mestere af D. H. com-
municeret og indskierpet, i Følge den Dem derom tillagde og for-
modentlig allerede med forrige Post indhændigedc Kongelig Befaling ;

') Se nr. 915 ovlr.

80 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Men i Henseende til det øvrige af samme Befalings Indhold, vil Vi
tjenstligst anmode D. H., saasnart skee kan, at meddeele Os De-
res gode Betænkning og Underrætning.

1) Hvorviit der af det Lappiske Lexicon allerede er færdig
trykt? hvorpaa det har beroet, at dermed ikke videre er avanceret?
hvorsnart det resterende kan ventes færdig fra Trykken? om Re-
gisteret dertil er færdig in Manuscripto, eller hvem saadant sikkerst
kan betroes og paalegges, og hvor lang Tid dertil vel skulde be
høves? hvor mange Exemplarer deraf er oplagt, eller betænkt, at
skulle oplægges, og om ingen Exemplarer deraf ere oplagde ellei
endnu kan blive oplagde paa Skriv-Papiir, da nogle curieuse og
fornemme Mænd har begiæret at maatte faae Exemplarer paa
Skriv-Papiir?

2) Hvormange af den hellige Skrifts Bøger der allerede ved
en og anden ere oversatte i det Lappiske Sprog? om disse, som
fra diverse Hænder komme, vel ligne hinanden saaledes, at de kan,
uden kiendelig Discrepence i Stiilen og Sproget, udgives, uden at
frygte i sin Tiid for at censureres med Føye af fremmede Kien-
dere paa saadan en Maade, som kunde geraade baade Missionen
og Nationen til Skam? hvo der sikkerst kunde chargeres med enten
at revidere alt det færdige, eller udarbeyde og oversette det Mang-
lende af heele Bibelen, for, saasnart mueligt, at kunde begynde
med at faae den i Trykken, og at et maadeligt Antal Exemplarer
deraf maatte blive paa Skriv-Papiir.

3) Vil der tænkes paa en Fortale eller Dedication saavel til
Lexicon som til Bibelen, hvorom nærmere kan ventileres.

4) Hvorvidt D. H. troer nu for Tiden at turde foreslaae Pla-
nen til en og anden Sognepræstes, Missionairs, eller Skolemesters
enten Løns Forbedring eller nye Antagelse, og om ikke en Deel
af denne Plan muelig faaer at udsettes, indtil D. H. ved foreha-
vende Visitatz til Nordlandene, vil Gud ad Aare, kan paa Reysen
faae vissere og nøyagtigere Kundskab til Bestandighed om hver
Steds Læreres større eller mindre Trang ; dog dermed ikke meent,
at hvor der allerede nu med Vished vides at behøves nye og flere
Skolemestere, disse da gierne forinden kunde antages, for des før
at giøre Nytte; Os tykkes ellers best, at der i Henseende til den

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLIXG. 81

generale Disposition, først giøres Overslag paa Seminarii nu væ-
rende aarlige staaende Indtegter, dernest bestemme deraf en pro-
portionerlig Deel til Skolemestere, en anden til Missionairer, den
3die til Sognekaldene, i Forhold efter hver af disse Classers Nød-
tørft, og derefter igien først repartere hver Classes Indtegter paa
de i den Classe trængende Personer, saaledes at Personer af den
eene Classe ikke fik af den anden Classes Penge, men hver af sit
Fond; herved maatte tillige observeres, at der i den generale Hoved-
Deeling ikke giøres Regning paa den yderste Skilling af Indtegterne,
men saaledes, at det, der nu loves, kan i Tiden holdes hver Classe,
og noget være tilovers af det Heele at løbe paa, enten til en
u ventelig extra-Udgift, en uformodentlig Skade og Tab paa en
Capital eller Renter, nogle faa og smaa Præmier enten til Ager
D^'rkere, eller for en eller anden Lærer for engang, naar han ved
særdeles Fliid og Travaille hafde distingveret sig, eller og til Lexi-
cons og Bibelens Trykning, ja maaskee Revision og Udarbejdelse etc.
De Professorinde Leem engang for alle skjænkede 300 rd. be-
sørger D. H. hende nok udbetalt af Seminarii Casse.

920. Kopibog nr. 8.

1774 d. 3. Decbr. til Missions Collegium fra M. F. Bang.

Saavel fra det Kongl : Cancellie, som og siden fra Miss : Colleg :
har jeg in extenso erholdet Communication betreffende Seminarii
Lapponici Ophævelse, og hvad der nu herefter i den bør iagt-
tages.^) Som jeg da med temmelig god Grund og F'orsikring haaber.
at denne Forandring med Tiden og efterhaanden til Finnernes
Forbedring, til Christendommens og Guds Kundskabs fastere og
kiendeligere udbredelse med videre vil gelinge; skal det være min
lyst, ligesom det og er min allerunderdanigste Pligt, at giøre alt,
hvad mueligt er, og til dette saa betydelige Oyemærkes Erholdelse
nyttigt og fornødent kan eragtes. — — —

Hvad den Post angaaer, at den heele Bibel skal oversettes og
trykkes, da veed jeg vist ikke dertil at kunne foreslaae nogen Plan.
lir. Porsanger i Wadsøe blev nok den eeneste som indfød Finn,

1) Se foreg. brev.

82 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

til hvilken at henvende sig i saa stort og vigtigt Værk. Men det
er vist ikke en Mands Arbeide, og hvo skulde igiennemsee, rette
og corrigere samme til, i og under Pressen. Det var ganske mue-
ligt, at Skriftens Ord og Steder, Lærdomme og Sandheder hist og
her ynkelig kunde lemlæstes, letsindig fordreyes og forvirres i et
Sprog, hvor ofte lange og heel forunderlige Circumscriptioner maa
giøres for at give et eeneste Ord nogenlunde fattelig Notion. Ja
jeg vil fast tvile om, at det N. T. heel og holden taalede i dette
fordervede og sammenblandede Sprog en Oversettelse, som for
Bibel var værdig. Posito, noget latterligt, noget imod Skriftens Sand-
hed, Religion og deslige derudi indsneeg sig: Hvad Skade for Fin-
ner, som læste det? Hvad Haanhed for dem, der havde foranstaltet
et Værk af saa stor Betydenhed? Jeg vil ikke tale om, at heele
Seminarii indkomst, som efter den under i 2te Mart. h. a. til Col-
legium nedsendte ballance Regning, udgiør noget over 1200 rd.
Renter og Revenner om aaret, hertil neppe vilde foreslaae. Og
naar den som derpaa skulde fornemmelig arbeide ved døden afgik
i dag eller Morgen, førend maaskee en 10., 6. eller 4. deel i det
høieste var trykt rigtigt eller urigtigt, fandtes vist ingen, som saa-
dant kunde continuere, thi eet er at kunne forstaae saa meget,
man til Nød kan hielpe sig iblant Lapperne, men et andet at for-
staae det i den grad, som til Bibel-Oversettelse fuldkomm.en ud-
kræves. End tiltroer jeg ikke Hr. Porsanger selv den fuldkomne
styrke i dette hans Moders Maal, thi ung kom han fra de Steder,
og jeg veed, at han i de fleste af sine Forretninger bruger Tolk.
Skal imidlertid dette vidløftige arbeide taliter qvaliter foretages,
da maa Hr. Poranger atter befales at komme her tilbage — med
ham maatte og hidkaldes Hr. Sandberg. Den førstes løn kunde
ey bestemmes ringere end 600 rd. aarlig, og den sidstes det samme
— uvist endda, om de hermed bleve fornøjede. Desuden indseer
jeg ikke heller, hvortil disse Omkostninger ville nytte, naar der
efter sidste Kongl: Befaling strax skal begyndes med at indføre
det norske Sprog blant Finnerne ved at tilholde deres ungdom at
oplæres i samme. Jeg troer og, at det vil medtage fleere Aar til
Bibelens Oversettelse, end der vil medgaae til at giøre det norske
sprog almindelig blant Lapperne. Det var at ønske, at det aldrig

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 83

havde blevet projecteret, at Finnerne, som boe i et Land med os
og udgjør kun en liden Hob, skulde føyes i at underviises i eget
Sprog, thi saa havde nu allerede enhver af dem forstaaet og talt
norsk. Disse mine oprigtige Tanker har jeg rotunde burdet aabne
for de Høistærede Herrer, som behagentlig selv nøiere ville overveye
Sagen, thi her er endnu god Tiid, da Lexicon end kræver meget
arbeide og bekostning, som endog efter mine Tanker til langt
større Nytte kunde have været anvendt. Hvad ellers andre tænke
i denne Sag, kan behagentlig sees af de gode Mænds breve, som
jeg længe siden haver forlanget, for at vide, hvad een eller anden
havde oversat af det Nye Testamente.

Af Lexicon er nu trykt 6 alphabeter paa 2 ark nær, som er
Begyndelse af Bogstavet S. og udgiør omtrent den halve deel. Der
vil altsaa endnu sikkert bortgaae 2 aar til dets Trykning. Af Re-
gisteret er intet færdig in Aiser: Provst Weldingh, som nu be-
sørger Correction, faaer vel at paalægges at skrive Register, men
uvist, uden Betaling. Der trykkes 600 Exemplarer paa tryk Papiir
og 30 Exempl. paa median Papiir.

Profess(orinde) Leem lader ved mig de høistærede Herrer
\'dmygst betakke for Deres store Godhed at forhielpe hende til de

300 rd., som saasnart skee kan, skal blive hende udbetalt.

M. F. Bang.

921. 1774 d. 10. Decbr. fra Missions-Kollegiet til M. F. Bang. (StA.).
Til den forehavende og allernaadigst anbefalede Version af den
Lappiske Bibel formeene Vi, at det ikke var af Veyen at sende D.
H. de faa Stykker af Bibelens Oversættelse i dette Sprog, som fin-
des i det Finmarkiske Archiv her, og til den Ende tilstille Dem herved
denne Gang Hr. Sandbergs Version af Johannis Evangelium,
for at tiene Vedkommende til den Lappiske Bibels Udarbejdelse, og
\'i ville lade det øvrige, at Pakken ikke skal blive for stor for
Posten denne Gang, følge med næste Post.

922. 1774 d. 17. Decbr. fra Missions-Kollegiet til M. F. Bang. (StA.).

Herved tilstilles D. H. tienligst de øvrige her værende Stykker

af Bibelens Oversættelse paa Lappisk, nemlig Pauli 2den Elpistel

84 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

til de Corinthier af O : Hiort, og Johannis Aabenbaring fra det 6te
Capitel af og indtil Enden af E: Steen.^)

923. Kopibog nr. 8.
1774 d. 27. Decbr. Circulaire til Provsterne i Nordland, Finmarken,
Nummedal og Osterindherred fra M. F. Bang.
Ved Rescript af v3die Novemb : sidstleden har Hans kongl : Majst.
allernaadigst befalet, at det her paa stedet værende Seminarium
lapponic: skal ophøre, og herefter skee Begyndelse med at ind-
føre det norske Sprog blant Lapperne, saa at de unge af dem især
skal tiiholdes at lære deres christendom paa Norsk, dog saaledes
at Præsterne lempe sig efter og overbære med de gamle, om de
just ikke lære Sproget, og derfor det lappiske at bruges til og ved
deres underviisning og andre forefaldende præstelige Forretninger.
Hvilket jeg herved ikke har burdet undlade at giøre Hr. Provsten
tilligemed Herredsbrødrene og andre Betiente i Missions Districtet
bekiendt til allerund. Efterlevelse, da jeg tillige giør mig forsikret,
at enhver Vedkommende bestræber sig med al Fliid at opfylde
Hensigten af denne Hans kongl: Majst. christeligste Intention, hvor-
paa det herefter meget vil blive reflecteret.

924. Kopibog nr. 8.
1775 d. 14. Januar til Missions Collegium fra M. F. Bang.
Hr. Provst Weldings ansøgning til Collegium er mig tilforn
ikke ubekiendt. Jeg har selv tilraadet ham at nedgaae dermed til
de høistærede Herrer. Hans Forlangende om at faa beholde de
400 rd., som har staaet hos ham in deposito af Wadsøe Kirke-
Penger, tænker jeg gierne kan accorderes ham, da han er en suf-
fisant Mand og en god Huusholder; Dog bør han udstæde lov-
formelig (Forskrivelse), hvori han kunde sette til Pant Wadsøe Præste-
gaard tilligemed sit Naadsens Aar af Inderøens Præstegield, da jeg er
forsikret om, der haves tilstrekkelig Pant for Capitalen. tians klyn-
kende skrivemaade er ham naturlig og desaarsag faaer man over-
bære derm.ed.

1) Esten Steen, amanuensis hos biskop Gunnerus, senere lios biskop Bang.
Se nr. 46 ok nr. 784 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLMG. 85

925. 1775 d. 18. Febr. fra xMissions -Kollegiet til M. F. Bang. (StA.)
— — — Med den Lappiske Bibel faaer det nu for det
første beroe, i det mindste indtil Lexicon bliver færdig, men dette
faaer, uden at standse, tortsættes til Trykken saa saare, mueligt
er ; og havde Man ventet, at det allerede havde næsten været færdig.
Hr. Provst Weldingh maa paalegges at forfatte Registeret dertil,
samt strax at begynde derpaa, og, skulde han derfor udlade sig
med at ville have nogen Belønning, da vilde D. H. behage nærmere
at meddeele Os Deres Tanker om, hvorvidt samme kunde strække
sig, dog saaledes, at intet bliver ham derfor tilstaaed, førend Ar-
bejdet er færdigt.

I Anledning af det i Deres forbemeldte Skrivelse (af 3dje Dcbr.
a. pr.^) bilagde Brev fra Hr. Sandberg af 14de December 1773,
ønskede Vi at vide, om D. H. holder den deri foreslagne Lap piske
Catec hismus fornøden, og i saa Fald at lade Hr. Sandberg
strax begynde og fuldføre den; hvorhos vi indstiller, om det ikke
maatte synes nyttigt at inddeele den saaledes, at paa den eene
halve Side det Norske Sprog kunde staae lige over for det Lap-
piske; hvilket meenes at ville hielpe Lapperne til at lære deres
Christendom paa Norsk.

926. Kopibog nr. 8.
1775 d. 21. Marts til Hr. Sandberg fra M. F. Bang.
Jeg har dags dato bekommet Hr. Sandbergs Skrivelse af 12te
December, hvoraf jeg erfarer, at De aldeles undslaaer Dem for at
begive Dem hen til Astafiorden for at betiene i Hr. Krogs Sus-
pensions Tiid, hvilket jeg derfor ikke heller vil paatvinge Dem; men
da De nu atter igicn anholder om tilladelse at nedreyse for at søge;
Saa vil jeg ikke heller nægte Dem samme, men giver Dem Friehed

1) Se nr. 920 ovlV.

-) Hans Hagerup Krogh, f. 1723, 1750 missionær til Porsanger, 17.=i4 resid.
pastor til Varde, 1758 sogneprest ^'til Ibbestad. Blev suspenderet 1774, da
han ei holdt sig efterrettelig forordningen om ophævelse al prædikenen paa
tredje dag af de store hoitider og ophævelsen af aabenbart skrifte for leier-
maal. Blev dog paa biskopens forben 1776 benaadet og forflyttet til Sand;
men da han fremdeles viste^sig de nævnte forordninger overhorig, blev
han 17S4 atter suspenderet, dodc 1785.

86 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

til at reyse, saasnart De selv vil og kan, da jeg vil være betænkt
paa at foreslaae en anden til Missionaire i Waranger i Deres Sted,
da jeg er af den Formeening, at Missionaire der er aldeles uund-
værlig. Jeg forønsker Dem i øvrigt Guds og Kongens Naade til
god og hastig Forfremmelse.

927. Kopibog nr. 8.

1775 d. 24. iMarts til Missions CoUegium fra M. F. Bang.

— Hvorvidt den lappiske Cathechismus kan eragtes for-
nøden, kunde gives god leylighed at ventilere med ham^) om
ved Nærværelsen [i Kjøbenhavn]. Provst Welding paatager sig
villig at forfatte Register til det lappiske Lexicon og er fornøiet
med den Belønning, som Det høie CoUegium vil tilstaae, naar ar-
bejdet er bleven færdigt.

928. Kopibog nr. 8.
1775 29. Decbr. til Missions CoUegium fra M. F. Bang.

Efter Collegii Befaling i Skrivelse af Ilte Novbr: sidstleden
har jeg herved at fremsende den af Hr. Pr. Weldingh forfattede
Plan til det lappiske Lexicons og dets Registeres desto hastigere
udarbeydelse og Trykning; bemeldte Plan, som CoUeg: selv be-
hagentlig vil erfare, gaaer egentlig derhen, at Hr. Provsten, som,
ved at beobagte sit nu havende Embede paa Landet, hindres fra
at kunne med nogen Fliid antage sig dette Arbeyde, maatte settes
istand til at giøre samme til sin Hovedsag; til den Ende proponerer
han at maatte afstaae Kaldet mod en vis aarlig Afgift af Successor
og desuden at nyde 600 rd.s løn, da han vil begive sig til Tron-
hiem for at beskjæftige sig alleene med dette Arbe^'de.

Jeg har tilforn ved adskillige leyligheder tilmeldet De hø3'st-
ærede Herrer mine Tanker om det lappiske Sprogs Nytte og Nød-
vendighed, og jeg er endnu af den Formening, at Nytten aldrig
har svaret til de anvendte Bekostninger.

Det værste er, at der er bleven begjmdt paa et lappisk
Lexicons Trykning, og om nu det allerede begyndte ikke skulde

^) G. Sandberg, se foreg. brev.

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUXXERUS' BREVVEKSLIXG. 87

fuldføres, ville man ventelig paadrage sig ubehagelige Critiquer.
Jeg har derfor i mit Forslag af 21. Mart: 74 meldt, at samme burde
fuldføres, og hvis det skal blive brugbart, maa det forsynes med
Registere. At vente at faae disse udarbeidede af Hr. Pr: Weldingh,
medens hånd er i nærværende Situation, indseer jeg fuldkommen
ikke vil være mueligt, om han endog kaldte Capellan, tvertimod
jeg troer, at, om hans Plan bliver approberet, vil endda medgaae
8 å 10 Aar, førend Lexicon bliver bragt i den stand, at det kan
træde frem for Lyset som et nogenledes vel dannet Foster. Jeg
nægter ikke, at Hr. Provst Welding, som nu en Tiid har haft ar-
beidet under Hænder, lettere og snarere vil komme afstæd dermed,
end om en anden skulde træde i hans Sted, foruden at der ved
saadan Omvexling kunde befrj'gtes, at Orthographien ikke i alt vilde
blive overensstemmende. Jeg maa derfor ærbødigst henstille denne
Sag til Collegii eget Behag, og da jeg mærker, at Collegium vil
haste med Værket, saa bliver fast ingen anden udvey end at pla-
cere og gagere Pr: Welding i Tronhiem, medens han har med
dette Arbeyde at bestille — og hvad hans løn i saa fald angaaer,
da kan Kaldet i det høyeste kun afgive aarlig 200 rd ; Seminarii
Cassa, af hvilken al Trykningen (foruden dens andre udgifter) maa
bekostes, kand i det høyeste ikke afgive meere end 400 rd. ; i
hvilket Fald Renterne af de 4300 rd., som blev remitteret til Colleg:,
maatte ogsaa gaae til dette brug, og ikke, som jeg før meldte,
anvendes til at forbedre nogen af Præsternes Stationer i Finmarken.
De andre 200 rd. maatte komme andensteds fra, jeg veed ikke om
Missions Gassen, som er under Collegii egen Bestyrelse, kan taale
denne aarlige udgift, men den Nordl(andske), som har saa mange
og betydelige udgifter, kand man neppe paalægge denne summa
at udreede aarlig. Og med mindre end 800 rd. vil ikke Provst
Welding lade sig nøye, og naar han skulde flytte fra Landet, for-
lade sin gode Præstegaard og opholde sig i Byen, hvor huushold-
ning er langt dyrere end paa Landet, maa jeg og tilstaae, at han
ikke kan giøre det ringere. At Hr. Provst Welding tilbyder sig.
endog efterat dette arbevde er fuldført, at imodtage et Kald i
Missions Districtet, naar han ikke kunde faae noget sj'ndenfields,
er vel ikke andet end en Compliment, thi skulde han nogensteds

88 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

giøre nogen Nytte med det lappiske Sprog, maatte det være i Fin-
marken, og didhen at tage troer jeg, han har ingen Lyst.

Til sidst udbeder Provsten sig, at han saasnart mueligt maatte
blive underrettet om Collegii Resolution i denne Henseende, saasom
han er i begreeb med at kalde Capelian, den han og agter, til mig
at indkomme med Forslag paa, saasnart CoUeg: ikke finder for
got at approbere hans Plan, i hvilket sidste Fald han vil arbeide
paa at corrigere Lexicon og forfærdige Registrene, saa vidt det staaer
i hans Magt.

929. 1776 d. 27. Januar fra Missions-Kollegiet til M. F. Bang. (StA.)
I Anledning af Hr. Weldings Forslag om, hvorledes han
snarest og beqvemmest kan blive i Stand til at fuldføre det Lap-
piske Lexicon, maa Vi, forinden Vi kan besvare samme, tjenstligst
af D. H. have Os udbedet, at De, saa snart muligt, ville behage at
nedsende et Exemplar, eller med andre Ord, et Ark af alt det, som
hidindtil af det Lappiske Lexicon er forfærdiged og trykt, og
i Fald dette skulle blive formeget i en Packe eller med en Post,
da at sende det i forskiællige Packer eller med diverse Poster, saa
mange, som behøves; Derhos ønskede Vi og at vide, om icke
sal. Professor Leems didhenhørende Manuscripta og Udkast til det
endnu utrykte ere leverede Hr. Weldingh til Afbetiening; Endelig
ville D. H. med det samme behage at indberette, om De har nogle,
og i saa Fald hvormange, Exemplarer af Professor Leems Finske
Catechismus, og deraf, det første skee kan, hertil nedsende et
Exemplar, naar det haves.

930. Kopibog nr. 8.
1776 d. 9. Februar til Missions CoUegium fra M. F. Bang.
Omendskiønt jeg synes at have hørt, at eet eller fleere Exem-
plarer af de 2 a 3 første Alphabeter af det lappiske Lexicon allereede
i sal: Profess: Tiid ere nedsendte til Colleg., saa har jeg dog efter
Forlangende ikke burdet undlade at fremsende med denne Post
det første Alphabet og skal jeg saaledes continuere hver Post dag,
indtil alle de 6 trykte Alphabeter ere afsendte. Sal. Prof: Manu-
scripta, deraf er bogstavet S., hvorpaa nu trykkes, beroende hos

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 89

Rector Scholae Mag. Kleis t, der har haft hvert Ark under Revi-
sion, saavidt den latinske Text angaaer — Resten maa være hos
Hr. Provst Welding beroende, hvorom jeg skal forhøre mig og
siden nærmere indberette. Af den lappiske Catec hismus har
Enke fruen leveret til mig 4 a 500 Exempl., hvoraf herved til be-
behagentlig Eftersyn fremsendes et Exemplar.

NB. Dette Alphabet endtes med pag. 184, d. 17. febr. ned-
sendt d. andet Alphabet, som endtes med pag. 368.

931. Kopibog nr. 8.

1776 d. 10. Marts til Missions Collegium fra M. F. Bang.

Hermed har jeg nu den ære at fremsende det 6. og sidste
Alphabet af det Lappiske Lexicon, da jeg haaber, at de 5 fore-
gaaende Alphabeter rigtig ere til Collegium indløbne. Hvad salig
Professor Leems didhen hørende Manuscripta eller udkast til det
endnu utrykte angaaer, da er som jeg forhen haver meldet bog-
stavet S. hos Hr. Rector K 1 e i s t. Det øvrige er hos Bogtrykkeren
beroende undtagen bogstavet T., som man endnu ikke har kundet
efterkomme, hvor det er. Bogtrykkeren mener, at det er indført
under Lit. D., hvilket han havde hørt, at Professor en tiid havde i
Sinde. Hvis (dette) ikke er skeet, hvorom ieg har tilskrevet Hr. Provst
Welding at give sin underretning, maa bogtrykkeren skaffe det
til Veye, da det mueligens er bleven forstukket blant andre ting
hos ham, siden dette bogstav desuden ickun skal bestaae af
2 a 3 skrevne Ark.

932. 1776 d. 16. Marts fra Missions Kollegiet til M. F. Bang. (StA.)
Da Vi af D. H.s Brev de dato 9de Febr. sidstleden seer, at
der er et Parti af lappiske Catechismi hos Dem, og Vi efter Hr.
Sandbergs Berætning har Aarsag til at troe, der ligeledes skulde
være lappiske Abeceder og Bønnebøger kaldede Giet-Girjatzh i For-
raad: saa vilde D. H, behage med de første Jægier, der i dette
Foraar ere bestemte til at gaae fra Tronhiem til Nordlandene, at
opsende til Finmarken af disse Bøger saaledes, at baade Vest- og
Øst-Finmarken faaer hver 150 Catechismi, lige saa mange Abeceder
og 50 Giet-Girjatzh; eller og, i Mangel af saa stort et Forraad,

90 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

et mindre men efter dette proportioneret Antal, og derhos foran-
stalte, at Sognepræsterne uddeele disse Bøger i Talvig, Kielvig,
Kautokeino, Kiøllefiord og Wadsøe til fattige Finner gratis, men
til andre for Betaling, enten strax eller med Tiiden.

933. Kopibog nr. 8.

1776 d. 6. April til Missions CoUegium fra M. F. Bang.

I Følge Collegii ordre af 16de Mart: skal jeg afsende

til Finmarken det bestemte Antall af finnske Bøger, dem jeg i For-
veyen paa Seminarii bekostning vil lade indbinde. Kan de have
den forønskede Nytte, som CoUegium intenderer, vil det hiertelig
fornøye mig, men forinden jeg herom overbeviises, vedbliver jeg
mine forhen yttrede Tanker: at det var bedre at afskaffe end at
excolere dette Sprog. Hvorfor jeg og herved lader følge Hr. Pr:
Fruugaards Skrivelse^) til mig af 2den Mart: a. p., hvoraf be-
hagentlig vil erfares, at denne Mand foruden fleere med mig ere af
lige Tanker. — —

Hr. Provst Weldingh ønsker meget at underrettes om Reso-
lution paa sin nedsendte Plan, meest for den Aarsag, at Meenigheden
giør Paastand om at han skal kalde Capelian.

934. Kopibog nr. 8.

1776 d. 26. April til Hr. Ole Tronæs^) fra M. F. Bang.

Da det Kongelige Missions CoUegium har fundet for got at
befale, at der skal udeeles baade i vest og øst Finmarken Endeel
Lappiske Abc- bøger, Catechismi og bønnebøger, saa tilsendes Hr.
Tronæs hermed en Cassa, hvori findes 150 bøger, ligesaa mange
catechismi og 25 bønnebøger for at udeeles til fattige finner i
Kiøllefiord, Wadsøe og Waranger gratis, men til andre mod betaling
enten strax eller med tiden. ^) — — —

^) Se D. Thraps Bidrag til den norske Kirkes Historie II p. 245.

^) Ole Tronæs, f. 1745 i Værdalen, student fra Trondhjems skole 1757, teol.

cand. 1774, 1776 missionær til Varanger, 1781 sogneprest til Vadsø, 1789

til Fosnes. Døde 1791.
•^) Med ligeh'dende brev af s. d. blev et lignende antal bøger sendt provst

A. J e r s i n i Alten-Talvik for at uddeles til fattige finner i Talvik, Kjelvik

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 91

935. 1776 d. 18. iMaj fra Missions-Kollegiet til M. F. Bang. (StA.)
— — Hr. Sandberg har nu paataget sig at fuldføre det
Lappiske Lexicon, hvilket De behageligst vilde tilkiendegive
Hr. Weldingh, og tillige med Posten saa snart mueligt, see need-
sendt alt hvad did hørende findes i Manuscripto enten hos Hr.
Weldingh, Bogtrykkeren, Rector Kleist og Professorinde Le em,
samt meddeele, hvor stor Oplaget er, hvor mange Exemplarer paa
Skriv- og hvor mange paa Tryk-Papiir, om Bogtrykkeren har noget
paa det Trykte til Gode, og endelig hvad det allereede Udkomne
med Papiir og Trykke-Løn fra først til sidst har kostet; Med de
tiykte Exemplarers Needsendelse faaer det nok at beroe, ind til
man i Sommeren kan være forvisset om stadigt Vejrligt og god
Skibsleylighed, da man ey tvivler paa, de jo i Gasser vorder behørig
needpakket, og saaledes i alt forseet, at de ey skal bedærves ; Om
needsendelsen beede vi os forud underrettede, samt om hvad Summa
det kan beløbe sig til, paa det vi kan lade det assurere.

936. Kopibog nr. 8.
1776 d. 1. Juni til Missions Gollegium fra M. F. Bang.
Med sidste Nordlands Post indløb medfølgende Skrivelse til mig
fra Hr. Amtmand Fields t ed, .som jeg herved giver mig den ære
at tilstille de høyst: Herrer. Af samme vil behagentlig erfares hans
Tanker i henseende til det danske Sprogs Indførsel blant Lap-
perne — at dette ingenlunde kan ansees for nogen umuelighed.
men som en Sag, der med Tidens Længde og ved Opmuntringer
meget vel lader sig giøre, og for længesiden var bleven bragt i
Stand, dersom Anstalt hertil var bleven fø3'et ved Missionens første
Begyndelse, Jeg ønskede derfor, at der ingen ordre havde kommet
til lappiske Bøgers uddeeling dette aar; og at danske Bøger heller

og Kautokeino. I dette brev skriver biskopen: .leg for min deel er af de
tanker, at det var og havde været bedre, om mand fra begj'ndelsen af
iiavde søgt at vænne finner ti! det Norske sprog end at spilde saa mange
omkostninger ved at undervise dem i deres eget; anseer det derfore nyttigst,
at lians Majestæts udgangne befaling om at den finnske Ungdom skal lil-
holdes at lære deres Christendom paa nordsk vorder efterlevet, saa muligt
skee kan, — \'ed salg sættes prisen for en abe-bog til i det mindste 4 sk.,
for en katekismus 6 sk. og for en bonnebog 8 sk.

92 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

var bleven opsendt og gratis uddeelt. — En fast Beslutning synes
dog herudi at burde tages, hvilket af disse Sprog skal cultiveres,
thi ellers confunderes baade Lærere og Tilhørere. Besynderligt
maatte det være, om ikke Finnerne, naar de fra ungdommen af
bleve holdte og opmuntrede til at lære norsk, man da ikke i en
Tiid af et Snees Aar maatte se nogen god Fremgang hos dem derudi.
Finnerne i andre Bøygder endog i Finnmarken selv tale norsk, og
undervises derudi i deres Christendom. Missionairer og Præster,
som komme til Stederne ofte uden at have hørt et finnsk Ord ; disse
kan i en Tiid af 5 å 6 Aar naae temmelig Fuldkommenhed derudi.
Skulde det da ansees umueligt med Tiden, at tilvænne Finnerne
at lære norsk, lad være det medtog nogen Tiid. — Jeg og mange flere
med mig, endog de som have været Betiente i Finnmarken kan i
det mindste ikke indsee, at det skulde være ugiørligt. Aldrig bliver
disse Folk heller til retskafne og nyttige Mennesker, førend de ved
at lære norsk, i Tidens Længde incorporeres med den norske na-
tion. — Dog jeg har herom ofte tilforn yttret mine Tanker. —
Dette ønskede jeg nu kun at viide, hvad enten det sidste ergangne
Kongl. (Rcscript) af 3. Novembr: 1774 skal staae ved magt eller op-
hæves, og en anden Kongl. Resolution udvirkes; thi naar saadan
Resolution communiceres mig, veed man, hvorefter man skal og
bør forholde sig ; Imidlertid turde det, jeg i denne Sag ved adskil-
lige Leyligheder har proponeret, give Vore Efterkommere eengang
i Tiden Anledning til at see denne Sag bragt i Stand.

937. Kopibog nr. 8.
1776 d. 8. Juni til Missions Collegium fra M. F. Bang.
Til videre ærbødigst Gjensvar paa Collegii Skrivelse af 18. Maii
sidsti. maae jeg herved melde, at Manuscripta til det lappiske Lexicon
beroe nu for den største Deel hos mig, undtagen hvad der endnu
er utrykt af Bogstavet S , som er hos Bogtrykkeren. Oplaget er,
som jeg tilforn har meldet, 600 Exempl: paa tryk Papiir og 30 paa
Median Papir. De allereede trykte 6 Alphabeter har kostet med
Papir og Trykker Løn, og er af SeminariiCassa, som Regnskaberne
udviiser, betalt med 677 rd. 1 ort. Bogtrykkeren har altsaa intet
tilgode uden for de 14 Ark, han har trykt færdig af det 7de Alphabet,

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 93

Og de 2de Ark, han har under Arbeyde, der tilsammen udgiør 16
Ark, som af mig skal blive betalt ved Leverancen. Med de trykte
Exemplarers Nedsendelse vil medgaae nogen Tiid, forinden de kan
blive nedpakkede, hvilket jeg har paalagt Bogtrykkeren, siden alt det
trykte hos ham er bleven forvaret. Hermed følger nu 13 Ark af
lit. V. De utrykte Ark af Bogstavet S. maa jeg lade Bogtrykkeren
beholde, indtil han har færdig trykt de 2de Ark, han har under
Arbeyde, da det utrykte af S. skal blive sendt tilligemed de 16
trykte Arker. Bogstavet T. mangler. Det skal efter Pr: Wel-
dings Opgivende ikke udgiøre mange Ord, siden de fleeste ere ind-
dragne under Lit. D. Jeg maa derfor giøre Begyndelsen og con-
tinuere med at sende Bogstavet V., indtil jeg faaer det foregaaende
fra Bogtrykkeren.

938. Kopibog nr. 8.

1776 d. 13 Juli til Missions CoUegium fra M. F. Bang.

Hermed har jeg nu at fremsende til Colleg : de 16 trykte Ark

af det 7de Alphabet af det lappiske Lexicon tilligemed nogle utrykte

Arker af Bogstavet S., hvoraf Resten skal blive sendt med næste

Post.

939. 1776 27. Juli fra Missions Collegium til M. F. Bang. (StA.)
I Anledning afD. H.s P: M: af Iste Junij sidst med indsluttet
Hr. Ambtmand Fieldsteds P: M: af 18de Aprilis næst forhen
skulle vi ey lade mangle at meddeele : At det forstaaer sig, at det
Kongl: Allernaadigste Rescript af 3die Novembris 1774 maae frem-
deles giælde og hørsommelig efterleves; Men, da Overgangen for
Lapperne fra deres eget Sprog til det Nordske ey kan skee med
et, og man frygter, at de maatte i saa Fald komme til at lære
deres Christendom som Papegojer, uden at forstaae det, saa ar-
bejdes her nu paa en Catechismus med Nordsk paa den eene og
Finsk paa den anden Siide, hvilken kunde introduceres, indtil de
komme rcent i med det Nordske ; Og, saasnart denne Catechismus
fra Pressen vorder færdig, skal de fornødne Exemplarer deraf, saa
vel som af danske Psalmebøger vorde D. H. tilstillet, for enten at

94 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Liddeeles gratis, eller betroes paa Credit til hvem, der i Tilden kan
formaae at betale dem. I øvrigt følger det af sig selv, at saa vel
disse Catechismer som Psalmebøger bekostes af Seminarii Lapponici
Fond.

940. Kopibog nr. 8.
1776 d. 21. Septbr. til Missions Collegium fra M. F. Bang.

— Siden CoUegii ordre om at ned.sende de trykte Sager

af det Lappiske Lexicon indløb, har ingen Skibs Leylighed gaaet
her fra Stedet directe til K.havn ; for 5 å (6) uger siden giorde jeg
aftale med en Skipper navnl: Boy Cornelisen om at tage disse
Gasser med sig, han lovede det, og vi blev accorderet om Fragten ;
men da han nu har lagt saa længe og ventet paa Fragt, men
endnu ingen faaet, saa der efter al anseende endnu sikkert vil med-
gaae en Maaned, førend han bliver færdig, saa drister jeg mig ikke
til .at afsende Gasserne med ham paa den Aarets Tiid, da Havet
og Veyrliget bliver stormende og uroeligt, med mindre Golleg: skulde
haste med at faae dem nedsendt, hvorom jeg da vil ervarte nær-
mere underretning. — — —

941. 1776 d. 26. Oktbr. fra Missions Gollegium til M.F.Bang. (StA.)
Hvad de trykte Sager af Lexico Lapponico, som D. H.
under 21de Septembris sidst beretter at ville end nu i Aar need sende,
angaaer, da holde vi det betænkeligt, nu saa sildig paa Aaret at
sende dette over Søen, saa det faaer at beroe til Foraaret, naar
Seyladsen ikke er saa farlig. Af Manuscripto til dette Lexicon
haves vel ey meere, end det allereede tilstillede, hvoraf man altsaa
erfarer, at intet er af LiteraZ., der efter Hr. Sandbergs Beretning
skal være temmelig vidtløftig. Den forlangte Qvittering for Semi-
narii Regnskab skal med første vorde Dem tilstillet.

942. Kopibog nr. 8.

1776 9. Novbr. til Missions Gollegium fra M. F. Bang.

De h. H. samtlige Skrivelser under 26de Octobr: har jeg rigtig

modtaget. Det er vist betænkeligt paa denne aarets Tiid at ned-

sende de trykte Sager af det lappiske lexicon, og derfor har jeg

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AP" GUNNERUS' BREVVEKSLING. 95

ikke villet hazardere at sende Gasserne med Skipper Boy Cornelisen,
som i denne uge skulde reyse, i sær siden han desuden skulde gaae
ind i C. sund for at ladde, hvor han maaskee bliver liggende det
meeste af Vinteren. Dette faaer derfor at beroe til Foraaret. For-
uden de allereede nedsendte 6 Alphabeter, har jeg fra Bogtrykkeren
faaet 16 Ark af det 7de Alphabet, hvormed Trykningen af dette Værk
her ophører, samme 16 Arker skal med næste Post blive frem-
sendte, da jeg med denne maa lade følge Manuser: af Bogstavet
Z., som er bleven forliggende længere end skee burde hos Bog-
trykkeren. — — —

943. Kopibog nr. 8.

1777 d. 18. April lil Missions Collegium fra M. F. Bang.

Herved har jeg ikke villet undlade at tilstille De høyst: Herrer
indlagte Skipper Didr: Bruuns her fra Byen hans Connossement for
de i hans Skib medtagne 7 Gasser med de trykte Sager af det
lappiske Lexicon, som forleeden aar skulde været afsendt ; Skippe
ren fortsetter sin Reyse i indkommende uge, og siden det er paa
den Tiid, da Farten herfra er god, og som tiest falder føyelig og
kort, henstilles det til GoUegii Forgotbefindende, om De ansecr det
fornødent at assurere samme. Fragten har jeg her ikke villet betale.

944. Kopibog nr 8.
1777 d. 18. Octbr. til Secretairen i Missions Collegio
Hr. Hee V/adum fra M. F. Bang.
Jeg vil dernæst ikke undlade at melde, det en-
deel Arker paa fransk Papir af Lexico lapponico endnu ere fore-
tundne hos Bogtrykkeren, endskiønt mig var forsikret, at han havde
afsendt alt hvad der hørte til Lexicon; dog vil han paastaae, at
de betingede og afsendte 30 Exempl: paa fransk Papir ere com-
pletle, men af de mig nu tilstillede Arker ere vel endel macu-
lerede. Ved at nedsende dette saavelsom de i seeneste ommeldte
lappiske Nomenclatorer, faaer det vel beroe til Foraaret, da det
første bliver for meget at sende i Posten og nogen Skibs leylighed
neppe vil gaae herfra og til K havn førend in Martio tilstundende
.Aar. In Junio 1768 blev her begj'ndt paa Lexicons Trykning, og
det første Alphabet trykt færdig den lade Martii \16'-K — — —

96 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

945. Kopibog nr. 8.
1777 d. 3. November til Hr. Hee Wadum fra M. F. Bang.
I en hermed følgende Træe Casse, mærket M. C, sender jeg
med Skipper Friderich Rheder de omskrevne og her hos Bogtryk-
keren forefundne Arker paa fransk Papir af det lappiske Lexicon
tilligemed 20 lappiske Nomenclatorer. Af disse sidste haves her
endnu et temmeligt Forraad, men paa denne Aarets Tiid har jeg
ikke villet sende fleere; derimod skal jeg, om forlanges, til Foraaret
fremsende de øvrige. — — —

946. Kopibog nr. 8.

1777 d. 10. Novbr. til Hr. Tronæs^) fra M. F. Bang.

Det er mig ikke tilforn ubekiendt, at den af Hr. Sandberg
oversatte Luthers Catechismus i det lappiske-) er bleven opsendt
for at uddeeles iblant Finnerne. Det er vist nok, at Texten paa
adskillige Stæder er meget forqvaklet, hvilket jeg har ladet baade
Collegium og Hr. Sandberg vide. Naar nu Hr. Trones med Om-
gang blant Finnerne og ved Fliid har samlet sig, det ieg baade har
hørt og troer, nogen Kundskab og Færdighed i det lappiske, saa
kunde De vel og blive i Stand til at give nogen fuldstændig og
tilforladelig Oplysning og Betænkning, hvorvidt det Lappiske Sprogs
Dyrkelse kand ansees for nødvendig eller ikke, hvilken Efterretning
ieg i sin Tiid med Fornøyelse vilde see fra Dem. Naar De har
afsat de Finske Bøger, som De førte med sig herfra, ville De ind-
berette det til Collegium med Begiæring, at det vilde udstæde en
anviisning paa Dem for Pengene til Kiøbmand Bech eller nogen anden.

947. 1778 d. 6. Juni til Missionairen Hr, Ole Thronæs fra M.F. Bang.

Deres V'elædelheds Skrivelse af 20. Novembr: sidsti: bekom

jeg først i afvigte Maaned, og erfarer med Fornøyelse deraf, at De

har giort sig Fliid for at lære det lappiske Sprog, siden samme

dog skal være fornødent til Finnernes undervisning. —

At tvinge Finnerne til at lære Norsk paa den Maade, at ingen
maatte gifte sig, med mindre han havde lært Norsk, synes at være

1) Se nr. 934.

2) Fortalen er dateret 20y'^ 1776.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 97

for haardt, og kunde mueligens foraarsage meere ondt end got;
Bedre synes det da at opmuntre dem ved Præmier, om dette
kunde hieipe. — — —

948 K. Leem: Om Finmarkens Frugter, Urter, Blomster og Træer.

Et kapitel af Leems Beskrivelse over Finmarkens Lapper (.Vis. nr. 27. 4to,
i videnskabsselskabets bibliotek, pag. 159 — 169), ikke medtaget i den trykte udg.

Efterdi Finmarkens Indbyggere ere ukyndige i Ager-Dørkning
og efterladne i at føre sig Jorden til N^^tte, frembringer Landet
liden, ja saa godt som ingen Korn-Grøde; derimod giver det For-
raad af vilde Frugter, Urter og Blomster, hvoraf en Deel gjøre
kraftig Hjelp i de Sygdomme, til hvilke Beboerne mest ere til-
bøjelige, som af følgende kand erfares.

I Finmarken voxe vilde Bær i større Overflødighed, end jeg
nogenstæds haver seet, i sær Multebær, hvilke til Anskuerens
største Behag af sig selv uden mindste Rj'gt og Tilhjelp af Men-
nesker groe paa sine Stæder i saadan Mængde, at Bjerge, Myrer
og Dale dermed beklædes. Efterdi der gives saa stort Forraad,
kand ikkun den mindste Deel opsankes; mens de øvrige henfalde
uden at komme nogen til Nytte, og trædes af Mennesker og Qvæg
under Fødder. Benævnte Bær voxe gjerne paa Myre-Tuer og
tørre Stæder; Dog naae samme ikke den Storlighed og nydelige
Smag, som de, der groe i Dalene og dybt Land. Med sin Stæn-
gel og sit Løv opskyder ethvert Bær sig ved een Fingers Længde
fra Jorden, øverst paa Stængelen fremkommer først et hviidt
Blomster, hvorpaa efter nogen Tiids Forløb P'rugten følger. Skal
Multebær- Vexten falde riig og god, maa Blomsteret ved St: Hans
Dags Tider, da det staar i sin bæste Flor, ikke overiles af megen
Regn eller Taage. Saa længe Frugten er umoeden, haver den en
rød Farve ; men befindes, naar den haver naaet sin Moedenhed,
vox-guul. Falder der siden megen Regn paa den, taber den be-
mældte kjønne Farve og bliver bleeg, ja næsten hviid. En Deel
af benævnte Bær lades ukogte i Fustager, til hvis Sankning den
belejligste Tiid er, naar de befindes lidt mere end halvmoedne, saa
de vel vil slippe Stængelen ; Ti da beholde de i Fustagen sin meste
Saft og ere nydeligst af Smag; Mens opsættes Sankningen, indtil

98 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

de have naaet sin Fuldmoedenhed, sk^'de de i Karet mestedeelen af
sin kjølige og velsmagende Saft fra sig, og blive næsten uduelige.
Nogle af samme Bær koger man, førend de i Fustager henlegges,
indtil de blive, som en bruun Grød, hvilken mænget med sød Fløde,
og overstrøet med Caneel og Sukker er en saa velsmagende Ræt,
at den paa en Konges Taffel kand frembæres. Imod Skørbut,
som en og anden af Landets Indbyggere paa sine Stæder ude
ved Hav-Siden besværes af, ere tit-bemældte Bær en kraftig
Lægedom, ej alleene ved at spises kogte, men endog ved at var-
mede og fyldte i en linnen Pose ombindes det af Skørbut angrebne
Ledemod. Bladene bruges og af somme Landets Indvaanere til
Qvægets Forfriskning og Føde.

Der i Landet groe og i stor Overflødighed et Slags vilde sorte
og saftige Bær, hvilke de Norske kalde Krækebær eller Kræk-
ling, og Lapperne mænge iblant den Melk, som de fylde i Rens-
dyrets Mave, hvorom udførligere mældes i det Capitul om Lap-
pernes Spise og Drik, saa og Blaa-bær, hvilke paa sine Stæder
forekomme i saadan A4ængde, at Svinene føde sig dermed, ligesom
med Olden i Danmark, og at deres Tarme, naar man slagter dem,
befindes blaa af de mange Bær, som de have ædt. Detsuden voxer
der Tydebær, Jord-Bær, Bjørne-Bær^), Bringebær,
Tejgebær, Blokkebær, og adskillige flere, alle vild paa Marken.

Vilde Ribs ere og iblant Finmarkens Frugter at regne, saa-
som man forefinder dem i Alten og en Deel andre Fjorde. Af det
røde Slag gives mest Forraad, og vel falder samme lidt surere,
end de, der voxe i Haverne; ikke detsmindre kand man deraf
tilrede en angenæm Sirup, naar Sukker ej spares.

Af Angelica groer der i Landet 3 Slag. Det eene voxer ganske
lavt, staar fast altiid grønt og haver en kraftig Rod fremfor de
andre^). Det andet kaldes af Landets Normænd Gj el d-0 van ne^),
befindes iliigemaade lavt af Vext, og skilles fra det forbemældte

1) Anvendes alm. som navn paa de 'sortfrugtede arter af slegten Råbus, men

ingen af disse findes i Finmarken.
^) An(jelica Archaugelica.
^) Maaske Angelica sylcestris^ alm. benævnt sløke eller jol, for hvilken Gun-

nerus FL Norv. anfører navnet gjeet-qvann.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 99

ved at skj^de en rød Knop ud af sin Stængel. Det tredie Slag
kaldes af benævnte Normænd Sløke^), voxer højt og tykt med
nogle Leed og med Frø øverst paa Stængelen; Dennes Rod befin-
des af mindre Kraft, end hines, hvortil Urtens stærke Vext for-
modentlig er Aarsag. Stædets Indvaanere skjøtte ej saa meget
Angelicæ Rod, som dens Stængel, hvis Marv de spise, og Bladene,
hvilke de tørre og bruge til Lægedom for Kjør, som kalve.

Den af sin Dyd berømte Cochleare, eller Bek-Urt, voxer og
efter Skaberens Villie i Finmarken til Indbyggernes Helbreds Ved-
ligeholdelse; I sær haver den, som befindes i Stappen udi Vest-
Finmarken, Ord for at være af besynderlig Kraft og Dyd. Iblant
Steen-Klipper og ved Stran-Siden trives benævnte Urt bæst. Af
dem, som forstaae at føre sig den til Nytte, bruges den imod Skør-
but, nu ved at koge Kaal, nu ved at berede Salat, nu ved at
distillere en Extract deraf.

Vild Per sil le^) er ogsaa en af Finmarkens Vexter. Denne
Urt elsker gemeenligst tørre Stæder og den Jord, hvor Angelica
voxer, at groe i. Udi sin Skikkelse ligner den næsten Have-
Persillen. Fra dens Hoved-Stængel opgaa mange tynde Spirer, som
oven til med Frø ansættes hårdt ad, ligesom Dansk Kummen,
eller den af de Norske saa kaldede Karve. Naar den, som anden
Persille, tillaves, giver den Maden behagelig Smag. Dens Rod, som
af Farve udvendig er rødagtig, men inden til hviid, og af Smag
noget strængere, end de Persille-Rødder, der groe i Haverne, falder
uliige tykkere og længere, end de, og sætter sig dybt i Jorden.
Benævnte Urt er for Landets Indvaanere næsten ubekjænt, og følge-
lig af dem ikkun lidt agtet.

Vild Rosmarin^) forekommer og i Finmarken, helst paa tørre

^) Gunnems Fl. Norv. 98 anfører ogsaa under Kvannen (Angelica Archange-
lica): adulHor ejits ætatis, ut floreat Sløjke s. Sloke. Denne benævnelse
paa den blomstrende kvanne anvendes endnu i Finmarken.

-) Hvilken plante hermed menes, er ei ganske sikkert. Foruden de ovenfor
nævnte to arter Angelica forekommer af skjermplanter i Finmarken vildt-
voksende kun Coniosdinum laiaricum (sjelden), Anthrisciis sylvcstn','^
(hundkjæks, almindelig) og Haloscias scoticum. For den sidste anforer
Gunnerus i registeret til Flor. Norv. som norsk navn \'ild Persille. Hund-
kjæks skal illg. Schiibelers Viridarium paa Røros være brugt istedetfor persille.

3) Ledum pnlmtre, et gammelt navn paa denne er liosmarinum sijlrcs(n\

100 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Heeder og Myrer. Den udbreder sig, som en liden Busk, med
mange Qviste omtrent ved et Spands Højde fia Jorden, og i sine
Blade efterligner den Tamme Rosmarin. Blomsterne, som i Mængde
øverst paa Stænglerne fremkomme, ere smaa Roser med 5 Blade,
af hvilke somme have hviid, andre himmel-blaa Farve.^) Formedelst
sin angenæme Lugt er benævnte Urt der i Landet meget af holden.

Vilde Char lotter^) giver Finmarken saa vel ved Hav-Siden,
som inde i Fjordene Forraad af. Urten, som voxer temmelig høj
og buskviis med hvide eller røde Blomstere, nedlegger man i reen
Salt-Lage, og saaledes bevarende samme Vinteren igjennem bruger
den til at koge Kaal af. Qvæget tager og saa vel til sig af be-
mældte Urt, at dets Melk haver om Sommeren Smag deraf, og man
ved at komme et Faar nær strax lugter Løg af dets Aande. Roden,
som er snee hviid, i sin Skikkelse aflang, af Storlighed, som
een Hassel-Nød, og af Smag næsten liige saa god, som andre
Charlotter, lader sig Vinteren over til Huus-Fornødenhed forvare.
Den viise Naturens Mæster haver saa lavet det, at, endskjønt
Have-Urter i dette saa langt afsides liggende Land mangle, op-
rættes dog i adskillige Tilfælde den Mangel ved dets riigere For-
raad af vilde Urter.

Paa tør sandig Grund i Finmarkens Strand-Bredde groer
vildt Korn. Straaet skyder sig højt op. Axet seer næsten ud,
som Rug-Ax. Kornet tjener Fuglene til Føde.^)

Den saa kaldede Helléborus sees og at voxe paa adskillige
Stæder der i Landet, og med Behag fremviser sig iblant de andre
omstaaende Urter, saasom skydende sin Stængel temmelig højt i
Vejret. Roden, som falder meget tyk og stor, haver stærk Nyse- Kraft.*)

Det Blomster Banunculus forekommer og i de Finmarkiske
Græsgange, hvor det ej altiid udspirer af sit Frø, men som ofteste
et Aar efter andet opvoxer af sin gamle Rod. Stængelen opskyder
gemeenlig til ^jo Alns eller hen ved 3 Qvarters Højde og med kru-
sede Blade ordentlig ansættes. Blomsteret befindes af sin liflige

1) Den sidste farveangivelse er urigtig.

2j Alliuni sibiricum.

^) Hermed menes Elymus arenarius, marehalm, strandrug.

^) Hermed menes Veratrum album LobiUanum, n3'serod.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLN'G. 101

Lugt, sin yndige Citrongule Farve og sine dobbelte Blade, saa
prægtigt, at det endog i een af de smukkeste Haver kunde plantes
og sammestæds fornøje Anskueren.^)

De fleeste Slags Vilde Træer, som groe andre Stæder i Norge,
befindes og i Finmarken, saasom : Fyrre-Træer, Birke-Træer,
Rønnebær-Træer, Espe-Træer, Elle-Træer, Hegge-
Træer, Een-bær-Træer og adskillige flere; Men Gran-,^) Ege-
og Hassel-Træer samt nogle andre bliver man der ikke var.

1 tit-benævnte Land forekomme og Sø-Træer, i sær tvende
Slags, af hvilke det første udbreder sig fra sin Hoved-Stamme med
overflødig mange Grene, er overalt med en guul, tynd og knuddret
Bark omgivet, og haver inden for Barken en glat Stængel, som,
naar den tørres, bliver beenhaard. Det andet Slag voxer liige op
som et Straa, og er overklædt med en lys-guul blød Bark, inden
for hvilken sidder een glat Stængel, hvoraf Landets Qvinde-Kjøn
betjener sig til Spotter at knytte Hoser og Vanter med, som og
til andet Bruug.

Foruden bemældte Urter og Blomster gives der og i Finmar-
ken Geranium, Hi/pericon,^) Millefolium, Trifolium, Tormcmtille,
Dens Leonis,'^) Camimnula, Liliwu Convallium/') Anserines,'^)
Reinfan og adskillige andre, saa at maaskee faa Egne i Norge
ejer flere Slags vilde Urter og Blomster, end benævnte Land, og
man i dets Overvejelse billigen med den Berømmelige Tronhjemske
Biskop og Sindriige Poet Arreboe'^) maa udbryde;

Hvad skal jeg siige meer? I hvor jeg mig henvender,
O allerhøjest Gud! Jeg finder dine Hænder.
Paa lidet Stykke Land, hvert Stæd, i alle Kanter
Staar sat alt med din Haand utallige) tusind Planter

1) Rimeligvis 'J'rul/iiis ci<ropacm.

2) Gran findes dog sparsomt i Sj\1varanger og k'arasjt
>•) Denne angivelse er rimeligvis feilagtig.

*) Taranacum o/'/lcinate.

^) CvinaUiiria )iiajalis er ci funden i I''inmarken,

0) roliulilla Anseriua.

'') HixameroH (KlGbenhaffn 1641) p. 129.

S) AiTcbo: vel mange.

102 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Adskillig i Gestalt, i Blomster, Stilke, Blade,

I Kraft, i Virkninger, i mange andre Maade,

O Gud! Jeg gaar i Eng, paa Bjerget rank jeg kryber,

Alt dine Fod-Spor der og Fjed af Fedme dryber.

Der er paa Ager ej, der er ej Stæd i Enge,

Der er i vilden Skov, i Vangen eller Vænge

Ej nogen liden Urt, ej Græs, ej Straa, ej Nælde,

Der dig jo peger paa, dig alle Skaber mælde?

VIDENSKABSSELSKABETS
OLDSAGSAMLING

TILVÆKST I 1906 AF SAGER, ÆLDRE END
REFORMATIONEN

AF

K. RYGH

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 5

AKTII-.TP.YKKKIUirr I THONDII.II-M
1907

1. To pilespidser af sortgraa og graa sl<ifer. Den ene
af typen R. 88; tangen og agnorerne omtr. helt afbrækkede; fra
vinklerne mellem disse gaar lange furer opover paa begge sider af
rygningen. Nu 10,5 cm. lang, indtil 1,5 cm. bred. Den anden
er nærmest af formen R. 86; af agnorerne den ene helt, den anden
halvt afbrækket. Rygning i lidt uregelmæssig linje efter midten;
buede eggkanter. 7 cm. lang, lidt over 2 cm. bred ovenfor agno-
rerne. F. for omtr. 25 aar siden paa Sandvik i Bud, Roms-
dalen, i en myr under torvstikning. Gave fra hr. Peder Halvorsen
Sandvik ved hr. rektor J. Bødtker. I samme myr, men paa et andet
sted har en anden mand fundet en spydspids af flint, som blev
slaaet i stykker og bortkastet (7746 f.).

2. Liden tverøkse af sten med hulslibning i den nedre
halvdel. Temmelig regelmæssigt firesidet tversnit og tvert affladet
nakke; alle sideflader synes at have været slebne. Kun 6,5 cm.
lang, nær 4 cm. bred ved eggen, over 3 cm. ved nakken, i den
øvre del 1,5 cm. tyk. F. for 9—10 aar siden „i en liden sten-
haug", 20—25 m. øst for Sakshaug gamle kirke paa Inderøen.
Gave fra hr. fogedkontorist John Bosness i Mosjøen (7748).

3. Enegget sverd af jern, af form og størrelse som R.
491, med tykt nedre hjalt og øvre hjalt i form af en trekantet knap
med afskaarne nedre hjørner. Klingen nu 74 cm. lang, men der
mangler nu en smule af odden, oventil 4,5 cm. bred. — Tveeg-
get spydspids af jern, med indtr^'kte elliptiske furer paa falen
ligesom R. 517, nu dog for en stor del udjevnede ved rustning.
60 cm. lang, bladet indtil 4 cm. bredt. Usædvanlig smalt tilspidset
mod odden, hvis yderste del er ombøiet. F. for nogle aar siden
ved gravning af en gjødselkjælder paa Rostad (matr.nr. 81.21,

K. RYGH.

[1906

Trøen) paa Ør Ian det. Formodentlig har der paa stedet været
levning af en gammel gravhaug. Et tidligere paa Røstad fundet
sverd (samlingens nr. 302) er af ganske samme type. Gave fra
hr. Alfred Buaas (7758 f.).

4. Sømglatter af glas, lig R. 446, 7 cm. i tverm., over
3 cm. tyk. F. under gravning til en vei i Leksvikstrandens
øvre bygd nederst ved Storvandet mellem Fjølvik og Kopraaet.
Kan være fra Y. J., men ogsaa mulig noget yngre (7760).

5. Celt af bronce, jfr. Muller 340, endnu mere lig Montel.
Tidsbest. pi. 4 fig. 71, med to lodrette ribber imellem de to buede^
afbrækket hempe, sterkt fremtrædende rand langs mundingen. Ingen
indvendige støberande. Paafaldende liden, kun 6 cm. lang, 3,3
cm. bred ved eggen. F. paa Sundal i Aasen noget indenfor
gaarden, nærmere dynamitfabriken, under grøftegravning i stenet
terrain nedenfor en urd (7763).

6. 2 k ver ns tene, f. dybt nede i en m^T paa Smaage i
Akerø. Alder usikker (7765).

7. Oversten til en kvern, meget tynd. F. 1 alen dybt i
jorden i nyland paa en frasolgt part af Akerø prestegaard (7766).

8. Økse af sten med skafthul, nærmest af typen R. 28,
men ikke saa sterkt affladet paa bagsiden, 13,5 cm. lang, over 5-
cm. bred ved eggen, som er noget beskadiget. Den har været helt
sleben, men i den øverste del er et ydre lag nu afskallet. Eggen
synes at have været stumpt afsleben, ligesom alm. paa økser af
typen R. 37. F. paa Blomsnes (mellem Riksfjord og kirken) paa
Gossen i Akerø, i en torvmyr, 2 — 3 alen under jordfladen. Indbragt
ved hr. sogneprest Saxlund (7767).

9. Et redskab af jern i form af en tveegget pil med et
regelmæssig formet 7 cm. langt blad. Tangen er dobbelt saa lai;g,_
flad og gjennemboret med et aflangt hul. Bestemmelse og tidsalder
usikker. F. i jorden paa Ho lem i Melhus, bruget Leite (7781).

10. Enegget kniv af rødbrun skifer af eiendommelig form,,
idet skaftstykket er en fortsættelse i lige linje af bladets øvre del;
eggen bøier skarpt opad mod odden, 10,5 cm. lang. I det væsent-
lige lig nr. 7052 fra samme findested. — Odstykke af en enegget
kniv af graa skifer. — Brudstk. af en enegget kniv af graa

Nr. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 5

sandsten. — Brudstk. af en enegget kniv af graaviolet skifer.
— Den forreste def af en enegget kniv af lysgraa skifer, som
nok har været temmelig lang. — Skaftstykke af en enegget kniv
af sortgraa skifer, der kan have været af typen R. 57. — Endel
af bladet af en enegget kniv af sortgraa skifer, maaske en varie-
tet af R. 56. — Odstykket af en pilespids af graa skifer, svagt
hvælvet uden midtryg og med afrundet od. — Pilespids af Ij^s-
graa skifer, jfr. R. 86, paa den ene side næsten flad, paa den
anden svagt hvælvet, 6,2 cm. lang, med forholdsvis lang tange. —
Den nedre del af en økse af skifer, 4 cm. bred ved eggen, som
er omtr. lige meget sleben fra begge sider; meget tj'nd; smalsiderne
slebne i facetter. — Disse stykker er til forskjellige tider indsendte
fra bopladsen paaRøsaas i Anken es, hvorfra der er indkommet
mange fund til samlingen (7786 f., 7804 ff., 7827 f., 7917 ff.).

Disse fund er indkomne før departementets fastsættelse af de
fremtidige grændser mellem de dette museum og Tromsø museum
underliggende omraader. Efterat denne var indløben, blev finderen,
som har staaet i en fleraarig forbindelse med samlingen, opfordret
til for fremtiden at indsende sine fund til Tromsø museum.

11. Naal af bronce med hoved i form af en fugl, nær 7
cm. lang, hvoraf stammen omtr. 6 cm.; denne er rund og tykkest
paa midten, hvor der er spor af et omgaaende baand af 3 ringe.
Fuglefiguren ligner meget den Ab, 1878 fig. 8 afbildede naal fra
Stoveland i Holme, dog er oiet her fremstillet ved et hul istedetfor
ved en grube. Denne naaleform synes særlig hyppig i fund fra
Salten ; saaledes er et par saadanne fundne i en grav paa Skogøen
i Steigen, et par paa Røsø nær Steigen gaard og et paa Hagbarts-
holmen i Steigen (paa det sidste sted under skelettets hage), o\-cr-
alt sammen med korsformede spænder af middelsgamle typer, til-
dels med spandformede urner og en gang med en hægtespænde
(Ab. 1896 s. 3 ff., 1897 s. 2 ff. og 1902 s. 354). Ogsaa den fra
Stoveland er funden sammen med en korsformet spænde og en
sen ligearmet spænde. Jfr. to lignende i B. M., fra V'estly i Ly
med flere korsformede spænder og fra Grjot (?) i Grytten (Lorange
s, 56 og 89, hvor hovedet siges at være „en svanelignende figur")
og 1 i et gravfund fra Gjone i Hedrum, som til hoved har en

6 K. RYGH. [1906

„svanelignende fugl", fundet med korsformede spænder m. m. (C.
20164, Ab. 1902, s. 344 fig. 8). Disse naale, som vel har været
brugt parvis, forenede ved en i det nederste hul fæstet lænke, kan
vel fordetmeste henføres til det 6te aarh. Naale af bronce af andre
former synes ogsaa ualmindelig ofte at forekomme i Nordland,
især i Vesteraalen. — En liden ringformet perle af blaat glas,
knap 1 cm. i tverm. — Ring af et 0,8 cm. bredt baand af bronce,
2,2 cm. i tverm,, sandsynlig holk paa et knivskaft. Saadanne
bronceholke forekommer ogsaa i de ovf. nævnte fund fra Skogøen
og fra Stoveland. — To smaa stykker af overkanten af en spand-
formet urne af sortagtig masse, sterkt isprængt med asbestfliser;
det ene har et hul, maaske efter en stift, som har fæstet et rand-
beslag. — Brudstkr. af forskjellige gjenstande af jern, deriblant
af klink s øm og spiger, fremdeles, som det synes, af kniv-
blade, pilespidser og mulig syle. De er slet ikke eller kun
lidet dækkede af rust, men bærer præg af at have været i sterk
varme og har tildels en overflade som jernslag. — Et stykke flint,
høist sandsynlig en ildflint eller endel af en saadan. — En hel del
stykker af jern slag. Dertil en samling af stykker, som ikke er
jern, men saaledes gjennemtrængte af jernholdigt vand elier lign.,
at de har faaet udseende deraf. Nogle er utvivlsomt af vegetabilsk
oprindelse, saaledes stykker af kviste, tildels med forgreninger,
andre, som er pladeformede og bøiede, kan enten være stykker af
bark eller af læder.

Disse sager, som er f. paa Bø paa Engeløen i Steigen, er
indkomne som gave fra hr. J. Jakobsen Bø ved hr. lensmand Olaf
Olsen. Heraf er de 4 første nr. sandsynlig et samlet gravfund,
medens af jernsagerne ialfald en god del vel er yngre. Det hele
skal dog være fundet paa et sted, hvor der er en mængde smaa
„hauger eller dynger" af forbrændte kuppelstene, slagger og træ-
kul, som først i de senere aar, efter hvert som flyvesanden blæser
væk, er blevne synlige. Hr. Olsen talte ifjor 30 af dem med en
indbyrdes afstand af omtr. 20 m. Sandet er her sterkt jernholdigt,
navnlig skal sandet i leiet af en bæk indeholde op til 60 7o jern.
Der har udentvivl her i fortiden været drevet tilvirkning af jern.

Nr. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 7

Stedet kunde vist fortjene en kombineret arkæologisk og bergkyndig
undersøgelse (7797 ff.).

12. Brudstk. af en enegget kniv af rødbrun skifer, be-
staaende af skaftstykket og lidt af bladets eggparti. Eggen maa
have været adskillig buet. Fladt med særskilt eggslibning. Er f«
paa Finneid i Hemnes paa samme sted som den store skifer-
kniv, samlingens nr. 4827 (Ab. 1895 s. 49). Omtr. 50 m. derfra
blev i 1901 fundet en tredie kniv, som blev solgt til en mand,
som sagde sig at ville bringe den ind til et museum; det vides
dog ikke, at den er indkommet til noget. Fundet blev gjort ved
oplægning af ager i myragtig jord. Stedet ligger 50—60 m. høit
over sjøen (7795).

13. Gjennemboret kugle af brændt ler, 4 — 5 cm. i tverm.
F. paa jernbaneverkstedets tomt i Trondhjem, Da grunden her er
dannet af opmudret sand, maa stykket oprindelig have ligget paa
sjøbunden. Formodentlig anvendt som fiskesænke. Alder usikker.
Gave fra hr. O. Aune (7796).

14. Bord kar, formodentlig saltkar af sten, omtr. 15 cm.
høit. Har den almindelige form som et dobbelt bæger, smekkert
paa midten, hvor det har en omgaaende vulst. Bunden flad, den
øvre hulning 2 cm. dyb. Vistnok fra middelalderen. F. ved ud-
gravning af en kjælder paa hjørnet af Søndre gade og Fjordgaden
i Trondhjem (7807).

15. Ufuldst, enegget kniv af rødbrun skifer af typen R.
57. Det bevarede er skaftstykket og omtr. halvdelen af bladet,
som har været omtr. 3,5 cm. bredt. Hele kniven har neppe været
meget over 6 cm. lang. Skal være f. paa Knotten i Fiatanger,
hvor der tidligere er f. en pilespids af rødbrun skifer (7808).

16. Pilespids af graasort skifer af typen R. 86, 6,5 cm.
lang, 2 cm. bred over agnorerne, hvoraf den ene er afbrækket.
Eiendommelig ved, at den ikke har egge i kanterne, og ved at
den ene side har midtryg, men den anden er flad, saa at tver-
snittet er tresidet. — Brudstk. af en fin pilespids af graa skifer,
afbrækket i begge ender, med midtryg og skarpe egge. Den har
været 1,2 cm. bred. — 3 smaa brudstkr. af sandsten, udentvivl
af knive, mindst to forskjellige. — 2 smaa brudstkr. af skifer,

8 K^RYGH^ [1906

det ene sandsynlig et afflaget stykke af en kniv, det andet mulig
af en spids. — Oval sten af en meget grovkornet spettet sten-
art 11 X9X5 cm. i tverm , med to omgaaende krydsende furer.
— Disse stykker er f. paa Herfjord, Stoksund sogn i Bjørnør,
paa den nordligste af gaardene under brydning af nyland, ved en
bæk, som kommer fra Herfjord vandet. Der er grund til at tro,
at der ogsaa her foreligger en boplads fra stenalderen ligesom paa
de nærliggende steder Grønvollan og Løvstrand (7809 ff.).

17. Bryne af kvart sit med bredt ovalt tversnit, sandsj'n-
lig afbrækket i den ene ende, 10 cm. langt, 4,5 X 3,5 cm. i tverm.
Skal være f. paa Letviken under Faksdal paa Joen i Fosnes
(7814).

18. Liden økse af sten med skafthul paa midten og egg-
formet til begge ender. Den er 10,5 cm. lang, indtil 4,5 cm. bred
og 5,5 cm. tyk. Adskillg skjev og idethele af tarveligt arbeide.
Hullet uforholdsmæssigt stort. Det er muligt, at den kan være
opskjærpet. F. i jorden paa Eikrem paa Gossen i Akerø. Ind-
sendt ved hr. sogneprest Saxlund (7817).

19. Hein af blaa skifer, firesidet, af ualmindelig længde,
51 cm. lang, 3 X L5 cm. i tverm. paa midten, men tykkere ved
enderne. F. for længere tid siden paa samme gaard Eikrem i
Akerø i en haug, hvori der ogsaa fandtes hesteknokler og endel
jernrusk; saaledes utvivlsomt en gravhaug fra Y. J. Ogsaa i en
anden haug paa Eikrem skal der være gravet og fundet rester af
jern (7818).

20. Firesidet hein af skifer, omtr. 18 cm. lang, noget slidt.
F. i Akerø præstegaards have (7819).

21. Dolk af lysgraa flint, omtr. lig R. 65, men med kor-
tere blad og jevnbredt skaft uden udvidelse ved enden. 13,5 cm.
lang, bladets største bredde 3,5 cm. Ved skaftenden sidder endnu
paa den ene side en rest af kalkskorpe. F. for 9 — 10 aar siden
paa Krokshus, Hustad sogn paa Inderøen, under pløining i
længe dyrket land omtr. midtveis nede i en lang, middels brat,
mod sydøst heldende li nedenfor gaarden. Gave fra hr. Edvard
Krokshus (7821).

Nr. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING.

22. Dolk af bronce uden haandtag, usædvanlig liden, nu
kun 8,7 cm. lang, men en smule ufuldstændig ved begge ender.
Den kan dog ikke have været over 10 cm. lang. Den største
bredde nær den øvre ende har oprindelig været 1,8 cm. Lidt
nedenfor den øverste ende har der været to naglhul, som neppe
har været lukkede. Siderne har en svag rygning i den nedre del,
men er i den øvre del mere flade. F. i en af broncealdersrøsene
paa Holan i Sparbuen (nr. XVII, s. 16, fig. 1 1 i min afhdl. „En
gravplads fra broncealderen", Thj. VSS. 1906 nr. 1). I dens midte
var et af reiste heller dannet gravkammer, indvendig 1,60 m. langt,
0,56 m. bredt, med et lag fjæresand paa bunden. Dolken laa i
midtlinjen, omtr. 40 cm. fra hovedenden. Liget maa have været
nedlagt ubrændt; men der var ingen spor af benene (7822).

23. Dolk af bronce uden haandtag, meget lig Miiller 22,
uden forsaavidt som den ikke er indbuet paa midten. 16,5 cm.
lang, største bredde under naglerne 3,2 cm., derfra omtr. jevnt
aftagende nedover. Afslutningen oventil afrundet med to endnu
bevarede nagler, 1,2 cm. lange, nær 0,5 cm. tykke. Bred, svagt
ophøiet kjøl efter midten. F. i en røs paa Holan i Spar buen
(nr. XII fig. 13 i ovf. cit. afhdl.) i en kiste, hvori alle vægge
var byggede af tykke flade stene nærmest bunden og ovenpaa
dem af tynde heller, lagte i mur med jevne indre kanter, indvendig
1,95 m. lang, med størst bredde, 0,55 m., ved skuldrenes plads.
Paa bunden laa et ufuldstændigt skelet, som dog kunde maales og
har været 1,55 m. langt, sandsynlig af en kvinde (7823).

24. Et tildannet stykke flint. Det er trekantet, 6 cm.
langt. Den ene kant og et stj^kke af en anden viser tilhugning.
Det synes at kunne opfattes som en skraber. F. i en røs paa
Langaas i Sparbuen, som sandsynlig skriver sig fra bronce-
alderen. Det laa ovenfor en sammenfalden gravkiste mellem nogle
opløste heller paa en saadan maade, at det ikke sikkert kan af-
gjøres, om stykket var forsætlig nedlagt i forbindelse med begra-
velsen eller ikke. I ingen af røserne i denne gravplads i Sparbuen
fandtes ellers stykker af Hint (7824).

25. Bryne af grov skifer, firesidet og fladt, afbrudt paa
midlen, hvor det har været tyndest, nu 12 cm. langt. F. i en

10 K. RYGH. [1906

gravhaug paa Langaas i Sparbuen, men høit oppe under
græstørven (782f)).

26. Haandtenshjul af sten, fladt paa begge sider, 4 cm.
i tverm. og 1 cm. tykt. F. for længere tid siden paa Hove i
Aasen under planering af gaardspladsen, paa hvilken der anta-
gelig engang har været gravhauger. Maaske fra Y. J. Gave fra
hr. lensmand Wold (7829).

27. Vævskyttel formet sten, af kvartsit, vel 7 cm. lang,
indtil 5,5 cm. Nærmest lig R. 156, men endnu sterkere afrundet
i enderne. Smalsiderne flade; kun paa et lidet stykke antydning
til en hulrand. Den ene bredside sterkt, den anden kun svagt
hvælvet; den sidste viser de sædvanlige skraa slidningsfurer. Stykket
er ikke fuldstændig regelmæssig dannet, idet det er bredere og
tykkere til den ene ende end til den anden. F. i en broncealders
røs paa Holan i Spar buen, men høit oppe, lige under mose-
torven (7839).

28. Pincet af bronce, ualmindelig liden; 3 cm. lang, omtr.
0,9 cm. bred ved læberne, som er tynde og indbøiede, 0,3 cm. i
buen. Bøllen stor og næsten cirkelrund. Uden ornamenter. F.
i en røs paa Holan i Sparbuen i en kiste af reiste heller, an-
tagelig 1,70 m. lang indvendig, opfyldt af fjæresand, blandet med
grus af hellerne, ovenpaa hvilket pincetten laa nær den nordre
langvæg og noget østenfor midten. Af benene, som udentvivl har
været brændte ligesom i en anden kiste tæt ved denne, fandtes
der ingen levninger. Se min ovf. cit. afhdl. s. 21 og fig. 14.
(7840).

29. økseblad af jern af formen R. 559 (skjægøks), 17
cm. lang, 14 cm. bred i eggen, afbrækket i skafthullet. F. i nær-
heden af en haug paa Sund i In der øen. Gave fra hr. Kr.
Tiller (7842).

30. Oval sten med omgaaende fure efter længden, meget
svær, omtr. 14X 12X 10 cm. i tverm. Furen er bred og tem-
melig dyb. Over den ene ende er en kort tverfure. Af en i saa-
danne stykker meget almindelig, grovkornet, haard og tung stenart.
F. i jorden paa Her fjord i Bjørnør, ikke saa langt fra en
stenalders boplads (7845).

No. 5]

VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING.

11

31. Tilhuggersten, jfr. Muller 199. Omtr. rund, ca. 9 cm.
i tverm., indtil 6 cm. tyk. Paa midten af de to flade sider er ind-
hakket vide og temmelig dybe gruber. F. i en naturlig stenrøs
ved Selbusjøen mellem Teigen og Bjerklien i Klæbu (7846).

32. Ufuldstændig spydspids eller dolk af flint, hvis bagre
del, rimeligvis ikke fuldt halvdelen, nu mangler. Nu nær 10 cm.
lang, indtil 3,2 cm. bredt; bladet er tyndt, eggene buede. Mug-
ningen er fint og godt udført. F. for lang tid siden -paa Horrems-
bakken under Hor rem paa Gossen i Akerø (7850).

33. Halvdelen af et
redskab af flint, som
maa opfattes som en me-
get liden økse. Den har
været opbevaret af fin-
deren i flere aar; men
den er bleven brugt som
legetøi af børn, som har
slaaet af den øvre halv-
del, som er gaaet tabt,
og desuden beskadiget
eggen meget ved bank-
ning. Stykket er nu kun
4 cm. langt, men har op-
rindelig været over 8 cm.,
bredden ikke over 2,7
cm. Alle flader har været
slebne, smalsiderne med
afrunding. Eggslibningen
er paa den ene side mere
buet end paa den anden.
F. paa S a n d e n, et kort
stykke indenfor Brems-
nes kirke paa Averøen i
K vernes pgd. (7851).

34. Paalstav af broncc, afb. som lig. 1. Meget lig den
største i fundet fra Aurland, Ab. 1879 lig. 16. Støtterande paa

Fig. 1.

12 K. RYGH. [1906

siderne, som strækker sig lige til eggens begyndelse. Uden orna-
menter. 15 cm. lang, 8,5 cm. bred mellem de øverste hjørner af
eggen, men maalt efter krumningen er denne nær 13 cm. bred.
Finderen har opslebet eggen, hvilket dog ikke væsentlig kan have
forandret dens form. F. 1905 paa en part af Fævaag (GN.
74,4, „Trøen") i Skjørn, Bjugn pgd., omtr. 600 m. op fra sjøen
i en torvmyr, 1,5 m. under overfladen i et lag af sandholdigt ler,
under hvilket der igjen var myr (7852).

35. Stor spydspids af graa skifer af formen R. 86 med
midtryg, som er affladet over tangen. Nu 13,5 cm. lang, men
mangler nogle cm. i odden, 4 cm. bred noget ovenfor agnorerne.
Tangen er 3 cm. lang og over 2 cm. bred. F. paa Mebostad i
Bjugn (i daglig tale Okgaarden) paa pladsen Dalen ved bortryd-
ning af en gammel firkantet hustomt i en ager, c. 75 m. i nord
for husene paa plateauet paa vestsiden af Okelven (7853).

36. Økse eller hammer af sten med skafthul, 7,5 cm.
lang, 5 cm. tyk over skafthullet, indtil 2,5 cm. bred. De bredere
sider hvælvede; disse synes slebne, medens smalsiderne kun er til-
hakkede. Eggen ganske smal, næsten nebformet, nakken jevnt
rundet. Hullet, som er boret fra begge sider, er kun 1 cm. i
tverm. i midten, men yderst omtr. 2,5 cm., anbragt noget ovenfor
midten. Eggen bærer præg af at være noget slidt. F. paa Botn-
gaarden i Bjugn (7854).

37. 2 kugler af brændt ler med gjennemgaaende hul, den
ene 4 X 4,5 cm., den anden 5 cm. i tverm. Den første f. paa
Botngaarden i Bjugn, den anden paa den nordligste gaard af
Teksdal, Jussund sogn i Aa fjorden (7855).

38. Perle af rav, lav tøndeformet med flade ender, 0,7 cm.
høi, omtr. 1 cm. tyk. F. paa Fævaag i Skjørn. Tilbagebleven
rest af et for længere tid siden til samlingen (nr. 1715) indkommet
fund af perler (7857).

39. Perle af rødbrun glas masse af form som en kugle
med affladede poler, 0,6 cm. høi, 1 cm. i tverm. F. paa Selnes
i Skjørn i en myr syd for gaarden sammen med en anden perle
og en hein, som var blevet solgt til en opkjøber (7858).

No. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 13

Nr. 34—39 er indsamlede paa en undersøgelsesreise af hr.
cand. mag. Th. Petersen.

40. Haandtenshjul af grøtsten, fladt paa begge sider
uden ornamenter, 4 cm. i tverm. Kan være fra Y. J. F. paa
Furan, Laanke sogn i Stjørdalen. Her har gaaet den ældste
færdselsvei (kløvvei med kavlebroer) mellem Stjørdalen og Hommel-
viken (7862).

41. Pilespids af flint af formen \Killer 151, men ikke saa
regelmæssig og fint tilhuggen. Den er nu meget beskadiget i eggene
og den yderste od afbrukken. Nu lidt over 6 cm. lang, indtil
2,5 cm. bred. Saa smaa eksemplarer af denne type betegnes af
Muller (s. 18 b) som sjeldne i Danmark. F. paa Akerøtangen
paa Gossen i Akerø for nogle aar siden. Indsendt ved hr. sogne-
prest Saxlund (7865).

42. En samling flintstykker, opsamlede paa en nyopdaget
verkstedsplads paa Abel vi k nær Moldtun i Agdenes. lait 40
stykker, hvoraf en god del kun er affaldspaaner. Andre stykker
synes emnede lil redskaber; saaledes kan et stykke ansees som et
bor, nogle som skrabere, nogle som flekkeknive og nogle maaske
som pilespidser. Findestedet er en fremskydende lavere aas, ikke
langt op fra sjøen. Grunden er løs sand, hvor stykkerne kommer
frem efter sterk vind. Forholdene er altsaa noget lignende som
paa Urdan i P'latanger. Stedet vil blive nærmere undersøgt til
vaaren (7866).

43. Rørformet, ottesidet perle af rød carneol, 1,5 cm.
lang, 2 smaa kageformede perler af lysgrønt, gjennemsigtigt glas,
1 liden flad perle af hvidt, uigjennemsigtigt glas, 1 cylinderfor-
met perle af lysblaat, uigjennemsigtigt glas. F. paa den be-
kjendte store gravplads, hovedsagelig med fund fra V. J., paa
Romfohjellen i Sundalen (7867).

44. Enegget kniv af graa skifer, nærmest af typen R. 57
med skarp hæl mellem eggen og skaftstykket, men med smalere
og slankere blad og med stumpere vinkel mellem dette og skaft-
stykket. Stykket er fladt med særskilt eggslibning og ryggen og
skaftets kanter slebne i facetter. Helt bevaret. 8,5 cm. lang mel-
lem yderenderne, bladet 6,3 cm. mellem od og hæl, indtil 2,5 cm.

14 K. RYGH. [1906

bred. F. paa Bø i Steigen. Gave fra hr. Johan Jakobsen Bø
ved hr. lensmand Olaf Olsen (7868).

45. En tildannet marmor blok, omtr. cylindrisk. Den øvre
ende kalotformet, den nedre har maaske været flad, men er nu
endel afslaaet. Omtr. 42 cm. høi, 21 — 24 cm. i tverm. Imellem
midlen og den øvie ende har den to parallele, dybe og brede om-
gaaende furer. F. paa Midt-Gutvik i Leka, indbragt af hr.
cand. mag. Th. Petersen (7869).

46. 3 stkr. af klingen af et enegget sverd af jern, det
ene med fastsiddende nedre hialt. Det bevarede af klingen, som
langtfra er fuldstændigt, tilsammen 66 cm. langt, oventil omtr. 5,5
cm. bredt. Hj altet ret og tykt, jfr. R. 491. — økseblad af
jern, nærmest ligt R. 561, 20 cm. langt, 15 — 16 cm. bredt i eggen.
Skal være f. paa Saasegg i Sparbuen, hvorfra der ogsaa tid-
ligere haves fund fra Y. J. (7876 f.).

47. Oval skaalformet spænde af bronce med enkelt plade
af formen R. 647. Den horizontalt fremstaaende kanf nedentil er
tæt besat med smaa fordybede trekanter med 3 ophøiede punkter
i hver. Dobbelt charnier. 10,5 cm. lang, vel 5 cm. bred. F. paa
Fornes i Stod. Indkommen gjennem opkjøber (7878).

48. Underpladen af en oval skaalformet spænde af bronce
af en med R. 657 beslægtet form, men hvor overpladen kun har
dækket endel af underpladen og havt et kantet omrids, og den
udækkede del af underpladen er orneret med ophøiede dyreformer.
Af denne form har samlingen tidligere kun 1 par (nr. 863 fra
ukjendt sted). 11 cm. lang, nær 7 cm. bred. Har havt dobbelt
charnier og naal af jern. Skal være f. paa Røising i Ogndalen
i Sparbuen (7879).

49. Brudstk. af en stor perle af glasmosaik. Omtr. en
trediedel er bevaret. Den har været 3 cm. høi gjennem hullet,
men tykkelsen har været endnu større. Hovedfarven blaat og
grønt med gulgrønt, hvidt og rødt i forskjellige mønstre. Har til-
hørt en liden privat samling i Stod. Findestedet er ukjendt, men
der er en mulighed for, at den skriver sig fra Nordfjord (7880).

50. Rund brikke af ben, flad paa begge sider, paa den
ene orneret med to concentriske ringe langs randen, 5 cm. i tverm.

No. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 15

F. ved gravning udenfor væggen af den gaard paa hjørnet af
Erling Skakkes gade og St. Jørgensveiten i Tr ondhjem, hvori
fundene nr. 7621 ff. blev gjorte. Fra middelalderen (7881).

51. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 19 cm.
lang, 8,5 cm. bred og 6 ctn. tj^v. Stenarten, et slags sandsten,
forskjellig fra den almindelige i saadanne ovale stene. Fladerne
glatte og gjør indtryk af at være afslebne. F. dybt i en bygge-
tomt i den østligste del af Olaf Trygvesøns g. i Trondhjem
(7882).

52. En tilhuggen sten, som bærer alle merker af at være
emnet til en økse. Den er ubestridelig form.et ved forsætlig til-
hugning og kan med hensyn til sin karakter sammenlignes med
nogle fra Bergsvik i Veø (nr. 5767). Det er dog noget paafal-
dende, at stykket er saa smalt paa midten i den ene retning; men
det kan have sin forklaring i, at arbeidet ei er fuldendt. Længde
31 cm., største tverm. 7,5 cm. F. i stor dybde i en byggetomt
ved Olaf Trygvesøns g. og Krambodgaden i T.hjem (7883).

53. økse af flint, meget lig R. 17. Den er 10 cm. lang,
4 cm. bred ved eggen, 2,7 cm. ved nakken, hvor den er 1,8 cm.
tyk, medens tykkelsen lidt nedenfor er noget større. Eggen, som
nu er noget beskadiget, er adskillig mere buet tilsieben paa den
ene side end paa den anden, saa at stykket maa opfattes som en
tverøkse. Den ene bredside nogenlunde helt afsleben, paa den
anden kun partiet nærmest eggen og et stykke oventil ; smalsiderne
kun løselig afslebne. F. for over 10 aar siden i en alens dybde
paa Nord-Hegdal paa Otterøen i Akerø. Indsendt ved hr.
sogneprest Saxlund (7884).

54. Stor kjedel af grøtsten med ret opstaaende vægge
og med en hadde af jern, som er fæstet i jernstifter, der gaar
gjennem udspring paa væggen. Kanten styrket ved et omlagt
jernbaand. Mulig fra middelalderen. Fra Trondhjem (7885).

55. Vævskyttelformet beltesten af violet kvartsit, af den
spidse, slanke form, jfr. R. 155, med omgaaende fure og den nedre
del lidt længere end den øvre. Oversiden og undersiden svagt
hvælvede i længderetning. Den første har en dyb slidningsfure,
den anden er glat. Paa oversiden 9,7 cm. lang og 3,3 cm. bred,

16 K. RYGH. [1906

paa undersiden er maalene 10,3 og 3,6 cm. Erhvervet af en op-
kjøber paa Belsaasrønningen i Buviken og antagelig fundet
der eller i nærmeste omegn (7890).

56. Haandtenshjul af grøtsten, lavt kegleformet med
noget indbuede sider, fladt paa undersiden. 3,5 cm. i tverm. 1,5
cm. høit. Fra samme gaard (7891).

57. Ildstaal med bred plade, som gaar over i småle tene,
der er bøiede tilbage og ender i spiraler, som dog ikke berører
hinanden. Maaske fra middelalderen. Fra samme gaard (7892).

58. Levninger af et ældre jernalders fund: En gemme
af lysgrønt glas, næsten rund, 1,5 X 1,4 cm. i tverm., flad paa
den ene side, hvælvet paa den anden. Paa den flade side er ind-
gravet et brystbillede, antagelig af en romersk imperator,
i toga, med laurbærkrands om hovedet, der ender i to
flagrende baand bag i nakken, helt skjæg. Den bærer
i kanterne merke af at have været indfattet; sandsynlig

Yi„ o 1/ anbragt i en fingerring. Afb. her efter ét voksaftryk
som fig. 2. Jfr. G. Stephens i Ann. for nord. Oldk.
1873 s. 50 ff. og Aarsb. 1892 s. 92. — Et som en uregelmæssig
halv ring formet stykke glas med svagt grønligt skjær, som bærer
præg af at have været i sterk ild og at være delvis smeltet, 4,5
cm. langt, maalt efter krumningen. Mon et stykke af de paalagte
traade af et glasbæger? Senere er et andet stykke indkommet,
tykt traadformet, noget mere grønligt, i den ene ende smeltet til
en klump. — En ring af ben, som ogsaa sees at have været
udsat for ild ; indkom i flere stykker, som dog lod sig lime sam-
men. Af størrelse som en fingerring, 2,7 cm. i ydre tverm., 0,3
cm. bred, fladagtig paa den indre side, convex paa den ydre. —
Disse stykker er erhvervet fra en mand i byen, som for en tid
siden havde kjøbt dem af en mand fra Aafjorden, der opgav, at
de for lang tid siden var fundne ved Dragseidet i Aafjorden.
Man ledes derved til at tænke paa den af Undset i 1873 under-
søgte stenrøs, hvori kammeret var delvis afdækket ved en tidligere
gravning, og hvori han bl. a. fandt to stykker af et glaskar med
paalagte traade. Det synes tænkeligt, at disse sager kan hidrøre
fra denne røs. Jfr. Aarsb. 1874 s. 19 f. (7894 ff.).

No. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 17

59. „Bryne" af kvartsitskifer af den bekjendte form med
firesidet tversnit og med en udvidelse henimod enden med derpaa
følgende indsmalning til etslags egg. Nu lidt over 1 1 cm. langt,
men aabenbart afbrudt ved dets antagelig oprindelige midte. Heller
ikke ved dette stykke synes den regelmæssige form at kunne være
fremkommen ved slid. — Et stykke af lignende stenart, der kan
have havt omtr. samme form som det foreg., men den tj'kkere
ende er her afflaget. I den smalere del er en fure efter længden,
der kan være en slibefure. F. under grøftegravning paa Nord-
Pi egdal paa Otterøen i Akerø, efter opgivende netop paa samime
sted, hvor for flere aar siden blev fundet en stenøkse, som blev
solgt til en antikvitetshandler paa Molde. Indsendt ved hr. sogne-
prest Saxlund (7897).

60. Kjedel af bronce fra den senere middelalder, med 3
ophøiede ribber om bugen, to i spids vinkel fremstaaende øren og
3 tresidede fødder. Flad hadde af jern. 30 cm. i tv^erm. over
randen, 12 — 13 cm. høi. Indbragt fra Mosjøen i Vefsen (7899).

61. Brudstk. af en slibesten for stensager. Den har
været en tyk plade af en sandstenart, som har været trugformet
slidt paa begge sider, men dog dybere paa den ene. Brækket efter
midtlinjen, hvor den har været mest tyndslidt, i bruddet kun 2 — 3
mm. tyk. Den er vistnok ogsaa afbrækket i enderne, ialfald i
den ene; slibefurene gaar ogsaa i uformindsket dybde helt ud til
de nuværende ender. Stykket nu 15,5 cm. langt; hvis bruddet har
gaaet omtr. efter den oprindelige midte, har det værer over 10 cm.
bredt. F. ved grøftegravning omtr. 1 alen dj^bt paa Sør-Hegdal
paa Otterøen i Akero. Ligeledes indsendt ved hr. sogneprest
Saxlund (7900).

62. En samling flintstykker, opsamlede paa verkstedspladsen
paa Urd an i Flat anger, over 100, mest meget smaa stykker.
Idethøieste nogle faa ser ud som bestemt tilhugne til noget formaal
eller at være dele af noget saadant (7901).

63. Nogle klumper af flint, den største omtr. 4(X) gr.
vægtig. F. ved sjøen paa Bosviken ved Jossundfjorden i Fiat-
an g c r, nær flintpladsen paa Urdan (7902).

64. Et brudst. af kvarts af tresidet tversnit. Paa den ene

\8 K. RYGH. [1906

flade er der en hulrand, som synes at være fremkommen ved brug
af stykket som slibesten. Fra Bratsberg i Strinden (7909).

65. Ufuldst. enegget sverd af jern. Hjalterne har form
omtr. som R. 494, med spor af riflet belæg af bronce; ingen knap.
Af klingen er 43 cm. levnet, men i meget forrustet og hullet til-
stand; har oventil været omtr. 5,5 cm. bred. Skal være f. under
pløining paa Øvre Ulstad i Beitstaden. Gjennem opkjøber
(7911).

66. Vævsten af grøtsten af almindelig form, men lidt
skjev. Fra Kjærem i Børsen (7915).

67. En fladagtig, naturdannet sten med form af en trekant,
hvis ene hjørne stikker længere frem end de øvrige. Overalt af-
rundede og glatte flader og kanter. Paa den bredeste del af begge
de flade sider er der indhakket runde gruber, omtr. 3,5 cm. i
tverm., 0,5—0,6 cm. dybe, af ganske samme udseende som gru-
berne paa de almindelige runde tilhuggerstene, hvilke dette stykke
ogsaa ligner med hensyn til stenarten. Det maa ansees som sik-
kert, at ogsaa dette stykke er tildannet til tilhuggersten ; der er
ingen grund til at antage, at boring af hul har været paatænkt.
Skal være f, for flere aar siden paa Olstadaunet nær Olstad i
Børsen (7916).

68. En stor slibesten for redskaber af sten. Det er
en firkantet helle af en art sandsten, 50—54 cm. lang, 30 cm.
bred, 4—6 cm. tyk i kanterne. Oversiden har oprindelig været
omtr. ganske plan ; men ved slid er der i denne frembragt en
trugformet fordybning med afrundede ender, 42 cm. lang, indtil 24
cm. bred. Den ene sidekant er imidlertid blevet afslaaet efter
fundet og tabt. Hulningen har paa midten en dybde af 2 cm.
F. ved Gevingpladsene oppe paa Gevingaasen i vest for Geving,
Laanke sogn i S tj ør dalen (7922).

69. 2 bryner af kvartsit. Det ene 13,5 cm. langt, af
oprindeligt omtr. tiresidet, men nu paa den største længde paa
grund af slid spidst elliptisk tversnit, maaske afbrækket i den ene
ende. Det andet afbrækket, saa at det nu kun er 7,5 cm. langt,
ved bruddet ovalt tversnit. Fundne paa vestre G e vin g, Laanke
sogn i Stjørdalen (7923 f.).

Nr. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 19

70. Vævsten af grøtsten, meget velformet, men navnlig
merkelig ved, at den paa den ene side er ornamenteret. Under
hullet er der en bred, af furer indrammet, noget aflang firkant,
som er fyldt af en indgravet baandfletning af et tredobbelt flettet
baand, som delvis er længderiflet. Paa den ene side af denne og
af hullet er en smalere og længere firkant, ligeledes omrammet af
furer, fyldt med en indgravet blad ranke i romansk stil. Er
fra den tidligere middelalder. F. paa Havdal, Laanke sogn i
S tj ør dal en (7925).

71. Hammer af sten af formen R. 46, men meget liden,
7X6 cm. i tverm. Hullet, som er boret fra begge sider, er 3,5
cm. i ydre, 1,2 cm. i indre tverm. Beskadiget ved, at et stykke
er afslaaet paa den ene side. Skal være f. paa Kjær em i Bør-
sen. Samlingen eier dog endnu et adskillig mindre eksemplar,
fra Selnes i Lensviken (792S).

72. k s e b 1 a d af j e r n, en mindre udpræget form af R. 559.
15 cm. langt, 10 cm. bredt ved eggen. Den ene side af skaft-
hullet mangler. F. sammen med et for nogle aar siden (nr. 7201)
indkommet ufuldstændigt, tveegget sverd, formodentlig et gravfund,
paa Lang li, Henning sogn i Sparbuen (7929).

73. Spydspids eller dolk af brunlig flint, sterkt op-
skjærpet ved omhugning, efterat bladet maa være afbrækket, saa
at kun den nedre del nu har sin oprindelige form. 13,5 cm. lang,
3,5 cm. bred paa det bredeste, hvor opskjærpningen begynder,
smalner derfra ind mod bagenden, som er tver med bevaret kalk-
skorpe, 1,5 cm. bred. Det opskjærpede blad er smalt med næsten
rette egglinjer; temmelig tyndt. — Tyndbladet økse af graahvid
flint, kun tilhuggen uden nogen slibning, 9 cm. lang, 5 cm. bred
ved eggen, som er svagt buet, 3,5 cm. ved nakken. Ingen smal-
sider, men eggformet tilhuggen i sidekanterne. Eggpartiet tilhugget
med hulning paa den ene side. Har formodentlig væ^et bestemt
til at blive sleben. Afb. her som lig. 3. — Skraber af lysgraa
flint. Det er en større tlckke, ikke over 0,6 cm. tyk, med en
eneste spalteflade paa den ene side. De to buede sidekanter er
regelmæssig tilhugne med smaa tine slag fra den ene side. Stykket
er 10 cm. langt, indtil 5 cm. bredt. .Afb. her som tig. 4. —

20

K. RVGH.

[1906

Skraber af graa flint i et-
slags økseform, jfr. R. 47, men
ikke med saa afrundede ender;
stykket er nærmest firkantet,
6,5 cm. langt, indtil 3,5 cm.
bredt. De to lange kanter er
tilhugne fra den ene side, men
fra forskjellige sider; ogsaa den
bredeste endekant maa have
været tilhuggen, men gjør ind-
tryk af at være sterkt slidt. —
Liden bladformet skraber af
graa flint, en tynd flekke med
enkelt spalteflade paa begge si-
der. Skrabereggene er meget af-
slidte. — Ganske liden skraber
af graa flint, omtr, 2,5 cm. i
tverm. ; har havt skraberegg,
men denne er nu sterkt afslidt.
^'S- •^- 1- — En afspaltet, t3'k flekke af

en flintknude, sandsynlig brugt som skraber. — Et par smaa
flintklumper med merker af afspaltning. — Spydspids af graa
skifer, en mellemform af R. 86 og 88. En stump af odden, den
ene agnor og et lidet stykke midt paa den ene egg er afbrækkede.

Fici-. 4. 1

Nr. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 21

Nu 14,5 cm. lang, men har været 1 cm. længere, største bredde,
3,2 cm., et stykke ovenfor agnorerne. Disse har været dybere
indskaarne paa den ene end paa den anden side. — Til samme
fund hører fremdeles en flintkjerne med spalteflader, indtil 14
cm. i tverm., og en noget mindre flint klump, som først indkom
efter aarets slutning (7933—7941).

Disse sager er et samlet fund fra øen Tautra i Romsdals-
fjorden under Akerø pgd. F. blev gjort under jordarbeide nær
sjøen omtr. midt paa øens sydøstkyst og omtr. 7 m. over hav-
fladen . Efter finderens opgivende laa alt samlet inden en omkreds
af omtr. 1,5 m. og omtr. 0,70 m. dybt. Dog fandtes flintspidsen
nr. 7933 en 10 m. fra stedet; men finderen mener bestemt, at og-
saa denne er kommet derfra ved en tidligere af ham foretaget
bortførsel af muld. Nogen forskjellig dybde af de enkelte gjen-
standes leie havde han ikke kunnet iagttage. Kun 10 m. fjernet
fra dette findested laa den tidligere forstyrrede brandgrube, som
vil blive omtalt paa et andet sted, og som udentvivl er en ildsted-
grube fra stenalderen. De nærmere oplysninger om fundforholdene
er indhentede under en undersøgelse paa stedet af d"hrr. oberstløitn.
H. Ziegler og sogneprest H. Saxlund.

74. 2 haandtenshj ul af sten. Paa det ene er indridset
nogle bogstaver, hvoraf kun et M er tydeligt ; paa den anden side
radiale furer. Fra Eidslien i Børseskogn (7946).

75. Vævsten af grøtsten af fladagtig pæreform med hul ved
den småle ende. Fra Kekstadkleiven i Børseskogn (7948).

76. Vævsten af grøtsten af almindelig form, men meget
omhyggelig arbeidet. Fra Hommellien i Børsen (7949).

77. To middelalderske kirkedørbeslag af jern af noget
forskjellig længde; det ene, som er fuldstændigt, 70 cm. langt; det
andet noget afbrækket og bagtil skjødet med et nyt stykke. De
har været anbragt tvertover døren og ender bagtil i en løkke til
at anbringes paa stallen i dørstolpen. Det fuldstændige er paa 3
steder udvidet til 6 bladede rosetter; de mellemliggende partier har
en bred, fordybet fure elter midten med en smalere paa hver side
og langs kanterne en række fembladede blomster med fordybede
blade cg en ophøiet knop i midten. Har tilhørt l\*anems kirke

22

K. RYGH.

[1906

i Overhallen, hvor de skal have siddet paa døren mellem koret
og sakristiet. De blev borttagne ved kirkens ombygning i 1878.
Døren var af furu. Gave fra hr. Kristen E. Tetlie (7952).

78. „Bryne" af kvartsitskifer af den almindelige form med
omtr. kvadratisk tversnit, en udvidelse med paafølgende indsmal-
ning mod den ene ende. Afbrækket i den anden ende. F. paa
Skilliaas i Overhallen. Ogsaa gave fra hr. Kristen Tetlie (7953).

79. Enkeltskaalet oval spænde af bronce, af en sjelden
form, som dog i det væsentlige er lig den bornholmske form,
Muller 595. Spænden, som her er afb., seet fra to sider, som fig.

5 a og 5 b, er 7,7 cm.
lang, paa midten 3,4
cm. bred. Midten har
et glat firkantet parti
med indbøiede sider,
omgivet af en tæt tv'er-
furet ribbe, og fra de
fire hjørner gaar lig-
nende ribber ned til
henimod kanten, hvor
de støder imod halv-
runde glatte flader. I
hvert af de fire felter,
som derved dannes, er
en dyrefigur, af noget
usædvanlig form, nogle
med nakketoppe. Paa
bagsiden er enkelt char-
nier og bøile for naale-
spidsen; intet spor af jernrust. Ved fundet var den helt bedækkket
med en graa skorpe, som ved indbringelsen tildels var afskallet,
hvorved der traadte frem en med blank ædelrust dækket flade;
resten blev med lethed fjernet, hvorved først figurernes former
traadte klart frem. Paa bagsiden sidder det graa belæg endnu
urørt. Det er troligt, at stykket har ligget omgivet af myrjord.

*) \'ed et uheld er den ene fig. blevet lidt storre end den anden.

Fig. 5 a & 5 b. ca. Vi-*)

No. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 23

Er fundet paa Østeraas i Spar buen for nogen tid siden. Om
fundomstændighederne kan nu kun oplyses, „at den fandtes ved
udgravning af en stor haug, som bestod af jord og sten, nær
gaardens huse. Nogen anden gjenstand blev ikke funden." Gaxe
fra hr. Sakarias J. Østeraas (7958).

80. Økseblad af jern af skjegøkse form fra vikingetiden, 17
cm. langt, 9,5 cm. bredt ved eggen, temmelig før hals. F. paa Søls-
nes i Veø ved gravning paa tomten for den nye kirke (7959).

81. Ufuldst. „bryne" af kvart si tski fer, som ved enden
har havt den sædvanlige udvidelse med derpaa følgende tilspidsning.
Noget afflaget. Nu 14 cm. langt. Fra Mule i Byneset (7960).

82. Vævsten af grøtsten af almindelig form. Fra samme
gaard (7961).

83. Hammer af sten med skafthul, jfr. R. 46. Det er en
naturlig rullesten, som er bleven forsjmet med hul, fladagtig, noget
spids til den ene kant. 10X7 cm. i tverm., 2,7 cm. tyk. Skal
være erhvervet paa Øie paa øisanden i Melhus (7971).

84. En tilhugger s ten. Det er en lidt oval, fladagtig rulle-
sten, hvori der paa to modstaaende sider er indhakket en skaal-
formet grube, omtr. 3 cm. i tverm. og 1 cm. dyb. Stenen er 7,5
X 6 X 3,5 cm. i tverm. Der er spor af slid ved enderne. F. ved
nylandsbr3'dning paa M o vold en vestenfor Jonsvandet i Str in-
den. Indbragt af gaardeieren (7978).

85. Et stykke af en 2 cm. tyk plade af sandsten, som
navnlig paa den ene bredside og paa smalsiderne er ganske glat.
Den kan ikke have havt større bredde end nu, 8 cm., men har
været længere end nu, da den viser brud i begge ender. Efter den
brede side gaar der en fordybet fure, som kan være en slidfure
efter slibning af spidser. Sandsj^nlig en slibesten fra stenalderen.
F. paa samme gaard Mo vol den, men paa et andet sted end nr.
84 (7979).

86. Okse af skifer uden skafthul. Let hvælvede bredsider,
tlade smalsider, ubetydeligt mere buet eggslibning paa den ene
side end paa den anden. Tyk nakke, noget skjev egg. 14,5 cm.
lang, største bredde lidt ovenfor eggen 5,5 cm., næ^- nakken 3,5
cm. Paa midten 3,5 cm., ved nakken 3 cm. tyk. Kv nu belagt

24

K. RYGH.

[1906

med en graahvid forvitringsskorpe. Skal være f. for et aar siden
paa pladsen Haugen ved Koteng vandet under Mølnargaarden
i Bjugn Gjennem opkjøber (7980).

87. Ildstaal. En 8 cm. lang plade, fra hvis ender der ud-
gaar runde tene, som er bøiede tilbage i en høi bue og ender i to
fra hinanden vendte spiraler paa næsten 3 omgange, som støder
sammen. Snarere fra middelalderen end fra hedendommen. F. i
en gammel hustomt paa Rogstad i Støren. Gave fra hr.
Steffen H. Rogstad (7987).

88, En regelmæssig formet sten, en art haard sandsten, af
uvis bestemmelse, 21 cm. lang. Den er tykkest paa midten, hvor

den dog ikke er tyk nok for et skafthul, og
aftyndes i regelmæssige, ganske ensartede flader
mod enderne, hvor den danner afrundede egge.
Den synes ikke at kunne være bestemt til nogen
art skjeftning. Den kunde tænkes at have være
brugt som slibesten, saa at dens regelmæssige
form var tilfældig; men det maatte isaafald være
for stenredskaber, da den er uskikket til at
skjærpe egge af jern. Nogle slibeflader efter
tundet skjelnes let fra de gamle. Ogsaa f. paa
kogstad i Støren og gave fra samme (7988).

89. To bryn er af haard skifer, begge
afbrækkede. F. paa samme gaard Rogstad og
skjænkede af samme giver (7989).

90. Meisel eller liden tverøkse af sten,
knap 7,5 cm. lang. Eggen kun tilsieben fra den
ene side i en svagt hvælvet flade og sterkt buet.
Tversnittet rundagtigt, slebet i facetter; eggsiden

har mulig været mere flad, men der er her en afflagning paa den
større del. iMulig noget afbrækket ved nakken. Afb. her som fig. 6.
— Kniv af skifer af noget usædvanlig form, 15,5 cm. lang, indtil
3,5 cm. bred. Synes at have havt egge, som nu ikke er synderlig
skarpe, i begge kanter. Den ene side mere hvælvet end den an-
den. Ved den ene ende bredere afrundet, ved den anden, som
maa have været skaftenden, mere tilspidset. Disse stykker er f.

6.

No. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 25

paa en plads under Sør-Hegdal paa Otterøen i Akerø pgd.,
det første sidste høst, det andet for 6—7 aar siden. Det er derfor
ikke sikkert, om de er fundne paa netop samme sted. Indsendt
gjennem lir. lærer H. Rypdal (7991 f.).

91. Ny samling af flint s tyk ker fra verkstedspladsen paa
Draget i Bolsø, over 150, mest smaa stykker. Deres karakter
er den samme som ved de tidligeresendelser: faa eller ingen, som
bestemt kan betegnes som forsætlig tildannede til nogetslags red-
skaber, medens dog flere stykker godt kan antages at have været
brugte som flekkeknive, borer eller lign. Der er fremdeles ikke
iagttaget spor af ben eller overhovedet af andre gjenstande end
flint (7993).

92. Hulmeisel eller hulsleben t ver økse af sten, jfr. R.
22. Den har udprægede, temmelig plane smalsider, bredsiderne
adskillig hvælvede, især den bagre; paa den anden fortsættes hul-
slibningen som en smal, plan flade opover. Af nakken er det ene
hjørne afbrækket. 14 cm. lang, bredden ved eggen, som er mere
buet end paa R. 22, 5 cm., lidt nedenfor nakken 4 cm., største
tykkelse i den øvre del 2,3 cm. Hulslibningen omtr. 5 cm. lang.
Skal være f. paa Vi kan i Skavdalen i Bjugn (7999).

93. Dolk af flint med sterkt udsvingede hjørner nederst
paa haandtaget, jfr. Muller 169 og 170. Afb. her som tig. 7.
Haandtaget og den nærmeste del af bladet er meget fint og smukt
tilhuggen. Paa den ene side er efter haandtagets midte en fin kam,
dannet i zigzagform; ogsaa kanterne er ligesaa omhyggeligt til-
dannede. Haandtagets anden side er mere jevnt afrundet. Bladets
forreste del er vist senere omhugget; derpaa tyder baade dets
korthed og den mindre kunstm.-essige tilhugning. Stykket er 16
cm. langt, hvoraf 7 cm. paa bladet, bladets største bredde 4,5 cm.
Skal være f. paa samme gaard Vi kan, men uvist, om paa samme
sted (8000).

94. To ovale stene med omgaaende fure efter længden.
Som sædvanlig af meget haard stenart. F. paa Strøm inderst i
Brandsf jorden i Bjornor, i en gammel elvemæl, hvorfra der sta-
dig ryr sand ned (8002).

95. Brudstkr. af en eller (sandsynlig) flere kamme af ben.

26 K. RYGH. [1906

et enkelt stykke af en midtplade, de øvrige af sidebelæg. Deraf
maa nogle være af en temmelig lang kam, prydet med flere furer
langs overkanten og flere rækker af cirkler om punkter. Andre
synes at være af en høiere kam med sterkere krummet ryg, lige-
ledes med furer og cirkler. — Et lidet brudstk. af overkanten af
en urne af ler, som sandsynlig har været urtepotformet. — Eien-
dommelig formet perle af hvid uigjennemsigtig glasmasse,
aflang, fladagtig, smalere til den ene ende, gjennemboret efter
længden, 2 cm. lang. Et stykke smeltet glas, maaske af en
anden perle. — Lidet stk. flint, formodentlig ildflint, med spor af
jernrust. — Knivblad af jern. Bladet udvider sig fra tangen
i to skarpe afsatser paa rygsiden, kun ubetydeligt mod eggen.
Eggen temmelig retlinjet, ryggen noget sterkere krummet. 12 cm.
langt. Paa tangen sees levninger af træskaft. — En samling
klinksøm af jern, alle temmelig smaa, og brudstkr. af lignende.
Paa nogle er lester af træ, medens andre synes at have været i
ild. — F. paa store Skomo i Overhallen hist og her i en
haug, hvori der var brændte ben, spredte enkeltvis i kullag,
fordetmeste paa bunden, men ogsaa høiere oppe. Klinksømmene
laa uden bestemt oi'den; de, hvortil hefter rester af træ, noget dy-
bere end de øvrige under de nederste kullag. Det maa være en
blanding af begravelser fra forskjellige tider (8003 ff.).

96. Dolk af lysgraa flint, jfr. nr. 8000 ovf. Afb. her som
fig. 8. Den skiller sig fra denne især ved de skarpere udsvingede
hjørner nederst paa bladet, og ved at dettes egge ikke er udbuede,
men snarere en smule indbuede indtil nær odden. Haandtaget har
ogsaa her paa den ene side en ophøiet zigzagkam, dog ikke saa
fint udført som paa nr. 8000, og lignende tilhakning i kanterne og
for enden. 21 cm. lang, deraf omtr. 9 cm. paa haandtaget. Bladet
nederst nær 5,5 cm. bredt. Haandtaget indtil 1,5 cm., bladet indtil
1 cm. tykt. Brækket ved et uheld under fundet, men kunde
sammenlimes. F. paa Kleiven, Aa sogn i Aa fjorden, et stj^kke
vest for gaarden, mellem fjeldet og landeveien og nær ved fjor-
den, under brydning af nyland omtr. V2 i^' dybt i jorden. Ind-
bragt af grundeieren (8010).

97. Brudstkr. af en eller mulig flere kamme af ben, mest

Nr. 5]

\'IDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING.

27

af sidebelæg, men ogsaa nogle stkr. af mellemparti med rester af
tinder. Den har været lang og smal. Sideskinnerne har 3 furer
langs hver kant; rummet mellem disse
orneret med cirkler om punkter, dels i
enkelt række, dels i grupper. Har været
fæstet sammen med jernnagler. Et stykke
synes at være af en usammensat kam,
idet det har en cirkel paa hver side og
viser rødder af tinderne. — Stykke af
antagelig en n a a 1
af ben, flad med 3
furer langs hver kant
paa begge sider. —
Et brudstk. af ben,
formodentlig det ene
hjørne af en „skave-
kniv" som nr. 1075

fra østraat (se R.
450), som ogsaa er
fundet sammen med
en kam. Men den
har været adskillig
høiere i bladet end
denne og sandsynlig
mindre bred. Oventil
tykkere, men ind-
smalnende nedad til
en egg. Langs over-
kanten er paa begge
sider en tredobbelt
fure ; forøvrigt er
fladerne paa begge
sider ornerede med
cirkler om punkter,
ordnede i grupper. Afb. her som lig. 9. — 2 haand lenshj u 1
af b r æ n d t le r, begge noget beskadigede, (lade paa den ene side,

Fit

Vi'A. s.

28 K. RYGH. [1906

svagt hvælvede paa den anden. — Et par stykker, som det synes,
af en brikke af brændt ler (uden hul), afflaget paa den ene
side. — Et stykke af en broncetraad, der har været opvundet
i en spiral, sansynlig en del af en perle. — Nogle nagler og
spiger og nogle andre brudstkr. af jern, deriblandt vistnok af
en naal. — En samling klinksøm, alle smaa, indtil 2,5 cm.
mellem hovederne. — F. i en langhaug paa store Skomo i Over-
hallen blandt brændte ben, som laa i et kullag. Alt er uden-
tvivl et samlet gravfund fra Y. J. (8011 ff.).

98. Brudstk. af en usammensat kam af ben; ved den ene
kant sees roden af en række tinder og ovenfor den paa begge

sider en rad af cirkler
om punkter. — Lidet
brudstk. maaske af
en flad naal af ben.
— Nagler, klink-
søm og s p i g e r af
jern. Et nagl ho-
ved har et belæg af
bronce. F. paa bun-
den af en rund haug
Fig- 9. Vi- paa store Skomo i

Overhallen blandt kul og brændte ben (8019 ff.).

99. Sigdblad af jern af alm. form, nu brækket i to stykker
og noget mangelfuldt i odden, 23 cm. langt. — Tv^eegget pile-
spids af jern med tange, 15 cm. lang, brækket paa midten. —
Brudstk. af jern, som synes at kunne være af et kniv bl ad. —
En hel del brudstkr. af jern, som maa være dele af et beslag
til et skrin, deraf nogle af en laasindre tning, men saa sønder-
brækkede, at de ikke nærmere kan bestemmes i det enkelte. Nogle
stykker har dannet en lang stift, krummet og dobbelt bøiet i den
ene ende, mulig af en n øg el. — Nogle korte spiger af jern,
tildels med paasiddende træ. — 2 perler af rav, den største
1,2 cm. i tverm., affladet paa begge sider, den anden ganske liden.
— 4 perler afglasmassse, hver af en forskjellig farve, hvid,
blaa, grøn, rødbrun, ca. 0,8 cm. i tverm., flade paa begge sider.

xNo. 5]

VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING.

29

— F. i en rund hang paa store Skomo i Overhallen. Nær
rnidten og paa bunden laa spigerne i samme niveau i regelmæssig
orden, saa at de dannede en firkant, 90 X 28 cm. i tverm. Midt
i firkanten laa perlerne, nær derved sigdbladet og pilespidsen, be-
slagstykkerne uden orden, men alt indenfor firkanten. Ingen af
oldsagerne viser spor af brand. De har aabenbart været indlagte
i et stort skrin af træ, som har været nedsat i haugen (8022 ff.).

100. Et større og nogle mindre
brudstkr. af en oval spænde af
bronce af typen R. 643, mulig sna-
rere af to spænder. Indgravede orna-
menter, deriblandt takkede kontur-
linjer. Paa undersiden sees en stribe
af jernrust efter længden, en levning
af det paalagte jernbaand. Det største
stykke afb. her som fig. 10. Laa
sammen med en hel del rester af tø i,
lintøi og uldtøi, som laa i kager sam-
men med stykker af filt eller dyre-
haar og med fastklæbede stykker af
træ. — Mosaikperle af glas, tønde-
formet, 1,5 cm. høi, 2 cm. i tverm.,
inddelt i vekslende ruder, røde med
grønne og gule, hvide med blaa teg-
ninger. — Rester af jern med til-
fæstet træ. Deriblandt antagelig af

en n øg el og af et knivblad eller en ^

pilespids m. m. — En større samling
klinksøm, ikke over 2 — 3 cm. lange.

— F. i en langhaug paa store Skomo i Overhallen, hvori der
maa have været nedsat en baad, ca. 5 m. lang. Spænderne og perlen
laa midt i den. Træresterne er vel for en del af baaden (8035 ff.).

101. En samling brændte ben, som laa i en hob et stykke
fra hangens midte. Flere klumper af brændt ler, et ubetydeligt
stykke flint og et lignende af jern. F. i en haug paa store Skomo
i Overhallen (8039).

30 K. RYGH . [1906

102. Nogle smaa stykker af en eller flere kamme af ben,
et lidet stykke af et midtparti med rester af tinderne, et par styk-
ker af sidebelæg med svagt krummet ryg, paa den ene side orneret
med et streg langs kanten, under den en række smaa buer med
prikker foran, samt en cirkel om et punkt. — Et lidet stykke af
brændt ler, sterkt indblandet med asbestlliser, udentvivl af en
urtepotformet urne. — Et lidet stk. af grøtsten, som maa være
af et kar. — Et bryne af kvartsit, 14 cm. langt, smalest paa
midten. — Smaa klumper af brændt ler, tildels med aftryk af træ.
— F. i en rund haug paa store Skomo i Overhallen med er.
samling brændte ben, hvori kamstykkerne var indblandet. Fra
ældre tid end de foreg, fund (8040 ff.).

103. En samling klink søm af jern, hvoraf ingen ganske
hele, og som har været af ringe størrelse. — Et lidet stykke flint,
formodentlig ildflint. F. i en rund haug paa store Skomo i Over-
hallen, hvori der kunde sees at have været nedsat en baad, ca
6 m. lang, i en i grunden nedskaaret fordybning. Flintstykket
fandtes i haugfylden (8048).

104. Brudstk. af en spiger af jern. F. i en rund haug
paa store Skomo i Overhallen. Den stod i et stykke af et
træbræt i firkant med 3 andre, temmelig høit under overfladen.
Forøvrigt fandtes stkr. af slag, tildels med fastbrændt ler. Paa
bunden brændte ben med kul (8050).

10.5. Et stykke af jern med en nagl, som kan være af en
stor spydspids. — En stor, bøiet spiger og hovedet af en anden.
Hoved af en nagl, som synes at have havt et belæg af metal. —
Nogle stkr. træ. F. i en rund haug paa store Skomo i Over-
hallen, hvori der i grunden har været nedskaaret en grav og
deri, som det syntes, været nedsat en kiste af træ med et ubrændt
lig. Paa andre steder i haugen fandtes brændte ben (8051).

106. Ganske smaa brudstkr. af tynde ovale spænder af
bronce, deriblandt ialfald én af typen R. 643. — 8 smaa perler
af glas, ensfarvede blaa eller grønne, kageform.ede eller ringfor-
mede, en enkelt tøndeformet. — Et sigdblad af jern i to stkr.
og ufuldstændigt, nu 21 cm. langt. — Krognøgel af jern, jfr.
R. 459, nu ufuldstændig. — En stor samling klink søm af for-

No. 5]

VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING.

31

skjellig størrelse, de fleste afbrækkede. F. i en langhaug paa store
Skomo i Overhallen, hvori der havde været nedsat en nær 6
m. lang baad i haugens retning i en ca. 0,6 m. dyb ned'skjæring i
grunden. Oldsagerne laa i midten
af den antagne baad og paa bunden.
Høiere oppe i et tyndt kullag et lidet
stk. brændt ben (8052 ff.).

107. Et lidet stykke af en ,.
kjedel af grøtsten; har en op-
høiet ribbe paa udsiden, som maa ,
have gaaet rundt om kjedlen. Afb. /
her som fig. 11. — Nogle brudstkr. V.
af nagler af jern. F. i en rund
haug paa store Skomo i Over-
hallen med brændte ben, som
sammen med jernstykkerne laa i en
kulrand ved bunden. Kjedelstykket
nær bunden paa et andet sted (8057).

108. Brudstk. af bronce, som er sterkt forbøiet og deformeret
af ild. Det gjør indtryk af at være af en bøileformet spænde,
som isaafald maa have havt en oventil meget bred
bøile, men hvis form det ellers neppe er muligt
nærmere at bestemme. Afb. her som fig. 12. —
Brudstkr. af en eller flere naale af ben, ornerede
med linjer efter længden og enkelte baand af tver-
linjer, og et brudstk. af ben, afb. her som fig. 13.
— Nogle smaa stkr. af tætningskit til trækar.
F. i en haug paa Ko em i Overhallen blandt
én samling brændte ben, 0,9 m. over bunden, et
stykke fra midten. Ligesom de to flg.
fund fra samme gaard fra en ældre pe-
riode af jernalderen (8060 ff.).

109. Brudstkr. af en sammensat
kam af ben, som vist har været af en
kort og bred form. F. i en samling af brécndte ben i en rund haug
paa Rocm i Overhallen, lidt ovenfor bunden og nior midten (8063).

Fig. 13. 1/,.

32 K. RYGH. VIDENSKABSSELSK. OLDSAGSAML. [1906 No. 5]

110. Brudstkr. af en sammensat kam af ben. Af orna-
menter paa sidebelæggene sees en rad punkter langs randen og
derunder en rad tætte smaa buer. — Et ubetydeligt brudstk. af
bronce, bestaaende af endel af en rund stang endende i en knop
med omgaaende fure. Kunde være den øverste del af en naal eller
mulig et endestykke af spiralstangen af en spænde. — Nogle smaa
stykker tætningskit af et trækar. F. i en rund haug paa
Roem i Overhallen, omtr. 1 m. over bunden og et godt stykke
tilside for midten i en større samling brændte ben, der maa have
været nedlagte i trækarret (8064 ff.).

Alle disse fund fra Skomo og Roem er fremkomne ved ud-
gravninger foretagne af hr. cand. mag. Th. Petersen, og skjænkede
af filialafdelingens direktion.

INDBERETNING TIL 0LDSÅ6SÅMLINGEN

OM ARKÆOLOCilSKE UNDERSØGELSER I 19(m
PAA ØEN TAUTRA 1 ROMSDALSE.IORDEN

AF

R. ZIEGLER OG H. SAXLUND

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 6

AKTIKTHYKKKHIHT I l'l'.ONDlI.ll-.M
1907

21 novbr, var vi paa Tautra. øen ligger 13 km. s.v. for
Molde, er ca. 3 km. lang og 1 km. bred. Den strækker sig i
retning s.v.— n.o. Hvad dens naturforholde og topografi angaar,
henvises til Zieglers indberetning i aarsber. for 1891. — øen lig-
ger lunt til og har god havn mod vestenvinden (havstormene).
Den er forholdsvis lav, men ligger saadan til, at man fra det øverste
plateau har god udsigt rundt om. I Magnus Erlingsøns saga be-
rettes der, at kong Haakon Herdebred (før slaget ved Sekken)
sendte mænd fra sig ind Romsdalen samt til Nordmøre og Sønd-
møre for at samle folk og skibe, medens han selv seilede til Veø,
hvorfra han dog efter faa nætter „lagde bort og lidt længer syd
(vest)", da „det tyktes ham, som da deres færd vilde gaa raskere
og folk snarere komme til ham." — „Kong Haakon laa da i den

havn, som heder " (der er aabent rum i alle haandskrifter

for navnet) ; „han selv og hans mænd var oppe paa øen og legte,
men hans lendermænd sad paa en haug." Denne havn og ø maa
have været den lille Tautra, hvis navn ikke var kjendt af saga-
fortællerne. Intet taler derimod, men meget for. øverst oppe paa
øen er der en bergknaus eller haug, som Ziegler omtaler (i den
nævnte aarsber.) i forbindelse med en mur (befæstningsmur?) rundt
knausen. Derfra kunde kong Haakons lendermænd, som „sad paa
en haug", se leden baade nordover og sørover og holde øie med
de forventede hjælpeskibe fra Nordmøre og Søndmøre og have let
for — der ved øen — at samle hele flaaden, ligesom de ogsaa
derfra saa seilene paa den sørfra kommende fiende Erling Skak-
kes skibe.

Foruden de af Bendixen (aarsber. for 1878) og af Ziegler
nævnte eller beskrevne gravhauger paa øen, syntes der ogsaa ved
det nuværende nøst paa n.ø.-siden af øen at vises de svage rester
af ialfald 1 stensat gravring til. Hvad øens gravhauger angaar,
henvises forøvrigt til de 2 nævnte aarsber.

R. ZIEGLER OG H. SAXLUND.

[1905

Nede ved sjøen paa den sydøstlige langside af øen havde ved-
kommende eier ved jordbrydning fundet 18 i den øvre ende af-
raadnede (eller muligens afbrændte) stolper af furu, staaende ca.
70 cm. dybt, regelmæssig i 3 rader (6 stolper i hver rad). Finde-
stedet er paa hosstaaende rids over den midtre del af Tautra be-
tegnet med 1. Mellem østre og midtre stolperad var det 8 m.,
mellem midtre og vestre 4 m.; hver rads længde var 12 m. —
3 af stolperne var endnu i behold. De var 25—45 cm. i tverm.
oventil, 35—50 cm. nedentil. Samtlige stolper var tværre i den

nedre ende og støttede rundt om med sten. (Tautra synes ikke at
have havt furuskog, da fururødder hidindtil ikke er fundne, men
derimod rødder efter løvskog). Stolperadernes høide over flomaal
var 4,5 m. Mellem de 2 yderste af de nærmest sjøen staaende
stolper laa der en ca. 5 cm. tyk sylstok af furu, og ved den midtre
af de nærmest sjøen staaende laa der 2 stenheller, 1,5 og 1 m.
lange. Ved en stolpe i midtre rad laa der ca. 70 cm. dybt en hein
af mørkegraa skifer, 1 1 cm. lang, som blev erhvervet, og samme-
steds et stykke af en lignende hein, som var bortkommet.

No. 6] UNDERSØGELSER PAA TAUTRA. 5

Ca. 50 m, i s.v.-lig retning for stolperne fandtes overstenen af
en haandkværn, 65 cm. i diameter, 4 cm. tyk og med et hul paa
midten, 6 cm. i diameter. Kværnen laa ca. 70 cm. dybt. i\ngivet
som 2 paa ridset.

Ca. 100 m. i s.v.-lig retning for 1, ca. 7 m. o. havet, fandtes
ved pløining, ca. 70 cm. dybt, paa ét sted (o : i en omkreds af ca.
1,5 m.) en hel del redskaber af sten m. m. (paa ridset angivet
som 3), nemlig 1 spydspids med tange af skifer, 14 cm. lang, I
usleben øxe af grønlig flint, 1 skraber af fin lysegraa flint, 10 cm.
lang, 4,5 cm. bred, halvmaaneformet, 1 skraber af grønlig flint,
2 mindre skrabere af lysegraa flint. Sammesteds fandtes ogsaa i
det hele 5 knolder eller klumper af flint, hvoraf den største saa stor
som 2 sammenlagte næver; denne havde sin naturlige afrundethed
paa den ene side, medens den anden side fremviste en brudflade,
idet den oprindelige rundagtige knold var bleven hugget tv^ærs over
paa midten. Af de øvrige knolder var de 3 af en stor valnøds
størrelse, den 4de noget større og fladere; af denne sidste havde
finderen ved at give den et let kak med en skarp gjenstand slaaet
af et lidet, jevnt stykke, som ved ubetydeligt arbeide kunde om-
dannes til en liden rund skraber. — Af de sidst nævnte 4 flinte-
klumper var de 3 lysegraa og den 4de af en mørkere og mere
uren farve.*) Paa flere steder i distriktet, helst i tjæren, saaledes
f. ex. langs Fannefj orden, paa Gossen (Smaage) og Otterøen (Uglvik)
finder man lignende flintknolder. — Endvidere fandtes paa samme
sted en liden blyform, 3,5 cm. lang, 2,5 cm. bred, ^4 cm. tyk,
med en rund fordybning i midten, 2 cm. i diameter; i fordybnin-
gens flade bund er der gemmemæssig indgravet (indstemplet?) en
hest med rytter og under hesten en buet streg. Paa bagsiden af
blyformen staar der indgravet noget, som ligner et 4-tal. Vistnok
kun ved hjælp af vox eller ved et meget sterkt tryk (pres) kan
man faa taget aftryk af denne bly form, men neppe ved at helde
noget smeltet deri. Det kunde maaske være brugt til stempel for
vokssegl. — Endelig fandtes der ca. 10 m. n. for 3 en 14 cm.
lang usleben, meget smuk spydspids af flint, uden tange; men

*) Om dette fund se under samlingens tilvækst, nr. 5 s. 19 og lig. '.i—A.

R. ZIEGLER OG H. SAXLUND.

[1906

finderen af alle de beskrevne sager, ogsaa denne, mente bestemt,
at ogsaa denne spids er kommet fra 3, da der netop fra det sted
af ham var kjørt muld didhen, hvor spidsen fandtes. Forøvrigt
havde finderen ikke lagt merke til, om nogen af de fundne sager
(f. ex. skiferspydspidsen) laa dybere nede i jorden end flintsagerne
eller bly formen høiere oppe end det øvrige. „Alt laa sammen."
Dette fund synes at kunne være et værkstedfund (sig. ogsaa det
nedenfor beskrevne fund af endnu 3 uslebne og ubrugte „skrabere").
Alt er erhvervet. Man merke sig findestedets ringe høide o. h. !

Ca. 10 m. n. for 3 fandtes en rund grube eller forsænkning
i jorden, 4 m. i diameter, ^/^ m. dyb, „hele bunden stensat" med

^.^^ tj?

:t ^-v^—

brændte, morkne, smaa kuppelsten, blandet med muld og trækul.
Denne grube var nu ødelagt. Men ca. 20 m. n.o. for 1 („nøst-
tomten") blev vi opmerksom paa en svagt skaalformet forsænkning
i marken (4 paa kartridset), ca. 3 m. i diameter, med bunden ca.
30 cm. dybere end jordoverfladen (omkring forsænkningen). Se
hosstaaende profilrids. — Forsænkningen blev undersøgt og viste
sig i midten at bestaa af et lag af nævestore, brændte, morkne
kuppelstene, ca. 70 cm. dybt, blandet med kulrester og mørk jord.
Under dette lag var der almindelig aur. Vi tog vare paa og ind-
sendte et par af de brændte stene samt et lidet stykke trækul.
Dette sidste sjmtes i den ene ende at fremvise tegn paa, at der
til at afhugge veden med har været benyttet et skarpt redskab,
hvilket igjen kan have betydning ved bestemmelsen af grubens
alder. Men forøvrigt syntes trækullene i gruben at være rester af
tynde grene. I grubens nordligste kant fandtes uregelmæssige
stykker af brændt ler. Gruben laa paa dyrket land. Man kom-

No. 6] UNDERSØGELSER PAA TAUTRA. 7

mer ved disse gruber til at tænke paa de saakaldte „brandpletter"
fra den „førromerske" arkæologiske tidsperiode. Men gruberne kan
muligens ogsaa være ildsteder fra stenalderen.

S. — V. for 1, 2, 3 og 4 findes flere gravhauge eller kredse
(oprindelig 15 stykker) langs den øverste rand af afheldningen ned
mod sjøen, kun faa meter o. h. En af gravene har været aab-
net, og dens stenkiste ligger endnu delvis aaben, men forstyrret.
Flere andre af gravhaugene er ogsaa i tidens lob udgravne eller
ødelagte, uden at dog noget fund derfra, saavidt vides, er kommet
tilrette. Paa en af disse hauge stod der en 5,10 m. lang, 70 cm.
bred, 15 cm. tyk, ualmindelig smuk, retvinklet, prismatisk bauta-
sten, som er bleven bortflyttet og henlagt. Nu er det Tautra-
mandens agt til vaaren (17 mai?) at reise stenen igjen; den er
allerede ved hjælp af alle øens heste ført hen til den udseede plads.
Stenen vil da kunne sees langt. En anden endnu længere, men
ikke fuldt saa smuk bautasten, som stod paa „lendermands"haugen
øverst paa øen, er desværre nu ødelagt, sønderskudt og anvendt
som grundmursten !

Se, hvad disse 2 bautastene angaar, Zieglers oftere nævnte
indberetn. af 1891.

Ca. 500 m. s.v. for de øverste huse paa øen, i udmarken, ca.
45 m. o. h., lunt i skraaningen mod s. fandtes fornylig ved bort-
kjøring af muldjord — lige under lyngen i det ganske tynde
muldlag ovenpaa fjeldgrundcn — 3 „skrabere" af flint liggende
i en rad med ca. 60 cm. s mellemrum (5 paa ridset). — De 2
var af „skeform", den 3die en mellemting mellem „skeformen"
og „halvmaaneformen". Alle 3 er smukke exemplarer og vistnok
ubrugte. De er alle tynde og skarpe i kanten, saaledes at de,
naar man holder dem i høire haand, egner sig godt som østers-
og muslingeaabnere. Erhvervet. — (Den dag idag er det ikke
ganske frit for østers i distriktet).*)

Ved „Storbrauta" paa øen er der fundet (i jordskorpen) en
rund skive af lerskifer (dimensionerne ukjendte), hvoraf dog kun
et par smaabiter siges at være tagne vare paa.

*i i)eUe fmui indkom eflcf nytaur og vil blive beskrevet under tilvæksten
1 lynT.

R. ZIEGLER OG H. SAXLUXD. [1906

I den af Ziegler omhandlede torvmyr n.o. for de øverste huse
paa øen fandtes sidsti. sommer ca. 60 cm. dybt en del af „en
aare", ca. 60 cm. lang, samt et med egredskab tildannet hjul af
træ, uden midthul, ca. 15 cm. i diameter, 6 cm. tykt. Ingen af
delene blev taget vare paa. Og for endel aar siden fandtes i samme
myr (6 paa ridset) ca. 1 m. dybt en liden baad af træ (af den alm.
kyst-(Søndmørs-)type), udhulet af en furustok, 80 cm. lang, meget
smal, med mast og 1 tofte, uden aaregang, lastet med smaasten,
sprukken langs efter. Bortkommet. Terrænforholdene er ikke til
hinder for, at her kunde myren have dannet et lidet tjern engang
i tiden. I en myr paa gaarden Ræstad paa n.v.-siden af Otterøen,
lige ved sjøen, fandtes for flere aar siden en lign. liden baad af
træ, men af Nordlandstypen, med høi stevn (bagstevnen var borte),
uden aaregang og mast, ikke lastet. Bortkommet. Det kan være,
at disse 2 legebaade er fra nyere tid, og at de paa en eller anden
maade er komne ned i et myrhul og det tilmed temmelig dybt.

I samme myr er der i aarenes løb fundet (ved torvspadning)
60 cm, — 1 m. dybt hele mængder af de af Ziegler omhandlede
myrpæle af træ (furu, rogn, tildels med barken paa, hassel, older
og muligens anden træsort). Vi lod foretage gravning i torvmyren
og var saa heldige at støde paa en forøvrigt ganske liden rognepæl
med barken paa, hvis stilling nøie iagttoges, og som af os udtoges
af myren. Denne og 10 andre før optagne, kortere og længere,
mere og mindre vel bevarede myrpæle af forskjellig': træsort er-
hvervedes og vil indtil videre blive opbevaret af Saxlund, som og-
saa fra andre steder inden Akerø prestegjeld har samlet, tørret og
opbevaret en hel del lign. myrpæle, hvorom han i sin tid vil afgive
særskilt indberetning med oplysninger om gjorte iagttagelser m. v.
Og derefter vil det hele erhvervede materiale af myrpæle blive
videnskabsselskabet tilstillet.

I samme myr paa Tautra fandtes ogsaa ca. 80 cm. dybt et
20 cm. langt stykke af en slibesten (hein) af lysegraa lerglimmer-
skifer. Erhvervet.

Man kan i det hele taget paa Tautra vente at gjøre fund fra de
forskjellige arkæologiske tidsperioder, da øen synes at have været
befolket ned igjennem alle perioder. — Og grundige undersøgelser

No. 6] UNDERSØGELSER PAA TAUTRA. (>

f. ex. af myrer og mulige „brandpletter" (gruber, ildsteder) synes
her at være paakrævet. Tautraiorden kan vistnok fortælle os meget
fra saavel stenalderen som bronce-. jern- og middelalderen. Og
folket paa øen er nu selv meget interesseret.

Gruberne paa Tautra maa sikkeit opfattes sum ildsteder fkogepladse) fru
stenalderen. De er i form meget forskjellige fra de af prof. Gustafson undersøgte
ildsteder paa Jæderen. Derimod ligner de mere ildsteder fra stenalderen i Holsten
(Mitt. des antropol. X'ereins in Schl. -Holstein, XN'Ill s. 3 ff.). Endnu mere stemmer
de overens med de af H. Seger (Archiv f. Anthropol. 1906, 116 ff.) beskrevne
ildstedgruber, f^vldte med morbrændte rullestene, paa bopladsen ved .lordansmiihl
i Schlesien. K. ]{.

NOGLE BEMERKNINGER

OM

GAARDNAVNE

AF

K. RYGH •

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 7

.\k'iii.'ii!Vkki:i{ii:t i 'iiu)NI)I1.ii;m

1907

Jeg udgav ifjor en afhandling „Om Gaardnavne i Nordland"
(trykt i Videnskabsselskabets skrifter for 1905). I denne behand-
lede jeg, for at vinde et grundlag for bedømmelsen af de forskjel-
lige navneklassers ælde i Nordland, enkelte dele af navneforraadet
i det hele land og fremhævede og søgte at begrunde visse syns-
maader, som efter min mening har krav paa ikke at tilsidesættes
ved en behandling af stedsnavnene. Dette arbeide maatte uund-
gaaeligt i ikke ringe grad komme til at indeholde en kritik af flere
dele af dr. Andr. Hansens bog „Landnåm i Norge", fordi jeg var
•uenig i mange af de meninger, som der er fremsatte om flere
navnegruppers alder, og fandt adskillige af de der opstillede prin-
ciper for navneundersøgelser uholdbare og tillige flere af de an-
vendte bevisførelser urigtige.

Dr. Hansen har nu nylig i Aarsberetning fra Foreningen til
Fortidsmindesmerkers Bevaring for 1906, s. 1 — 48 offentliggjort
en afhandling „Forhistoriske oplysninger fra sammensatte gaard-
navne". Den kan ansees for at være foranlediget ved mit arbeide
og betragtes som et gjenmæle til dette, skjønt en meget stor del
af den kritik, som mit skrift indeholdt, ikke er berørt.

Jeg kan saa meget mindre undlade at gjøre endel modbemerk-
ninger til dr. Hansens sidste afhandling, som han i flere tilfælde
har gjengivet de af mig fremsatte meninger paa en misvisende
maade. Som eksempler derpaa skal nævnes, at han (s. 36) anfører,
„at jeg netop har lagt Nordlands amt til grund for fremstillingen
af min opfatning af" — — de sammensatte navnes aldersfølge.
og (s. 26) at jeg har forsøgt en afveining af deres (d. e. s ta^ ir-
og land-navnenes) topografiske vægt efter forholdene i Nordland.
Dette er at sætte planen i mit arbeide „Om Gaardnavne i Nord-

K. RYGH.

[1906

land" (i det følgende citeret med „Nordl.") helt paa hovedet. En
saa urimelig fremgangsmaade, som den, dr. Hansen her vil tillægge
mig, fulgte jeg ikke. Jeg søgte tvertimod at vinde et grundlag
for bedømmelsen af de nordlandske navne gjennem en behandling:
af visse navneforhold i det hele land. Dette træder ogsaa frem i
det ydre, idet anvendelsen paa Nordland kommer tilsidst. — Urig-
tigt er det ogsaa, naar han (s. 44) lader mig finde et bevis for,
at vin har været brugt i navnedannelse i „ældre jernalder" deri,
at „ordet lever igjen i et par lovudtryk i historisk tid." Jeg har
slet ikke anvendt en saadan bevisførelse. Han har ogsaa gjen-
givet mine udtalelser om den større ælde af endel navne paa
— land paa en saadan maade, at det let vil fremkalde en skjev
opfatning. Han paastaar (s. 39), at jeg „vil tvinge tyngdepunktet
for denne store gruppe (ca. 1700 gaarde) helt om, over paa den^
modsatte side af dette faste punkt — omkring 900". I lignende
retning gaar nogle anførsler paa andre steder. Saaledes siger han
s. 26 ganske misvisende, at jeg sætter navnene paa — sta5ir som
yngre end de paa — land.

Min mening om dette har jeg „Nordl." s. 31 udtrykt saaledes:
„Ligesom det af de mange med — land sammensatte gaardnavne,
der hentyder til den hedenske gudetro og gudsdyrkelse, ubestridelig
fremgaar, at denne navnedannelse gaar tilbage til hedendommens
tid, saa mener jeg altsaa, at forholdet mellem navnene Hovland
og Hovin viser, at navne paa — land har været i brug i den tid,
da endnu navne paa — vin dannedes, hvilket efter min mening
hovedsagelig er den tid, vi kalder den ældre jernalder". Men jeg
har lagt til, at „det dermed selvfølgelig ikke er min mening at
paastaa, at alle gaardnavne med dette efterled er saa gamle". Om
fordelingen af de til gruppen hørende navne paa ældre og yngre
tid har jeg ikke udtalt mig. Og jeg ser heller ikke, hvilke midler
man skulde have til med nogen grad af sikkerhed at foretage en
saadan optælling. Derimod har jeg („Nordl." s. 32) fremhævet, at
da ordstammen land vist har været brugt som fællesord allerede
i urnordisk tid, og den er vedblevet at bruges som saadant ogsaa
i nyere tid, og da den desuden efter sin betydning er saa skikket
til dannelse af navne paa jordeiendomme, saa er det naturligt, at

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 5

den er blevet brugt dertil ligefra den ældste tid til den nyeste. Jeg
^jar med andre ord tillagt denne gruppe af sammensatte navne en
meget langvarigere anvendelse end de 5 andre, som dr. Hansen i
„Landnåm" og i sit sidste skrift behandler. Hvorvidt et flertal af
éem skriver sig fra hedendommen eller fra den følgende tid, derom
tor jeg for tiden ikke have nogen sikker mening og har heller ikke
i „Nordl." udtalt nogen saadan.

Naar omvendt dr. Hansen etsteds beskylder mig for at have
gjengivet hans meninger i „Landnåm,, „noget misvisende", kan jeg
ikke erkjende mig skyldig deri. Han betegner det nemlig (s. 42)
som misvisende, naar jeg fremstiller det som hans mening, at nav-
nene paa — stabir tilhørte „hele den ældre jernalder, helt fra ca.
400 f. Kr. og til 1000 e. Kr." — — — Om den øvre grændse,
siger han, nævnte jeg kun, at det var vanskeligt at tænke sig
Svealand mægtigt ved hær og flaade i 1ste aarh. e. Kr. uden sin
staSirbebyggelse" .

Jeg maa da her citere det sted i Landnåm s. 124, hvor han
præciserer sin theori om disse navnegruppers kronologiske stilling:
„vin, tun, heim — broncealderen ca. 1200—400 f. Kr.

staSir (by) — jernalderen 400 f. Kr.— 1000 e. Kr.

rud, holt, land, set — katolicismens tid 1000 — 1350 (1500).''

Deraf vil sees, at jeg ikke har gjort mig skyldig i nogen mis-
visende fremstilling. Han modificerer nu i sit sidste skrift denne
kronologi saaledes, at han nærmest tænker sig staMrne „tilhørende
den senere del af den ældre jernalder". Og den øvre grændse for
land og setr flytter han op fra 1000 til 900 e. Kr. Dette har
den meget store betydning, at der derved gives rum for navne af
aabenhart hedensk oprindelse inden disse grupper. Og da han
holder fast paa, at ru c) er samtidig med disse to, flytter han og-
saa denne klasse op til 900.

Da dr. Hansens afhandling maa ansees som et gjenmæle til
min kritik, har det for de omtvistede sporgsmaal sin betj'dning at
fastslaa, hvilke afsnit af denne han ikke har imodegaaet. Jeg
undersøgte udførlig berettigelsen af hans paastand i Landnåm, at
„vore broncealdersfund idethele ikke er mange, men falder i vin-
og heim-bygderne". Ved at gjennemgaa de kjendte gravfund fra

6 K. RYGH. [1906

broncealderen paaviste jeg, at det er meget langt fra, at denne
paastand er rigtig, — at disse fund netop savnes i egne, som er
særlig rige paa vin-navne, og at de er særlig talrige i strøg, der
som Jæderen og Karmøen er meget langt fra at være udprægede
vin-bygder. Jeg paaviste ogsaa, at det er kun rent undtagelsesvis,,
at et gravfund fra broncealderen kan sættes i forbindelse med et
gaardnavn paa — vin eller — helm. Videre udviklede jeg, at mark-
fund fra broncealderen er lidet brugbare ved denne undersøgelse,
men at selv om man tager dem med, finder man ikke nogen støtte
for den nævnte paastand.

Denne bevisførelse har dr. Hansen ikke gjort nogen bemerk-
ning ved. Men han fl3'tter det arkæologiske spørgsmaal over paa
en anden grundvold. Han siger nemlig (s. 43) : ,,For at faa nyt-
tet det arkæologiske fundmateriale vil det være nødvendigt at sup-
plere de faatallige broncealdersfund med de betydelig talrigere af
(løse) fund, som sikkert kan henføres til den skandinaviske
stenkultur, som vel efter alles mening skriver sig fra den ældste
tid, vore skandinaviske forfædre boede her, som jeg mener, fra en
tid, da det kostbare, indførte bronce allerede var kjendt, en tid,
der ihvertfald for den største del af landet falder sammen med
den almindelige arkæologiske periode broncealderen." Dette rai-
sonnement hænger sammen med forf.'s tidligere fremsatte mening,
at Norge ikke har havt nogen yngre stenalder, svarende til den
almindelige nordeuropæiske, og at de fund af stensager af samme
art som de danske og svenske fra yngre stenalder, som gjøres i
Norge, her tilhører broncealderen. I henhold til denne theori me-
ner han altsaa nu, at der ved hjælp af disse fund af stensager
vil kunne skaffes et arkæologisk bevis for, at de ældste af ham
behandlede klasser af navne tilhører broncealderen.

Men denne theori er saavidt bekjendt ikke godkjendt af nogen
arkæolog. Den har tvertimod fra arkæologisk hold faaet en meget
bestemt imødegaaelse. Derfor vi! heller ikke en bevisførelse, som
i dette navnespørgsmaal bygger' paa disse oldsager, kunne blive
godkjendt. Og dertil kommer det meget væsentlige, at naar alle-
rede markfund af virkelige bronceoldsager er lidet skikkede til at
bruges som bevismateriale i en undersøgelse om gaardnavnes ælde,

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 7

fordi de kan være komne i jorden under saa tilfækiige forhold, at
de aldeles ikke med nogen sikkerhed kan stilles i forhold til det
gaardnavn, som er findestedet nærmest, saa gjelder dette i endnu
høiere grad om de meget talrigere slenoldsager. Disse findes som
bekjendt i Norge paa et par undtagelser nær slet ikke som grav-
fund. At udvide den arkæologiske bevisførelse, som af dr. Hansen
antydet, vil derfor være at trække den rent ud i det løse, selv om
man ikke strax afviser den som uvedkommende en undersøgelse
om, hvilke navne der tilhører broncealderen.

I denne forbindelse vil jeg ogsaa omtale, at dr. Hansen uden
at nævne min indvending derimod fremdeles tager Jæderen med i
opregningen af de distrikter, om hvilke han siger, ,,at dette er
netop vin-bygderne" (s. 18). Hvorfor da ikke gjøre rede for de
gaardnavne paa Jæderen, som berettiger til at give det en saadan
karakteristik? Derimod tager han i sin opregning af vin-bygder
ikke de øvre herreder i Valdres med, som med meget større ret
kunde fortjene det.

Jeg søgte („Nordl." s. 11 ff.) at paavise, at det er uberettiget
at anse de usammensatte Navne Vin, Vinjar som yngre end de
med stammen vin sammensatte. Ved en gjennemgaaelse af en
række af disse navne paa de forskjelligste kanter af landet, hvor
de staar i topografisk forhold til de sammensatte, mente jeg at
kunne paavise, at de snarere maa ansees som de ældste og de
sammensatte som senere tilblevne, fremkaldte af trangen til be-
stemtere distinklion. Heller ikke af denne fremstilling finder jeg i
dr. Hansens afhandling nogen imødegaaelse. Men han sees frem.-
deles (f. eks. s. 45) at fastholde, at det usammensatte Vin tilhører
en senere tid end de sammensatte.

Heller ikke har forf. gaaet ind paa mit forsøg paa at bevise,
at det overhovedet er blandt de usammensatte stammenavne, forst
og fremst de med topografisk betydning, at man maa søge de
ældste bostedsnavne i landet. Paa dette, som det synes mig, for
studiet af navnenes ælde meget viglige spørgsmaal, ofrer han kun
et par linjer og kun knyttet til det ene Åkers herred (s. 22).

Jeg paaviste („Nordl." s. 25 f.) urigtigheden af dr. Hansens
paastand i Landnåm, at det netop er paa gaarde med navne paa

8 K. R YGH. [1906

— stad, at man i Nordland har gjort fund fra ældre jernalder. Deri
fandt han et bevis for, at ogsaa disse navne skriver sig fra denne tid.
Han gjør nu ingen indvending mod denne bevisførelse, men frem-
holder i det sted (s. 27) som bevis for disse navnes ælde, dels at
■der paa gaarde med stad-navne findes, tildels endog mange grav-
hauger, dels at saa mange af dem senere er blevne kirkesteder.
Hverken gravhaugerne eller kirkerne kan dog efter mit skjøn be-
vise noget i spørgsmaalet, om disse navne er blevne til i vikinge-
tiden eller i en tidligere del af jernalderen.

I denne sidste afhandling beskjæftiger dr. Hansen sig af det
hele forraad af gaardnavne udelukkende med de sammensatte
navne, som er dannede med de 6 efterled: vin, heimr, s tab ir,
land, setr og ru S. Ved en enkelt anledning tager han ogsaa
med en Vende gruppe, de paa {jveit. Selvfølgelig kan en special-
behandling af endel af navnestoffet have sin fulde berettigelse og
være meget frugtbar. Men en betingelse derfor maa dog være,
at man under behandlingen holder fast paa, at det kun er en del
af den hele mængde af bostedsnavne, man beskjæftiger sig med.
Men det er dette, som dr. Hansen synes mig altfor ofte at glemme.
Vistnok meddeler han (s. 28) i en tabel en beregning over, hvor
stor del af det hele antal gaardnavne disse grupper udgjør; i de
forskjellige landsdele er det fra knap 10 °/o til 20 7o af det hele.
Men ved andre leiligheder argumenterer han, som om der aldeles
ikke fandtes andre navne. Udprægede eksempler derpaa finder vi
s. 28 f. Her ser han i den omstændighed, at der findes det stør-
ste antal vin'er paa østlandet, et bevis for, at befolkningen var
sterkest i denne landsdel paa den tid, som denne navnegruppe re-
præsenterer, d. e. efter hans mening indvandringstiden. Mod O.
Ryghs mening, at en hel del af navnene paa land (slet ikke alle,
som dr. Hansen fremstiller det) er samtidig med dem paa
s tab ir, finder han et argument deri, at isaafald vilde der til en
vis tid paa Vestlandet blive en større tilvækst i befolkningen, end
man kan antage for rimeligt. Naar nu han selv sætter land,
ruS og setr som samtidige og væsentlig tilhørende middelalderen,

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 9

saa kommer han derved til at staa ligeov-erfor den kjendsgjerning,
at disse grupper paa Vestlandet udgjør omtr. 3 gange saa stort
procenttal af det hele navneforraad som i det nordenfjeldske. Dette
finder han netop i sin orden og finder deri et udtryk for den relative
stilstand nordenfjelds „efter det historiske forhold, at Trøndelagen
tabte sin betydning som landets rette kraft og styrke gjennem
den sidste del af middelalderens" (her tænkes formodentlig paa
kongeresidentsens flytning). Naar der er mindre af land, rub og
setr nordenfjelds, saa følger deraf, at der har været stilstand
i Trøndelagen i middelalderen. Denne fremstilling kommer lige
efter den tabel, hvori det oplyses, at disse 3 navnegrupper til-
sammen kun udgjør 4,3 % af alle gaardnavne nordenfjelds! Her
er det rent glemt, at der findes andre navne, baade sammensatte
og usammensatte, hvoraf en mængde med større eller mindre sand-
synlighed kan antages at være opstaaet i middelalderen.

Den samme forglemmelse og som følge deraf den samme
brist i argumentationen finder vi lidt nedenfor i en bevisførelse
for, at land og rub maa være samtidige og tilhøre middelalderen.
„Det er tj^delig umuligt at tænke sig, at den store rydningstid, som
paa østlandet er afmerket ved rub, ikke skulde være repræ-
senteret paa Vestlandet og nordenfjelds (i den sidste landsdel var
der jo dog „relativ stilstand"). Af historiske data kan vi slutte,
at Vestlandet, hvortil kongerne i ru&enes tid flyttede sin residents,
ikke kan have ligget saaledes nede. Men andre navnegrup-
per, som kan ækvivalere de østlige 167 1 — rub, har
vi ikke end —land"*).

En saadan overseen af den allerstørste del af landets navne-
fon aad maa selvfølgelig medføre en skjæbnesvanger brist i bevis-
førelsen. V\ har dog virkelig ved siden af disse grupper endnu
over 80 °/o af landets forraad af gaardnavne, hvoraf en over-
veiende del, lal fald naar vi ser bort fra endel nybyggerstrøg, alle-
rede maa have existcret i middelalderen, og hvoraf en mængde
med god grund kan antages at være blevet til under denne. For
bare at tænke paa de sammensatte navne har vi, foruden de 6

*) Udhævet her. Hvorledes han er kommet til tallet 1671, og hvilke dele af
Ostlandet han derved maa have seet bort fra, ved jeg ikke.

10 K. RYGH. [1906

af dr. Hansen behandlede, snesevis af stammer, der er meget al-
mindelig brugte som 2det sammensætningsled og tildels forekommer
overmaade ofte som saadant. Man behøver bare flygtigt at se
gjennem en jordebog fra middelalderen for at overbevise sig om,
hvilken rolle de spiller. Og dertil kommer den store mængde af
usammensatte navne, blandt hvilke man efter min mening har en
hel del, som hører til de ældste af alle, og hvoraf andre er kommet
til senere, saaledes utvivlsomt ogsaa mange i „den store rydnings-
tid" i middelalderen. Disse usammensatte navne ofrer dr. H., som
ovf. nævnt, ogsaa i sin sidste afhandling kun et par linjer i forbi-
gaaende.

En bevisførelse, som bygger paa, at hvis man ikke anbringer
en af de 6 navnestammer i en bestemt periode af navnedannelsen,
saa vil der i den ene eller den anden landsdel blive en uantagelig
stilstand i befolkningens udvikling, maa derfor falde sammen af
sig selv, fordi der i virkeligheden er saa mange flere navnestammer
os former af navnedannelsen end disse 6.

Nye methoder.

Dr. Hansen bringer i sin sidste afhandling i anvendelse 6 nye
methoder til undersøgelse af de 6 navneklassers relative kronologi
og til bevis for, at de følger i den orden, som han anser for den
rette. De 3 af disse er ikke saa udformede og synes mig ikke
saa væsentlige, at de foranlediger mig til nogen bemerkning. De
3 andre synes mig derimod meget at opfordre til en kritisk prøvelse.

Men først en bemerkning om, hvad der i virkeligheden kan
være opgaven at bevise ved disse methoder. Dr. Hansen gjengiver
visselig i begyndelsen af sit skrift, baade hvad prof. Munch og
prof. O. Rygh og senere jeg har udtalt om disse navnegruppers
alder. xMen under behandlingen igjennem skriftet og navnlig i
gjennemførelsen af disse methoder vil dog — synes det mig —
ialfald læsere, som ikke er vel inde i emnet, let kunne faa indtr^'k
af, at den opgave, som paahviler forf., er den, imod andres mod-
stand, at bevise, at vin — heimr — sta&ir — land, setr og
ru& følger efter hverandre i saadan orden. Det maa da frem-

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 1 [

hæves, at der ingen uenighed er om aldersforholdet for de 3 førstes
vedkommende. Heller ikke er der dissents om, at rub tilhører
middelalderen. Det eneste, som det altsaa kan gjelde for dr. H.
at bevise er, at land og setr er samtidige med rub, og ikke,
som prof. O. Rygh mener for en stor del er samtidige med s tab ir,
eller som jeg har formodet, land strækker sig over saa lang tid,
at det delvis endog er samtidigt med vin.

Videre maa det bemerkes, at ingen af methoderne kan give
noget bevis for rigtigheden af dr. Hansens fra andres afvigende
meninger om enkelte navnegruppers absolute kronologi, saaledes
ikke noget bevis for at vin og heimr hører hjemme i bronce-
alderen og ikke i den ældre del af jernalderen, eller for at s t a c) i r
tilhører en ældre jernalder og ikke vikingetiden.

1. ,,Den Steenstrupske lov".

Den ene af disse methoder bestaar i, at han mener at kunne
bestemme en navnegruppes relative alder efter gaardenes nuvæ-
rende matrikelskyld, idet han sammenligner gjennemsnittet af denne
i de enkelte fogderier med den gjennemsnitlige skyld inden andre
navnegrupper og for samtlige fogderiets gaarde. Det er en anven-
delse af, hvad han kalder „den selvindlj^sende Steenstrupske lov",
eller en anvendelse paa norske gaardnavne af den methode, som
professor Steenstrup har brugt til at bestemm.e danske landsby-
navnes indbyrdes aldersforhold.

Her skal ikke denne Steenstrupske methode og dens resultater
for de danske navnes vedkommende diskuteres. Men det maa
ligge nær at se, at der gjøres et overordentligt sprang ved at
overføre denne methode fra danske bynavne til navne paa norske
enkeltgaarde, iMethoden hviler jo paa den tro, at den jordeiendom,
som navnet repræsenterer, gjennemsnitlig gjennem tidernes løb
lægger jevnt paa sig i de egenskaber, som faar sit udtryk i matrikel-
skylden. P\)r hver tid, som gaar, forøges dens udstrækning, dens
jordveis godhed og dens tilliggende herligheder, ialfald gjennem-
snitlig taget. Derfor maa gjennemsnitlig gaarde, som er nogle
hundrede aar a^ldre, vise sig at have slorre malrikelskyld end de.
som er nogle hundrede aar yngre. Men det maa v;crc klart, at

]2 K. RYGH. [1906

ved de norske gaarde spiller her mange indfl3^delser ind i en ganske
anden grad end ved de danske byer. Den enkelte eiers dygtighed,
driftighed og held. I endnu høiere grad den dygtighed og energi,
som enkelte ætter udmerker sig ved fremfor andre. Det tør vel
ogsaa være berettiget at mene, at det har havt nogen indflydelse
paa en gaards stigen i værdi, om den gjennem aarhundreder har
været leilændingsjord under kirken, kronen eller private godseiere,
eller om den har været selveiergaard, maaske endog til sine tider
herregaard. Fremdeles er jo en norsk enkeltgaard i ganske anden
grad end en dansk landsby udsat for, at dens værdi paavirkes
ved naturbegivenheder, f. eks. ved skred eller elvebrud, som kan
ødelægge den delvis eller helt, uden hensyn til, om den bærer et
tusindaarigt eller et ganske nyt navn.

I modsætning til denne tro paa en gaards gjennemsnitlige til-
tagen i værdi fra aarhundrede til aarhundrede, hvorefter det maa
faa sit udtryk i matrikelskylden, om den efter navnet er 1500
eller kun 1200 aar gammel, antager jeg, at et praktisk syn vil
fremholde en anden betragtningsmaade. Den nemlig at en ny el-
ler forholdsvis ny gaard har en sterkere tendents til at forøges i
værdi end en gammel, under forudsætning af, at den har driftige
eiere, som har held med sig. Dette hænger sammen med, at der
findes en vis normalstørrelse af gaarde, som ialfald i ældre tider
var høvelig for en norsk bondefamilje, der vilde leve under jevnt
rummelige vilkaar. For dem, som havde nye gaarde, var der en
opfordring til om muligt at arbeide dem op til en saadan, for dem,
som eiede større gaarde, var det ofte ikke engang bekvemt at
forøge deres omraade.

I forbindelse dermed staar det, at en gaards deling har ind-
flydelse til at forøge den samlede skyld under det gamle matrikel-
numer. De meget delte gaarde kommer derfor til at vise større
samlet matrikelskyld end de udelte. Dette vil man let finde
mange bevis paa ved at blade gjennem en matrikel.

Et sterkt bevis paa, at det ikke gaar an at opstille som regel,
at gaarde har en jevn stigen i værdi gjennem aarhundrederne, saa
at de ældste ogsaa gjennemsnitlig maa have den største matrikel-
skyld, synes det mig, at man har i den kjendsgjerning, at saa

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GA ARDNAVNE. 13

mange gaarde med overmaade gamle navne er gaaet helt ud af
tilværelsen. Af gaarde med de ældgamle, paa vin dannede navne,
kjender man af jordebøger og diplomer omtrent 70, som engang
har været til, men som nu er forsvundne. Naar man ved, at der
nu findes omtr. 1000 af disse navne, udgjør de forsvundne et be-
tydeligt procenttal. Af de gamle navne paa heimr er der et
halvt hundrede, som efter ældre kilder engang har været navne
paa gaarde, men som nu ikke længere findes som saadanne. Og
inden klassen af navne paa sta&ir kan der paavises ikke min-
dre end 220 forsvundne. Men antallet af gaardnavne af disse
klasser, som engang har været i levende brug som saadanne, men
som nu ikke længere existerer, gaar uden al tvivl op til meget
større tal end de ovenfor angivne. De skriftlige kilder til gaard-
navnenes historie gaar nemlig praktisk talt ikke længere tilbage
end til det 14de aarh. Det er alene dem, som siden den tid er
gaaet ud af tilværelsen, som vi har noget kjendskab til; desuden
maa erindres, at det forst er endnu et par aarhundreder senere,
at vi faar fuldstændige fortegnelser over landets navne. Alen i
det 14de aarh. var der allerede gaaet et halvt eller et helt aar-
tusinde eller halvandet tusinde aar, siden disse navne dannedes.
Der er ingen tvivl om, at et endnu større antal af dem er gaaet
til grunde i den lange tid, som gik forud for de første optegnelser.
Hvis man vilde tro, at disse navne havde en sterkere levekraft,
medens de var yngre, modbevises dette ved at se paa, hvorledes
det er gaaet med en masse navne paa rub. 1 det 14de aarh,
da de ældste fortegnelser over kirkeligt gods blev optegnede, var
jo en stor del af disse navne meget unge og de ældste nogle faa
aarhundreder gamle. Ikke desto mindre kan der bare inden de
5 amter, Smaalenene, Akershus, Hedemarken, Kristians og Jarls-
berg, paavises ikke mindre end henimod 450 gaardnavne paa
— ru&, som er nævnte i ældre kilder, særlig i „den Røde Bog",
men som senere er forsvundne. Man skulde deraf endog kunne
slutte, at dødeligheden blandt gaardnavne har været størst i de-
res yngre alder.

Det kan lægges til, at i den meget gamle navneklasse paa

U K. RYGH. Q906

— setr kan der paavises omtr. 80, som er forsvundne siden den
senere middelalder.

Hvilken skjæbne har nu alle disse gaarde havt? Endel er
ganske vist ødelagte ved naturbegivenheder; om enkelte ved man
dette med sikkerhed. Enkelte har maaske bare skiftet navne.
Men den største del maa utvilsomt lidt efter lidt være gaaet til-
bage i betydning og værd som gaardsbrug. De er opslugte af
andre gaarde, kanske ofte med meget moderne navne, tildels vel
bare som underbrug og havnegange. Nogle har kanske en tid
været ødegaarde og er senere igjen blevet selvstændige brug med
egne opsiddere, men under nye navne. Mange glemte gamle navne
kan skjule sig under det hyppige navn ødegaarden. De ærvær-
dige navne har saaledes ikke kunnet beskytte disse gaarde mod
forfald og tilbagegang.

Det synes mig derfor paa forhaand at maatte fremstille sig
som et haabløst foretagende at forsøge at bestemme navnenes alder
ved gaardenes matrikelskyld. Dertil kommer, at en saadan under-
søgelse i sin gjennem førelse frembyder store vanskeligheder, som
det forekommer mig, at dr. Hansens ikke har overvundet.

Dr. Hansen følger den fremgangsmaade, at han søger frem
de navne af gamle navneklasser, som i matrikelen er opførte un-
der gaardsnumrene. Hvilke navne der er opførte under brugsnum-
rene, tager han intet hensyn til, men gaar ud fra, at alle gaarde,
som er opførte som brugsnumre, er udpartede dele af den gaard,
som er opført som gaardsnumer, og regner derfor disses skyld
til hovedgaardens. Dette kan ofte, maaske endog oftest slaa til,
men er paa ingen maade altid rigtigt. Iblandt brugene kan der
være gaarde, som er meget ældre end den, som er opført under
hovednumeret. For at nævne exempler kan anføres, at jeg har
noteret et halvt snes navne paa — vin, som nu kun staar som
brugsnavne. Disses skyld er saaledes af dr. H. regnet med til
forøgelse af yngre navnes skyld. Af navne paa — heimr, som
nu kun er opførte som brugsnumere, har jeg noteret 7 og
af s tab ir-navne ikke mindre end 65. Disse burde selvfølgelig
være udskilte og tagne med i sin egen klasse, hvorved rigtignok
gjennemsnitssk3'lden for de gamle navne paa tabellen vilde gaa

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVxXE. 15

ned. I saadanne tilfælde kan man ved en undersøgelse udskille
de uvedkommende navne; i andre tilfælde vilde de nok ikke kunne
opspores ved den omhyggeligste undersøgelse. Og dog er selv-
følgelig beregningens korrekthed afhængig af, at det kan ske.

Naar samme navn forekommer under flere gaardsnumere som
„øvre — nedre", „ytre — indre", „store — lille" osv., meddeler
dr. H., at han har slaaet disses skyld sammen og regnet dem som
I oprindelig gaard. Men sagen er slet ikke klaret dermed. Jeg
nævner som. eksempel følgende række gaardsnumere: 1. Ytre
Holmeim, 2. Øvrebøen, 3. Indre Holmeim. Her kan man skjønne,
at dr. H. har adderet matrikelskylden for Ytre og Indre Holmeim
sammen som repræsenterende den nuværende værdi af en gammel
gaard med heim-navn, men ladet Øvrebøen ud af betragtning.
Og dog er øvrebøen utvivlsomt en del af en gaard med ældre
navn. Om den er en del af Holmeim eller af en anden gaard,
kan undertiden sluttes af lokalforholdene; men i andre tilfælde kan
det kun opklares ved en indtrængen i navnenes historie, forsaavidt
ikke ogsaa denne vei er utilstrækkelig. Men hvis man i en bereg-
ning, som er planlagt saaledes som dr. Hansens, simpelthen igno-
rerer saadanne navne som øvrebøen, er det sikkert, at man begaai-
en feil, som gjør resultatet ukorrekt.

Selve beregningerne med sine mange tal har jeg ikke gjennem-
gaaet. Det vilde være et meget tidsspildende arbeide, som efter
min mening ikke vilde lønne umagen, da jeg finder selve methoden
feilagtig. Men jeg har dog i enkelte fogderier seet paa de funda-
mentale tal, hvorpaa beregningerne er bygget, de nemlig, som
angiver antallet af gaarde af de forskjellige navneklasser for hvert
fogderi. Og blandt dem finder jeg flere væsentlige unøiagtigheder.
I Søndmøre opfører han saaledes 8 navne paa — vin, medens der
er 12 aldeles sikre; jeg ser bort fra, at der efter min mening er
endnu flere, om hvilke der imidlertid kan reises tvivl. I Romsdalen,
hvor der er mindst 12 aldeles sikre af disse navne, opfører han
kun 6, altsaa kun det halve antal af det sande. Jeg ved ikke,
hvilke det er, som er udeladt, om det er gaarde med stor skyld
eller med liden skyld. Men det er en given sag, at hele bereg-
ningen med procenttal os\'. bliver aldeles urigtig, naar der er saa

16 K. RYGH. [1906

Store feil i disse grundtal. Af navne paa — heimr har han i
Søndmøre 30, medens jeg kun kjender 23, i Romsdalen 25 iste-
denfor 27, i Nordmøre 24 istedenfor 22. Af navne paa — stabir
har han i Søndmøre 54 istedenfor 59, i Nordmøre 39 istedenfor 41.
Af navne paa — setr opfører han i Nordmøre kun 77, medens
der er over 90, i Søndmøre 72 istedenfor 83. I Sønd- og Nord-
fjords fogderi har han kun 28 navne paa — vin, medens jeg regner
34, han 44 paa —heimr, jeg 48, 75 paa — sta&ir mod mine
87 osv. I Sogn er der ogsaa feil: 45 paa — heimr istedenfor 41,
26 paa — stabir istedenfor 30, 31 paa —land istedenfor 36.
Andre fogderier har jeg ei gjennemgaaet. For størstedelen er det
vel en urigtig opfatning af navnenes gamle form, som er aarsagen
til disse feil. Men isaafald er ogsaa dette et bevis paa, at det ikke
er en saa let sag at behandle stedsnavne.

Hvis tallene vil overtage den opgave at løse saadanne histo-
riske spørgsmaal, saa faar tallene ialfald være rigtige.

Jeg vil dog ikke paastaa, at der slet ikke skulde være nogen
sandhed i den tanke, at meget gamle gaardnavne ofte viser sig at
tilhøre gaarde, som nu er ualmindelig store. Naar man blader
gjennem endel matrikler, vil det falde i øinene, at gaarde med
navne som Nes, Sund, Vik, Vang, Vold, Re, Haug, Lein, Vist osv.
ofte hører til de største i herrederne. Det gaar kun ikke an at
generalisere denne iagttagelse til en almengyldig regel, hvorefter hele
spørgsmaalet om navneklassers indb3a-des aldersforhold kan løses.

2. Den Lamprechtske methode.

En anden methode, dr. Hansen anvender til at udfinde de
forskjellige navnegruppers aldersforhold, er den, han kalder
„den Lamprechtske methode" (s. 34 ff). Det er ogsaa her et
forbillede fra et fremmed, høist forskjelligt omraade, som følges,
idet originalen er anvendt paa stedsnavne i Moseldalen. Den hvi-
ler paa den forudsætning, at de navneklasser, af hvilke det procent-
vis største antal navne forekommer i de ældste skriftlige kilder,
deraf kan sluttes at være de ældste. Det gjælder ogsaa her, at
med al respekt for den „Lamprechtske lov", anvendt paa sit op-
rindelige omraade, er det et stort sprang uden videre at overføre

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GA ARDNAVNE. 17

den paa norske gaardnavne. Dette burde falde i øinene ved den
letteste betragtning. Af tydske stedsnavne i Rhinegnene findes en
mængde nævnt i skriftlige kilder allerede i det 8nde aarh., adskil-
lige endog tidligere. Det vil sige, nær op under de tider, da den
ældre del af de germaniske stedsnavne dannedes i disse egne, og
før andre endnu var dannede. Ganske anderledes er forholdet
hos os. Det er et forsvindende faatal af gaardnavne, som findes
nævnt for 1300; i det 14de aarh. findes først en temmelig stor
mængde af dem nævnt og endnu flere i det 15de. Omvendt er
en hel del af disse navne efter den almindelige antagelse blevne
dannede længe før de germaniske bostedsnavne opkom i Mosel-
dalen. Aller sterkest skulde dette hensyn veie, naar man som dr.
Hansen antager, at navnene paa — vin og — heimr er blevne til
under broncealderen, d. v. s. gjennemsnitlig mindst en 2000 aar,
før gaardnavne i noget væsentligt antal er nedtegnede i noget
skriftligt dokument, som er bevaret til vor tid. Det skulde da
synes adskillig urimeligt at mene, at man kan bestemme disse
klassers indbyrdes alder efter antallet af tidligst nævnte gaarde.

En anden omstændighed, som gjør denne methode ubrugbar,
selv om den forøvrigt kunde anbefale sig, ligger deri, at der er
saa stor forskjel mellem landsdelene med hensyn til forraadet af
kilder, som har bevaret navnene fra ældre tid. Da nu ogsaa de
forskjellige navneklasser er saa høist ulige repræsenterede i lands-
delene, bevirker disse to omstændigheder i forening, at den „Lam-
prechtske methode" kan lede til aldeles misvisende resultater i Norge.

Dr. Hansen anvender denne methode kun paa de 8 amter,
hvis navneforraad er behandlet i de da udkomne bind af „Norske
Gaardnavne". Dette har sine forstaaelige praktiske grunde. Men det er
ogsaa sikkert, at om ikke methoden var uanvendelig i Norge over-
hovedet, maa den tilgavns blive ubrugbar, naar man kun anvender
den paa en saadan del af navneforraadet. Dette viser sig aller-
mest deri, at over halvdelen af de navne paa — land, som han
beregner for disse amter, tilhører Nedenes amt, som er saa særlig
fattigt paa ældre kilder for stedsnavne, at det kun er en mindre
brøkdel af dem, som nævnes tidligere end 1590. Om et enkelt
andet amt som Sondre Bergenhus var taget med, vilde jo for-

18 K. RYGH. [1906

holdet strax blevet et andet. Af omtr. 230 navne paa — land i
dette amt findes omtr. 50 anførte i Bergens Kalvskind, en kilde
fra midten af det 14de aarh., aitsaa omtr. 22 pet. af alle, medens
dr. H. paa sin tabel (forøvrigt urigtig beregnet) for de 8 amter
kun har 4 pet. nævnt før 1400. Dertil kommer de øvrige, som
forekommer i diplomer, ældre end 1400. Det bliver selvfølgelig
et aldeles ensidigt og skjevt billede af navnenes historie, man faar ved
blandt alle de amter, hvori land-navne er talrige, kun at tage det
paa gamle kilder saa fattige Nedenes med, og den støtte, som
forf. derved faar for sine paastande om denne gavnegruppes alder,
har derfor intet værd.

Omvendt er det med navnene paa — rub. Disse navne er
overordentlig talrige i Smaalenene, Akershus, Vinger, Odalen og
Solør, for hvilke egne vi i „den Røde Bog" har den righoldigste
kilde fra middelalderen, som findes. At ikke denne navnegruppe
kommer op i en endda høiere klasse, end den gjør, i dr. H.s
tabel, skyldes, som vi skal se, en urigtig beregningsmaade.

I sin tabel har forf. i 3 rubriker opført antallet af de gaard-
navne af de 6 navneklasser, som findes nævnte før 1400, — før
1500 og før 1600, og derefter beregnet procenttal af anførsler
for de forskjellige aarhundreder. Meningen er, at den navnegruppe,
som viser det største procenttal for de ældste perioder, dermed er
bevist at være den ældste navneklasse.

Tager man sig til at forsøge at kontrollere de anførte tal, vi^
man snart opdage store feil i dem. Man skjønner snart, at disse
især maa have sin grund i en begaaet hoved feil. Den rigeste
kilde til kjendskab om gamle navneformer i to af de medtagne
amter og i dele af to andre er som før nævnt biskop Eysteins
jordebog, „den Røde Bog", som for den største del er nedtegnet
mellem 1393 og 1398, kun for Eidsbergs provstis vedkommende i
1401. Alle disse anførsler kan forf. skjønnes at have henført til
det 15de aarh. Han har aitsaa regnet dem for samtidige med
optegnelser fra 1490—1500, som er hundrede aar yngre. Naar
tiden for navnenes anførsel i skriftlige kilder skal bruges som et
bevismiddel i en videnskabelig undersøgelse om deres ælde, og man
i en saadan beregning bruger en saa grov skala som efter aar-

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM G A ARDNAVNE. 19

hundreder, er det selvfølgelig rent utilstedeligt at slaa sammen
kilder, som er hundrede aar fjernede fra hverandre i tid, som om
de var samtidige. Men ogsaa bortseet fra denne store feil, maa
der være begaaet andre. Jeg har taget mig til at foretage de
samme beregninger, og jeg anfører her resultaterne deraf, uden
at jeg dog vil svare for, at jeg ikke kan have begaaet enkelte
mindre regnefeil. Idet jeg regner anførsler i RB som hørende til
14de aarh. undtagen i Eidsbergs provsti, hvor de henføres til
15de, kommer jeg til følgende tal for navne af de 6 grupper, som
er nævnte i kilder, ældre end 1400. De af dr. H. opstillede tal er
anførte ved siden af i parenthes :

vin 288 (159)

heimr 142 (86)

sta^ir 406 (214)

land 22 (11)

r u b 523 (82)

setr 49 (19)
Man ser, at forskjellen mellem mine tal og dr. H.'s er over-
ordentlig stor. Og hans procentberegninger bliver fuldstændig for-
rykkede derved. .Allermest gjør dette sig gjældende med hensj'n
til ru c). Naar man regner rigtig, kommer den Lamprechtske me-
thode til at bevise, at navnene paa — ru& er ældre end de paa
heimr. Og det er dog ikke dr. Hansens mening. Han mener,
at de første er blevne til i den kristelige middelalder, de sidste i
broncealderen.

\'ed at opstille en saadan lov og tillægge en saadan statistik
betydning til at afgjøre spørgsmaal om norske gaardnavnes ælde
maa forf. ganske have overseet, i hvilken grad det skyldes til-
fældige omstændigheder, hvor gamle kilder vi har for disse navne,
hvor stor forskjel der i denne henseende er imellem landsdelene,
og hvorledes dette bevirker, at vi ogsaa for enkelte klasser af
navne har fattigere kilder til kundskab om deres ældre former end
for andre klasser. Det er et tilfældigt forhold, at vi for crkestolens
vedkommende lorst cier en jordebog fra det 15de aarh., medens
vi i to andre bispedommer har saadanne fra det 14de. At bruge
denne omstændighed som et moment til at bevise, at navneklasser.

20 K- RYGH. [1906

som er særlig almindelige i Trøndelagen og Nordland, er af yngre
oprindelse, er dog en yderlig urimelighed. Det er et tilfælde, at
vi savner middelalderske jordebøger for to bispedømmer; men
derved er dog ikke gaardnavne i Stavanger og Hamar stifter blevne
af yngre oprindelse.

Vort forraad af kilder fra middelalderen er afhængigt af, hvor-
vidt kildeskrifter er bevarede eller gaaet tabt. Nogle exempler
kan gjøre dette klart. Vi har en jordebog over Munkeliv klosters
gods af 1422, som indeholder henimod 400 navne paa vestlandske
gaarde. For nogle aar siden er der imidlertid opdaget et perga-
mentblad, som antages skrevet omkring 1200, som indeholder be-
gyndelsen af en jordebog for samme kloster. Dette indeholder
38 gaardnavne, som navn for navn svarer til de 38 første i jorde-
bogen af 1422. Der kan vel saaledes ikke være tvivl om, at
dette blad kun er et brudstj'kke af en hel jordebog fra ca. 1200,
som forøvrigt er gaaet tabt. Var den bevaret, vilde efter dr. Han-
sens methode en hel del af de for Vestlandet almindeligste navne
have kunnet gjøre krav paa at regnes for meget ældre end nu,
da den er tabt.

Det er sikkert (se L. Daae i Norsk hist. Tidsskr. III, 5, s.
218), at der har existeret en jordebog over den Stavangerske
bispestols jordegods, nedskreven under biskop Botolf (1355 —
1381). Hvis den havde været bevaret, vilde ogsaa en hel del
navne i Nedenes amt, som maaske nu først findes nævnte i
1590 eller senere, have foreligget for os i en kilde fra 14de aarh.,
ca. 200 aar ældre. Isaafald maatte dr. Hansen efter sin methode
have tillagt disse en meget høiere ælde, end han nu gjør. Dette
kan antages navnlig at ville have havt sin indn3'delse paa land-
gruppens stilling i tabellen.

Ogsaa med hensyn til almindelige pergamentbreves bevaring
synes vilkaarene ikke at have været de samme i alle landsdele.
At der i enkelte distrikter nu er meget fattigt paa saadanne, be-
viser ikke, at det altid har været saa. I Søndmøre fogderi er der
stor fattigdom paa ældre skriftlige kilder til gaardnavnenes historie.
Det er kun en mindre brøkdel af dem, som findes nævnte før
1600, uagtet de i det hele bærer et ligesaa gammelt præg som i

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 2 1

nabofogderierne søndenfor og nordenfor. En grund dertil ligger
aabenbart i dets afsides beliggenhed fra begge bispestole. Det er
kun et faatal af søndmørske navne, som anføres i Aslak Bolfs
jordebog eller i Bergens Kalvskind. Men fattigdommen paa diplomer
maa have en anden grund. Jeg antager, at ialfald en af grundene
dertil kan ligge deri, at allerede fra middelalderen af en stor
mængde gaarde har været samlet i jordegods. Dette har netop i
høi grad været tilfælde paa Søndmøre. Dette kan have medført,
at ogsaa pergamentbreve, som angik eiendommene. blev samlet
paa enkelt haand og ofte flyttedes, hvorved de saa meget lettere
kunde gaa tabt i mængde. Der kunde ogsaa angives bestemte
begivenheder, hvorved det kan formodes, at slige tab er foregaaet.
Omvendt ser vi, at i egne, hvorfra vi har stor rigdom paa middel-
alderske diplomer, saaledes i endel distrikter paa Oplandene og
paa østlandet, er de i regelen blevne opbevarede paa gaardene
indtil nyere tid. Derved har de været beskyttede mod at gaa til
grunde massevis.

3. Den arkæologiske methode.

En ti-edie methode kalder forf. „den arkæologiske", „en arkæo-
logisk statistik". Denne er kun anvendt paa Nordland og Tromsø
amter. Han indleder sin fremstilling af denne med at citere en
bemerkning af mig, at „Oldfundene og stedsnavnene yder i for-
ening de sikreste midler til opklarelse af befolkningsforholdene i
gammel tid". Som sin kilde angiver han den af Tromsø museum
i 1901 udgivne, efterladte afhandling af O. Rj'gh, „Faste Forn-
levninger i Tromsø Stift." Efter denne methode beregner han først
antallet af gaardnavnene af de 5 navnegrupper vin, hcimr,
staDir, land og setr i Nordlands amt og af de 2 grupper
staciir og land i Tromsø. Disse tal sammenstiller han saa —
ja, med hvad ? I hovedtabellen (pag. 37) bruger han ordet „fund"
og nedenfor gjentagne gange det samme ord. Lidt længere nede,
hvor han med udhævet tryk fastslaar sit resultat af tabellen,
bruger han derimod udtrykket: „efter rigdommen af faste forn-
levninger — — — ", og nederst paa siden bruger han igjen dette
sidste udtryk. IKis man med kjendskab til det arkæologiske ma-

22 K- RYGH. [190 6

teriale, som foreligger fra disse amter, nøiere gjennemgaar denne
statistik, viser det sig, at han helt igjennem har ment „faste
fornlevninger" væsentlig g ravhauge r, saaledes som hans
citerede kilde giver oplysning om dem; hvor han talerom „fund",
har han ikke tænkt paa fund, men paa hauger.

Enhver, som har nogen forstaaelse af arkæologisk videnskab,
maa jo vide, at oldfund og faste fornlevninger ingenlunde er sy-
nonyme begreber, men ikke mindst, naar det gjælder en under-
søgelse som denne, ganske væsentlig forskjellige. Jeg benyttede
i min afhandling oldfundenes vidnesbyrd til at godtgjøre, at de
hidtil kj endte fund fra ældre jernalder i Nordland aldeles ikke talte
for rigtigheden af dr. Hansens mening, at navnedannelsen paa
— sta&ir tilhører denne periode. Jeg modbeviste hans paastand,
at det netop er paa gaarde med disse navne, at ældre jernalders
gravfund er gjort. Saadanne slutninger kan gjøres af fundene.
Men at der findes en gravhaug paa en gaard, kan i det høieste
bevise, at det navn, som gaarden bærer, skriver sig fra heden-
dommens tid, torsaavidt det da kan ansees for godtgjort, at det
er denne gaards beboere, som har anlagt haugen, og forsaavidt
det, ikke at forglemme, er godtgjort, at haugen er en gravhaug.
Naar det da gjælder at bestemme aldersforholdet mellem navne-
klasserne — vin, — heimr, — sta&ir, er det selvfølgelig ganske
betydningsløst, om der findes hauger paa vedkommende gaarde
eller ikke, da der er enighed om, at disse navnedannelser tilhører
hedenskabets tid. Og da dr. Hansen i sin sidste afhandling har
sat den øvre grændse for navne paa — land, — setr og — rud
til 900 istedetfor som i „Landnåm" til 1000 e. Chr., gjælder det
samme ogsaa for disse navneklasser. Heller ikke kan det tillægges
nogen synderlig betydning, om der er mange eller faa hauger paa
en gaard, især fordi saa mangfoldige hauger i tidens løb er for-
svundne. Enten der findes en haug eller ikke paa en gaard, som
bærer navnet Til rem, er det lige sikkert, at dette gaardnavn ikke
først er blevet til i den kristelige middelalder.

Det er alene de virkelige oldfund og en bestemmelse af deres
alder, som kan give et arkæologisk bidrag til undersøgelsen af
stedsnavnenes aldersforhold. En undersøgelse, hvori „fund" og

No. 7] NOGLE BEMERKNIN'GER OM GAARDNAVNE. 23

„hauger" sammenblandes, og der tales om „fund", medens det i
virkeligheden kun er „hauger", som man tænker paa, har intet
med arkæologi at gjøre og maa ansees for ganske uden betydning.
Det vilde ikke engang have nogen betydning at beregne antallet
af virkelige fund, naar ikke samtidig deres alder bestemtes.

Det tør være rigtigt ved nogle eksempler yderligere at paavise,
at min dom om denne „methode" er korrekt. I tabellen opføres
3 navne paa vin i Nordlands amt, og paa alle 3 gaarde angives
der at være gjort "fund". Som følge deraf opføres vin-navnene
med 100 "^o „fund". Saavidt mig bekjendt, er der kun paa én
af disse gaarde gjort fund. Og det skriver sig fra vikingetiden.
Hvilken betj'dning for bestemmelsen af vin-navnenes ælde det
kan have, at der paa gaarden er gjort fund fra vikingetiden, er
mig uforstaaeligt. Men der findes rigtignok hauger, som antages
at være gravhauger, paa alle tre gaarde, og det er disse hauger,
som der virkelig sigtes til i tabellen. Af 6 heim-navne opføres
videre 4 med „fund" eller 67 %. Saavidt mig bekjendt, er der
ikke gjort fund paa nogen af disse gaarde. Der burde altsaa staa
O \ af fund. Men der skal efter optegnelserne findes hauger
paa 4 af disse gaarde. Af 71 land-navne opføres 16 eller 23
% nned „fund". Det forholder sig nok saa, at der er 16 af disse
gaarde, paa hvilke der findes hauger, men jeg kj ender ikke flere
end 1, hvor der er gjort fund, og dette er netop fra ..ældre jern-
alder". Efter en arkæologisk methode skulde dette vel være et
bevis for, at navnet var ældre end vikingetiden.

Særlig om gaardnavne paa — land.

Som før nævnt sætter dr. Hansen i sin sidste afhandling
grændserne for den tid, i hvilken han mener, at navne paa — land
er dannede, til 900 — 1350, medens han i Landnåm satte den til
1000-1350 (1500) e. Kr., d. e. til katholicismens tid. Derved
har han altsaa aabnei mulighed for, at der kan findes navne af
utvivlsomt hedensk oprindelse inden denne klasse. Ikke destomindre
gjør han sig megen umag med at bortforklare saadanne navne.

24 K. RYGH. [J906

Dette gjelder saaledes Helgeland, naar dette er forklaret som be-
tegnende jord, der tilhørte et hov eller anden hedensk helligdom.

Han henviser saaledes til, at det kan være sammensat med
et personnavn. Selvfølgelig er der formelt seet intet iveien for, at
Helgeland kan være dannet af mandsnavnet Helg i (eller af kvinde-
navnet Helga). Men alligevel er det yderlig usandsynligt, at
dette skulde være den rette forklaring uden i meget faa tilfælde.
Det maa erindres, at vi har over 40 gaardnavne Helgeland, Hæge-
land, Helland, af den sidste form her kun medregnet dem, som
enten efter ældre former eller nuværende udtaleform kan sluttes
at være opr. Helg — . Stammen —land hører nu ikke til dem,
som synderlig ofte sammensættes med personnavne. Selv saa-
danne personnavne, som